Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 113

— 473 —
Danmarksekspeditionen
og
l'lordostgrønlands Undersøgelse.
Allerede nu befinde forhaabentlig Mylius Erichsen og hans
Rejsefæller sig ved deres første Maal. Om alt er gaaet vel,
er »Danmarksekspeditionen< naaet ind gennem Polarisen til
Kysten, og man er i Færd med at indrette sig.
Mange Tanker sendes i denne Tid derop med Ønsket om
Held og Lykke for den store Ekspedition. Ogsaa Medlemmerne
nf Foreningen »De danske Atlanterliavsøer« ere levende inter-
esserede i, at vi Danske komme fra denne Færd med Ære.
Da der har været udtalt Ønsket om, at der her i »Atlanten«
maatte fremkomme en Oversigt over Ekspeditionens Maal og
Plan, skulle vi kortelig give en saadan, idet vi forudskikke nogle
Oplysninger om de tidligere Undersøgelser af Østgrønlands
Kyststrækninger.
Det er uden for al Tvivl, at allerede Nordboerne fra
Island have fundet Vej til og kendt større Strækninger af Grøn-
lands Østkyst. Deres forholdsvis smaa Skuder maatte her være
dem til Gavn, idet de bedre egnede sig til Manøvrer i Pakisen
end større Skibe. Om nogen Bebyggelse paa den golde Kyst
kunde der ikke blive Tale. Thi ned langs Østkysten løber den
store arktiske Strøm, som danner den betydeligste Afløbsrende
for den vældige Masse af Havis, som aarlig dannes i Polarhavet.
Som en Barriere ligger den langs Kysten saa at sige i hele
dennes Udstrækning. I Farvandet mellem Spitsbergen og Nord-
enden af Grønland presses Isen meget sammen, saa det hidtil
ikke er lykkedes med Skib at naa længere frem end til 781/*0
n. Br., hvilken Bredde Hertugen af Orleans naaede i 1905. Saa
snart de vældige Ismasser ere bievne noget fri af Spitsbergen,
bliver Isen mere spredt, og Skibe kunne naa ind til Kysten i
August—September Maaned paa Strækningen 75°—70°; nu
presses Isen atter endnu stærkere sammen i det smalle Dan-
marksstræde mellem Island og Grønland, hvor tilmed Strømmen
fra Syd driver Ismasserne om mod Grønlandskysten. Saa snart
Isen er kommet fri af Island, kan man atter naa ind til Kysten