Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 16

— 376 —
bl. a. gik ud paa at søge Tilladelse til at drive Fiskeri og Hval-
fangst for et Tidsrum af 25 Aar ved Grønlands Kyster.
Hensigten med dette Foretagende er ikke at trække saa
mange Penge som muligt ud af Grønland, men derimod at søge
at hjælpe Grønlænderne ind i andre Erhverv end netop Sælfangst,
der efter Talerens Mening neppe var af saa stor Betydning for
Grønlænderne, som man søgte at gøre det til. Derimod inde-
holdt Fiskefangsten store Udviklingsmuligheder, idet der fandtes
stor Rigdom af Hellefisk og Helleflynder, Kabliau og Laks ved
Grønlands Kyster.
Forhenværende Kolonibestyrer Knudsen, der i 24 Aar havde
opholdt sig i Grønland, kunde i det store og hele sympatisere
med Pastor Schultz Lorentzen, og glædede sig særlig ved at denne
vilde Reformer paa en Udvikling af det Bestaaende, af Forstan-
derskaberne. Dog var Taleren af den Mening, at mange Re-
former vilde virke skadeligt, og at kalde Monopolhandlen for
Arveljenden var absolut urigtigt; thi denne havde tværtimod
været en Skærm for den grønlandske Befolkning.
Sælfangsten var efter Talerens Overbevisning uundværlig
knyttet til Grønland, gik denne tabt. vilde Grønlænderne dø bort
i Løbet af faa Generationer. Lad endelig Grønlænderne have
Fred, Fred for Reformer! Der skal naturligvis indføres Frem-
skridt, men det maa gaa uhyre langsomt.
Grosserer N. S. Dam fremhævede, at Grønland var den
rigeste Koloni, Danmark har og nogensinde har haft, men sik-
kert var det, at Monopolhandlen var Grønlands Ulykke. Taleren
ønskede derfor paa det bestemteste at protestere mod Kolonibe-
styrer Knudsens Udtalelser, der i Virkeligheden vare en Anbefa-
ling af Stagnation.
Fiskehandler Mikkelsen-Vendsyssel var af den Mening, at det
var bedst, om man fik Sælerne ryddet af Vejen, for derved at
frede om de værdifulde Fisk, der findes ved Grønlands Kyster.
Endvidere maatte man ind paa at benytte Motorbaade ved
Fiskeriet.
Forfatteren Mylius-Erichsen udtalte, at det var danske Funk-
tionærer, der havde indset, at Handel og Administration burde
adskilles, og at det var dem, der havde gjort Grønlænderne det
klart, at kun derigennem var Vejen til Forbedring. Grønlæn-
derne havde derimod selv talt om en Omordning af Handelen;
de vare utilfredse med de Mænd, som af Handelen sendes til