Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 125

— 485 —
Raadhus’ Festsal. Skjoldet bærer her tre grønne Øer, hver med
et Palmetræ og et dansk Flag i Sølvfelt med tre blaa Bølgelinier.
Nogen officiel Godkendelse af dette Mærke foreligger der ikke,
saavidt mig bekendt.
Ved Udarbejdelsen af Tegningerne til de nye vestindiske
Mønter blev jeg underhaanden adspurgt, om jeg kendte noget
til Tilstedeværelsen af ældre Vaabenmærker for Øerne. Jeg hen-
ledede da Opmærksomheden paa, at de ældre Mønter lige fra den
første Udmøntning i 1740 paa Reversen have baaret et fuldrigget
Skib med vajende Dannebrog. I første Halvdel af forrige Aar-
hundrede har dette Mærke dog været afløst af det danske Vaa-
ben, og i den Møntserie, som nu skal inddrages, har det for et
enkelt Stykkes, Ticentstykkets Vedkommende været erstattet med
et blomstrende Sukkerrør. Man har da almindelig opfattet Skibet
som symboliserende St. Thomas og Sukkerrøret St. Croix.
Paa de nye Mønter har man dog helt fraveget denne gamle
Tradition. I kunstnerisk Henseende er Udstyrelsen særdeles vel-
lykket, men Guld- og Sølvmønternes Revers med en Gruppe af
tre orientalsk udseende- Kvinder eller med en Olivengren karak-
teriserer hverken Øernes Befolkning eller deres Vegetation og
giver intet Holdepunkt for et Vaabenmærke for Øerne.
Af andre ældre Tilløb til Vaabenmærker bør det nævnes,
at i tidligere Tid, under alle Omstændigheder i Aarene omkring
1830, benyttede Generalgouvernementet paa St. Croix som Mærke
et kronet Koi’s af samme Tegning som Rigsvaabnets Midtekors.
Dette Mærke findes endnu paa enkelte større Møbler fra denne
Tid i St. Croix Gouvernementshus og er ogsaa anbragt paa Fæ-
stet af de Sabler, som den daværende St. Croix Milits udrustedes
med. Mærket er øjensynlig en Allusion til Øens Navn.
Da jeg ikke er Heraldiker, beder jeg om, at følgende Be-
mærkninger kun maa blive opfattede som en Lægmands Indlæg
i Sagen, som mulig kunde give Anledning til Udtalelser fra
mere kompetent Side.
Det forekommer mig, at Mærket med Palmetræerne og de
tre Bølgelinier, som i den seneste Tid søger at vinde Indpas, er
en noget for moderne Sammenstilling at indsætte blandt Rigs-
vaabnets aarhundredgamle Felter. Det minder mig ogsaa paa
en uheldig Maade dels om den kongelige Porcellænsfabriks Vare-
mærke, dels om den nær vore Øer liggende Negerrepublik Haitis
palmeprydede Vaaben.