Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 149

— 509 —
ogsaa, at Diskussionen hovedsagelig er ført, og der synes at
være Udsigt ti], at dette Krav vil blive gennemført i denne
Rigsdagssamling, hvorom Indenrigsminister Berg har givet et
bestemt Tilsagn.
Det synes imidlertid, at man, selv i Kredse med Interesse
for og ikke lidet Kendskab til grønlandske Forhold, ikke helt
er klar over, hvad Administration i denne Forbindelse vil
sige, og hvorfor man nu saa stærkt pointerer denne Væsens-
forskellighed fra Handelen, der hidtil har tiltaget sig den ad-
ministrative Myndighed. For at oplyse herom, skal jeg i det
følgende i Korthed fremstille, hvad Administration i Grønland
er og under en kommende Adskillelse fra Handelen vil blive.
Det er i Grunden noget temmelig nyt at tale om en Styrelse,
en Administration af den grønlandske Befolkning, thi herom er
det jo, det drejer sig. De danske Embedsmænd i Grønland have
deres eget Forum. Da Hans Egede kom til Grønland, tilsigtede
man de to Ting, at bringe Kristendommen til Grønlæn-
derne og at drive en lønnende Handel med Grønlæn-
derne, men man tænkte sig slet ikke Muligheden af, at Grøn-
lændernes Samfundsordning derved vilde blive forandret.
Foreløbig lod man sig nøje med i den danske Konges Navn at
forbyde al Handel med Hollænderne, som før Hans Egedes Tid
havde drevet en saadan til lige Glæde for dem selv og for de
Indfødte. Naar Hans Egede og hans nærmeste Efterfølgere
ivrede mod Angakokkerne, var det mere af religiøs Nidkærhed
end for at nedbiyde en Samfundsmyndighed, som Angakokkerne
forresten heller ikke vare i Besiddelse af.
Men selv om man ikke tilsigtede en Ændring af Samfunds-
forholdene, maatte dog en saadan nødvendigvis blive Følgen.
Det var Missionærernes Arbejdsmetode at samle ved Kolonierne
alle de Døbte og dem, der bleve forberedte til Daaben. Disse
vare i en lang Aarrække Enker og Familier, hvis Forsørgere
ikke vare de bedste Fangere. Og selv om dygtige Fangere toge
til Kolonien, skulde de dog snart tabe deres D3'gtighed paa
Grund af den store Sammenhobning af Mennesker og følgelig
ringe Adgang til Fangstpladserne. Missionen maatte derfor
underholde disse Døbte, især i Trangstiderne, ved at uddele
Levnedsmidler iblandt dem.
Denne Sammenhobning af Grønlændere stred nu imidlertid