Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 29

— 389 —
af Tun, derimod vil en letbygget Slaamaskine sikkert med Held
kunne anvendes paa mange af de islandske Engstrækninger.
Forsøgsstationen ved Reykjavik, der sorterer under
Buna5arfélag Islands, blev oprettet i Aaret 1900 med Bidrag af
Landskassen. Forsøgsarealet, som ligger lidt uden for Beykjavik,
er ca. 8 Tdr. Land stort. Af disse 8 Tdr. Land har ca. Halvdelen,
som er en ret god Muldjord, været stærkt opfyldt med Sten, den
anden Halvdel af Arealet er Mose.
Det har kostet mægtigt Arbejde at forandre den stenede
Jord til en nu ret bekvem Forsøgsjord. En Del af Stenene er
bievne tilhuggede og opstillede i høje brede Stengærder, Besten
er bleven begravet i ca. 2 Alen dybe Grøfter under alle de
Gange og Veje; som findes i Forsøgsmarken, og tjener derved
som Drænledninger. Skønt der hvert Aar siden Stationens Op-
rettelse har været arbejdet ivrigt med Stenrydning og Plane-
ring, er man endnu ikke helt færdig med de 4 Tdr. Land, Ser
man paa Forsøgsstationen udelukkende som saadan, har denne
Jord sikkert været for dyr at kultivere, men Forsøgsstationen
skal tillige være en Forevisningsmark, og denne Forevisnings-
mark viser blandt meget andet paa en iøjnefaldende Maade,
hvad en stenet Jord kan forandres til. Inden for det Stengærde,
som omgiver Forsøgsarealet, findes efter islandske Forhold mæg-
tige Afgrøder især af Havesager, men ogsaa gode Afgrøder af
Græs, Havre og Boer, udenfor — altsaa paa Jord ligesom den,
hvorpaa Stationen for 5 Aar siden anlagdes — ligger der store
Sten saa tæt ved hverandre, at de smaa islandske Heste næppe
kunne finde et Sted mellem Stenene til at sætte deres Hov paa,
og den Smule af Græs og Mos, der findes mellem Stenene, vil
næppe være tilstrækkelig til at tilfredsstille de ellers nøjsomme
islandske Faar.
Allerede i 1901 paabegyndtes nogle Forsøg med Kartofler,
Turnips, Kaalrabi og Gulerødder, ligesom der dyrkedes adskillige
specielle Køkkenurter. I 1902 udvidedes Forsøgene til ogsaa at
omfatte en Del Græsser. Alle Græsfrøsorterne saaedes hver for sig,
der blev desuden saaet en Del Blandinger baade med og uden
Dækfrugt, og som Dækfrugt anvendtes Havre. Mærkeligt nok ses
der ikke at have været gjort Forsøg med et af Islands vigtigste
Fodergræsser, nemlig Mosebunke (Aira caespitosa). Byg og Havre
dyrkedes, afsloges i grøn Tilstand og behandledes til Hø. Af