Atuagagdliutit - 27.01.1955, Blaðsíða 4

mik ilangitdlagtågåuput. tåssane sau-
nernik KiperuissoitartarpoK, Kajåra-
liortoKartardlune, nuiussanik kori-
liortoKartardlune uvkusigssamitdlo
inussaliortoKartardlune. allkutanut
sånavik nåparsimassunik tamarmik
taima sanarusugtigissunik ulivkårtar-
poK, taimailivdlune sanaortugkanut
iliniartitsissoK kigdlillssariaKartar-
dlune tamarmik nerrivissane såna-
vingne inigssaKarsinaorKuvdlugit.
molorinik il is in i as saKarn igssam u l
iliniartineKarneK nåparsimassut
angutit iluaicutigalugo maskinat
ingcrdlanerånik pårincRarnigssånig-
dlo takussutigissarpåt. tåssalo atua-
gåinartigungilaK, „Snepsgård“ip
ungalugartåta iluanlput inotorit
pingasut, tåukua ilåt ingerdlavdluar-
sinaussoK, taima iliniartut pivfigssar-
sisinautitauvdlutik nutåmik ilisima-
ligkamik timitalerniarnigssånut. tai-
matut sungiusarnerme ilfniaKatigit
tamarmik oliamit benzinamitdlo Kiv-
dlertuinångorsimavdlutik malingnau-
ssarput, ldkutdlo lamarmik motori-
nik iliniartitsissup ilitsersuineranik
malingnarKigsårniartarput.
tamåna ingerdlåneKartitdlugo ili-
niaKatigit avdlat atuagkcrdlutik ag-
dlagtaivigssalerdlutigdlo „Snepsgård“
ip atuartarfiane igsiassarput. uvdlut
tamaisa — uvdlup icerieata sujorna-
gut kingornagutdlo — danskisorner-
mik kisitsisilerinermigdlo iliniartit-
sineKartarpoii, nalunaeKutavdlo aku-
nere atausiåkåt inuiaKatigingnut tu-
ngassunik atuartitsivigineKatsiartar-
dlutik.
silagigkångat suliagssatdlo nåmag-
sigångata ilånériardlune rutebile
„Snepsgård“ip silatinguanut nnerér-
taraoiv, tåssaussarpordlo nuånåriar-
nialerneic ncrissagssanik portanik
sodavandinigdlo nagsataKardlunc.
nåparsimassut Rømømérérsimåput
tamarmik igdloicarfiup oicalugfito-
Karssuane alutornaKissume nålagia-
Katauvsimavdlutik. danskit tyskitdlo
akornåne kigdleicarfiup kigdlingua-
nitoic Kruså tikerårérsimavåt. Him-
melbjergiliardlutik Silkeborgip tasé
pujortulingmik angutilingmik inger-
dlavigerérsimavdlugit. Esbjergime
soicutigeitalugo issigingnårsimavåt
aulisartunut nunitarferujugssuaK ig-
dloKarfigssup tåussuma umiarssuali-
vigtånltoK.
Ribeme saviminiliorfingme åmior-
figssuarmito nåparsimassut tåukuna-
ne inuncK sulivfigssuarnilo sulineK
Kanoic ingerdlåneKartoic takuvdluar-
påt, tåukunanilo takussagssaKaKalu-
nilo iliniarfigssaKaKaoK.
,',Snepsgård“ime uvdloK någångat,
unukutdlo kavfisugagssaK kissåridg-
sok nerissarfingme nerri vingmile-
rångat tugsiulit sarKumerneKartar-
put, tugsiarnerdlo KimassoK lusar-
nersot'dlo sønderjyllandimiut paor-
naKutiliutfine akisualeraraoK. ilåné-
riardlunilo sarssuassunik issiging-
nårtitsissut kåvileraraoic „Sneps-
gård“ime nautsorssuserissoK Boesen
sarssuatitagssanik pitsaussunik tiki-
sitsisimariarångat, unuitdlo sarssua-
ssunik issigingnårfigssat arajutsiuma-
neKångisåinarput.
ilåne Ribe imalunit igdloKarfit tca-
nigtuanltut nagdlititorsioriarKussi-
ssarput s. i. nagdliutorsiuneK „tuli-
panfesten“mik (tulipan: uvanitsut
naussuat) taineiiartoK — igdlo-
Karfiup nagdliutorsiorfigissartagå —
Ribeme nagdliussineitarpoK. sønder-
jyllandimit tamarmit pissut inugpag-
ssuit tikiussorput ingerdlaoRatigit
alutornartorssuit takujumanermit, pi-
simassutdlo ericartordlugit avisit
irnatut agdlagput: „pisimassoic ang-
nerpåK nagdliupoiv bile usissartoK
naussunik pinersarsimavdlune nag-
dliungmat kalatdlit nåparsimassut
„Snepsgård“imiut ilaussoralugit. bi-
lip usissartup Kane nanorujugssuaii
naussuinavingnit sanåiv KCKarpoK.
bilivdlo usissarfianiput nånup sana-
ssue nagdliutorsiorpalugtunik inui-
åussutsimingne pigissamingnik ator-
dlutik. bilip nigdlasaiviata Kane Ka-
jartortup KularsinaunerugaluaK ta-
mat sujungnaersipå ukua kalatdlit
nåparsimassut ribemiunut nunanca-
tauvdluarsimanerånut Kujaniardlutik
igdloicarfiup nagdliutorsiornerane
taimailivdlutik peicataungmata".
uterKilåriartale kalåtdlit nåparsi-
massut „Snepsgård“ime inunerånut
tunuleKutinut:
nauk nåparsimassut tåssanitut ta-
marmik pericigsarfingnit Kimaguti-
tausimagaluartut taimalo kalåtdlit
nunanut uternialersut ugpernarsar-
niartariaivarpoic måna amåtaoic ta-
marmik pericigsisimanersut, taimai-
livdlutik navianartorsioratik anger-
dlarsinåusavdlutik. taimåitumik
taissåka atausiarnatik misiligtalera-
luarmåssuk kalåtdlisut pissagssaicar-
titauvdlutik nunavtine aulisarnermik
ingerdlåssiniaraluardlutik iluagtingit-
sunik. imaicalo tamånarpiaic — ka-
låtdlisut pissagssaKartitauneK — ima
ajoKutautigisimanerpoic kalåtdlinut
aulisartunut, aulisartut pikorigsut
danskiussut Savalingmiussutdlo akor-
nuserneKautigissarsimagåt?
Klaus Lynge, „ICaKortoK".
Vedrørende kritik af grøn-
landske fiskere
Landshøvdingen er i sit foredrag
kommet med en kritik, som i sin hel-
hed må benævnes som rigtig, særlig
hvad kritikken om benyttelse af mo-
torbåde angår, da altfor mange mo-
torbåde i dag benyttes til urentable
foretagender i stedet for rentable.
Særlig når man tænker på, at efter-
hånden som motorbådenes antal sti-
ger, vil udlejningskonkurrencen sti-
ge betydeligt, og dermed vil flere
både ligge i „tomgang" i havnene.
Og hvis man har med motorbådsaf-
dragene at gøre, er der vist et klart
skel mellem dem, der er bagud med
motorbådsafdragene og dem, der be-
taler præcis', de sidste er som regel
dem, hvis motorbåde benyttes hoved-
sagelig til fiskeri.
„Snepsgård" nangminerissaminik ar-
namik nåparsimassunik pårssissoicar-
poiv — kalåleK arnaic inusugtunguaK
— sapåtitdlo akuncre tamaisa na-
korsauneK Lorenzen Spangsbjerg sa-
natoriamio Kinguartaussarfigtaling-
mik Kamuserdlune nåparsiinassunig-
dlo pårssissunik ilaitardlune tikcrår-
tarpoK. nåparsimassut tamarmik mi-
sigssorncivartarput KanoK iliornig-
ssanigdlo ilitsersuneicartardlutik.
Kanorme „Snepsgård“iine nåparsi-
massut påsissagssaKarfiupat?
apei'Kut „Snepsgård“ip sujuligtai-
ssuanit Jens Jenscnimit akineicarpoK.
„uvagut“ sujuligtaissoK oicarpoic,
„kalåtdlit „Snepsgård“imitut nuånå-
rutigeKåvut. tamarmik maligagssau-
ssumik ilerKorigdluartuput, igdlor-
ssuvdlo sulissue nuliaralo ilångutdlu-
ta neriutiginarumavarput „Sneps-
gård“ upernåmut katerssorfioncigku-
mårtoit — KasuerserfigssaK atuar-
figssardlo — kalåtdlinut nåparsima-
ssunut Kalåtdlit-nunanut angerdlaler-
sinatik månikianut. isumaicarpugut
aussaK måna påsissagssanik pingå-
ruteicartunik pigssarsisimavdluta,
kingumutdlo måne autdlarteriving-
niåsaguvta Kularingilara statsmim-
stéria påsissat tamåkua tungavigalu-
git „nukigtorserfeKarnigssamik pi-
lerssårumik“ angnertusissamik år-
KigssussiniarumårtoK sujunigssame
kalåtdlit nåparsimassunut atausiå-
kånut taimalo kalåtdlinut inuiaKati-
gingnut tamanut iluaicutaungårtug-
ssamik“.
Noget helt andet i sagen er jo det,
at den grønlandske fisker meget dår-
ligt kan sammenlignes med den dan-
ske fisker. Danske fiskere har mange
års erfaring, men derimod skal grøn-
lænderne, som for få år siden var
frie fangere, nu først i den seneste
tid til at starte el motorbådsfiskeri,
selvfølgelig kan det være en torn i
øjet at se, hvad bådene i dag hoved-
sagelig benyttes til. Jeg er også en af
dem, som ønsker at fiskerne må fi-
ske mere, end de gør for øjeblikket,
først og fremmest for at de kan for-
øge forljenesten og dermed skabe
midler til at kunne anskaffe sig bed-
re og større både for derved at kun-
ne fiske mere og kunne svare sine
forpligtelser.
Jeg vil blot sige dertil, at man
må ikke blive for utålmodig, da del
nu engang ikke lader sig gøre at om-
danne en fri fanger og jæger til en
nutidssvarende storfisker med slid
og slæb fra morgen I il aften, dag ud
og dag ind. Vi har allerede en del
eksempler på, at vore bedste fiskere
har kunnet klare besværet bedre end
flere danske og for den sags skyld
også færøske fiskere, som flere gange
bar forsøgt at klare sig under de
grønlandske vilkår. Mon ikke netop
denne sidste hindring er det, som
dygtige danske og færøske fiskere
har måttet bøje sig for.
Klaus Lynge i „K’atcorloii".
kalåtdlit aulisartuisa issornartorsiorfi-
gineKarnerånut tungassoK
landshøvdingip oKalugiautimine
isornartorsiuinera tamåt issigalugo
rKortusinauvoK pingårtumik issor-
artorsiuinera pujortuarKat atorne-
artarnere pivdlugit. pingårtumik er-
arsautigalugo, pujortuarKat amer.
liartornertik peivatigalugo atugkiu-
iisinaussut amerdliartortitdlugit
naica angatdlatauginartut ingiarniu-
erup ulorianartorsiortilerumårpai,
?ssortugagssåungitsumik pujortuara-
alerniat inutigssarsiornermut atu-
gangitsunik. pujortuarKanik akiler-
.lineiv icanimut issigalugo nalunå-
gilan akilersuinikut artornarsiute-
arnerussut ukungmata inutigssar-
jornermut — erKornerussumik auli-
irnermut atuinginerussut, aulisauti-
ingnigdluartutdlo akilersuinertik
igerdlatitdluarmåssuk.
kisiåne måna puigortariaKångit-
luinarpoic: kalåtdlit aulisartue dan-
kit aulisartuinut sanigdliutdlugit
åssersutigineKarsinåungingmata.
anskit aulisartue aulisarnermik
kiorpagssuarne ingerdlanerine misi-
gtagaKarsimåput, kalåtdlitdle ukiut
rdlaKångitsut aitsåt Kångiuput auli-
arnermik inutigssarsiuteKarnialer-
lata „aulisåinartunguaK“ nikanarti-
uijuartoK sule erKaimavdluaraluar-
dlugo. kalåtdlit piniartusimassut ti-
gumineKaratik ingmingnik nålagau-
ssut, Kanigtunguåkut aitsåt pujortua-
rarssordlutik aulisarnermik iluanåru-
teKarnialersut, KularnångilaK kalåt-
dlit pissuserisimassånik påsingnig-
dluarsimångitsunut issornartarsima-
galuartoK pujortuarKat sunut atorne-
Kartarnere issigalugit. uvangåtaoic
aulisartut sule uvdlumernit aulisagar-
nerussalernigssånik kigsauteKartut
ilagåka, sujugdlermik iluanårutait
angnerulerKuvdlugit taimalo akigssa-
KarnerulerKuvdlugit angnerussunik
liilsaunerussunigdlo pujortuarartår-
tornigssamingnut taimailivdlutik su-
le iluanårneruleriaivdlugit akilersui-
ncrmingnilo arlorssauteKångineru-
lerKUVdlugit. imale oKarumavunga,
nåmagigtaitdliornavérsårtariaKar-
pugut piårpatdlårtumik nalunginavti-
go piuiartoK imalunit autdlainiarner-
mik ilitsorKiissivdluarsimassoK uv-
dlumimit aicaguinaK aulisartdngorti-
naviånginavtigo uvdlume aulisartut
ukiorpagssuarne aulisarnerinarmik
inutigssarsiuteKartut åssigilersitdlu-
git. aulisartunik kalåliussunik taku-
ssagssaKalert*rpugut danskit aulisar-
tuinit åmalo Savalingmiormiut aulj-
sarluinit pitsaunerussunik, sujugdlit
4