Atuagagdliutit - 27.01.1955, Blaðsíða 11

G RØN LAN DS POSTEN
akissugss. åmigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
sule/iataussoK Grønlandsk medarbejder Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
tusagagssiortut_Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Kari Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianeliåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshub:
Byggeleder Marcussen, overkateket Samuel Olsen. Fiskenæsset; Pastor Efraim Josef -
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsr&dsmedlem Knud
Olsen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K'ut-
dligssat: Ph. Josefsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
sen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiunmt akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Arsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, GI. Kongevej 90, København V, Telefon Eva 7011
NCingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
sukavatdlårpa kigåipatdlårpalumt?
Kalåtdlit-nunåta piorsagaunera
sukavatdlårnersoK kigåipatdlårner.
sordlunit oKatdlisaussorujugssu-
ångorpoK. isumat akerdleréicaut.
Kalåtdlit-nunåne Danmarkiniilo ino-
KarpoK siikavatdlårneraissunik, av-
dlatdlo kigåipatdlårneråiput. aker-
dlentdlo tåukua akornånijioK fi-
nansudvaigj, ingerdlanerup KanoK
sukassuseitarnigssånik aulajangi-
ssuvdhine aningaussat akuerssissuti-
,lle amerdlåssusilertarnerisigut.
nalagauvfiup karsia aningaussag-
ssailatsisitdlugo tamåna Danmarki-
Hiisut Kalåtdlit-nunanisaoK mising-
nångitsortugssåungilaK. kisiåne ta-
inatuma saniatigut puiortariaKångi-
laiv KanoK kalåtdlit inuiait atugkati-
gut Danmarkime inunermut pissaria-
Kavigsutut pigingitsugagssåungitsu-
tutdlo issigineicartutigut kingusing-
nerutigissut. ilisimatoK Trevor
J[oyd issigtut avangnardlit pivdlugit
Pasisimangnigdluartulut tamanit ku-
mut issigissaussoK normume uvane
aperssorneKarnermine tamåna piv-
dlugo ima OKarpoit: „pingårtunik pi-
ssoKarnigsså pivdlugo aulajangersi-
“\a8åine kigailårniartariaKångilaK".
iongartunik oitarame isumagissai
assauput sut inuiaivatigingne mo-
.^eussumik atugartussusilingne
aingitsugagssåungjtsutut issigine-
YU, l'l’ inieivarnciv, nåparsimavit
Uaf. Jdl° pitsaunerussut, umiar-
• sualivit, taligtarf iliat, inutigssar-
siornermut tungassutigut suliat av-
dlarpagssuitdlo. pissutsit periting-
narnerussut, akigssarsiorfiusinau-
ssut ajunginerussut inuniarnermik
pitsauncrulersitsissut, iliniartitauni-
kut pissutsit pitsaunerussut, inuner-
tunerulersitauneK il. il. pissariaKar-
unerat tamarme erssingmat oKalu-
■ erisavdlug0 pissariaKångilaK inuia-
tiffI1Slngnut iluaKUtaunersut ajoKu-
liimoaUn®rsutdlQnit- alausinaif tama-
i. ane isumausinauvoK, tåssa tamå-
ko tamarmik sapingisamik piårtu-
, ,, pileriartortineKartariaKartut.
autdlarnerersimagaine iluångilaK
n irlal t?,rtUaunerat kigaitdlagsar-
isavt ugo — aitsåt taimailiorne-
varsinausaoK aningaussat tungaisi-
g t pissanaKavigsimagpat. atugkat
mugpasingnerussut pileriartortitau-
,,n|U-Vngn:'nigssa inuiarignut
sordlo kalatdlmut ajoKUtausinaune-
rardlugo OKalungneiv oivalungniar-
nerinauvoK.
laima oitatdlingnerup ilåtigut pi-
ssutigigunarpå ukiune måkunane
Pl°rsainiarfiussune Kalåtdlit-nuna-
e iuuiagtut inuneic ularussivfiung-
' kisiånile-una atortorigsiartor-
. 'hgerdlatitauneic pilertorneru-
ssumik inerneKarsinaugpat tauva
ama sulissartorpagssuit pilertorneru-
ssumigtaoK angerdlartineivarsinåu-
sassut kingorna tåkutericigtugssåu-
sanatik, taimailivdlunilo inuiaKatigit
nangmingneiv iluåne oKimaeicati-
gingneii nagdliutilertornerusinåu-
saoiv. Kalåtdlit-nunånut nuånisaga-
luarpoif sanaortornerssuait ukiut Ka.
ningnerit ingerdlaneråne nåmagsine-
Karsinaugpat. tamatumunåkume ikit
pilersitausimassut pilertornerussu-
mik mamisarneivarsinaulisagaluar-
put.
avdlauvdluinarpordle ■— sordlo
Kavsinik måne taineKartarsimassoK
— suliagssap kulturimut Kåumarsa-
gainermutdlo lungassortai sumiginå-
savdlugit. tamatumane itanoK suka-
tigissuseic erKortumik oKatdlisausi-
nauvoK eritortumigdlo aulajangiune-
Karsinauvdlune kigåipatdlårtumik
ingerdlatitaussoif. igdloKarfingmiut
nutånik uvaninguamititsissut, igdlo-
Karfingne atuagagssiagdlit, uvdlut
tamaisa radioavisimik atuarsinau-
ssut kisalo OKalugiautinik studie-
kredsinigdlo maligtaringnigsinaussut
malingnaisinauneruput, nunavdle
inuisa agfait migssiliordlugit amer-
dlåssusigdlit — asimioKarfingmiut
-— tamatigordluinangajak sumigina-
gåuput. isuinaginigssat ajornarlor-
siornarpoK, taimale isumaginiarnig-
ssane atortugssatut sujugdlertut pi-
ssariaKarnerpåtutdlo taissagssaic tå-
ssauvoK nutåmik radiofonéKalernig-
ssaic tusåneiiarsinaussumik. tamatu-
munåkut påsissaKarnerunigssanrat
avdloriarneKangåtsiarlsaoK, ^ påsissa-
icångitsutdlo kisalo pitserikujugtut
sulivfigineKalersinaugaluardlutik
inuiaKatigingne suleKataussiingorti-
niardlugit ajungitsut. ukiunime ma-
kunane pissut pissugssatdlo ima pi-
ngårtigiput suleKataussoK atausT
nånguar diunit pingitsorneKarsinau-
nane.
Går det for hurtigt eller
for langsomt?
Diskussionen om, hvorvidt opbyg-
ningen af det nye grønlandske sam-
fund går for hurtigt eller for lang-
somt er ved at antage store dimen-
sioner. Meningerne er stærkt delte
— både i Grønland og i Danmark er
der folk, der siger, at det går for
hurtigt, andre at det går for lang-
somt. Og midt i den uenige flok sid-
der finansudvalget og bestemmer
tempoet simpelthen gennem omfan-
get af de bevillinger, der udstedes.
Det er en given sag, at Grønland
må dele kår med den øvrige del af
Danmark, når der er lavvande i kas-
sen. Men samtidig må man tage i be-
tragtning, hvor langt tilbage det
grønlandske samfund står i forhold
til det danske på en lang række om-
råder, der hjemme betragtes som
livsnødvendige. Professor Trevor
Lloyd, der over alt anerkendes som
specialist i arktiske områder, ud-
trykker det i en samtale andetsteds
oKauserissat agdlauserissatdlo
== Sagt og skrevet ===
Kjeld Dask Therkilsen ukiarme
nunavtinlnorme kingornatigut „Ber-
iingske Tidende“me agdlagai ardla-
Karput. auna ilåt:
„suliagssat nåmagsineKartortaKar-
simåput kalåtdlit aulisagkanit tuni-
ssaisa nunanut avdlanut tunerKitau-
ssarnerat agssuarnångeKissumik i-
ngerdlangmat. niorKusiat nalerKiitu-
mik tuvfigssarsilersimåput, tuni-
ssagssiornerdlo pivdlugo årKigssu-
ssineic aulisarnermut pissariaiiartu-
ssoic mikingitsumik sananeKarsima-
vok. atuiumassunigdle peicånginar-
poK. sule pitsaunerunigsså piumane-
Karpoiv. tamåna erKainarpoK agiar-
nialerKåmut stradivariusimik (agiaic
pitsagsSuak) _ autdlarniuteKarusugtu-
mut. tåssanipoK Kalåtdlit-nunåta
aningaussarsiornerup tungåtigut a-
jornartorsiornerata ilarujugssua.
aperKut ilungersornangarame ki-
nguartituåinariaerupoK misigssarig-
sorujugssuarmik agtuinigssa pinar-
dlugo. tåssame ilerKorigsårnerup,
aningaussarsiornerup, nålagkersui-
nerup atortugssatutdlunit nalerKutup
tungåtigut igdlersoriarfeKångingmat
13 mili. kr.-t atugagssångortisavdlu-
git ukiune ukumininånguane iluaieu-
sersutigssiornigssamut inutigssar.
siornermutdlo atortugssarsinigssa-
mut nåmagtumik atorumaneivångit-
sunik. kalåtdlit piumassaKartuarsi-
måput, sulilo ardlalingnik piumassa-
Kardlutik. kigsautigissait angniki-
ngeKissukuf nåmagsiueKarsimåput.
kisiåne nåmagtumik ilisimatineivå-
ngitdlat nangmingnertaoK tuniussa-
KarniartariaKarmata. oieautsit sai-
massut iluaKutausinaujungnaerånga-
ta inuiaKatigit pissortatdlo sulinia-
lersariaKartarput. nipit tamåko må-
na pissortaKarfingmit nipaulerput,
iluarineKarputdlo Kalåtdlit-nunåne
niuvernerme pissortaKarfingmit ka-
låtdlinitdlo inerisimassunit mana
pissusiussumik kingunigssaKångitsu-
mik nuånåratik issigingnigtunit...
sule uvdlumimut nåmaginartutut ine.
KarpoK taorsigagssarsiat akiler-
sorneKarnigssåt ajornaitdlisagaoiti-
ssok pivfigssaic ericordlugo nåmagsi-
neKartarnersoK, imalunit taorsigag-
ssarsiat i lumut taorsersorneKarner-
sut, agdlåme soKutigineKångitsutut
ipoK taorsigagssarsisimassoK auli-
sartuvdluarnersoK aningaussarsior-
dluarnersordlo. tåssane nalunaitsu-
mik kinguariarneKarsimavoK. sujor-
natigiime niuvertut sparekasseleri-
ssuvdlutigdlo taorsigagssar-sisitsissar-
tuvdlutigdlo tunissanut nioricutinut-
dlo pissortaugaldlarmata taorsigag-
ssarsiarititat akilersortinigssåt isu-
magerKigsårneKartarpoK. taimani-
kut nåkutigerKigsårneKartarpoK
taorsigagssarsiniaic akilersuisinau-
nersoK, taimailiorsinaugpatdlo ta-
måna niuvernermik ingerdlatitsissu-
tut nåpertuivdluartumigdlo atorne-
KartarpoK. nutarterineKarmatdle
inutigssarsiornerup tungåtigut taor-
sigagssarsissarnermut pissortaussut
taimågdlåt sulissarput niuvertut
kæmnerimingnik suleivatigingnig-
dluarfine — taimåitoKarfiussutdlo
ikeKaut. — pissutsit laima perujug-
tigissut kalåtdlit inungåseralugo su-
lerulutårumångissusiånik kåmagtui-
ssuginarput, åmalo „taimåitugssau-
game-åsit taimåipoK“mik isumåt ta-
matumunåkut ilalerneKåinarpoK. ta-
måna ukiune nutåne tungaviussunut
lungåssuteKångivigpoK —- erKainago
avKusinermut inuiaKatigit årKigssut-
dluagkat anguniardlugit avKutaussu-
mut ungaseKingmat.
kalåtdlit piumassariuarpåt auli-
sardlualernigssamut umiatsialivit
angineru-ssut nutåliaunerussutdlo pi-
ssariaKarnerardlugit. Esbjerg Ska-
genilo tungåsiorniarpait. kalåtdlitdle
aulisartuisa amerdlanerssait ukiumut
Kåumatine ukumininånguane auli-
sarsinåuput, tamånåinardlo kisiat-
dlunit pissutigalugo angisunik umiat-
sialiveiiarnigssaK ajornarpoK Nuk
ukioK kaujatdlagdlugo aulisarfiusi-
riaussoK eriiåisångikåine. niuverner-
mut pissortaKarfiup apericut ilagi-
nåinagagssåungitsutut issigigamiuk
soruname umiatsialivigssat pilersså-
rusiorpai, pilersiniarnigssånutdle
utarKerKårumavdlune kalåtdlit piu-
massatik pivdlugit takutitsisinauler-
serdlugit pissaKarnerulernermikut
suliniarnerulernermikutdlo".
*
Kjeld Rask Therkilsen har i „Ber-
lingske Tidende" skrevet en række
artikler om grønlandske forhold ef-
ter sit besøg i Grønland i efteråret:
„Så vidt er opgaverne løst, at af-
sætningen af Grønlands fisk ude i
verden går aldeles upåklageligt. For-
syningerne er ved at finde et pas-
sende leje, og det produktionsinstru-
ment, som er nødvendigt for fiske-
riet, er i rigt mål bygget. Der er blot
endnu ingen til at spille på det. Det
(Fortsættes side 14)
i bladet således: „Har man først be-
sluttet, at vigtige ting skal ske, kan
det ikke gå hurtigt nok". Og med
vigtige ting mener han det, der be-
tragtes som selvfølgeligheder i et
moderne civiliseret samfund: vand-
forsyning, bedre sygehus, og skole-
forhold, havne, kajer, erhvervsanlæg
med mere. Det er indlysende, at en-
hver diskussion om, hvorvidt det vil
være skadeligt eller gavnligt for et
samfund at indføre bedre sanitære
forhold, bedre indtjeningsmulighe-
der med påfølgende højere levefod,
bedre uddannelsesforhold, højere
levealder o. s. er ganske overflø-
dig. Der kan kun være een mening
nemlig at alt dette må gøres så hur-
tigt som overhovedet muligt. Er man
først begyndt på al1 dette, er der
ikke sund mening i at begynde at
slække på tempoet ■— undtagen af
tvingende nødvendige økonomiske
grunde. At det skulde være skadeligt
for et samfund som det grønlandske
at skynde sig at skabe nogenlunde
menneskelige vilkår f0r dets be-
folkning er noget snak.
En del af diskussionen er sikkert
opstået, fordi samfundslivet i Grøn-
land i disse opbygningsår er forvir-
ret og kaotisk. Men jo hurtigere den
tekniske opbygning kan gøres fær-
digt, jo hurtigere den store hær af
håndværkere og arbejdere kan sen-
des hjem for stedse, desto hurtigere
kan samfundet finde balance inden-
for de nye rammer, der er skabt. Det
vil være en lykke for Grønland, hvis
det store byggeri kan afsluttes in-
denfor de nærmest kommende år.
Derigennem vil der være en mulig-
hed for, at de sår, der uvægerligt
bliver, kan heles hurtigt.
Noget helt andet er — som det så
ofte har været nævnt også her, at
den kulturelle og oplysningsmæssige
side af sagen forsømmes. Her kan
man med rette tale om tempoet og
fastslå, at det går for langsomt. Be-
folkningen i byerne, som har alt det
nye inde på livet, som får de lokale
blade, som kan læse radioavisen hver
dag og som kan følge foredrag og
studiekredse, kan nogenlunde følge
med, men de ca. 50 pct. af befolk-
ningen, som bor på udstederne, for-
sømmes på næsten alle områder. —
Det er vanskeligt at klare, men som
det første og største krav står den
nye radiofoni med en sender, der
kan høres. Dermed vil man allerede
være et langt skridt fremme ad vej-
en til bedre forståelse og kan be-
gynde at arbejde på at skabe de ufor-
stående og vrangvillige om til gode
medarbejdere. Det, der sker og skal
ske, er nemlig så vigtigt, at man ikke
kan undvære een eneste medarbej-
der.
11