Atuagagdliutit - 27.01.1955, Blaðsíða 13

inutigssarsintimtt iungassut
Erhvervs-rubrikken
Fortsat fra side 10
tangnerutitdlugit atorniaråine ama
taimåitariai{åsaoK“.
naggatagut ilångukatdlartigo niu-
vernermut pissortaKarfiup påsissu-
tigssanik Kulåne erivartugaussunik
nagsikamisigut oKaricungmatigut ili-
maginiarKunago aulisautip låussuma
aulisarnerup iluane ernlnaiv avdlå-
ngortitsinigssarssua. atuleritåjuvor-
me, ningitagkanik aulisarnermutdlu-
nit såkutaussunik avdlanik taorsissu-
ngilaK sårugdlitdle ningitagkanut
kéruitdlivfine fimalo aulisautåinar-
ssortariaicalerfingme atorneKartar-
sinåusagunardlunc. taimåitune icula-
rutigssåungilaK iluaKUtausinåusa-
ssok aulisartutdlo uvdlormut pissa-
Karnerulernigssånut ilapigtutausi-
nauvdlune — agdlåme angnertungåt-
siaidssumik.
aulisautit taimåitut akisungåtsiar-
torssuput atauseK 00,00 kr.-Kardlu-
no. oitumersaK nr. 10 „gummimak"-
ilik Kivssarutiligdlo atauseK 04 øre-
KarpoK aulisautigssardlo nyloniu-
ssok mcterimut 12 øreKardlune.
K'eKertarssuatsiaine surugdlcKarline-
riwdt. 1954-ip Kaumataine kingug-
dlerne nalunaerutigssat måko tusa-
gagssiortumit pivavut K’eKertarssuat-
siainit:
inuit anierdlanerit perKigput, nauk
utorKait mérKatdlo Kavsinguit når-
dliornermik kissarulungnermigdlo
nåparsimassaraluartut, Kujanartumik
Kångertarpåt. novemberip nålernera-
ne nisat puissitdlo pissåtsiartarput.
sujornarnit sårugdleKartineruvåt. su-
jornamc taimailincragut sårugdlit pi-
ssåungitdluinangajavigsimåput imap
nigdlerpatdlårsimanera patsisausima-
nerdlune. sulugpågkåtaoK decemberi-
me pissauvdluarsimåput. decemben-
narme sårugdlit ningitagkatigut pi-
ngårtumik pissat tunissat katitdlugit
15035 kg-nik amerdlåssuseKarput.
amerdlanerusinåusagaluarj)ut silar-
dluk issito akornutausimångikaluar-
pata aulisartutdlo Kavsit Kåumatine
kingugdlerne igdluliorniarsimångika-
luarpata. Kåumatinime kingugdlerne
inuinait igdluliait 0 nåparneKarsimå-
put suliarineKarsimavdlutigdlo;
angatdlatitigut atåssuteKarneK aku-
toKaoic niornutigssatdlo pissariaKar-
tut ilåinik amigauteKarnaiialune. —
novembere autdlartilårtoic igfiorfik
aserorpoK igfiugkatigutaoK amigau-
teKarnaKalune pingårtumik jutdlip
nalane. 13. december radiotelefoni
ama aserorpoK avdlanut atåssuteKar-
neK ajornarsivdlune, 1% voltinigdlo
baterinik niuvertarfik peKångingmat-
åsit radiolingnc nålaorniarneK ajor-
narsivigdlune. sulime aserortut ta-
måko iluarsincKarsimångitdlat Nung-
mit kisiåne iluarsagagssaungmata.
kigsautiginakaoK ajornartorsiutit
aserortutdlo piårlumik ernlnaiv iluar-
siniarneKartåsassut.
*
Gode torskeforekomster ved Fiske-
næsset
Radioavisens korrespondent i Fi-
skenæsset meddeler følgende om for-
løbet af de sidste måneder af 1954:
Befolkningen har været rask, bortset
fra enkelte tilfælde af en mavesyg-
dom med feber. Alle er dog nu raske
igen. Ved slutningen af november
var der lidt fangst af sæler og mar-
svin. Torskeforekomsterne var bedre
end i 1953, hvor der på tilsvarende
tidspunkt næsten ingen torsk fand-
tes. Alene i december måned blev der
indhandlet 15,635 kg torsk, hoved-
sagelig fanget ved langlinefiskeri.
Fangsten kunne have været større,
dersom vejret havde været bedre og
kulden knap så slem. Også rødfiske-
fangsten var god i december, men
fiskeriet led en del under, at der var
flere fiskere, der på det tidspunkt
var beskæftiget med at opføre huse
til sig selv. I årets sidste måneder
blev der bygget seks private huse.
Bådforbindelserne har været me-
get sjældne, fortsætter korresponden-
ten, således at der har været stor
mangel på nogle af de nødvendige
forbrugsvarer. I begyndelsen af no-
vember gik bageriet i stykker og er
endnu ikke repareret, og mangelen
på brød var især mærkbar ved jule-
tid. Den 13. december gik radiotele-
fonien også i stykker, således at man
heller ikke ad denne vej havde for-
bindelse med omverdenen. Der er
stor mangel på halvanden volts bat-
terier — butikkens beholdning er
forlængst opbrugt — og dette har
været meget ubehageligt for radio-
lytterne. Alte disse mangler og øde-
lagte ting er endnu ikke bragt i or-
den. Man venter på en reaktion fra
Godthåb, og det er befolkningens sto-
re ønske, at denne må komme sna-
rest, slutter korrespondenten.
decembere pivdlugo K’aKortumit
nalunacrutauvoK aulisagkat pissau-
ssartut nerissagssåinait sivnerneK
ajorait inutigssarsiutitdlo avdlat su-
sfmångitsut, taimåitorme agpåniar-
neic Kåumatip nålernerane pitsausi-
mavoK. inussutigssaicarneK namagi-
nartuneragauvoK. Narssamit nalu-
naerutigåt nunåkut imåkutdlo pinia-
gagssat aulisarnerdlo angnikitsuinau-
simassut. Kåumatip nåjartulernerane
rejerniarneiv autdlarterKingneicar-
poK. 1954-ime igdluliat Kulingiluat
mana milingneiiarsimåput. nuvfagto-
KålugtarsimavoK såkukitsumigdlo
ilungmortoKartarsimavdlune, tamå-
kule erKaisångikåine narssarmiut
perKigput inussutigssarigsårdlutig-
dlo. ’
Danmarkshavnimingånit nalunae-
rutigåt Kulinik KaKortanik Kernerta-
migdlo atautsimik teriangniarsimav-
dlutik. rådiukut autdlakåtitsissut nu-
tåK måna ineriartulerpoK uvdlutdlo
ardlaicångitsut ingerdlancråne atuli-
sangatineKardlune. deccmberip nå-
lernerane nivtailartalingmik anorer-
ssuarnere mardluk eritåisångikåine
sila ilerKoringisåinagkaminik pitsag-
ssusimavoK. sujorna taimailineranc
umingmait katisimassut mardluiussut
silasiorfeKarfiup erKånisimåput,
ukiumånale umingmangnik takusi-
mångivigdlutik. umiarssualiviup si-
kua 31. dec. 103 cm-iuvoK.
I månedsberetningen fra Juliane-
håh meddeles det, at fiskeriet kun
var til husbehov og de øvrige erhverv
uden betydning, dog var alkejagten
god i slutningen af måneden. Ernæ-
rings-situationen betegnes som til-
fredsstillende. Fra NarssaK medde-
les, at såvel fangst og fiskeri som
landjagt og søfuglejagt har været me-
get ringe. Rejefangsten hlev påbe-
gyndt igen i den sidste del af måne-
den. Ni boligstøttehuse fra 1954 er
nu under tag. Dér har været en del
forkølelse og kighoste i mildere grad,
men sundhed og ernæring ellers god.
Fra Danmarkshavn meddeles, at
man har fanget 10 hvidræve og en
blåræv. Den nye senderstation står
foran færdiggørelse og menes at kun-
ne tages i brug i løbet af få dage.
Bortset fra to svære snestorme i slut-
ningen af december har vejret været
usædvanlig godt. Ved samme tid i
fjor lejrede flere flokke af moskus
sig indenfor stationsområdet, men i
år er der overhovedet ingen obser-
veret. Istykkelsen i havnen var den
31. december 103 centimeter.
Sisimiune
jutdlip sujuninguagut sikunialer-
mat puissit pissautdlagtålerput, sila-
le kingorna issaisangnerulermat pui-
ssit tåmaratdlardlutik. akerdlianik
agpaKartitdluarpåt.
Avssaicutame puisseKartisimavåt,
tingmissatdle sungitdlat. Sarfånguane
Sagt og skrevet.
(Fortsat fra side 11)
skal være finere endnu. Dette for-
hold minder om en nybegynder, der
kræver stradivarius til at begynde
med. Her ligger en stor del af Grøn-
lands økonomiske problem. Spørgs-
målet er for alvorligt til, at man fort-
sat kan skyde det fra sig, blot fordi
det rører ved noget meget ømfindt-
ligt. Thi man kan hverken moralsk,
økonomisk, politisk eller praktisk
forsvare at investere 13 millioner
kroner på få år til anlæg og erhvervs-
udstyr, som ingen gider benytte til-
strækkeligt. Grønlænderne har kræ-
vet ind og forlangt — og de har end-
nu flere krav. Deres ønsker er i vidt
omfang blevet tilfredsstillet. Men de
har ikke tilstrækkelig bestemt fået at
vide, at de også skal yde noget til
gengæld. Når blide ord ikke længere
hjælper, må samfundet og myndig-
hederne tage fat. De toner lyder fra
administrationen nu, og de bifaldes
af Den kongelige grønlandske Handel
og af modne grønlændere, der med
fortvivlelse ser den uholdbare situa-
tion.......Endnu i dag ser man gen-
nem fingre med, om de yderst lem-
pelige låneafdrag betales rettidigt,
eller om de overhovedet betales selv-
om lånmodtageren fisker godt og
tjener mange penge. Her er det vit-
terligt gået tilbage. Thi i gamle dage,
da kolonibestyrerne stod for både
sparekasse, lånekasse, indhandling
og udhandling, da hlev låneafdrag
krævet promte ind. Da havde man
nøje kontrol med, at lånmodtageren
var i stand til at betale, og man be-
nyttede sig forretningsmæssigt og
retfærdigt af det, når han virkelig
kunne. Under nyordningen virker
administrationen af erhvervslånene
kun der, hvor kolonibestyrerne står
i nøje samarbejde med den stedlige
kæmner — og det er få steder. — Så
løse forhold befordrer grønlænder-
nes medfødte ulyst til slid og under-
støtter deres fatalistiske indstilling,
og det har slet intet med principper-
ne for den nye lid at gøre — rent
bortset fra at det ligger langt fra den
sti, der fører til et velordnet sam-
fund.
sårugdleKartinarpåt, kisiåne imåtigut
angatdlavigdliorsimåput. Itivdlime
puisscKarnerussaraluartume sila per-
Kutauvdlune puissit pissarnermigtut
pissautigingitdlat.
*
Ingen sæler ved Holsleinsborg.
Kort efter jul forårsagede frosten
isdannelser i farvandene omkring
Holsteinsborg, hvor sælfangsten sam-
tidig begyndte at give gode resulta-
ter. Men nu er vejret blevet mildere,
så sælerne er forsvundet. Til gengæld
er der i det gode vejr fin alkefangst.
I AvssaitutaK har der været gode
sælfangster, men fuglefangsten er ret
ringe. I Sarfånguit er der stadig gode
torskeforekomster, men færdselsfor-
holdene til vands er ikke gode. I
ItivdleK er sælfangst under normalen
på grund af isvanskeligheder.
Cmdnap kangerdlua måna taniar-
me sikusimavoK, sulile såKigame
iluamik angatdlavigineKarane. thnå-
name nangminerme puissit ajornar-
tipait, Kaleragdlitdle eKalugssuitdlo
pissauvdlualersimavdlutik, sikfder-
nerane Kingmit Kulit migssåne siku-
kut issigtardlutik ipissarsimåput,
Kavsitdlo Kingmikitdliulersimassut
nalunaerutigineKarpoK. fimånatsame
Ikerasangmilo puissitåinalersimåput,
tamarmigdlo perivigdluarsimavdlutik.
kisiåne nunaKarfingnit avdlanit sule
tikiutoKarsimångilaK.
Fjorden islagt ved Umanak
Hele Umanak fjord er nu islagt,
men isen er stadig for tynd til slæde-
brug. Der er ingen sælfangst, men
det går godt med fiskeriet af hajer
og hellefisk. 10 hunde er druknet, da
de faldt igennem isen, og adskillige
har nu for små hundespand.
tJmånatsåK og Ikerasait melder om
sælfangst med gode resultater, og alle
er raske. Man har endnu ikke haft
forbindelse med de andre udsteder.
Grønlænderne hævder stadig, at
der må være større og mere moderne
havne, før de kan komme i gang
med et lukrativt fiskeri. Der fore-
svæver dem noget om Esbjerg og
Skagen. Men de fleste grønlandske
fiskere kan kun fiske i få måneder
af året, og alene af den grund er
storhavne udelukket bortset fra Godt-
håb, hvor der kan fiskes hele året.
Den kongelige grønlandske Handel
ser så nøgternt på spørgsmålet, at
man naturligvis planlægger havne,
men venter med at tage videre skridt,
indtil de krav, grønlænderne stiller,
er motiveret med en større fangst og
en større arbejdsindsats fra deres
egen side“.
★
folketingimut ilaussortaii Lars P.
Jensen Silkeborgime oKalugiardlune
ima oKauseKarpoic:
„Kalåtdlit-nunåt uvavtinut ani-
ngaussanik atuisitserujugssuarnera-
gaussarpoK. ilumorpordlo. puiorta-
riaKångilarputdlc måna tikitdlugo
Danmark Kalåtdlit-nunåne aningau-
ssarsiorsimangmat, nautsorssutitdlo
nautsorssorneKåsagpata uvagut tå-
ssaujuarpugut Kalåtdlit-nunånut ani-
ngaussanik akiligagssaKartut. — Ka-
låtdlit nunane suliagssaileKinångi-
laK, ikiukumavugutdlo. uvavtinutdle
aperKutauvoK KanoK pilertortigi-
ssumilc sujumut ingerdlatitsiniåsa-
ssugut. Kalåtdlit-nunåt KangarnisaK
oKarpoK: „nukingerniarpatdlårase“,
nu tårdie sujumukalertorumavdlui-
narpoK. kalåtdlit nungmingneK aula-
jangisikusungneruvavut KanoK pi-
lertortigissumik sujumut ingerdlatit-
sinigssaK pivdlugo".
*
Folketingsmand Lars P. Jensen ud-
talte i et foredrag i Silkeborg:
— „Man taler om, at Grønland
koster os mange penge. Det er også
rigtigt. Men vi må ikke glemme, at
indtil nu har Danmark hentet penge
i Grønland, og skal regnskabet ende-
lig gøres op, så er det stadig os, der
skylder Grønland penge. — Der er
nok at tage fat på i Grønland, og vi
vil gerne hjælpe. Men for os er det
et spørgsmål, hvor hurtigt vi skal
(Fortsættes side 21)
LAND
ROVER
4-hjuls træk. På een gang
personbil, lasbil, traktor og
stationær trækkraft.
Billig, alsidig og økonomisk.
^iirertone
' winter traction
U
Det bedste dæk til fugtigt
og iset føre. Det udnytter
trækkraften fuldt ud, og den
store berøringsflade og den
specielle skulderflade giver
dækket ekstra bid.
PVéVEXHWGM
Den sensationelle arbejds-
vogn fra den 2. verdenskrig.
Enorm trækkraft — utallige
anvendelsesmuligheder.
Stabil og driftssikker over
al måde.

pingasut nunap silåta pissusianut suliagssautainutdlo nalerKutdluartut
14