Atuagagdliutit - 27.01.1955, Blaðsíða 18

el vist rimeligt forhold mellem arbej-
de og fortjeneste.
Få tænker vist på, livor hårdt der
egentlig skal arbejdes med at finde
torsk og derefter rense dem, for al
tjene en dagløn, der ikke er meget
bajere end de samme folk kunne ha-
ve tjent ved lejet arbejde i land.
Flere fiskerisagkyndige mænd slår
til lyd for, at danske fiskere burde
deltage mere i Grønlands-fiskeriet.
Ville det ikke kunne betale sig for
K.G.H. at indlede et samarbejde med
sådanne driftige folk hjemmefra? —
Det kan være for farligt for eventuelt
interesserede fiskere at tage ud i det
uvisse, men hvis staten garanterer,
økonomisk for de første par år, vil
disse mennesker nå at akklimatisere
sig og få overblik over muligheder-
ne, og staten og K.G.H. ville kun være
tjent med at få kyndige folk ind i
erhvervet. Færingerne, der er kendt
med denne art fiskeri kunne man
sikkert også interessere for et part-
nerskal) (der skumles om i krogene,
at de færinger, der er heroppe, ikke
får lov til at udfolde sig i deres er-
hverv, med det resultat, at de ender
som altmuligmænd forskellige ste-
der). Det ville sikkert også virke sti-
mulerende for grønlænderne at have
andre fiskere at kappes med, ligesom
det ville sikre al der blev givet fi-
skerne gode kår at arbejde under.
At der ligger store rigdomme i
Grønlands klipper er blevet påstået
G’a forskellig side, og i hvert fald
har kryoliten ydet store bidrag til
Grønlands opbygning, og vi ser, at
værdien af blymalmen i Mestersvig
hedømmes t i 1 ca. 100 miil. kroner.
Grn få år er det slut med kryoliten,
og man kunne i den forbindelse
spørge om der virkelig alvorligt gø-
res forsøg på at finde andre kryolit-
hrud på Grønland. Jeg har engang
lor (i—7 år siden hørt, at der skulle
være udlovet en dueør for at finde
kryolit, men det lå meget tåget, hvor
stor dueøren var, og under hvilke
forhold den skulle gives. Ville det
ikke være gavnligt, om der på alle
kolonikonlorcr landet over var
fremlagt prøver af kryolit, samt nøj-
agtige bestemmelser om, hvor stor
en dueør, der kunne gives de folk,
der anviste fjelde med kryolit. Hvis
hele landets fisker- og fangerbefolk-
ning var med i en sådan eftersøgning
ville der givet være større chancer
for gevinst, end hvis kun en enkelt
geolog foretager sine undersøgelser
år efter år. — For nogle år siden
hørte man en del i danske blade om
olie-fund, eller i hvert fald tegn, der
tydede på, at der var stor mulighed
for olie på NugssuaK-halvøen, hvor-
dan går det med disse undersøgelser,
måtte de indstilles og af hvilken
grund, eller har man mistet interes-
sen for grønlandsk olie? Undersøgel-
ser af en sådan art koster selvfølge-
lig mange penge, men på den anden
side vilde kunne betales mange fold
igen i tilfælde af gevinst, og måske
være medvirkende til, at Grønland
vil kunne svare sig.
ht af de steder, hvor der kunne
spares mange gode danske kroner,
er ved at begrænse den skibstonna-
ge, der forbruges ved tjenestemænds
uafbrudte rejser mellem Grønland
og Danmark. Jeg er overbevist om,
at det kunne betale sig for staten at
anskaffe solide soveværelses- og
spisestuemøbler til a]lc tjenesteboli-
ger, og samtidig begrænse det antal
eolli tjenestemænd kan medtage gra-
Gs på rejser. Opmagasinering på
Grønland af permissionsrejsende tje-
nesternsends møbler ville ligeledes
frigøre en lietydelig mængde skibs-
tonnage. Det lyder jo også lidt mol-
boagtigt, at det er nødvendigt at
medbringe 50 eolli møbler til Dan-
mark og retur for et halvt års per-
mission. — Tænk engang hvilken ek-
stra-plads det ville kunne give på
skibene at få indskrænket disse mø-
belfragter, ja, der kunne sikkert
spares både et og to fragtede skibe
hvert år.
Del er ligeledes et kendt forhold,
al den næststørste del af returlast til
Danmark er tomme flasker. Ville det
ikke være en ide at oprette et aftap-
peri i Godthåb og lade f. eks. „Uma-
nak“ have en speciel øltank ombord.
Det vil skaffe plads på både de op-
gående og de hjemgående både, og
Postforbindelse mel-
lem Grønland og
USA
SAS’ såkaldte polarrute vil på for-
skellige områder kunne få betydning
for Grønland, og dette gælder vel
ikke mindst postforbindelsen incd
København og USA.
Med oprettelsen af en poststation
ved Sdr. Strømfjord bliver der i hvert
fald mulighed for at forbedre forbin-
delsen med omverdenen, og Den kgf
grønlandske Handel har nu udsendt
en meddelelse om tillægstaksten for
luftpost mellem Dos Angeles og Grøn-
land og mellem Grønland og Køben-
havn. Den pågældende luftposttaksi
er for strækningen København—Sdr.
Strømfjord og omvendt for breve og
brevkort herunder værditoesen-
delser, enkeltbrevkort pr. stk. — 15
øre andre brevforsendelser pr. 10 g
10 øre og pakker herunder værdi-
pakker — pr- % kS> indtil 10 kg, 400
øre Tillægsfrankerede forsendelser
skal påtegnes „Pr. luftpost**.
For forsendelser fra Sdr. Strøm-
fjord til USA, Canada og lande der-
udover gælder samme luftpost-til-
lægstaksl som fra det øvrige Dan-
mark til de nævnte lande, jævnfør
taksheftet til post- og telegrafhånd-
bogen. Enkeltbrevkort og breve af
vægt indtil 5 g kan dog luftbefordres
uden tillægstakst. Breve skal af af-
senderen i så tilfælde i øverste ven-
losning og lastning vil kunne fore-
gå så let som på et tankskib. Under
hjemrejsen kan den omtalte tank be-
nyttes til reservevandtank.
De fleste af de tanker, jeg her har
fremsat er almindelig kendt og dis-
kuteret, men man kender blot ikke
offentlighedens svar, og det samme
gælder med mange andre problemer.
Måske vil nogle af de restriktioner,
der kan følge af omlægninger og be-
sparelser også ramme vore goder,
men ret beset Bør vi i højere grad
stre hjørne være påtegnet „5 g“ og
må ikke påtegnes „Pr. luftpost** eller
lignende — eller påklæbes luftpost-
eliket.
•— Så mangler vi blot en regelmæs-
sig og god forbindelse mellem vest-
kyst-byerne og Sdr. Strømfjord.
Bestillingsmand — T je-
nestemand
PAM i Godthåb har holdt nytårs-
fest. Under spisningen blev der holdt
en lang række taler, bl. a. af forman-
den for hovedbestyrelsen, Rasmus
Berthelsen, som takkede for det for-
løbne år, omtalte det kommende fæl-
erKaimajuk atea KIENZLE klnaussånl-
sangmat.
være med til at bære de byrder, den
danske skatteborger trækkes med.
Særligt vil det være uhyre besparen-
de og samfundsmæssigt gavnligt, hvis
indstillingen „staten betaler** „og
det går jo alligevel fra den ene lom-
me over i den anden** kunne få et
grundskud. I sidste instans går det
jo nemlig ud af skatteborgerens
lomme, og det er vist farligt at blive
ved at trække for store veksler på
den. Grundtvig Hansen
radiooverassistent
lesmøde og udtrykte håbet om, at
•lette møde vil give gode resultater
for det fortsatte arbejde på at hæve
bestillingsmændenes kår.
Landshøvdingen sagde, at hvis be-
stillingsmændene får gennemført de
planer, man har, vil det betyde, at
der ikke længere kan afholdes nogen
bestillingsmands-fest, for en af pla-
nerne går netop ud på at få afskaffet
bestillingsmands-begrebet, således at
der kun bliver tale om tjnestemænd.
Landshøvdingen udtrykte håbet om,
at dette med tiden vil lykkes trods
de vanskeligheder, der er, og at man
— selvom det skulle ske — stadig
vil holde fest een gang om året. Efter
spisningen blev der spillet op til
dans, og festen fik et på alle måder
vellykket forløb.
Husk navnet KIENZLE står på uhrskiven.
kalåtdlit nunåne niuvertarfingne pisiarineKarsinauvoK
Forhandles i Den kgl. grønlandske Handels butikker
kalåtdlit igdluine nalunaeKutaK KIENZLE
tatiginardluarsinauvoK nildneK ajorpoiL
I grønlandske hjem kan man trygt stole på
KIENZLE uhret. Det går godt og nøjagtigt.
Negersangeringen Josephine Baker gør en stor og uegennyttig indsats for at udrydde racefordomme. Forleden var hun i Berlin for at
indspille en film, og hun inviterede under opholdet 20 berlinske forældreløse horn til chokolade og kager sammen med 20 negerborn.
Sammenkomsten fandt sted i Berlins zoologiske have.
Josephine Baker, negere arnaK erinarssortartoK, Berlinimitdlune iliarssungnik KaerKussissoK, KaKortuarnat 20 KemertormiuarKatdlo
20 kakaotortitdlugit kågisortitdlugitdlo. avnap tåussuma ilungersordlune nangminigssarsioranilo inuit tamarmik Kalipautimikut
ingmikOrtitaunatik åssiglgsitaunigssåt sulissutigå.
19