Atuagagdliutit - 27.01.1955, Blaðsíða 8

atuartartut agdlagait
Breve fra læserne
inugtut ingmikortitaunenarpa
Danmarkime Kalåtdlit-nunånilo?
Atuagagdliutine 19. august 1954 vi-
ceprovst Mathias Storch agdlagkami-
ne „pakatsingilanga" ima agdlagpoic:
„ama Kalåtdlit-nunåne åssigingine-
KångitsårslnåungilaK Kavdlunåt ka-
låtdlitdlo akornåne OKautsitigut, isii-
matigut inugtutdlo atugarissatigut".
isumaicarpunga Kavdlunåt kalatdlit-
dlo naligingnigssånik apericume tai-
ma pingårtigissume KitiussoK vice-
provstip erKorsimagå.
nunane avdlamiunit Danmarke la-
sso uner ar neKartåinarpoK, silarssuar-
me nuna demokratiskiunerpåic. ta-
matumanile oKartoKångilaic Dan-
markime inugtut ingmikornermik ta-
kussagssaicånginerardlugo. inugtut-
dle ingmikortitauneic (klasseforskel,
tåssa sussuseK najoricutarineruvdlu-
go) ima pasineKåsångilaic ingmikor-
tup uma ardlåne nikagigai. ussatitor-
Kap „mérKat naligit pinguaicatigig-
dluarnerussarput" erssersiniagarå
inuit perorsarneitarnermikut iliniag-
kamlkutdlo åssigigsut ingmingnut
sungiutilertorsinaunerussugssaussuh
inuit iliniarnertut avdlatigutdlunit
iliniagartunerussut arner dlanerpåti-
gut inungnit s. i. agssangnik suliag-
ssanut tunganerussunik iliniarsima-
ssunit avdlaussunik soicutigissaicar-
tarput sordlo ilåtigut suliamik iluane
amalo inuneic pivdlugo påsingning-
nerat avdlaunerugajugtardlune. aker-
dlianigdle inuit agssangnik suliagssa-
nut tunganerussunik iliniarsimassut
soKutigissamikut ingmingnut nåpisi-
naunerussarput. åssigingitsutdle tåu-
ko mardluk suliatik isumatigdlo atar.
iceicatiglgsinauvait atanceicatigigta-
riaicardlugitdlo nauk Kaericussaoica-
tigigkajungikaluardlutigdlunit soicu-
tigissatik åssigingitsut pissutigerpiar-
dlugit.
taima ingmikorneic Kalåtdlit-nuna.
ne kalåtdlit Kavdlunåtdlo akornåni-
tOK sule atagatdlåsassoic nalunångi-
laK. Kularårale kalåleic atuarfingme
ajiingitsumik iliniarsimassoK Dan-
markimilo iliniarKigsimassoK icay-
dlunåmit nikanarnerussutut misigisi.
måsassoK. nalivtlne Kalåtdlit-nunåne
kalåleicarpoK atorfeKarfingne ta-
mangajangne pissortatut atorfeicar-
tunik, palascicarpoic kalåtdlinik, ka-
låtdlimik viceprovsteiiarsimavoK, ka-
låtdlinik efterskolene sujuligtaisso.
KarpoK taimåitussoicartarérsimavdlu-
nilo, niuvertoKarsimavdlune kæinne-
reicardlune, polititaoK måna kal.
inusugtunik suleicatigssamingnik
sungiusartitsilerput, sule ikigtui-
naugaluarpume icavdlunånut naler- i
iciutdlugit, Kularutigingivigparale
Kavdlunåt kalåtdlit tamåko naliving-
migsut issigigait suleicatitul inugtut-
dlo soKiitigissatigut åssigigtigut atav-
figissamigsut Kilersimaicatimigsutdlo.
taerérparale kalåtdlit sule ikigto-
ralanguinaungmata laima angneru-
•ssumik iliniaricigsinausimassut. ka-
låtdlit amerdlanerssait sule angniki-
nerussufnarmik atuarfingme^ iliniar-
simåput Kavdlunåtdlo oitausé naluv-
dlugh. tauva ericumipa kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo sangmeKatiglgsinaunertik
ajornartorsiutigissarmåssuk? ericu-
méKå KaerKussinerme Kavdlunåt
Kavsitigut nangmingneic „klasse-
mingnlniartarmata“ (ingmikoruma-
nerussarmata) Danmarkime silar-
ssuarmilume nuname avdlame sunii-
lunit taimailiorumasinaussarnermig-
sut. kalåtdlitdlume åma nangmingneK
taimailiortardlutik?
igdluatungåtigutdle isumaicarnar-
slnauvoK Kavdlunåt Kalåtdlit-nunå-
nukartartut ilarpagssuinit suliagssa-
mut kalåtdlinik ikiuiniarnerussumut
påsingnigsimanerulårtariaicartara-
luartut, uvdlorinut suliagssat saniati-
gut suliniarnerussariaKaraluardlutik.
icavdlunåme soKUtigissatik icavsioici-
ssutigut kalåtdlit amerdlanerssaisa
soku tigissåi nit avdlaunerussaraluar-
tut ImaKa pivfigssamik ilånik ang-
nerulårtumik „pigdliuteKarniartaria-
icaraluarput" kalåtdlit oicaloicatigi-
nigssanut kavfisoriartortinigssånut-
dlunit, tamatumunåkutdlo kalåleic
nalinginaussoK ilisarineruniardlugo
imaicalo danskit kulturikut inunerå-
nik kalåtdlip nalinginaussup ilisari-
savdlugo periarfigssaKarfigisimångi-
så nik påsissaKartilårsinåusavdlugit.
kisiåne såkugssan pingårnerpåK
tåssaussariaKarpoK kalåtdlit iliniar-
titaunermik pitsaunerussumik tuni-
savdlugit tamatumunåkut kalåleic
inerdlune iliniarsimassoK icavdlunå-
mut naligtitdlugo atorfigssaminik
tigusisinaoricuvdlugo Kavdlunåtdlo
atorfigdlit ilarpagssue pissariaerii-
kiartuårtineKarsinaoncuvdlugit. ta-
månalume tamat tungånit sulissuti-
gineKalersimayoK, nangminerdle tai-
måitoK neriugpunga nålagauvfiup
ilåne avangnardlerpåme Kavdlunå-
nut Danmarkerpiamit pissunut inig-
ssaicartuarumårtoK.
ilånikut oKautigineicartarpoK Ka-
låtdlit-nunåne inuiangnut sunut a-
tåssuseic umigssuinerungikaluåkut
taimåitoic ingmikortitsinikut mising-
nartoic. lamatumånile isumagineKar-
pat Kavdlunåt kalåtdlit inuiagtut av-
dlaunerat, imalunlt imaica ericorne-
rusaoic inuiåussutsip tungåtigut, ni-
kagigait tauva tamåna påsinerdluine-
rujugssuvoic. inugtutdle sussutsikut
åssiglngineic (klasseforskel) akerdli-
anik Kalåtdlit-nunåne pingitsorne-
Karsinåungilaic sordlo silarssuarme
najugkane sunilunit taimåitoic, suju-
ariarnerusimåsaordle kalåtdlit påsig.
påssuk inuiagtut sussuseic najoricuta-
ralugo ingmikortitsineic inugtutdlo
sussutsikut avdlaussuteicartarneic
åssigingitsungmata.
Gunver Hirschspmng.
Er der klasseforskel i Danmark —
og i Grønland?
I A/G for 19. august 1954 skriver
viceprovst Mathias Storch i sin arti-
kel: „Jeg blev ikke skuffet": „Og i
Grønland må der nødvendigvis være
klasseforskel mellem danske og grøn-
lændere med hensyn til sproget, ind-
stilling og sociale forhold". Jeg tror
at viceprovsten her har ramt det
centrale i det så brændende spørgs-
mål om ligestilling mellem danske og
grønlændere.
Det er ofte blevet fremhævet af
udlændinge, at Danmark er et af de
mest demokratiske lande i verden.
Men hermed er ikke sagt, at der ikke
findes klasseforskel i Danmark. —
Klasseforskel skal imidlertid ikke
forstås således, at den ene klasse ser
ned på den anden. Det gamle ord-
sprog »Lige børn leger bedst" er et
udtryk for, at mennesker med sam-
me opdragelse og samme uddannelse
har bedre forudsætninger for at
komme på bølgelængde med hinan-
den. Folk med en akademisk eller
anden højere uddannelse har oftest
andre interesser dels indenfor deres
arbejdsområde og dels i deres livs-
opfattelse end f. eks. de mere liånd-
værksuddannede mennesker, der til
gengæld søger sammen i deres fæl-
les interesser. Begge parter kan og
bør respektere hinandens arbejde og
livsindstilling, selv om selskabelig
omgang i det daglige netop på grund
af de forskellige interesser i hvert
fald ikke er en helt almindelig fore-
teelse.
I Grønland vil denne klasseforskel
endnu i nogen tid præge forholdet
mellem grønlændere og danske. Jeg
tvivler dog på, at en grønlænder
med en god skoleuddannelse og en
videreuddannelse i Danmark foler
sig danskeren underlegen. Der findes
i dag grønlændere i ledende stillin-
ger indenfor næsten alle områder i
Grønland. Der er grønlandske præ-
ster, der har været en grønlandsk
viceprovst, der er eller liar været
grønlandske eftcrskolelærere og -for-
standere, kolonibestyrere, kæmnere,
og også politiet er nu ved at få ud-
dannet grønlændere inden for sine
rækker. Endnu er antallet af disse
grønlændere i forholdet til antallet
af danske kun ringe, men det er min
ærlige overbevisning, at de danske
betragter disse grønlændere som
fuldt ligestillede og i dem ser ar-
bejdsfæller og mennesker, til hvem
de foler sig knyttet ined de samme
interesser, som binder dem til deres
danske kolleger.
Men som nævnt er det jo endnu
kun en ret lille procentdel af grøn-
nunavta naligititaulernigssånut
Island taisseKatåungitsoK
islandimiut FN-ime autdlartitait *eriaimitdliortut. danskit avisiat
tamatumunga navsuiaiitigssamik piumassoic.
mikivatdlångitsumik uisåtdlagtitsi-
voic Island taisseicatåungingmat Ka-
låtdlit-nunåta danskit nålagauvfiåne
naligititaulernera nålagauvfingne pe-
icatigingne akuerssissutigineicarmat.
islandimiut autdlartitaisa taimailior-
nerat danskit FN-ime autdlartitåinit
tupigutsautigineicarpoic, Europavme
avangnåmiuisa udenrigsministerisa
atautsimineråne Reykjavikime pi-
ssume Island akerdliungikaluarmat.
Esbjergime avise „Vestkysten" ta-
måna pivdlugo agdlauserissame pi-
ngårnerssfine Saricumiussaicarpoic år-
icigssuissuvdlo Chr. Wintherip dan-
skit radioåne navsuiautai igssuaiviga-
lugit. „Vestkysten" ilåtigut ima ag-
dlagpoic: — navsuiaut sok islandi-
miut taisseicatåunginerat sunalo piv-
dlugo taimailiorsimanerat pivdlugit
navsuidumik imaicångikaluardlune
taimåitoic påsissutigssauvoic. oicauti-
gineicarpoic udenrigsminister H. C.
Hansen avangnåmiut udenrigsmini-
sterisa Raykjavikime septemberime
atautsimineråne udenrigsministere-
icatine nalunaerfigisimagai Dan-
markip Kalåtdlit-nunåta daiiskit nå-
lagauvfiåne naligititaulernera FN-ip
atautsimltartunerine akuerssissutigi-
tiniarå, tauvalo åma oicarsimavdlune
norskit, svenskit islandimiutdlo ta-
matumane tapersersuinigssåt naut-
sorssutigigine. ardlåinånitdlunit, is-
landimiutdlunit tungånit, akerdliler.
neicarane agdlagtaivigssuarnut ag-
dlangneicarsimavoic taimalo iluari-
neicartutut nautsorssuneicardlune.
tauva „Vestkysten" oKalugpalår-
poic islandimiut FN-ime autdlartitait
udvalgime atautsiméicataussarsi-
mångitsut, Islandimilo nålagkersui-
ssunit ilitserneKarsimassut taisseKa-
taoricunagit, tåssagoic islandimiut
inatsissartue matoricassumik atautsi-
mitdlutik taima aulajangisimangmata.
taimailiornigssaic altingime taississu-
tigineicarmat 30-t isumaicatåuput 20-
tdlo akerdliuvdlutik. islandimiutdle
autdlartitaisa sule oidnerutitartik
icinersimavåt — aulajangineicalermat
ornigusimångivigkamik! danskit ra-
dioåne Chr. Winther OKarpoic is-
landimiut autdlartitaisa taima ilior-
nerat danskit autdlartitåinit tupåt-
dlautigineicarsimassoK. tupåtdlang-
nermingnut ilåtigut pissutigåt ag-
dlagtaivigssuarne agdlagaic taineica-
rérsoK ilåtigutdlo Danmarkip Island
tapersersorimangmago s. i. aulisar-
nermut kigdligititagssat pivdlugit
aulisarnerup imatdlo tungaisigut
danskit isumatoicait tungavigalugit.
„Vestkysten" ima oicauseicarpoic:
— lupdtdlangneic atusavdlugo så-
kortungeicaoic. islandimiut inugsiar-
nitdliornerat Danmarkime narrautau-
simavoic, avangnåmiutdlo nagdliii-
torsiornerne oicauserissartagait ilua-
icutaussarner.sul pivdlugit misiglssu-
serissat narrujuminermik akusimav-
dlugit, angussåme amerdlanertigut
suvatdlårtussångitsut agdlagtaivig-
ssuarnut agdlatat atorfigssartik nag-
dlerdlugulo påpiaramininaussulut
itineicartåsagpata nuåningingmat.
Kalåtdlit-nunåta naligititaulernigsså.
nik danskit kigsautigissainut islandi-
miut icanoic iliornerat iluamik nav-
suiauteicartineKarsinaugune ajungi-
sagaluarpoK. Island Kalåtdlit-nunå-
nik pigingnigtugssausorinerame? —
imalunit Kalåtdlit-nunåta ilånik?
imalunit såssaunerdlune Danmarki-
mik sunigdlo tamanik danskit pigi-
ssåinik nuånaringningineK, tamatu-
munga atatitdlugo Danmarkip Kalåt-
dlit-nunåne sulisimaneranik ukiune
måkunane erssiuteicarsimassumik ka-
låtdlit inutigssarsiorfigssaisa nutåt
pilersitaunerisigut, angnerussumik
aulisarnerup aulisagkanigdlo avåmut
nioricuteicarnerup tungåtigut.
isumaicarpugut Islandip Danmark
— kalåtdlitdlo — navsuiautisavdlu-
git pissugssåussuseicartoic, „Vestky-
sten" naggasivoic.
Kaiirndmut nalunaerutit.
Ausiangnit icåumåmut nalunaerutit
maligdlugit ingnåtdlagissiorfik nu-
kigdlångagissulerdlugo ajornartorsiu-
tigissarsimavat. icåumatdle nålermat
pitsaunerulerpoic maskinai mardluk
tamarmik atuleriarmata.
Upernavingmit nugtertut kingug-
dlit pingasut decemberip icitericune-
rane Akunåmut piput, 29-ånilo ici-
inugsimik Manermiunit Ausiangnut
tikiiitoicarpoic. inuit nuvfagtoicarsi-
magaluaicaut, iamånale encainago
pericigput. katerssortarfigssamut ba-
zareicarnerme iluanårutit 5544,05 kr.-
uput.
lændere, der har haft mulighed for
en sådan videre uddannelse. Den
største del af den grønlandske befolk-
ning har endnu en ret begrænset
skoleuddannelse og taler og forstår
ikke det danske sprog. Er det så
mærkeligt, at det kan være vanske-
ligt for grønlændere og danske at
komme på talefod? Er det da så mær-
keligt, at de danske selskabeligt ofte
holder sig til deres egen „klasse",
som de ville gøre det i Danmark og
i ethvert andet land i verden, og som
iøvrigt også grønlænderne selv gør
det?
Pa den anden side kan man inåske
mene, at man af mange af de danske,
der rejser til Grønland, kan forvente
lidt mere forståelse af, at der ligger
en opgave i at yde grønlænderne en
hjælp udover, hvad der kræves i det
daglige arbejde på arbejdsstedet. —
Selv øm de udsendte danskes inter-
esser i mange tilfælde ikke ligger helt
på linie med flertallet af grønlænder-
nes, kunne de måske alligevel „ofre"
lidt mere tid til samtaler og en lille
privat „kaffemik" og derved forsøge
at lære den jævne grønlænder bedre
at kende og måske bibringe ham for-
ståelsen af dansk kulturliv, som den
jævne grønlænder måske har haft for
lidt lejlighed til at stifte bekendtskab
med.
Men hovedmidlet, og det er jo det
der arbejdes på fra alle sider, må
være en bedre uddannelse for grøn-
lænderne selv, således at den fuldt
uddannede grønlænder kan indtage
sin plads på lige fod med danskeren
og efterhånden delvis overflødiggøre
en slor del af de danske tjeneste-
mænd i Grønland — personligt hå-
ber jeg dog, at der altid vil være
plads i den nordlige del af riget og-
så til danske fra det egentlige Dan-
mark.
Man hører af og til den påstand,
at der er om just ikke racehad, så
dog raceskel i Grønland. Hvis man
dermed mener, at danskerne ser ned
på grønlænderne af racemæssige
eller måske snarere af nationalitets-
mæssige grunde, er det en stor mis-
forståelse. Klasseforskel kan derimod
ikke undgås i Grønland så lidt som
noget andet sted i verden, men det
vil være et skridt fremad, når den
grønlandske befolkning har fået for-
ståelse af forskellen mellem raceskel
og klasseskel.
Gunver Hirschsprung.
8