Atuagagdliutit - 27.01.1955, Blaðsíða 16

gjort megen fortræd: det er så let
at sidde bekvemt hjemme i højborgen
og tro på myten om et blomstrende
Norden, når det faktiske forhold er,
at store områder er i alvorlige øko-
nomiske vanskeligheder; krøniken
om, at vi og vore allierede har klaret
de arktiske forsvarsproblemer, når
vi faktisk bare har besluttet at tage
det roligt; historien om, at vi opdra-
ger de nordlige indianere og eski-
moerne til gavn for dem selv og til
nyttige borgere i deres land, når vi
i virkeligheden gør dem afhængige
og uvidende.
Hvis vi på tilstrækkelig realistisk
måde og hurtigt nok ser følgerne af
vor efterladenhed overfor „Norden"
i øjnene, vil historien måske atter
være venlig imod os, som den har
været det hidtil. Indtil da har syd-
canadiere — og det vil sige 99 ca-
nadiere af hver hunderede — sim-
pelthen ikke fortjent retten til at
være stolte af Nord-Canada. Først
når vi gør meget mere, end vi no-
gensinde liar gjort for at befolke og
nyttiggøre det, vil faren for at miste
det til vore fjender eller til vore ven-
ner være drevet over". C.
Kaj Munkip børneliavea
Narssame børnehavetåie, Kaj
Munkip børnehavea, atorKårtineicar-
KarpoK. Kaj Munkip erKaineicautig-
ssånik aningaussauteicarfingmit aki-
ligåuvoK teriangniauteicarfiuvdlo ig-
dlutåne atorungnaermat pisiarine-
Kartume iluarsautdluarneKarsima-
ssurne initoidssumilo årKigssuneicar-
simavdlune. igdloicarfingme pissor-
taussut nulissartitdlugit atoncårtit-
sinermut Kaericussåuput. kommunal-
bestyrelsip pigdliutånik kavfisune-
KarpoK, kingornagutdlo børnehave
nangmineiv vinisortitsivdlune. igdlup
Pissortagsså niviarsiait Ellesgaard ti-
k i td 1 u a r icus s i v o k suliagssardlo nav-
suiautigalugo. onalugtut nåmagsissaK
pivdlugo Kujaniartut ardlaicarput.
Kaj MunkisaoK ericartorneKarpoK.
sujiinersutigineKarpoK pingussanik
katerssuineKåsassoK åmalo aningau-
ssanik erfalassulerfigssarsiutigssainik
kommunalbestyrelse fabrikilo nerior-
ssuiput mental pinguartarfilioru-
mavdlugit igdlup eritåtigut. Kaeritu-
ssat igdlo Kimérdlorpåt, åritigssut-
dluagaoKissoK. fabrike arnat narssar-
miut amerdlaKissut sulivfigingmå-
ssuk atordluarneivåsaKissoK nalu-
nångilaK, 30-Inarnutdlume inigssa-
Karnera nalunaerutaoréraluarttoK
meriiat 35-t iserput.
Farlig situation ned
Narssarssuak
Under starten fra Narssar
mistede en amerikansk jetjage
'reten højde og måtte gå ned på
pen begyndte straks at gå irø
men inden der var forløbet 2 r
ti var piloten reddet af en he
ter, og mindre end 5 minutter
var han på vej til hospitalet.
Narssarssuarme
malerssutit ilat ivsaK tingigaluar-
dlune ajutordlune sikumut nunlnar-
tariaitarpoK ernlnardlo sikukut nå-
kautilerdlune. minutitdle mardlungit-
sutdlunit inua helikopterimit ånåune-
KarpoK, minutitdlo tatdlimåungitsut-
dlunit nåparsimavingmut ingerdlåne-
Kalerérdlune.
pLBRE TRÆER i GRØNLAND
Myndighederne på New Foundland
oplyser, a[ frø af graner, fyrretræer
og birketræer fra Labrador er sendt
ti! det danske statsskovvæsen, der
forsøgsvis skal så dem på egnede
steder i Grønland. Det er fortrinsvis
frø af sortgran, hvidgran, balsam-fyr
og birk.
Om landshøvdingens kritik af fiskerne
Der er ingen tvivl om, at landshøv-
dingens udtalelser (se Atuagagdliutit
nr. 21, 1954) har vakt megen opsigt,
ikke alene i Grønland, men også an-
dre steder, for vi ved, at vedkom-
mende er øverste mand i Grønland.
Alligevel vil jeg gerne have lov til at
fremkomme med et par kommenta-
rer.
Der var selvfølgelig mange gode
ting i foredraget. Foredragsholderen
synes også selv, at hans udtalelser
skal kunne stå for kritik i tilfælde af
en sådan. Her vil jeg driste mig til
at gøre bemærkninger til den del af
foredraget, der vender sig mod fi-
skerne, for det er indlysende, at fo-
redragsholderen har holdt sig til sta-
tistikken, og at hans kendskab til
fiskerne stammer fra hans embeds-
mænd rundt omkring.
Jeg har nu været fisker i nogle
år, og jeg er ikke blandt de bedste.
Men jeg har lært en del, dels ved
iagttagelser og dels ved egne erfarin-
ger i det ikke altid lige nemme er-
hverv — jeg er med andre ord blevet
klar over en del, som jeg aldrig har
drømt om, før jeg blev fisker selv.
Mine bemærkninger her i indlæget
vil måske blive opfattet som nogle
„dårlige undskyldninger" — sådan
som landshøvdingen udtrykte sig i
foredraget. Jeg vil imidlertid ikke tie
af den grund, for jeg ved, at man idag
forsøger at styre Grønland demokra-
tisk, således at vi kan udtale os frit.
Landshøvdingens opfattelse er, at
fiskerne er for dovne. Han bemær-
kede, om det nu var rigtigt at tale
derom, men fandt, at det måtte være.
Jeg kan imidlertid ikke undgå at
blive forbavset over den ensidighed,
han lagde for dagen i sin omtale af
dette. For det er ikke alene fiskeren,
der må bøde for, at 'fiskeriresultater-
ne ikke er blevet bedre. Der er man-
ge andre grunde, som jeg her vil til-
lade mig at komme ind på.
For fiskeren er det meget mærk-
bart, at fiskeforekomsterne i de se-
nere år er gået tilbage i Grønland.
Det er muligt, at det kun gælder for
nogle af fiskepladserne, men det kan
alligevel ikke undgå at få indflydelse
på produktionen. Hvad årsagen kan
være til tilfældet, kan jeg ikke udtale
mig om. Fiskeribiologerne kan må-
ske give forklaring. I denne forbin-
delse vil jeg ligeledes nævne, at be-
standen i de senere år har bestået
af mange små torsk. Dette har sikkert
også været medvirkende til den for-
ringede produktion.
Vi er indforstået med, at fangsten
behandles til kvalitetsfisk. Den grøn-
landske fisker istandgør sine fisk,
før lian indhandler dem. Derfor må
vi ikke glemme, at den grønlandske
tisker har meget mere at gøre end
sine europæiske kolleger. Den grøn-
landske fisker bruger således en me-
get stor del af sin tid til at gøre sin
tisk i stand.
Fiskerens indtægter er betydelig
mindre end andres (f. eks. de lejedes,
fastansattes m. m.). Efter min opfat-
telse er denne kendsgerning den væ-
sentligste årsag til den svigtende in-
teresse for fiskerierhvervet blandt
grønlænderne. Den nuværende ind-
handlingspris for torsk er i gennem-
snit ca. 24 øre kiloet, dvs. for flæk-
kede torsk. Forhøjelsen har slet ikke
svaret til de forhøjelser, der er givet
de lejede og de fastansatte i de senere
år Vi ved allesammen, at fiskerens
job er meget strengere end arbejde-
rens. Forholdet er nemlig i dag det,
at fiskerens arbejde er betydelig
større end den lejedes, og lønnen er
alligevel mindre. Jeg mener dermed
ikke, at de lejedes og de fastansattes
løn er for stor, nej, jeg mener blot,
at fisken er for billig i forhold til
omfanget af behandlingen. Og når
jeg skal tænke på de dyre fiskered-
skaber, er det for mig slet ikke for-
bavsende, at de unge grønlændere
af idag hellere vælger at blive lejet
arbejder eller fastansat, fordi disse
er sikrere. Dette vil jeg gerne under-
strege ved at fremføre visse tal:
En 2G fods motorbåd (som i dag er
den mest anvendte) bar fisket i 120
dage i løbet af seks måneder (gen-
nemsnittet for fiskeritiden i den syd-
lige del af vestkysten). Båden har 3
mands besætning. Fangst: 50.000 kg
(for nogles vedkommende er fang-
sten måske lidt mindre, for andre
lidt mere). Det vil sige, at fangsten
sikkert er lidt mindre end færin-
gernes øg nordmandenes. Årsagen
kan vi angive at være den, at grøn-
lænderne behandler deres fangster
omhyggeligere end de to andre, og
at de sejler fangsten hjem til behand-
ling hver dag. Disse 50.000 kg giver
i indtægt 12,500 kr. inclusive ind-
tægten på leverindhandling. Beløbet
fordeles til følgende mest almindelige
udgifter: Ca. 2000 kr. til olie (tallet
er ikke højt regnet, måske endda for
lille), resten, der således bliver
10.500 kr., deler vi på den måde, at
den første halvdel anvendes til bå-
den, og den sidste får fiskerne med
familie. Og fordelingen er herefter
følgende:
Årlig betaling for båden 2550 kr.,
til assurance 750 kr., til langliner og
alm. fiskeliner ca. 1000 kr. og til re-
paration, vedligeholdelse m. m. af
Dåd og motor 1000 kr. Det bliver ialt
5300 kr.
Så ser vi, at resten af beløbet ikke
kan siges at være tilstrækkeligt. Der
bliver ikke engang penge nok til hen-
læggelser til uventede hændelser el-
ler andre formål. De resterende 50
pct. af de 10.500 fordeles til bådens
3-mands besætning. Det er skik, at
pengene fordeles forskelligt, alt ef-
ter besætningsmedlemmets position
i båden, for det er kun rimeligt, at
bådens herre (ejer) får lidt mere
og hjælperne lidt mindre. Men lad os
sige, at alle tre er voksne, erfarne
fiskere, og fangsten er jo stor, så de
får ligepart — dvs. 1750 kr. hver. De
har fisket hver i 120 dage, 12 timer
pr. dag, har de arbejdet. De har så
tjent 1,22 kr. i timen, og disse penge
skal de leve af i de dage, de har ar-
bejdet (eller måske hele året). Der-
med kan man se, at fiskeriet giver
nieget ringe indtægter i forhold til
andre områder, og det til trods for,
al fiskerens arbejde byder på besvær-
ligheder, der er større end de andres.
Selvfølgelig kan man tage andre
eksempler, men jeg vil mene, at mit
fremførte eksempel er det mest kor-
rekte. Jeg har kun nævnt et lille be-
løb til båden, selv om jeg ved, at der
findes mange både, der kræver stør-
re beløb end det nævnte til drift,
vedligeholdelse m. m. — Jeg er ikke
uvidende om, at grønlandskommis-
sionen har udarbejdet en plan, som
jeg dog vil anse for at være uanven-
delig, idet jeg ved, at selv de mest
erfarne og dygtige fiskere ikke kan
fiske sa meget, når de også 'selv skal
Hække, rense og vaske fisken, før
den er klar til indhandling. Men lad
den bemærkning være nok om den
ting, skønt der kan knyttes endnu
flere bemærkninger.
Jeg synes, at landshøvdingens kri-
tik kom for tidligt. Det ville have
været bedre, dersom administratio-
nen, Den kgl. grønlandske Handel,
og fiskerne i fællesskab først havde
søgt at sætte fiskeprisen op. Med hen-
syn lil dette burde man så bl. a. un-
dersøge, om man behandlede fisken
efter reglementet, °S om man ikke
misbrugte de dyre materialer, for det
var dels disse, der betingede en for-
højelse af fiskeprisen. Når alt dette
først kom i orden bl. a. således at
fisken steg i pris, uden at dette med-,
forte tilsvarende stigning i produk-
tionen — så var kritikken først på
sin rette plads.
Lad mig til slut få lov til at tage
færingerne til sammenligning. F.æ-
ringerne siges at være de mest nøj-
somme fiskere i verden. Adskillige
færinger var flyttet til Grønland,
hvor de ville ernære sig som fiske-
re. Næsten allesammen opgav, for de
kunne ikke leve af deres fiskeindtæg-
ter. Og så gik de enten over lil fåre-
avl, eller også tog de et job som al-
mindelige arbejdsmænd.
Min skildring af forholdene er ik-
ke overdrevet, måske er den endda
for svag. Det er dog et ærligt forsøg
på at retfærdiggøre fiskerne — og
på at standse yderligere udtalelser
om fiskernes dovenskab, for sådanne
udtalelser er ofte kun snak uden
grund.
Narssaic, den 11. december 1954.
Carl Egede.
Kaj Munks Børnehave
indviet
Den nye børnehave i Narssaic er
indviet. Kaj Munks Mindefond har
skænket et større beløb til børneha-
ven, der er indrettet i en bygning,
man har købt af rævestutteriet. Hu-
set er udmærket indrettet med
ordentlige lokaler. En række ind-
budte var med til indvielsen, hvor
børnehavens leder, frk. Ellesgaard,
bød velkommen og redegjorde for
opgaverne. En række talere takkede
for det smukke resultat, der er nået,
og man mindedes Kaj Munk, hvis
navn børnehaven bærer. Der blev
fremsat forslag om at lave en ind-
samling til køb af legetøj samt til en
flagstang, og kommunalbestyrelsen
og fabrikken afgav løfte om at lave
en legeplads til børnene uden for hu-
set. Der er stort behov for den nye
børnehave, idet mange af byens kvin-
der arbejder i fabrikken. Der er til-
meldt 35, men kun plads til 30. Bør-
ne haven blev taget i brug den l(h
januar.
CITRON -
SODAVAND A
Special
cWaler.
17