Atuagagdliutit - 27.01.1955, Side 15

CANADA
Canadame atuagagssiaic „Mac-
lean’s“ novemberime 1954 normo-
KarpoK Canadap issigtuanut tunga-
ssuinavingnik imalinginik. canada-
miut pigissatik avangnardlit avdla-
mik taineK ajorpait „The North“
(avangnå). normume taissavtine es-
kimut, indiånerit avdlatdlo Canadap
avangnarpasigsuanimiut aningau-
ssarsiornlkut kulturikutdlo ajornar-
torsiutait agdlauseriortorneKarsimå.
put, kisalo silasiorfit igdlersorfigssa-
liatdlo, niuverneK, kfiltisiortut av-
dlarpagssuitdlo, normume imarissai
tamavingmik, oicalugtuåraliartainut
Kuiasårutigalugitdlo titartagartainut
agdlåt, Canadap issigtuanut tunga-
ssuput.
autdlarivausiutitut agdlauserissar-
tåne oKautigincKarpoic normo tåuna
ukioK atauseic sivnerdlugo imagssar-
siorneKarsimassoK. suleKataussut i-
låt 30.000 km angalassariaKarsima-
vok agdlauserissagssane agdlang-
niardlugo, avdlavdlo 15.000 km
angatdlavigerKarlariaKarsimavai.
normo tåuna inerame kussanar-
torssuvoK åssiliartarpagssuaKardlune
soKutiginartunigdlo påsissutigssa-
KaKalune.
„Maclean’s" Canadame siåmar-
dluartartuvoK. sulivfigissaunerup na-
lagkersuineruvdlo tungaisigut åssi-
glngitsutigut isumai pingårtitarujug-
ssussarput akugtungitsumigdlo aula-
jangissussardlutik. normume agdlau-
serissat pingårnerssåtut ilångussame
ima atuarpugut:
„... ilumortoK nånauvoic uvagut
KIMIGTOK MAMAR-
DLUARTORDLO iganut
sujatanutdlo akugssaK.
16
canadamiut pigissavtinik avangnar-
dlernik ingerdlåssinivtinc sapissuseK
Karasau nukigdlo mingnerussut
atorsimagivut inuiagtut atasimaniv-
tine peicatigigdluta suliavtinut avdla-
nut naleridutdlugit. „The North"
inungnit atausiåkånit sapitsuliorfiu-
ssarsimavdlunilo ingerdlåssiniarfiu-
ssarsimavoK. amåtaoK ingerdlåsse-
Katigif inulnaussut sapltsuliornermik
taKamutdlo issigingnigtunik sulia-
Kartarsimåput. nålagkersuissutdle —
tamatumunalo pineKarput inuiait
canadamiut tamarmik — avangna-
mut takutinerusimavait årdleritussu-
seK, erdlitussuseK, akunakoringning-
nck eKiagtartiissuserdlo. nunarujug-
ssuarnik pigissaicarnerup pigissa-
nik iluaiaitaussungortitsinigssaK pi-
ssugssåussusertut nagsatarissarsi-
magpago inåna tikitdlugo avangnar-
dlivut pigissavtitut iliorfigisimångi-
lavut, taimailiornigssarputdlume su-
lilunit iluamik autdlarnersimanago.
sordlume Trevor Lloyd nersornar-
tumik suliaisa ilanit erssersitausima-
ssoiv nunavta ilagissai issigtumitut
uvaguvtinut tigorKuvdlugit pingit-
saillssutausimassutut iput måssa tai-
mailiorusungitsutut iniartugut. aitsa-
mc tuluit nalagkersuissuinit pineicar-
nikut Amerikamilo nålagauvfeKati-
git tåjavkuninga soKutigissaKarnerå-
nit kajumigsårneKartutut inivtigut
inatsissartuvta akuerisimavåt „Ca-
nadap issigtua" tigujumavdlugo, tå-
ssa måjime 1878. tamatuma kingor-
na inatsisitigut pigingnigtugssåussu-
serput iluamérsumik sarKiimiune-
KarsimångilaK. kisiånilc Kavsinik
pingårtumik sorssungnerup kingug-
dliup nalåne kinguninguanilo, mi-
singnartarsimavoK sordlume piging-
nigtugssautitaunivtinik ingerdlåssi-
ncrput „nåmagerKarneKåinartoK“.
olicp avKiissualiornigssamut (Cana-
dap issigtuanit Alaskamut såkutoKar-
neic isumagalugo. arivigss.) Arneri-
kame nålagauvfeKatigit sulissugssar-
siorput taima avKusiornigssamut Ca-
nadame nålagkersuissut akuerssinig-
ssat Kåumåmik sujorKutdlugo. dr.
Lloyd sorssungnerup nalåne Cana-
dap avangnåtigut tingmissartunut
avKuteKarnigssamik ima agdlagpoic:
„Kularnarpoit Ottawame (nålagker-
suissut Canadame igdloKarfiåne) ili-
simangnigtoKarnersoK 1943-me så-
kutoKarnikut ingerdlatitaitarfit åssi-
glngitsut siåmarsimassut suminerå-
nik, okalugtuarineKarpordlo taimåi-
tut ilaisa sumissuserpiåt aitsåt 1944-
me 45-miIo ilisimatineKarsimassoK
Amerikame nålagkersuissut såkuto-
Karnikut ingerdlatitaKarfingmik ta-
måkua atorungnaernerat kalerriung-
måssuk“; — issigtuvtine radareuar-
fiviit silasiorfeKarfivutdlo nåmånge-
Kissut måna canadamiut amcrika-
iniutdlo kingumut peKatigigdlutik
inugtalcrpait. Canadavdlo nangmi-
nérdlune suliagssaK ingerdlåsinåu-
ngingmago tamatumungalo piumå-
ssuseKaranc nuånårutiginarsinauvar-
Pu t amerikamiut ikiukumasiinang-
niata isumatusårnermigdlo måna- sor-
ssungnigssamut årdlerinarsissutut
ilivfiane ilisimatitsissutigalugo uva-
gorpiait suliagssarencileriput nang-
mingnerdlo lcacrKussatut ilaugina-
ramik. åma tupigusutiginåinarpoK
sok hr. St. Laurentip (Canadap stats-
ministeriata) ukioK kingugdleic pi-
ssariaKartitualera Canadap issigtor-
taminik pigingnigtugssaunera, sor-
me-tauvalo såkortumik ersserKigsar-
tualerå pigingnigtunerput taimaiti-
kumånginavtigo. imaKauna hr. St.
Laurentip ersissuligssaic inugtame
ukiut 50-i t matuma sujornagutdle
årdlerKutigssamigsut ilikartariaKar-
simassaraluat ilikarsimagå måna pi-
gingnigtoK soicutigitaitsoK silamiut
o k al u gt u a r i ss a un e r a t a u m igss or t ar å
iamatigutdlo ingiartardlugo pigissag-
ssaerutdlugo Kimagtardlugo.
avangnarput pivdlugo ministerie-
Karfik Kanigtukut pilersisimavarput.
suliagssaisalo pingårnerssaråt „The
North“ip ingnardlugtulivfigissaune-
re pigingnigtup soiuitigitaineranik
pissuteKartut ajungitsungorteridng-
niåsavdlugit. ingnardlugtuliorneKar-
simaKaorme: igsiauvånguardlune ug-
perinardlugo avangnå inerikiartor-
dluartoK, måssale ilumortoK månau-
ssok nunarujugssuit aningaussarsior-
nikut ilungersornaKissunik ajorna-
torsiutcKartut, uvagut iligissav-
talo issigtut nunåne igdlersornigssa-
mut ajornartorsiutit åricigsimagivut
niåssale erKigsåginarumavdlula au-
iajangersimassugut, indiånerit es-
kimutdlo avangnåmiortarissavut
iluaKutigssanik nunamingnilo ilua-
Kutauvdlutik inugtångornigssånut
perorsarivut, måssale nangminérsi-
naujungnaersarivul ilisimaitsungor-
sardlugitdlo.
sapingisamik piviussumik piler-
tortumigdlo „avangnå" pivdlugo su-
miginainivta kingunere lakuniaruvti-
gik imaica silamiut OKalugtuarissau-
nerata inugsiarnersumik sågfigerKi-
sagaluarpåtigut, månåmut taimåisi-
manermisut. månale tikitdlugo Cana-
dap inue kujatdlit — nunap inuisa
lamåkingajangnere ■— erKortumik
pisinautitåussutigssamingnik iliorsi-
mångitdlat nunamik avangnå perro-
rutigisavdlugo. aitsåt tåjavna inuler-
sorniardlugo iluaKiitaussungortiniar-
dlugulo månamut pisimanivtinit ang-
nerungårtumik suliniaruvta akerKav-
tinit ikingutivtinitdlunit arsårne-
Karnigssarput årdlerivutigssariung-
nåisavarput".
iluliaunerssuaii.
1953-ime upernåkut tuluit arfang-
niutane „Balaena“me inussut Si-
kuiuitsup kujatdliup imåne iluliar-
ssuaic issigingnfirpat 145 km-inik
takissuseKartoK, 40 km-itut siligtigi-
ssok 30 m-itdlo migssiliordlugit por-
tiissusilik. sikupilunerssuit imame
avangnardlerme Nordpoli]) ericåne
tigsukartut erKartorneKartåinalersut-
dlo åssiussarssuåtut isumaKarfigine-
KarpoK.
KÆMP El SFJELD
I foråret 1953 iagliog man fra det
engelske hvalfangerskib „Balaena" i
sydishavet et isfjeld, som måltes til
at være 145 km langt, 40 km bredt
og ca. 30 meter højt. Man antager, at
det pågældende isfjeld svarer til de
så meget omtalte isøer, som driver
omkring i Polarhavet omkring Nord-
polen.
*
rusit avanerssuait ilisimassagssar-
siortut Kalåtdlit-nunåta tungånut
kaujatdlagukiartuårtorssuarmik tig-
sukarsimåput 1000 sømilit atordlugit,
liåumatinilo arfincK-mardlungne tai-
ma tigsukarnermingne uvdloriarsior-
nermut nunavdlo pissusianut tunga-
ssunik pingåKissunik påsissaicarsi-
måput.
*
En sovjetrussisk polarekspedition
er drevet 1000 sømil i en stor bue i
retning af Grønland. Gennem de sid-
ste syv måneder har ekspeditionen
gjort meget vigtige astronomiske og
geografiske opdagelser.
CANADA:
Det ansete canadiske magasin
„Maclean’s" har i november 1954 ud-
givet et fornemt nummer, som ude-
lukkende handler om Arktisk Cana-
da, „The North“ (norden), soni ca-
nadierne under eet benævner deres
nordlige distrikter. Bladet har en
række artikler om økonomiske og
kulturelle problemer for eskimoer,
indianere og andre af Nord-Canadas
beboere, om vejrstationer og for-
svarsanlæg, om handelsvirksomhed,
om guldgravere og meget andet. Alt
i det pågældende nummer handler
om Arktisk Canada, selv noveller og
vittighedstegninger.
Det oplyses i en ledende artikel,
at det har taget bladet over 1 år at
fremstille dette nummer. En af med-
arbejderne måtte rejse over 30 tusin-
de kilometer for at kunne skrive sin
artikel, og en anden rejste over 15
tusinde kilometer.
Bladet er meget smukt med et stort
og righoldigt billedmateriale og fyldt
med interessante oplysninger.
„Maclean’s" er meget udbredt i
Canada, og „Maclean’s" opfattelse af
forskellige offentlige og politiske
spørgsmål har slor betydning og er
ikke sjældent afgørende. Det hedder
i den ledende redaktionelle artikel:
„ . . . . Faktum er, at som nation
har vi canadiere anvendt mindre
mod, hjerne og muskelkraft i udvik-
lingen af vore nordlige områder, end
vi har anvendt ved noget andet fæl-
les foretagende i den tid, vi har eksi-
steret som nation. „The North" har
haft rigeligt med individuelle helte
og individuelle projektmagere. Også
private organisationer har udført
heltemodige og fremsynede handlin-
ger. Men de goder, som hovedsagelig
er bragt nordpå af regeringen — og
dermed menes det canadiske folk
som helhed — er frygtsomhed, på-
holdenhed, middelmådighed og lad-
hed. Hvis besiddelsen af umådelige
landområder medfører en forpligtel-
se til at gøre dem nyttige, har vi ikke
hidtil fortjent at eje de nordlige om-
råder, og vi er knap nok begyndt at
fortjene det nu.
Som det er påvist af Trevor Lloyd
i et af hans beundringsværdige ar-
bejder, blev vore arktiske territorier
nærmest påtvungen os imod vor vil-
je; først efter pression fra den briti-
ske regering og ansporet af De Fore-
nede Staters interesse i området, gik
vort parlament med til at modtage
„Arktisk Canada" i maj 1878. Ingen
har siden virkelig rejst spørgsmålet
om vor lovlige ret, men det har ofte,
navnlig under og lige efter den sid-
ste krig, set ud som om det kun „tål-
tes", at vi udøvede retten. De Forene-
de Stater udbød „Canol"-olielednin-
gen (en olieledning med militært
formål fra Arktisk Canada til Alaska,
red.) i licitation en måned før den
canadiske regering gav tilladelse til
anlægget. Dr. Lloyd har om en flyve-
rute under krigen tværs over Cana-
das tag skrevet: „Det er tvivlsomt,
om nogen i Ottawa kendte beliggen-
heden af alle de forskellige spredte
anlæg i 1943, og det er blevet fortalt,
at den nøjagtige beliggenhed af visse
af dem ikke blev åbenbaret, før de
amerikanske myndigheder i 1944 og
1945 formelt gav underretning om
deres nedlæggelse". Canadiere og
amerikanerne bemander nu atter
sammen vort højst ufuldstændige
system af arktiske radar- og vejrsta-
tioner. Da Canada hverken er i stand
til eller villig til at udføre arbejdet
alene, kan vi kun glæde os over, at
amerikanerne har været så beredvil-
lige til at hjælpe — og så omhygge-
lige med, nu efter at krigspresset er
hævet, at foregive, at det virkelig er
vores foretagende igen, og at de kun
deltager som ærede gæster. Vi kan
også kun undre os over, hvorfor hr.
St. Laurent (statsministeren) i det
sidste år har fundet det nødvendigt
at nævne Canadas suverænitet over
Arktisk Canada så hyppigt og så
skarpt understrege, at vi ikke har i
sinde at opgive den. Det skulle vel
ikke være fordi, lir. Laurent har lært
at frygte det, som hans folk skulle
have lært at frygte for halvtreds år
siden: Det uundgåelige faktum, at
historien foragter den fraværende
ejer og altid indhenter liam og ef-
terlader ham uden ejendom.
Vi har nylig oprettet et ministe-
rium for de nordlige områders an-
liggender, hvis fornemste opgave vil
blive at gøre den skade god igen,
som er forårsaget i „The North",
fordi ejeren var fraværende. Der er
1