Atuagagdliutit - 27.01.1955, Blaðsíða 20

Ujågssav. ajornaitsoK..
uvdlume smnik uvdloiiérKasiutig-
ssiornigssat nalornigugko „Kålap i-
gåve" sorme misiligkaluarugkit? i-
gåsavatit nautsiat, nautitat åssigingit-
sut pfilukiminerdlo tarajulågait igåg-
ssiaK. nautitat, s. i. itungordlit Ka-
Kortut (hvidkål), kulorujut uvanit-
sutdlo avgorneKåsåput pulukiininer-
dlo inussatut siligtigissunik amitsu-
kujunik avgorneKåsavdlune. iga li-
torfingmut imileruk tauvalo narna
måkarinaminilerdlugo Kalunimini-
lerdlugulunit. taimailerérugko nauti-
tat pulukimernguvdlo avgornere ig-
ssoråkit. tamarmik ikerérpata alug-
ssåumut Kalunilendsavatit (måkari-
namigdlunit). nautitat igssoragkat
taratserneivåsåput Kasilitsulilårdlu-
gitdlo. orussåsåput nal. ak. åipå Ker-
Ka migssiliordlugo igame matuv-
dluarsimassume. iga inatuvdluaruma-
Sugko påpiara ivssusoK ånoråminer-
hlunit matuliuterKårsinauvat tauvalo
]gap matuvia ikuteriardlugo oid-
maitsumik peruvdlugo.
nem gryderet.
Hvis De ikke har fundet på, hvad
Hc skal lave til middag i dag, hvor-
for så ikke forsøge Karens gryde-
ret? Der skal kartofler, forskellige
grøntsager og lidt letsaltet koge-
flæsk i gryden. Grøntsagerne, f. eks.
Hvidkål, gulerødder og løg, skæres
1 stykker, og flæsket snittes ud i fin-
gerbrede strimler. Kom en kop vand
°g en klat margarine eller fedt i en
tykbundet gryde og læg derefter
grøntsagerne og flæsk lagvis. Når alt
er kommet i, ender man med en ske-
)ul(l fedtstof igen. Ind imellem
grøntsagerne drysses salt og peber.
Det hele skal koges ganske småt i
Iu' f1^ time under tætsluttende låg.
?,Cf k oks. et stykke tøj mellem låg
°g gryde og læg noget tungt ovenpå
tæget.
f trykkogeren er retten færdig på
0—« minutter.
omeletter.
»omelet*1 nerissagssiagssauvoK
Joi naitsoic. uvdloKerKasiornermil
m;!11 .o.nit Paornat simersiat (sylte-
_• tlangutdlugit akuliussuneitarsi-
atau Ut' inUnSmut atautsimut månik
Kaicorf nautsorssuneKåsaoK. månil
kåine m!'13-1 aulaterussautikumångi-
git omeleui- 3taUtSimUt aulaterutdlu
fingme ivSsT?eKars,lnauvoK- iSfior
i-uvok, pi„“aume ukaine ajungine
ssume. ivssu^aralne aluminiumiu
ne utsiviup aw' igfiorf.eKång.ikåi;
nåkutigivdluartir^nSmik kissarmgssi
måingigpat Keritinåaj'POK, tal
ne omeletiliaK kTw klssarneruvdlu
sangmat. omeletiiia |!‘ngnfCKa
mut iligåine sianigissaria^°^
lorna sujangneKarfigisså *a
dluinartusangmat. ___ ømpl.n K °
lerKiutigitiniaråine syltetøjiieS“rgia
KarpoK, nererKagagssiarigåinik shr
'Uo imaitoK neKilertariaKarpoK Z
Ptngnigdlunit sivneriissanik, nal,m ,
nik pupingnigdlunit. ’ nautUd
Omeletter.
k'P omelet er nem mad, og man
kan putte alt muligt i den lige fra
middagsrester til syltetøj. Man skal
beregne et æg til hver person, og den
kan enten laves som hæveomelet
med piskede hvider eller som almin-
delig omelet med sammenpiskede
æg. Den skal helst hages på en tyk-
bundet pande, gerne en aluminiums-
pande. Hvis man ikke har en tyk-
bundet pande, må man hele tiden
passe på, at varmen bliver fordelt
over hele panden, ellers får omelet-
ten en sort skorpe på midten. Når
man kommer omeletten på panden
må det fedtstof, man bager den i,
være rygende varmt.
Giver man omeletten som dessert,
kan man komme syltetøj i, skal den
bruges som hovedret f. eks. kød el-
ler fiskerester, grøntsager eller
svampe.
inuiit panertut.
imuit panerlut supat? nioriiutig-
ssaic uvdlut tamaisa atugaK — ima-
lunit atorneKartariaiiartoK — påsi-
låruminarsinauvoic inussutigssarta-
Kara'me pingårtumik inérkanut pi-
ngåivissunik.
imuit panertut tåssa nerssussfip
imua imertaiaråine sivnerutartut.
taima ailartitdlugit imertaiaineK
åssigingitsuinik pisinauvoic. kissar-
nera agdlivatdlårnago imertaiaineK
pilertornerutisinaugåine imugsung-
ningnerat avdlångiinginerussarpoK,
imuitdlo panertut taimailivdlugit
pigssarsiat „imuliarinigssål** ajornåi-
nerusavdlune.
periautsit mardluk atorneKarneru-
ssarput: ulamertume imungmik pa-
nersineu kisalo „pujoralångortitdlu-
git“ panersineK. ulamertume paner-
sinerme imuk ulamertumut aitdla-
init kissagsagaussumut siartineitar-
larpoic tåssångalo Kalipagtut sågtu-
nguatut kiliortorneKartardlune. pu-
joralångortitsinerme imuk napassu-
liatut itup Kane kuseriarnérarpag-
ssuångortineKartarpoxc, kuseriarné-
rarpagssuitdlo lamåko napassuliau-
ssap iluanut nåkåvdlutik silåinait
kissartoK KumukassoK avicusårtar-
påt. silåinauvdlo kissartup lamalu-
ma imup imertå kuseriarnéritanitoK
piartarpå. tauva napassuliaussap
naritane imup pujoralå katerssortar-
POK.
imuit panertut ulamertume suliat
ardlamingnit akikineruput, napassil-
liaussåkortitatdle imuliariuminar-
neruvdlutik. imuit panertut åssi-
gingitsut pingasut suliarineitartar-
put, tåssa sødmælk, skummetmælk
fima kærnemælkspulverit. L.
Tørmælk
Hvad er tørmælk? Det er måske
rart at vide lidt om et produkt, som
daglig bruges i de fleste grønland-
ske hjem — eller burde bruges, idet
det indeholder næringsstoffer, der
navnlig er værdifulde for børnene.
Tørmælk er det, der bliver tilba-
ge, når man damper vandet ud af
ko-mælken. Denne fordampning
kan ske på flere måder. Jo hurtigere
det gøres, uden at temperaturen bli-
ver for høj, des mindre ændrer
mælkesmagen sig, og jo lettere er det
at opløse tørmælken i vand, for at'
ter at få mælk.
Der anvendes hovedsagelig to
måder: Tromletørring og forstøv-
ningstørring. Ved tromletørring for-
damper vandet ved at mælken for-
deles over en dampopvarmet rote-
rende tromle, hvorfra den skrabes
som en tynd skal. Ved forstøvnings-
tørring findeles mælken i toppen af
et tårn til ganske små dråber, som
falder ned gennem tårnet, hvor de
mødes af en varm opadgående luft-
strøm, som fjerner vandet i dråber-
ne. På bunden af tårnet samler mæl-
kepulveret sig.
Tromletørret mælk er billigere
end forstøvningstørret, men det for-
støvede giver et lettere opløseligt
produkt. Man fremstiller både sød-
mælkspulver, skummetmælkspulver
og kærnemælkspulver. L.
Sagt og skrevet
(Fortsat fra side 14)
drive udviklingen frem. Det gamle
Grønland siger: Tag den med ro,
mens del unge ivrer for fremskridtet.
Vi er mest stemt for at lade grønlæn-
derne selv bestemme, hvor hurtigt
udviklingen skal drives frem“.
„Vestkysten“ skriver i en ledende
artikel om Grønlands Radio:
„Fra Godthåb har man så minde-
ligt bedt om en ny og bedre sender,
men man beder forgæves. Det er
trist, og helt uforståeligt er det, at
statsradiofonien vægrer sig ved at
sende båndoptagelser til Godthåb til
afspilning på stationen der. For-
klaringen skal, efter hvad det for-
lyder, være den, at statsradiofonien
ønsker særbetaling for at stille disse
optagelser til rådighed, men er dette
tilfældet, bør man snarest ændre
denne indstilling. Eftersom Grønland
er en del af Danmark, er der ingen
basis for at stille sådanne krav. Det
ville jo svare til, om man ville kræve
betaling af f. eks. Ålborg, såfremt
man lod en båndoptagelse afspille
fra studiet dér“.
Esbjergime uvdlormut avise „Vest-
kysten" agdlagaKarsimavoK aulisa-
riumik misilissugssatut Kalåtdlit-nu-
nanukarlilauniarlumik pilerssårutit
pivdlugit. avise agdlagpoK tamåna
sujunersutaussumit pilertornerussu-
mik akikinerussumigdlo åridgssune-
KarsinaussariaKartoK, tåssa ikang-
nerssuarne ukiorpagssuarne aulisar-
tarsimassut iliniarfiginerisigut. misi-
linigssaK ukiut tatdlimat sivisussuse-
KartariaKartingilå, Kalåtdlit-nunanc
aulisagarpagssuit danskit aulisartui-
nit piårnerussumik iluaKutiginialer-
sariaKarmata, ilimaginiartariaKarti-
pålo aulisarnermut ministerieKarfiup
kalåtdlitdlo nunåne niuvernermut
pissortaKarfiup ilalerinigssåt Kalåt-
dlit-nunåta fkangnerssuine aulisartit-
siniartunut danskinut.
Dagbladet „Vestkysten" skriver i
en ledende artikel om planerne for
stationering af en forsøgskutter i
grønlandske farvande, at tingene må
kunne ordnes på en hurtigere og bil-
ligere måde end den foreslåede, nem-
lig simpelthen ved at tage ved lære
af dem, der gennem mange år har
drevet storfiskeri på bankerne. Det
hør ikke vare fem år, før de grøn-
landske fiskerigdomme kan udnyttes
til gavn for det danske fiskeri, skriver
bladet, og man bør gå ud fra, at såvel
fiskeriministeriet som Grønlands
Handel må stille sig velvilligt over
for selskaber, der kan tænke sig at
udfolde aktivitet på det pågældende
område.
Kalåtdlit-minåta radioa pivdlugo
„Vestkysten" agdlauserissame pi-
ngårnerssatut sarKumiussamine ag-
dlagpoK:
„Nungminganit idnutigingårne-
KarpoK nutåmik pitsaunerussumig-
dlo autdlakåtitsissutitårnigssaK, Ki-
nulugsinarputdle. tamåna ajoKaoK,
tupingnavigpordlo statsradiofoni —
nalunaerutit maligdlugit — ajornar-
sårsimangmat autdlakåtitagssianik
imiussanik Nungmut nagsitsinigssa-
minut tåssångånit tusagagssiagssa-
nik. tusagkat maligdlugit tamatuma
navsuiautigssarå statsradiofonip aki-
lerneKarnigssaK kigsautigingmago,
taimåisimagpatdlo _ taima kigsaute-
Karneic piårnerpamik iperartaria-
Karpoit. Kalåtdli't-nunåt Danmarkip
ilagingmago tungavigssaiiångilaK
taimåitunik piumassaivåsavdlunc.
åssigisagaluarpåme sordlo Aalborg
akilerKuneivåsagpat , autdlakåtHag-
ssiamik imiussamik tåssane autdla-
kåtitsincK pissutigalugo".
atoxfigdlit mingnerit
Nungme PAM-imut ilaussortat pi-
ssarnermigtut ukiurmU nutåmut iscr-
neiv nagdliutorsiorpåt. nerrinerme
OKalugtut ardlåKaKaut. OKalugtut ila-
gåt liovedbestyrelsime sujuligtaissoK
Rasmus Berthelsen- ukioic Kimutoic
icujåssutigalugo atautsimordlune
atautsimikumårncK eriéartorpå ne-
riugkumavdlunilo atautsiminigssaic
tamåna angUssaKarfiuvdluarumårtoK
atorfigdlit mingnerit atugkamikut
pitsångorsarneKautigissåinik.
landshøvdinge oicarpoK atorfigdlit
mingnerit pilerssårutigissatik na-
magsineKartipatigik tauva atorfigdlit
mingnerit nagdliiitorsiortarnitsiar-
ssue pissarsinaujungnåisassut, piler-
ssårutaisame ilagingmåssuk atorfi-
lingnik mingneiiarneK atorungnaer-
sineKarKuvdlugo atorfilinångordlune
(tåssa tjenestemandinik tamarmik
taigLiteivåinalerdlutik). landshøvdin-
gc neriugpoK tamåna uvdlut inger-
dlaneråne nåmagsineKarsinaujumår-
toK nauk ajornartorsiutigssaKåsaga-
luartoK — taimailisagaluarpatdlunil-
dlc neriutigå pissarnermigtut nag-
dliutorsiortarnertik ukiumut atau-
siardlutik ingerdlatinarumåråt.
nerrinerup kingornatigut idtåput,
nagdliutorsiornerdlo tamatigut iluag-
titdluarpoK.
narKiut:
»mérartavtinut«mc issornartorsiui-
neK pivdlugo okausek “ajokutausima-
vok« imaisaok: ajokutausinauvoK.
Kan de færreste tjener
penge efter døden!
IIVAD med hustru og hørn,
når forsørgeren falder bort?
HAR DE lagt penge til side til
alderdommen, når De ikke
længere kan arbejde?
HAR DE sikret Dem en økono-
misk hjælp i overgangstiden
fra lønnet arbejde til alders-
renlcnyder?
HAR DE sikret Dem en kapi-
tal i overgangstiden fra be-
stillingsmand til pensioneret
bestillingsmand?
HVIS IKKE — — —
da tegn en livsforsikring i
f orsikringsselskab et
DANMARK
v. K. Bååge — Godthåb
KaerKussaKåsa-
guvit
piumajuk
MANTERNA
tauva
tujorminåi-
ssutsimik
misigissa-
Kalisause...
Skal De ha’
Gæster
forlang
MANTERNA
saa
breder
Hyggen
sig...
21