Atuagagdliutit - 27.01.1955, Blaðsíða 19

i s sio tun igdlonarfta nugtigaulerson
Canadame igdloKarfik Aklavik ukiup jcåumataine
pingasune avingarusimavdlumartartoK igdlune
inunilo tamaisa ilångutdlugit nugterneKåsaoK
nakorsaiv Axel Laurent-Christensen
kalåtdlit nunåmiut tamarmik nalu-
ngilat. asassauvdlunilo maKaississau-
vok. mana najugaKarpoii Canadame
igdloicarfingme Aklavikime Macken-
xiep kugssuata akuane. tåssanimiui-
narnut 400-ussunut (aussaunerane
mardloriå'umik igdloKarfik inoiialer-
sarpoK) nakorsåungilaK. nuna nakor-
sauvfia 130,000 kvadratkilometerinik
angnertussuseKarpoK, ukiutdlo ta-
maisa angatdlavigissarpå inue sakiag-
dlungnipalårssuarmut ikiordlugit.
Aklavikile inilugluvoK. Kanga eski-
munik nugtarasuarsinaussunik ino-
KarsimavoK, manale ingmine najuga-
Kavigsunik inoiiardhme. pissorta-
icarfik tåssanipoK, ajoKersuiartorti-
tat atuarfé nåparsimavilo tåssaniput.
Kuerssult nunap ingmikortuanut ta-
marmut niorKutigssanik nagsitsissar-
tut tåssaniput. najugagssariågsungi-
lardle.
pissutauvoK nunå pukipatdlaKiga-
me. igdloKarfik kugssuarmut agtuma-
vatdlårtumik inigssitausimavoK. kug-
ssuaic upernåt tamaisa supissorssu-
ssarpoK nunaminikutdlagssuitdlo aut-
dlarussortardlugit. avitusernge supii-
neKartarput. ukiut itulit Kångiugpala
amiåkuerutisaoK. ungatålo taserår-
ssungnik ingassavigpoic masarsuv-
dlune igdluiiorfigssåungitsoK.
imiloKaoK. erKagagssanutdlo kug-
filiaKångilaK. suna tamarme pukipat-
dlåitaoK. taimåitumik nalagkersui-
ssut aulajangersimåput Aklavik nu-
neitåsassoK, nuneKarneralo nålagker-
suissut isumagiumavåt.
sukuiåt
(inigagssaK
Chocolade-
drikken
BOLBJERG CHQC
A/S DET DANSKE MÆLKE-COMPAGNI
KØBENHAVN
tamånale Thulemisut ajornaitsigi-
ngilaK. Tinderne inuit nangmingneit
Kimugsimik autdlåinarsinausimåput
igdlunigdlo nutånik iserfigssaKardlu-
tik. Tinderne amerikamiut (erKortu-
mik) pissuvdlutik piniagagssat nu-
jugtineKarput. Thulele piniagagssat
tungaisigut igdloicarfingnit pingår-
nerssåusavdlune nalerKUtingcrérsu-
vok. niuvertoKarfiuvme Kiterigaluar-
på, lamåna ericorpoK, kisiåne neitig-
ssaileKigajugtakaugut Kinginitdlo ne-
ruvkautigssarsiniardlugit avangna-
mut kujåmutdlunit Kimugsertaria-
Kartardluta.
Aklavikime pissutit avdlåuput. inå
tåssa ajortoic. piikipatdlåidgame ma-
sarsulingmitdlune igdloKarfingmut
moderneussumut agdliartorfigssaitå-
ngilaK.
igdloKarfiup tungavia Keriuartu-
vok. naitsumik oivautigalugo inasar-
sugdlip (tundra) ilarujugssua. kialo
upernakut Aklavikimisimassup nalu-
ngilå marugdlunigtarnerssua nuåni-
ngeKissoK. igdloKarfingme tåssane
marugdlungmit KimarravigssaKångi-
laK.
silåinardlume kiangnerulerpat sug-
ssaujungnaivisaoK. Canadame ino-
Karpoic nuname Keriuartume igdlu-
liornermik påsisimangnigtunik. inuit
tåukua Mackenziep kugssuata akuane
nuna misigssorsimavåt. „nunap“ ta-
matuma agfå sivnerdlugo imiuvoic si-
kungorsimassoK. augdlune meterit
pingasut åpåsagpaf — tåssa silåinaup
kiagtikiartuinarneratigut, kugfigssa-
liordlune igdluliorniardlunilo agssai-
nikut imalunit naggorigsainiamikut
— tauva Kåva meterit mardluk mig-
ssiliordlugit åpåsaoxc taimailivdlunilo
kup ervnga supitinago portoitatiglna-
lisavdlugo.
nuname taima tungavigssauner-
dlugtigissume erKagkanut kugfilior-
neK igdlugssanutdlunit torKavigssa-
liorneK ajornaKaoK, piorérsutdlo
iluarsarniarnerat aningaussarpag-
ssuarnik naleKåsaoK.
lir. Lesage oKalugiartitdlune nav-
suiaivoK igdloKarfiup nugterniagau-
neranut inuisa perKingnigssat pissu-
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutit igavfit
Nykøbing Morø. København.
biscuits fabriks
kungikut pisivfigissartag&t
leverandør til det kgl. danske hof
igdlingnartunik nerissagssigit
kiksit kågérRatdlo mamangå-
ramik serKulårtuinait Kav-
dlunåt nunamit piliåinit tu-
sflmassaussunit sanaujussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kiks og biscuits frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.
taussunut pingårnerpaussoK, ilångut-
dlugule OKautigå aningaussarpag-
ssuarnik ama sipårutåusassoK.
Canadame igdloKarfingnik avang-
narpasigsunitunik nugterincKartarér-
simavoK. sordlo Ycllowknife Katsing-
nerussumut nuneKarsimavoK sor-
ssungnerssup kingugdliup sujuni-
nguatigut. kisiåne issigtup nunåne
igdloKarfingmik nunap Keriuartune-
ra patsisigalugo sule månamut nug-
terissoKångisåinarsimavoK. nugtigau-
nera tamarme ukiut sisamat sivisu-
ssuseKåsangatinarpoK.
sujugdlermik soruname pissaria-
KartuvoK tamat ericarsautigalugit
nugfigssarivigsutnik navssåsavdlune.
igdluliorfigssaritigsussariaKarpoK.
taimatutfima pissariaKartigaoivigdlo-
Karfiup ericånguane tingmissartunut
mitarfeitarnigsså. Aklavik måna ini-
gissaminitdlune ukiup Kåumataine
pingasune avatiminut atåssuteKångit-
dluinartarpoK. ukioriartornerane u-
pernalerneranilo icerinera augtorne-
ralo sapåtip akunerinik arfinilingnik
akuneKuteKartarput. taimailigångat
sikume kungmilunit tingmissartut nu-
ningneK ajulersarput. tamånalo Ca-
nadame nuåningitdluinartutut issigi-
neKarpoK.
tåssalo aussaro nålagkersuissut pi-
ssugssautitait, inue, ajoKersuiartorti-
tat atuarfigdlit, nakorsaKarfik ilisi-
matutdlo igdloivarfigssartårfigssar-
siorniåsåput tingmissartunut mitarfi-
lingmik, pitsaussunik avKusiniorfiu-
sinaussumik avdlanutdlo pissariaKar-
tunut nalerKutumik.
tauva sujugdlermik erKagkanut
kugfigssial imeKarnerdlo isumager-
Kårniagåusåput, taimatutdlo aviiuser-
ngit ingnåtdlagissiorfigdlo. åipågulo
ukiorneranut nugterneK autdlarner-
sinauniåsaoK. tamåne Thulemisut si-
ko aserortilernék ajorpoK, pilersså-
rutigineivarpordlo igdlorujugssuit Ka-
mutinut usiliutardlugit nugterfigssa-
mut igdlut tungavigssait piarérsima-
Térsunut agssartorniardlugit. ilumor-
tumilc oicåsagåinc nugterneK tamå-
kerdlune ukiunere mardluk sivisu-
ssuseicåsaoK, taimalo nugterinerme
soruname sutdlivit unigsinåungitdlat.
uvdluvtine pissariaKartut sordlo sila-
siorneK radiolo soruname uvdloic
atauslnånguardlunit unigtariaKångit-
dlat.
nugterfigssaK sukutdiunit agdlisit-
sinigssamut nalerKutflssariaKarpoic,
månåkut inigissålut taserarssuligtut
masarsuligtutdlo inane, Mackenziev-
dlo igdloKarfiup torKavianik nerior-
figisinåungisåne. ukiut Kulit Kangiug-
pata Aklavikip inigisintasså takug-
SsaujungnaersimåsaoK. soruname ig-
dluisa ilait Kamutinut usilersuneK
ajornåsåput isaterdlugitdle nåpariti-
tariaivåsavdlutik. tamåna pivdlugo
nålagkersuissut igdlunigdlo piging-
nigtut isumaKatigingniartugssåuput,
ajoKersuiartortitat atuarfigigpatigik
nåparsimavigigpatigigdlo imalunit
inuinait igdlugigpatigik. nugternig-
ssaii pissariaitarpoiv, nålagkersui-
ssuldle tamatumiinga akiliniarniar-
put. igdloKarfik nutåic moderneu-
ssok pilersugssångorpoK.
uvdlut issigtup nunaisa soitångig-
fé ilaginagauvfilo Kångiusimåput.
månimiut nalungilåt (sordlo kalåtdlit
nunåne taimåitoiv) pissariaitartoK
tåssaungmat pigdliuligssat akimikut
utertiniåsavdlugit. avangnarpasigsu-
mile tamane åssiginguatsiarpoK Ka-
nga ilaginainerit måna akisumik aki-
lerneKartariaKardlutik. ima akisuti-
gissoicångilaK aserfatdlagtailinigssai
ajornartunik. inunerup pissusine ta-
mane taimåipoK. Peter Freuchen.
Hvorfor stemte Island ikke for
Grønlands indlemmelse i Danmark?
Den besynderlige optræden af den islandske delegation ved FN. Dansk
blad kræver en forklaring på islændingenes handlemåde
Det vakte ikke så lidt opsigt, da
Island undlod at stemme, da Grøn-
land i FN blev anerkendt som en li-
geberettiget del af det danske rige.
Den islandske delegations optræden
gjorde indtryk på de danske delege-
rede i FN, ikke mindst fordi Island
på det nordiske udenrigsministermø-
de i Reykjavik undlod at protestere.
Det danske blad „Vestkysten" bar
taget sagen op i en ledende artikel
og refererer til redaktør Chr. Win-
thers redegørelse i den danske radio.
Bladet skriver bl. a.:
— Selvom redegørelsen ikke inde-
holdt en forklaring på den islandske
holdning: at undlade at stemme, el-
ler hvilke motiver, der havde ført til
denne holdning, så var den dog oply-
sende og til at få forstand af. Det op-
lystes, at Udenrigsminister H. C.
Hansen på det nordiske udenrigsmi-
nistermøde i Reykjavik i september
måned havde meddelt sine nordiske
kolleger, at Danmark agtede at få
anerkendelse af Grønland som lige-
berettiget del af det danske rige ved-
taget på FNs generalforsamling, og
derefter videre udtalt, at han regnede
med norsk, svensk og islandsk støtte
i denne sag. Dette var blevet proto-
kolleret uden indsigelse fra nogen
side, altså heller ikke fra islandsk
side, og man regnede sagen som væ-
rende i orden.
„Vestkysten" fortæller derefter, at
den islandske delegation holdt sig
fra udvalgsmøderne, og en instruks
fra den islandske regering lød på, al
man skulle undlade at stemme — i
overensstemmelse med en vedtagelse
i et lukket altingsmøde. På mødet
i Altinget bestemte man med 30 stem-
mer mod 20 at indtage denne hold-
ning. Den islandske delegation valgte
imidlertid en nemmere udvej — idet
man nemlig blev væk, da afgørelsen
skulle træffes! I den danske radio
sagde redaktør Winther, at den is-
landske delegations optræden havde
vakt beklagelse hos den danske dele-
gation, dels fordi der forelå omtalte
protokollat, dels fordi Danmark bl. a.
i spørgsmålet om fiskerigrænserne
har støttet Island på bekostning af
traditionelle danske synspunkter
om fiskeriets og havets frihed. —
„Vestkysten" føjer følgende kom-
mentar til:
— Forbavselse er i hvert fald ikke
for stærkt et ord. Den uvenlige is-
landske holdning har i Danmark
fremkaldt forstemthed — og lidt bit-
re følelser overfor nytten af at holde
nordiske festtaler og protokollere
de ofte lidt magre resultater, man
når til sammen med festtalerne, når
protokollaterne så kun er en lap pa-
pir, i det øjeblik de skal vedstås. Det
kunne være rart at få en ordentlig
forklaring på, hvorfor Island ikke
ville støtte de danske ønsker om al
få Grønland gjort til en ligeberetti-
get del af det danske rige — mener
Island al have krav på Grønland? —
eller dele af Grønland?
Eller er det almindelig surhed
overfor Danmark, og alt, hvad der er
dansk -— herunder den indsats, der
af Danmark er gjort på Grønland og
som kulminerer i disse år ved at
skabe nye erhvervsmuligheder for
den grønlandske befolkning, specielt
hvad fiskeri- og fiskeeksport angår.
Vi synes faktisk, slutter „Vestky-
sten", at Island skylder Danmark —
og grønlænderne — en forklaring.
20