Atuagagdliutit - 03.11.1955, Page 22

Rasmus Klump
— Kardllsa nulue tiguinaraluaKaugume, tiguv-
dluartåraluaKisigo, puatdlårigsukulagssågaluaK
KaKingitsornaviångilarput.
— Så har vi fået fat i bukseenden, stem fut-
terne godt i manne, vi skal nok få ham op, selv-
om han er tyk og fed.
— Og op kom han, selv om det var strengt, nu
er det spændende, om han har ankeret med.
— Ja, og sikken lur han skal have sig efter
den anstrengelse.
— sunauna? Kauitarput Skægiusoriniardlugo;
tåssale-ukua kisimik nujarpagssuit ilingassoru-
jugssuit. ardlarse angåkuariångikaluarnerpoK?
.— Hvad er nu det for noget? Det var da Skæg,
vi halede op; men nu ligger der hare en stor bun-
ke krølhår. Er der nogen af jer, der har sagt ho-
kus-pokus?
— påserérpara-åsit, Pingo, Skæg umigtårsima-
gamef
— tåssame, sivishmik imap narKanlsimagåine
taimailineK ajornarsimånginame!
— Jeg har løst gåden, Pingo, Skæg har fået
skæg!
— Ja, det får man nok, når man opholder sig
sig så længe på havsens hund.
— soK-å nutsanut taima ilingatigissunut p6rtå-
teKigavit? savtårnerdlunit ajornavisasimavutit!
— Hvorfor i alverden har du dog tilhyllet dig
i alt det krølhår? Vi havde nær aldrig fundet
frem til dig.
— nutsat ilingassuinarssungitdlat, tåssaukua
Kungusutarissap nujavigssue. kisarput tåukunu-
nga nåtivigsimagame. ernlnåK tigorKisavarse. nut-
sat pujortautivnut piukupåka!
— Det er skam ikke krølhår, det er ægte hav-
fruehår. Vores anker sidder fast inde i det. I skal
få det om lidt. Håret vil jeg selv have til min
pibe.
__ takuvarse ukuarKat siggartausiorsimåput,
siggaumissårsinåusagpat autdlalernivtine siggar-
tartCiniarpunga, maskiname autdlartererpara!
— Næli, se, de små har lavet en fløjte, hvis den
nu kan sige noget, vil jeg 1 løjte et afgangssignal,
jeg har jo startet maskinen.
— nuånissusia, Klump, siggartaut amigautigiu-
arsimavarput! autdlalernerput siggartautigisinau-
vat, uvangal o nerivfigssångoriarpat uingiatsiåina-
rumårpunga!
— Det lyder pragtfuldt, Klump, vi har faktisk
altid manglet en fløjte! Du kan give afgangsfløj-
tet, og jeg kan pifte, når det er spisetid.
— uåggale, asassara Skæg, nikatdluatdlagtilå-
savavtigit, autdlalernermiuna siggartaut, uvdlup
KerKasiutigssat sule nåmagsingitdlat. nordpolip
takunigssånut uingiartugssamautauvutit!
- aære oivu^, vi uia neurøve mg, det var
aigangsfiøjtet; middagen er ikke klar endnu. Du
er Udnævnt til at pifte når vi ser nordpolen.
nuerssagagssaerniartartoK
AGDLAGTOK’ STEEN STEENSEN-BLICHER
ukiorpåluit Kångiiiput ilåne sep-
temberiugå kiaitissoK paornaKutåina-
lingme tåssanerpiaK ungavaKalunga
angalaorama. uvdloK taimane anori-
nguaKångitdluinarpoK, silalo Kasu-
nartumik kiarujugpoK. narssarujug-
ssup ungatane Kagtorngit issigisinau-
ssåka lamarmik puikartitersimåput
nuissanutdlo akuliutdlutik sorpag-
ssuartut takoråncrsorpagssuartut issi-
koKalersimavdlulik. amåko igdlussår-
ssuit kussanaKissut, napassuliarssuit,
inuit umassutdlo. sule issiginiarivlik
avdlångulertortaraut. igdlunguit OK'a-
iugfigssuångoraraut kungivdlunit d|-
Verssuisut ilissardlutik. inuit issigi-
niarivtik hestingoraraut navguaitsu-
lutdlunit ilissardlutik. uvfa amåko
dniiatsiait ukamarussartut umiar-
ssuarssuitdlunit tingerdlåussuatik
siardlugit såtserussårtut.
issigissat tamåko takoråneKissut —-
umiartortut inoKajuitsu mil unit anga-
laortartut kisimik takusinaussagait
sivisumik issigingnårpåka, tauvale
Kasugama imerusulerdlungalo igdlu-
vingmik sujumuiniartariaKalerpunga.
iluagtitsivungalume. sivitsoriångitsoK
igdlo ivigarssuarnik KagdlersimassoK
tamåko piviussussårtorpagssuit akor-
nåne takusinaulerpara. tikikiarlorne-
ranul ilumut igdluviussoK påsivara
Kanigdlinerugavkule påsivaråtaoK la-
korKårneranit mingnerussoK.
igdlup iserfingma inue ilisarisimå-
ngilåka. atissait pitsorpalugput ig-
dluvdlo iluane pigissait takujuminå-
ssuseKångeKalutik. kisiånilime nalii-
ngilara inuit paornaKutåinalingmiut
takuinardlugit Kanordlunit pitsorpa-
lugtigigaluarångamik ilissivipalå-
nguame igdlerfingmilunit Kalipaute-
Kångikaluartume aningaussarpålug-
ssuarnik torKortaKarsinaussartut fi-
malo aitsup aligt0rnikflgaluartup
kaussarfiane aningaussivingmik ima-
KaKissumlk kaussarfingmioKarsinau-
ssardlutik. iseramalume issika nåti-
leravkit amussarian alersinik ulivkru-
simassoK, påsivara isumaliutiea er-
KorsimassoK; tåssalo merKUiUalfn„nik
Kivssianik niorKutigssiortartut pigig-
såKissut iserfigisimavåka. ° n
angut inusugtujungnaertoK ____ tai-
måitordte sule pitdlagUnaKiss0K ig-
siavinguainit nikuipoK agssanilo su-
juleralugit ti'kitdluamivdlunga. ti-
kitdluarit, aperisinaugunarpunga;”ta.
kornartaic sumiunerujame?“ &
paornaKutåinalingmiut inugsiar-
ncrsuput, taimåitordle sule alaper-
nåineruvdlutik. åmalume tupingna.
ngilaK angutip tikerårtertik kinau-
nersoK påserususagaluarpago.
tauva OKalugtukavne kinaunivnik
sumingånérnivnigdlo nuliane KaerKu-
vå sivitsungitsordlume pigissatik tu-
niusinaussatik tamaisa savssaitdliuti-
gait. inugsiarneKalutik imeriiuvdlu-
nga nererKuvdlungalo neKerorfigiuar-
pånga, nauk uvanga kåiågama imeru-
soKalungalo OKarnigssåt utarKinago
pikusugkaluaKissunga.
(tugdliane nangisaoK).
25