Atuagagdliutit - 23.05.1957, Qupperneq 8

BEGREBET „Lønsomhed" er forholdsvis nyt.
Det stammer fra U.S.A. og det kan nem-
mest oversættes ved „økonomisk afkast-
ning“ eller slet og ret „overskud". Lønsom-
hedsberegninger finder sted indenfor alle
brancher: Fabrikanter undersøger hvad
hver enkelt vare eller varegruppe på produktions-
programmet giver i overskud. Grossister og detail-
handlere beregner, hvorledes det økonomiske ud-
bytte for hver vareart er. Producenter må også i
Grønland undrsøge, hvad der i virkeligheden er af
regulært overskud, når alle omkostninger er hetalt.
Enhver vil vide, at fordi en fisker på- eet år sæl-
ger fisk for f. eks. 50.000 kroner, så er hans fortjene-
ste ikke så stor. Udgifterne til motorbåd og redska-
ber, agn og proviant og mange andre omkostninger
skal først fratrækkes, før dér kan være tale om
overskud. Vi ved alle, at i dag er der mange er-
hververes både, som er dårligt vedligeholdte og der
er mange fiskere og fangere, der ikke overholder
låneforpligtelser. Oftest siger ukyndige, at det er er-
hververnes manglende økonomiske sans, der
er skyld i, at gæld ikke betales til tiden. An-
dre ligeså kloge forklarer, at fiskerne er sju-
skede, fordi bådene ikke vedligeholdes or-
dentligt.
Selv om tal er triste, så vil jeg i det føl-
gende søge at belyse, hvordan det grønland-
ske fiskeri-erhvervs lønsomhed må antages
at være. For at lokke mine læsere til med
mindre ulyst at gå i gang med regnestykker-
ne, så kan jeg forlods oplyse om resultater-
ne: Ingen grønlandsk fisker kan med de nu-
gældende fiskepriser og de nødvendige om-'
kostningef. tjene så meget, at han kan klare
sig økonomisk. Selv en energisk og dygtig fi-
sker kan ikke tjene 50 øre i timen, og selv
med en lang og hård arbejdsdag og udnyttelse af alle
muligheder for indhandling kan en fisker ikke tjene
tilnærmelsesvis så meget som en arbejder, en be-
stillingsmand eller en tjenestemand i land.
De følgende beregninger omfatter de 2 vigtigste
fiskerier: Torskefiskeriet og, Havkattefiskeriet. For
torskens vedkommende, så haves i øjeblikket ingen
beregninger fra Grønland, men jeg bygger på nor-
ske tal fra Lofot-fiskeriet i 1956, idet jeg i hvert en-
kelt tilfælde vurderer, hvorledes de grønlandske
omkostninger må antages at være i sammenligning
med norske. For havkattefiskeriets vedkommende
har jeg fra Sukkertoppen fået en del tal, der viser
omkostningerne ved dette specielle fiskeri.
Det norske blad „Fiskets Gang", der udgives af
Fiskeridirektoratet i Bergen, bringer i nr. 2/1957 en
opgørelse over Lofotfiskeriets lønsomhed. For line-
fiskeri kommer artiklens forfatter, sekretær Georg
Oppedal, til følgende gennemsnitsresultater, der
bygger på undersøgelser af ilat 37 fartøjer af de
ialt 528 der deltog i lofotfiskeriet i 1956.
De både, 'der deltog i undersøgelsen var i gennem-
snit 34 fod lange, der var lidt over 4 mand ombord
(stadig i gennemsnit), fiskeriets varighed var 11 %
uge, hvor det ialt var muligt at gå på fiskeri i 48%
dag. Den gennemsnitlige fangstmængde var 23583
kilo og hver mand fik ved opgørelsen 2349 norske
kr. i afregning som part.
„Fiskets Gang" opgør driftsomkostningerne
regnet i øre pr. kilo råfisk — således:
Indhandlingspris pr. kilo råfisk (mel. bipro-
dukter) .................................82,7 øre
Fartøjets omkostninger:
Direkte omkostninger ved fiskeriet:
Solarolie etc............................. 3,1 —
Agn .................................... 11,4 —
Diverse omkostninger ..................... 0,9 —
Andel i års-omkostningerne:
Assurance ................................ 1,0 —
Vedligeholdelse af fartøj ................ 3,4 —
Afskrivning .............................. 5,1 —
Udgifter til redskaber ................... 8,5 —
De samlede omkostninger til fartøj og redskaber
var i Lofoten 33,4 øre pr. kilo. Nu ligger norske fi-
skepriser langt højere end de grønlandske, og for-
skellen mellem de 82,7 øre og 33,4 øre deles efter
fastsatte regler mellem bådeejeren, redskabsejeren
og fiskerne. I dette tilfælde fik fiskerne hver 10 øre
pr. kilo fisk, hvilket svarer til den nævnte mands-
part på kr. 2349 og fangstens størrelse.
Hvad tj
højt produktionstal grundet de dårlige landingsfor-
hold de allerfleste steder samt flækkearbejdet, som
fiskerne selv må klare normalt. Men selv om vi
regner med de 150 tons, så er renteudgifterne pr.
kilo ca. 5,3 øre, altså lidt højere end det norske.
Udgifterne til reparationer i Grønland er meget
store. Dels findes der kun få værksteder, hvor der
er kvalificerede folk til reparationer, dels kan man
tit komme ud for, at vigtige reservedele mangler.
Så må man enten vente indtil der er forbindelse fra
Danmark, eller også må den manglende reservedel
fremstilles. lokalt, og i begge tilfælde koster det fi-
skeren penge.
Vi kan derfor roligt gå ud fra, at grønlandske fi-
skere må regne med omkostninger af samme størrel-
sesorden som deres norske kolleger. Torskefiskeriet
i Grønland koster altså over 33 øre pr. kilo plus fi-
skerens- udgifter til hyrer til sig selv og hans be-
sætning. Da Den kongelige grønlandske Handel kun
betaler 29 øre pr. kilo fisk (uflækket) så kan enhver
forstå, at man ikke kan tjene penge ved torskefi-
sidste 15 år ingen stigning af betydning. Flere og
flere forlader fiskeriet for at søge arbejde i land, og
fiskeriet mangler tilgang af unge mennesker. Det vil
igen betyde en yderligere formindskelse af produk-
tionen, større faste omkostninger pr. produceret en-'
hed, mindre fiskepriser, kort sagt en skrue uden
ende.
Havkattefiskeriet i Sukkertoppen står for de fle-
ste som en guldgrube, hvor fiskerne må tjene styr-
tende med penge. Millioner af kilo landes hvert år
til filtfabrikken, og i visse måneder udbetales der et
sekscifret kronebeløb til fiskerne. Men hvordan er
havkattefiskeriets lønsomhed? Lad os gå tallene ef-
ter i sømmene. Jeg vil straks røbe, at det er bedre
end torskefiskeriet, hvor der ikke var dækning for
blot de faste omkostninger. I Sukkertoppen kan en
fisker ved en arbejdsdag fra 4 morgen til 10 aften
i hårdt vejr i små både langt fra land tjene næsten
30 øre i timen! Det lyder tosset, men lad os se, hvad
regnskabstallene viser:
Formanden for fiskeriforeningen i Sukkertoppen,
Af hvilken størrelsesorden er nu en sådan båds
brutto-produktion. Det er naturligvis stærkt svin-
gende, men jeg vil antage, at i gennemsnit lander en
af de mindste Sukkertop-både ca. 80 tons havkat
om året. Fisken betales med 20 øre pr. kilo svaren-
de til 200 kr. pr. tons. Med 80 tons om året får bå-
den således ialt udbetalt 16.000 kr. Udgifterne var
12.265 kr., så det regulære overskud er altså kun
3.735 kr. Til fordeling mellem 3 mand bliver det kun
1.245 kr. til hver. Når man betænker, at havkatte-
fiskere starter om morgenen kl. 4, kommer tilbage
til Sukkertoppen midt på eftermiddagen, og bruger
hele aftenen til at gøre linerne klar til næste dag,
så ser man, at timelønnen for en Sukkertop-fisker er
yderst beskeden.
Hvis vi ser, hvordan økonomien ser ud for en
større båd på 30 fod, så får vi naturligvis større
udgifter og indtægter. Taget i samme rækkefølge
som for 22’-båden ser'regnskabet således ud:
De øvrige omkostninger skønnes på tilsvarende
måde som for den mindre båd, og de samlede års-
omkostninger bliver derfor:
Renter af lån: 4 pct. af kr. 51.000 ..... 2.040,00 kr.
Afdrag på lån 1/10 af 51.000 kr......... 5.100,00' —
Forsikring 2% pct. af kr. 60.000 kr...... 1.500,00 —
Agn ..................................... 6.000,00 —
Reparationer og vedligeholdelse ......... 5.000,00 —
Liner og andet grej ..................... 2.682,00 —
Olie etc................................. 4.281,00 —
Proviant ................................ 2.000,00 —
Forrentn. egenkapital 4% pct. af 9.000 ... 405,00 —
Ialt 29.008,00 kr.
ener
rønlandske erhververe?
Hvis vi nu går over til en sammenligning mellem
de norske omkostninger og de tilsvarende grønland-
ske, så kommer man til følgende resultater:
For et af de nye grønlandske skibe — f. eks. den
nye standardtype på 30 fod — vil omkostningerne
stort set blive det samme. F. eks. er agnprisen i
■ om-
Norge lavere end i Grønland, men i Grønland an-
vender man delvis endnu agn fra fisk, som man selv
fanger. De udgifter til renter og afdrag på lån plus
forrentning af egenkapital, som en grønlandsk fi-
sker må regne med svarer til, hvad der i ovenståen-
de opstilling kaldes afskrivning, hvilket følgende
regnestykke viser:
En 30’ båd koster i dag ca. 60.000 kr. Lånet belø-
ber sig til 85 pct. af prisen, og resten er eget ind-
skud. Lånet forrentes med 4 pct. p. a. og afdrages
over 10 år. Det første års ydelser er derfor renter af
51.000 kr. = 2.040 kr. og afdrag 1/10 = 5.1000 kr.
ialt 7.140 kr. Hertil bør lægges forrentning af egen-
kapital med f. eks. sparekasserente 4% pct. p. a. af
9.000 kr. eller 405 kr. De samlede udgifter til renter
og afdrag er derfor 7.545 kr.
En 30’ båd, der driver torskefiskeri hele året, kan
formentlig regne med at kunne lande 150 tons uflæk-
ket fisk, selv om det p. t. er vanskeligt at nå et så
skeri i Grønland. Derfor kan fiskerne ikke klare af-
dragene på deres både og derfor bliver bådene ved-
ligeholdt så dårligt.
Nu vil en eller anden måske indvende, at den
grønlandske fisker jo bare kan fiske noget mere.
Bortset fra, at de stipulerede 150 tons pr. båd lig-
ger betydeligt over, hvad der faktisk produceres i
gennemsnit pr. båd i øjeblikket, så lad os antage, at
en merproduktion var mulig. En del af de nævnte
udgifter vil være de samme pr. produceret kilo,
nogle kan vi se bort fra, og enkelte må antages at
stige ved et mere intensivt fiskeri.
De direkte omkostninger til solarolie, agn og di-
verse udgifter vil være de samme, henholdsvis 3,1,
11,4 og 0,9 øre pr. kilo. Udgifterne til forrentning og
afskrivning bortfalder, ligeledes forsikringen. Ved-
ligeholdelsesomkostningerne vil stige noget, idet
fartøjet må fiske på en årstid, hvor slidtage er
større end normalt, men lad os lavt regnet gætte på,
at vedligeholdelsesomkostningerne for merproduk-
tionen kan sættes til 2 øre pr. kilo. Udgifterne til
redskaber sætter vi til det samme som tidligere,
uagtet risikoen for tab er større. Vi får nu følgende
omkostninger for merproduktion:
Olie, agn og diverse udgifter ...
Vedligeholdelse og reparationer
Redskaber .......................
Ialt ............................
15,4 øre pr. kilo
2,0 øre pr. kilo
8,5 øre pr. kilo
25.9 øre pr. kilo
KGH betaler som sagt 29 øre pr. kilo torsk. Om-
kostningerne er nu 25,9 øre/kg, d.v.s. der nu bliver
en „fortjeneste" på 3,1 øre/kg.
Denne fortjeneste (der skal deles mellem bådens
besætning på 3—4 mand) er dog fiksitiv, idet båden
på de første 150 tons havde et driftsunderskud på
6.6000 kr. svarende til 4,4 øre/kg. Hvis dette under-
skud skal dækkes ind på en merproduktion udover
150 tons, så skal der fiskes yderligere 213 tons torsk
eller ialt 363 tons på eet år.
En båd på 30 fod kan ikke magte en så stor pro-
duktion; den kan måske klare en beskeden del af
merproduktionen, men så går hele „fortjenesten" til
dækning af tabet på de først landede 150 tons, ...
d.v.s. at der stadig ikke er noget som helst til fiske-
ren og hans folk!
Guderne må vide, hvordan en grønlandsk fisker
kan få det hele til at løbe rundt. En del af årsager-
ne kan klarlægges: Dels sparer han på udgifterne
til vedligeholdelse af sit fartøj. Det betyder en øje-
blikkelig forbedring af hans økonomi, men på læn-
gere sigt vil det give bagslag. Ligeledes kan han lade
være at betale forfaldne ydelser til kæmneren. Det
hjælper i nu’et, men rammer ham senere i strafren-
ter og eventuel fratagelse af båden. Endelig kan han
anvende færre og billigere redskaber og ringere agn,
men også dette vil ikke hjælpe ham i det lange løb,
da det betyder mindre produktion og alligevel min-
dre fortjeneste.
Hvis en fiskerfamilie kan eksistere, så må andre
medlemmer af husstanden skaffe store tilskud til
husholdningen og yderligere være med til at betale
omkostningerne ved fiskerens erhverv, idet vi netop
har set, at KGH’s priser ikke kan dække de faste
omkostninger.
Vi ser her en forklaring på, at torskefiskeriet i
Grønland er stagneret. Trods mange nye både, trods
bedre redskaber, forbedrede losseforhold og store
udvidelser af fiskehusene, og trods en stærk stig-
ning i befolkningstallet, så viser torskefiskeriet i de

Albrecht Josefsen, har overladt mig nogle tal for
omkostningerne i forbindelse med fiskeriet der. Han
opererer med 2 bådestørrelser, nemlig 22’ og 30’ bå-
de. Jeg vil bruge samme system og beregne bådenes
faste udgifter sammen med hans variable, således vi
kan få at vide, hvad fiskeren har tilovers, når alle
omkostninger i årets løb er betalt.
En båd på 22’ udrustet med linespil til havkatte-
fiskeri koster ca. 18.000 kr. Et erhvervsstøttelån er
på 85 pct. af prisen d.v.s. 15.300 kr. Afdragstid som
tidligere nævnt 10 år, forrentning 4 pct. p. a. Egen-
kapitalen er 15 pct. = 2.700 kr. og den forrenter vi
med sparekasserenten 4% pct. p. a.
Fra Sukkertoppen opgives, at en sådan båd bru-
ger følgende grej til havkattefiskeri:
2 stk. ankre å 150 kr................ 300,00 kr.
3 — lærredsgejer é 25 kr............ 75,00 kr.
30 — hampeliner å 29 kr......... 870,00 kr.
1800 — fiskekroge no. 8 å 0,03 kr...... 54,00 kr.
4 kg. snøre til tavser å 16 kr........ 64,00 kr.
Ialt 1.363,00 kr.
Dette grej er nødvendigt til havkattefiskeri, der
foregår langt til søs. Linerne er bundsatte på om-
kring 150 favne vand, så det skal være stærkt for
at kunne holde. Trods al forsigtidhed så mistes der
af og til liner, ligesom linespillene slider hårdt på
grejet. Man kan i almindelighed regne med, at li-
nerne skal fornyes hvert år, d.v.s. der er en årlig
udgift på de 1363 kr. til grej.
En 22 fodt motorbåd bruger følgende mængder
brændstof:
30 ltr. solar pr. dag. Pr. år regnes med
150 fiskedage, d.v.s. ialt 4500 liter solar
å 34 øre ............................... 1.530,00 kr.
3 kg smøreolie pr. dag. Pr. år 450 kg å
1,75 kr................................. 787,50 kr.
3 liter petroleum pr. dag. Pr. år 450 liter
å 38 øre ............................... 171,00 kr.
Ialt 2.488,50 kr.
Agn er også en dyr vare. Frossen hornfisk og sild
koster 1,00 kr. pr. kilo. Torsk er bedre, men mere
udrøjt. Det kostede i vinter i Sukkertoppen 60 øre
pr. kilo, og en båd på 22 fod bruger for 75 kr. hver
dag. Nu får man en del bifangst af rødfisk og lidt
torsk, så vi sætter agn-udgifterne meget lavt til
3000 kr. pr. år.
Udgifterne til reparation og vedligeholdelse af bå-
den sætter vi lavt til 1.500 kr. om året. Udgifterne
til proviant regner vi til 1200 kr. på et år. Begge
disse tal er sat meget lavt for en sikkerheds skyld.
Vi kan nu beregne de samlede udgifter for en 22’
båd, der fisker havkat hele året:
Renter af lån. 4 pct. af 15.300 kr ....... 612,00 kr.
Afdrag 1/10 af 15.300 kr................ 1.530,00 —
Forsikring 2% pct. af kr. 18.000 ......... 450,00 —
Forrentn. egenkapital 4% pct. af 2.700 121,50 —
Reparation og vedligeholdelse .......... 1.500,00 —
Agn .................................... 3.000,00 —
Liner og andet grej .................... 1.363,00 —
Brændstof etc........................... 2.488,50 —
Proviant ............................... 1.200,00 —
Båden koster — som nævnt under torskefiskeriet
—• 60.000 kr. Lånet er på 85 pct. = 51.000 kr. samme
afdragstid og rentesats. Egenkapital = 9.000 kr.
En sådan båd bruger følgende liner:
4 stk. ankre å 150 kr............... 600,00 kr.
6 — lærredsgejer ................... 150,00 —
30 — hampeliner 5% mm å kr. 35 1.050,00 —
15 — hampeliner 7 mm å 47 kr. t.. 705,00 —
2700 — fiskekroge no. 8 å 0,03 kr. ... 81,00 —
6 kg. fiskesnøre til tavser å 16 kr.... 96,00 —
Ialt 2.682,00 kr.\
Hvad kan en sådan båd nu fiske? Desværre har
jeg ikke de nøjagtige tal, men jeg ved, at den bedste
båd i hele Sukkertoppen i den bedste del af sæso-
nen, nemlig årets første 3 måneder, havde en fangst
på ca. 90 tons. Jeg skønner heraf, at en 30’ båd
på et helt år skulle kunne lande 170 tons. Det
afregnes med ialt 34.000 kr. svarende til 200
kr. pr. tons. Det reelle overskud for dette store
fiskeri er således kun knapt 5.000 kr. til for-
deling mellem 5 mand. Eet tusinde kroner i
årsløn i Grønland i 1957 for et hårdt arbejde
på det risikofyldte åbne hav, det kan siges at
være dårligt betalt.
Af disse regnestykker har vi nu set, at grøn-
landske fiskere ikke får nok for deres fisk.
Det er nødvendigt, at der snarest findes på
udveje, således den grønlandske produktion
ikke skal gå til grunde. Det danske og det
grønlandske samfund kan ikke være bekendt
at lønne erhververne i Grønland så ringe, at det
ikke kan betale sig at være fisker.
Den grønlandske fisker skal opbygge Grønlands
fremtid hedder det så smukt. Men det vil da være
en betingelse, at fiskeren kan få en så god pris for
sine produkter, at han kan klare sine forpligtelser
og leve en menneskeværdig tilværelse.
På landsfiskeriforeningens kongres til sommer vil
prisspørgsmålet få en fremtrædende plads. Jeg hå-
ber, at alle i Grønland og Danmark vil forstå, at er-
hververnes ønsker er berettigede.
og bådens forbrug af brændstof opgøres således:
60 ltr. solar daglig. Pr. år 9000 ltr. å 0,34 3.060,00 kr.
4 kg smøreolie dagi. Pr. år 600 kg å 1,75 1.050,00 kr.
3 ltr. petroleum dagi. Pr. år 450 1. å 0,38 171,00 kr.
*
Ialt 4.281,00 kr.
I denne artikel for-
søger Landsfiskeri-
foreningens forret-
ningsfører at under-
dersøge de grøn-
landske fiskeriers
lønsomhed.
Trods grundlaget
ikke er fuld-
komment, giver
resultatet et tydeligt
fingerpeg:
FISKEPRISERNE
MA HÆVES.
Ialt 12.265,00 kr.
8
9