Atuagagdliutit - 23.05.1957, Qupperneq 11
Nakuångorusugkuvit
SOL GRYN-tortarniarit
Sol-Grynit ivsingigagssat
mamarnerssaråt
sikatarsungnialåramingme
proteinimik, kalkimik,
saviminermik, fosforimik,
B vitamininigdlo akoKarput
SPIS SOL GRYN OG BLIV STÆRK
ttode^e!f^e'ina5S’
W*’" ai V)ri'lan"
m ae
tiae' 5sPVodW'de
de«181 Ue «uer’ ,
^iWee;^end'8
80m er
pr« d .,saUssut P1'
23£«”““
rai*
enx den
Vsc'g de. Ae fiasUe
«ied , ua»tine „
d«"ar er drøi i
-r£dat*°w
dc ^dissa*
.k teaer-
ftrfinuuK“£darniar't
— ai°rn*vg(l«iitt«d-
V°B Vin".
„ard'««110
MtoÆ. AIR 8 ILE FIF & (D®. A6
Leverandør til det kgl. danske Hof
Portugal - Fougere - Blue Special - Brillantine - Barbersprit - Cologne
ESPRIT DE VALDEMAR
Forslaget til en
børnelov
for Grønland
For at en mand skal kunne dømmes
som fader til et barn udenfor ægte-
skab, må han ifølge forslagets § 5 have
haft samleje med moderen indenfor
avlingstiden, uden at der foreligger
omstændigheder som gør det tvivl-
somt, om han er fader til barnet. Reg-
len svarer i forenklet form til den
danske regel i lov om børn udenfor
ægteskab, og man har ikke med den
enklere formulering tilsigtet nogen
realitetsændring. Herefter kan man-
den ikke dømmes som fader, hvis blod-
typebestemmelsen udelukker eller gør
det usandsynligt, at han kan være fa-
der, eller hvis moderen har haft sam-
leje med andre, som kan være fader
til barnet. Hvad man iøvrigt skal læg-
ge i ordene „omstændigheder, som gør
det tvivlsomt, om han er fader til bar-
net" må nærmere fastlægges i doms-
praksis. Det er i dansk praksis fast-
slået, at for at der kan dømmes til fa-
derskab, skal der foreligge et nogen-
lunde fast forhold mellem parterne,
sædvanligvis mindst strækkende sig
over nogle måneder og med hyppige
samlejer. Hvis kvinden har haft sam-
leje med 2 mænd i avlingstiden og den
ene udelukkes ved blodprøve, vil man
normalt ikke dømme den anden som
fader. Man giver heller ikke dom for
faderskab, når det er oplyst, at kvin-
den har været let på tråden og haft
løse kønslige forbindelser, selvom det
ikke kan bevises, at hun har haft sam-
leje med mere end een mand i avlings-
tiden. I tilfælde, hvor manden ikke
kan dømmes som fader til barnet, vil
han blive dømt som bidragspligtig,
hvis han har haft samleje med mode-
ren i avlingstiden, og det ikke er lige-
frem udelukket, at barnet kan være
frugten heraf. Den typiske udelukkel-
sesgrund er blodtypebestemmelsen,
men man kan også tænke sig andre
grunde, f. eks. at manden ifølge læge-
erklæring er impotent.
Det vil utvivlsomt give anledning til
diskussion, om man skal indføre den
danske regel om, at barnet født uden-
for ægteskab har arveret efter sin fa-
der og ret til dennes navn. Spørgsmå-
let kom frem på landsrådet sidste år i
forbindelse med behandlingen af arve-
lovsudkastet. Landsrådet fik forelagt
lovudvalgets forslag om, at barn født
udenfor ægteskab skal tage arv efter
faderen og dennes slægt som ægte-
barn. Der var delt meninger om, hvor-
vidt en sådan regel burde indføres i
Grønland. De medlemmer, der var
modstandere af reglen, anførte, at hvis
faderen er gift og har børn i ægteska-
bet, vil det skabe konflikter i familien,
at hans børn udenfor ægteskab skal
arve på lige fod med ægtebørnene, og
det vil virke urimeligt at lade de uæg-
teskabelige børn få del i faderens for-
mue, som ofte vil være tilvejebragt af
forældrene og ægtebørnene i fælles-
skab. Herimod blev af andre medlem-
mer anført, at også de ægtebørn, som
ikke har bidraget til familiens formue
eller iøvrigt har sat sig udenfor fami-
liefællesskabet, har fuld arveret, samt
at det ikke skal komme et barn til ska-
de, at det er født udenfor ægteskab.
Endvidere blev det udtalt, at indførel-
sen af den ny bestemmelse kunne give
de eventuelle fædre en større følelse
af ansvar i dette spørgsmål, end de
har idag. Man nåede ikke til enighed
om spørgsmålet, og landsrådet vedtog
derefter at vente med at tage stilling
til den nye arveretlige regel til næste
samling, hvor børnlovsudkastet skal
behandles.
Der er grund til at bemærke, at der
kun vil blive tale om arveret og ret til
faderens navn i det tilfælde, hvor
egentligt faderskab kan fastslås. Som
lige nævnt skal der efter dansk doms-
FORTSAT FRA
SIDSTE NUMMER
praksis foreligge et fastere og mere
varigt forhold mellem parterne, for at
der gives dom for faderskab, og er der
blot en vis mulighed for, at moderen
har haft forbindelse med andre mænd,
selvom dette ikke kan bevises, vil den
sagsøgte mand normalt kun blive
dømt som bidragspligtig. Man må nok
regne med, at der efter disse retnings-
linier i en overvejende del af de grøn-
landske faderskabssager ikke vil kun-
ne gives dom for faderskab, og i man-
ge af de tilfælde, hvor manden døm-
mes som fader, vil parterne senere
gifte sig med hinanden, og de i lands-
rådet anførte familiekonflikter vil så
ikke opstå.
Lovudvalget anfører i bemærknin-
gerne til bømelovsudkastet, at der i
en betydelig del af de retssager i
Danmark, hvor faderskab er blevet re-
sultatet, ikke består nogen følelses-
mæssig tilknytning eller overhovedet
nogen forbindelse mellem faderen og
barnet, ligesom forbindelsen mellem
barnets forældre har været kortvarig
og ret tilfældig. Det afgørende for sa-
gens udfald er ikke forbindelsens kva-
litet, men sandsynligheden af, at mo-
deren ikke har haft andre forbindel-
ser i avlingstiden (det „biologiske" fa-
derskab).
Lovudvalget siger videre: „I de til-
fælde, hvor der faktisk ingen person-
lig tilknytning opstår mellem fader og
barn, kan det måske drages i tvivl,
hvor stor værdi de særlige rettigheder
har for barnet. Det vil næppe have
større værdi for barnet at bære hans
navn, og arveretten vil vel også ofte
være illusorisk, hvis boet efter fade-
ren ikke er opmærksom på barnets
eksistens, og bidragsforpligtelsen er
ophørt inden dødsfaldet, således at bi-
dragets udeblivelse ikke kan advare
barnets pårørende om det indtrufne
dødsfald. I den lille grønlandske by vil
disse rettigheder måske få større
praktisk betydning, fordi alle kender
hinanden, men helt udelukket, at så-
danne rettigheder tillige vil kunne
volde sin indehaver vanskeligheder
overfor bopladsfæller, er det nok ikke,
navnlig hvis manden har kone og æg-
tebørn. I denne forbindelse kan det
også være rimeligt at påpege, at der
bag børnelovens udformning i Dan-
mark utvivlsomt har ligget et politisk
program om at styrke den ugifte mo-
der og hendes bams sociale position.
Det er udvalgets indtryk, at den de-
klassering, som man har søgt at be-
kæmpe i Danmark, langt fra har haft
samme -styrke i Grønland. Dermed er
det ikke sagt, at den ugifte moders
sociale situation ikke frembyder noget
problem, men måske er mere økono-
misk betonede foranstaltninger af
større betydning end den egentlige
statusforandring for barnet.
Det må imidlertid erindres, at det
ikke ved barnets fødsel eller sagens
rejsning kan vides, om barnets status
senere kan blive af virkelig betydning.
Endelig må det fremhæves, at vi
netop her er inde på et lovgivnings-
område, hvor det på grund af den
hyppige befolkningsudveksling i beg-
ge retninger er af allerstørste betyd-
ning, at man har samme regler i
Grønland som i den øvrige del af ri-
Fortsættes næste side
12