Atuagagdliutit - 23.05.1957, Qupperneq 29

— så-så, Pingo, ikioriartulerpavtigit. nivdliåi-
narnak ardlånik nuånersulioruvit ajtinginerusaga-
luarpoK!
— Så—så, Pingo, hjælpen er på vej. I stedet for
at hænge og råbe op, kunne du da have slået en
svalerede, eller noget andet morsomt!
— kisame-una tiguvdluakasitdlarivkit. pingasut
tikitdlugit kisitsisaunga. 3 tainiariaruvko taiinåg-
dlåme igdluanut eKftmiatdlagkuvit, KaKeratångua-
sautit. 1—2—3—!
— Nu har jeg godt fat i dig. Jeg tæller til tre, og
så giver du blot et lille elegant sæt med gumpen,
og du er atter oppe hos dine venner, 1—2—3—!
arrå, nåkalerpugut! kup tungåinavianut tug-
tka masaridng'
kiartulerpugut. å,
s sat!
Kardlinguåk
rKinginiartug-
— KNÆK!! Hov, hjælp! Vi falder — lige ned i
vandet — åh, bare så ikke mine bukser bliver
våde igen —1
— nå-å, sunauna imcK taima mångertigissoK, alt-
sat taimåitumik namagtår&ivunga. å, nulukal
,777 — pissorpalugssuaK. Kujananne natip sag-
di lligai Kajangnaitshngmata!
“ Av — av» d0et er det hårdeste vand, jeg nogensinde
er faldet ned i, åh, min hale.
. Halløjsa — sikket spektakel, godt at gulvbræddeme
er så solide!
— utorKatserpugut nåkaravta, ikårtarfik-una
napigame. ila, aujanarme tikiututit!
— Undskyld, vi sådan kommer dumpende. Vi
stod på en bro, som knækkede — det var vel nok
heldigt, du lige kom forbi!
— Ole Øf, anånangnut OKarniarit, ajoKaoréK i-
kårtarfik napissårmat!
---ork, sugssaiv! anånaga sapåtiugpat, imalQnit
uvdloK avdla, nutåmik sanajum&rpoKl
— Hallo, Ole Øf, sig til din mor, at vi er kede
af, at broen knækkede.
— Ork, det gør ikke noget, min mor bygger en
ny bro på søndag, eller en anden dag!
— tåssalume aulisagalerilerunik oKariarfiusana-
tik — Jåko apererusungniardlugo „Mary“mukausi-
nåungineråtigut!
— Hvad laver du egentlig, Jakob, når du ikke — så længe de to sidder og snakker pluk, får vi
passer roret? ikke indført et ord. Jeg ville ellers have spurgt
— Så fisker jeg. Her er en masse nysgerrige fisk Jakob, om han ikke kunne sejle os ud til „Mary“!
i vandet, og af fisken laver jeg mig en gang pluk!
— liå, SkæginguaK-åsit sinilersimajuatårtoK!
— BiscayeniminilerssåleraluarpoK, ardlånile nag-
gatå tusarumårsimavara!
— Se, den kære Skæg er faldet i søvn!
— Ja, han var ellers ved at fortælle mig, om
dengang han la’ nede i biscayen. Men slutningen
får jeg vel en anden gang!
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM Jlsusip assersutai — Jesu lignelser — «»«■ »
aningaussaK katataK. (Luk. ivangk. kap. 15 v. 6—10) ■— Den tabte Sølvmønt. (Lukas Evang. 15y 6—10).
tauvale naneråmik ikitsivoK ujalerdlugulo. naten sanerpå pe-
Kiitildlo igdlikartitardlugit, aningaussardlo nanilserdlugo u-
jarluarpd. avdlatdlo nuåndKatigiumangålerpai.
Men så tændte hun et lys og gav sig til at lede efter den. Hun
fejede gulvet, flyttede bohavet og blev ved nied at suge efter
monten, til hun fandt den igen. Og sa folte hun pludselig
trang til at dele sin glæde med andre.
taimåitumik arnat saniline ikingutinilo naerKUvai. „nuandna-
tigivdluarniånguarsinga, korune sølviusson tåmaraluagara na-
nerkigkavko /"
IJun kaldte derfor på sine naboerske og veninder og bad dem
komme over til hende. „Nu skal i rigtig glæde jer med mig,
for jeg har tabt et sølvkronestykke, og nu har jeg fået det
igen /“
Jtsusip OKalugttianc ndgamiuk agdlagkanik ilisimassut fari-
staritdlo pilerpai Gåtip ingiltsa Kilangmltut aiortuliortoK av-
dlamik isumatdrtoK taimatutaoK nuåndrutigitigisangmåssuk. —
faristarit paitsårunångildt savamik aningaussamigdlo oKalug-
tuat pivdlutik oKalugiuaringmagit.
Da Jesus havde fortalt dette, sagde han til de skriftkloge og
farisæerne, at på samme måde vil Guds engle i Himlen glæde
sig over een synder, der omvender sig. — Farisæerne begreb
jo nok, at de to historier om fåret og mønten var adresseret til
dem.
31