Atuagagdliutit - 23.05.1957, Qupperneq 30

Den nye radiofoni-bygning under tag
om en måned
Byggeriet i fuldt sving både i Godthåb og på Kuk-øerne. Det hele menes
klar til indvielse 1. april 1958
Til børnenel
Vær med i »Grønlandsposten«s
mærkat-konkurrence
På side 7 er fastklæbet 3 mærkater. Det er en slags annoncer ligesom de an-
dre, der findes rundt om i bladet — de bruges af mange firmaer i Danmark og
andre lande og de gør reklame for en eller anden vare: chokolade eller sko-
sværte eller lys eller benzin eller lim eller noget andet.
Som tillæg til „Grønlandsposten" kan I finde et samlealbum. Det er beregnet
til at klæbe mærkaterne ind i, og er en gave fra et firma i København der
hedder Beckers Papirindustri, og som har villet hjælpe os med at lave denne
konkurrence.
Hvis I vil være med i konkurrencen skal I bære jer sådan ad:
De mærkater, der findes i dette nummer og dem, der kommer i de følgende
numre, tages forsigtigt af og gemmes. De er kun klæbet fast ved en lille kant
foroven, så de skulle kunne pilles af uden at gå i stykker.
Vent lidt med at klæbe dem ind i album’et. Det skal I først gøre, når de
sidste mærkater har været med i „Grønlandsposten", for det gælder nemlig om
at samle så mange forskellige som muligt. Vi skal senere fortælle jer hvor
mange forskellige, der kommer. Hvis i får dubletter — altså to eller flere af
samme slags -- tager I dubletterne med i skole, og i frikvartererne finder I en
kammerat, som også har fået flere af samme slags. Så gælder det om at bytte,
så I får nogen af dem, I ikke har i forvejen.
Når de sidste mærkater har været med i „Grønlandsposten" — vi skal nok
fortælle, hvornår det er de sidste — skal I klæbe dem I har samlet ind i jeres
album og sende det til „Grønlandsposten“s korrespondent j byen i det distrikt
I bor. Navnet bliver meddelt i samme nummer, hvor de sidste mærkater er med.
Mellem dem, der har fået samlet alle mærkaterne, bliver der trukket lod om
en præmie. Der bliver een præmie til hver kommune i Vestgrønland — 16 ialt
— og præmien består af en skolesparebog med for 10 kr. sparemærker sat i,
sådan at vinderne selv kan spare videre, og desuden en præmie til Thule, Ang-
magssalik, Scoresbysund og til Danmark.
Desuden vil vinderne få tilsendt et ekstra album og mærkater.
Heftet får I sendt tilbage, når lodtrækningen er foretaget. Gem det — for det
kan være, der kommer en ny konkurrence senere.
Hvis nogen gerne vil være med i konkurrencen, og det viser sig at „Grøn-
landsposten" er udsolgt i butikken, kan I måske få jeres far til at bestille abon-
nement enten hos den lokale korrespondent eller på hovedredaktionen i Godt-
håb. Så vil I også få tilsendt et album og lige så mange mærkater, som har
været klæbet ind i de numre af „Grønlandsposten", der er kommet inden abon-
nementet bliver bestilt.
Altså: pil mærkaterne ud og gem dem sammen med heftet. Så skal vi se,
hvor mange forskellige, I får samlet. Der kommer flere i næste nummer.
(MÆRKATERNE FINDES PÅ SIDE 7)
Arbejdet med bygningen af Grønlands
nye radiofoni, der blev påbegyndt
sidste forår, er nu genoptaget. I øje-
blikket er en snes mand beskæftiget
ved studie-bygningen i Godthåb, og
man regner med at have bygningen
lukket og under tag i løbet af en må-
nedstid.
Dette var egentlig målet for arbejdet
i 1956, men af forskellige grunde blev
man forsinket, så bygningen ikke blev
lukket inden vinteren satte ind.
På Kuk-øerne, hvor byggeprogram-
met i fjor blev overholdt, er man nu i
fuldt sving med at klargøre elværket
og senderstationen. Maskiner og appa-
ratur er indkøbt og delvis opsendt, og
man regner med at anlæggene på Kuk-
øerne vil være klar til drift hen på
vinteren.
Til efteråret kommer yderligere 20
—25 mand, som skal beskæftiges ved
radio-byggeriet, bl. a. de teknikere,
som skal foretage de omfattende in-
stallationer i studiebygningen. Der
Sidste om regerings-
forhandlingerne
(Fortsat fra forsiden)
Regeringsforhandlingerne i Køben-
havn tog i går en ny vending. Da
partirepræsentanterne sent i går efter-
middag havde været hos kong Frede-
rik, udsendte kabinetssekretariatet
meddelelse om, at kongen havde op-
fordret den fungerende statsminister
H. C. Hansen til at fortsætte bestræ-
belserne for dannelsen af en flertals-
regering. Baggrunden for denne hen-
vendelse var de råd, som partiernes
repræsentanter havde givet kongen.
En nye koalitionsplan var dukket op,
hvorefter der syntes basis for dannel-
sen af en regering af socialdemokrater,
radikale og retsforbundet. En sådan
koalition ville kunne mønstre 93 man-
dater i folketinget og dermed et fler-
tal.
Efter at partirepræsentanteme hav-
de forladt Amalienborg indledtes de
fornyede drøftelser af regeringsdan-
nelsen. Over for pressen fremsatte
man fra de forskellige partiers side
følgende udtalelser:
Den socialdemokratiske Eiler Jensen
udtalte, at han havde rådet kongen til
at opfordre til fornyede undersøgelser
af muligheden for dannelsen af en
flertalsregering.
Venstremanden Erik Eriksen udtal-
te, at han ikke kunne se, at der var
ændret noget som helst i situationen
efter valget, der tydeligt havde peget
hen mod dannelsen af en liberal re-
gering.
Den konservative Aksel Møller
mente, at valgets resultat burde være
én venstre-konservativ regering under
Erik Eriksens ledelse.
Den radikale Jørgen Jørgensen fandt,
at man burde undersøge den nye koa-
litionsplans muligheder, retsforbunds-
manden Viggo Starcke ville ikke på
forhånd afvise muligheden af en koa-
litionsregering som den skitserede,
mens man fra kommunistisk side
vendte sig imod tanken om en venstre-
konservativ regering og tilrådede dan-
nelsen af en regering under H. C. Han-
sens ledelse.
regnes med, siger ingeniør Gøtzsche
Larsen, at radiofonien som planlagt
kan indvies og tages i brug 1. april
1958.
Mere kontakt,
mere oplysning . . .
(Fortsat fra side 5).
lov til at blive boende, så længe de
ikke føler sig overbevist om, at de har
fordel af at flytte.
Og det kan forstås.
Husene — der er jo endnu mange,
mange dårlige huse, men det lader sig
altså normalt gøre at bo i dem, selv
om vinteren. De ganske små huse er
lette at varme op, og sneen luner. In-
gen dør af kulde, men disse huse er
alligevel ikke sundhedsmæssigt for-
svarlige og vil fremover næppe over-
alt dække det familiemæssige behov.
Alt for mange af de nye huse — og-
så dem, der er lavet af fagfolk — hæv-
des at være for dårlige, for utætte —
og vist desværre med rette. De er var-
me nok om dagen, men så snart kom-
furet bliver slukket om aftenen — og
det gør det mange steder — bliver de
alt for hurtigt iskolde. Det behøver
ikke at betyde, at husene er dårligt
bygget — det kan simpelthen være
fordi materialerne har været mindre
gode eller ikke har været tørre nok.
Jeg talte med en byggeleder i en af
byerne netop om disse materialer —
om træet — og han sagde: — Ja, gre-
nene og bladene er jo i hvert fald ta-
get af ... .
Rette vedkommende er iøvrigt op-
mærksom på dette spørgsmål. KGH
arbejder meget med planer om at
kunne levere mere udtørret træ, og
det må fremover forventes, at den nye
opbygning af GTO vil kunne medføre
større sikkerhed for at boligbyggeriet
bliver virkelig godt.
Der er selvfølgelig også mange ek-
sempler på godt, moderne byggeri. De
nye huse i selve Thule er vældig gode
— der er fin varme i begge stuer, selv
om der kun fyres i den ene, og de er
dog isoleret efter den metode, man
brugte før 1956. Til gengæld siges det
jo, at et hus på Herbertsøen fløj væk
i en storm, fordi det ikke var ordent-
ligt fastgjort til fundamentet.
Om størrelsen af boliger er det min
erfaring, at man de fleste steder i
norddistrikterne er glade for 2 værel-
ser, men slet ikke interesseret i mere.
Man stiller ikke store krav, men øn-
sker blot at have det varmt og ordent-
ligt uden for store udgifter.
EN SPAND GULE ÆRTER
OG EN ØKSE —
Denne slæderejse var meget lærerig
— og også en stor oplevelse. Jeg kørte
på grønlandsk vis — og spiste og sov.
Jeg spiste selvfølgelig sælkød og mat-
tak og andre gode sager og jeg lærte
at sætte pris på Thule-fangemes skik
med en kop the eller kaffe mindst
hver 3. time. Jeg lærte også at beun-
dre slædekørernes teknik både når de
kører og når de slår lejr eller når de
laver en kande the midt ude på isen.
En-to-tre koger vandet over primus-
sen, og næsten inden man har sunket
den sidste mundfuld er slæderne klar
til at starte igen.
Alt er med på slæderne — om det
så er sygrejer. Også proviant, selvføl-
gelig, men egentlig forbavsende lidt
købeproviant. Jeg sad oven på et læs
kød det meste af vejen, og sad for-
træffeligt. Fra Kraulshavn fik vi en
spand gule ærter med af fru Ole Niel-
sen. Når man slog et stykke af med
en økse, blev der den herligste suppe
i løbet af et øjeblik.
Fangerne er meget omhyggelige med
deres hunde — og de er gode ved dem.
Det kan man se alene af den måde,
sådan en hund kommer hen til sin
herre på og beder om at få fjernet isen
fra poterne. Det er også morsomt at se
spandet, når der skal startes. De sid-
der spændt og venter — og når sig-
nalet lyder, farer de afsted. Man kan
se på dem, at de glæder sig til at
komme igang — hvad det så end er,
der kan få dem til at glæde sig til at
løbe kilometer efter kilometer dagen
igennem.
MERE TÅLMODIGHED —
Min rejse har styrket min tro på,
at man stort set har båret sig rigtigt
ad i de sidste 5—6 år, men også at der
er meget væsentlige forskelligheder
mellem nord og syd i Grønland, slut-
ter landshøvdingen. En af vanskelig-
hederne består i at dæmme op for den
naturlige og menneskelige utålmodig-
hed. Som jeg nævnte før, har udvik-
lingen i Danmark og andre steder ta-
get mange år — der har været tid til
at begå dumheder og drage erfaringer.
Heroppe må udviklingen naturligvis
blive hurtigere — og så er der nogen
der tror, at man kan trylle. Det kan
man ikke — man skal føle sig frem,
og man skal prøve at forstå de lokale
forhold og handle derefter. Man kan
ikke slå Godthåb og Upernavik sam-
men og afgøre to tilsyneladende ens
sager på samme måde — for de to ste-
der har intet med hinanden at gøre.
Altså — mere kontakt, mere oplys-
ning, mere forståelse og dermed mere
tilfredshed.
ph.
FERD’NAND
sialugsiutisiu-
mångerssuit
9)