Atuagagdliutit - 13.06.1957, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: XJvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
, dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshdb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Ilolsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: Lærer Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christiansliåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket
Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. d Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nfingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
-----------------------------------------------------------------
MERE STØJ
pissorpaluk — pissorpaluk
Vi har tidligere her i Grønlands-
posten beskæftiget os med emnet ra-
diostøj og påpeget det absolut nødven-
dige i, at der blev gjort noget for at
kvæle de værste støjkilder og forbedre
aflytningsmulighederne rundt om i
landet.
I vinter- og forårsmånederne kom
der påny en jævn strøm af klager
rundt om- fra hele landet — de fleste
drejede sig om maskinstøj og forstyr-
relser fra radiofyr og radiostationer.
Klagerne blev sendt både til radio-
avisen, Grønlandsposten og kulturud-
valgene — her er en af dem, sendt til
kulturudvalget i Frederikshåb for et
par måneder siden:
„I radioavisen igår er der en artikel
om støjplagen, som tyder på, at dette
vigtige problem også skal puttes ned
i den store sæk, hvor det aldrig kom-
mer tilbage fra. Jeg vil gerne bede
kulturudvalget om at forklare rette
vedkommende, at man atter skyder
over målet (de er alt for kloge der-
hjemme, kan åbenbart ikke tænke i
småting). Støjplagen drejer sig slet og
ret om det samme, som man har der-
hjemme, nemlig støj fra motorer, ra-
diostation og lignende. Vi er ikke så
tåbelige at tro, at de kan bortelimi-
nere atmosfærisk støj eller inteferens
fra fjerne stationer, men hvis en del
af den mekaniske støj kunne fjernes,
ville meget være nået. Med venlig
hilsen, en støjplaget".
Opfattelsen af, at spørgsmålet puttes
ned i den store sæk, er ikke rigtig. Mi-
nisteriet er, som det hedder, „opmærk-
som på spørgsmålet", men man har
nok i København lidt vanskeligt ved
at danne sig det rette indtryk af, hvor
meget disse radioforstyrrelser betyder
heroppe. Og det er der vel ikke noget
at sige til, når man på sin egen radio
fuldstændig forstyrrelsesfrit kan mod-
tage begge statsradiofoniens program-
mer og næsten forstyrrelsesfrit en
lang række udenlandske. Derved får
problemet — ligesom så mange andre
grønlandske problemer — et andet
perspektiv, end hvis man sidder midt
i støjen.
Ministeriets radiokontor har udar-
bejdet en omfattende oversigt over
radioforstyrrelser på Grønland. Over-
sigten gennemgår seks forskellige
grupper af støj og omtaler, hvordan
den kan bekæmpes, og det er natur-
ligvis udmærket at være klar over det.
Dog kan man vel med rette mene, at
de mennesker, der skal bekæmpe den-
ne støj, i forvejen kender både årsag
og midler — og at lytterne er mindre
interesseret i at få støjkilderne opstil-
let i nummerorden end i at få dem
bekæmpet.
Ministeriets hovedargument for, at
der endnu ikke er foretaget noget ef-
fektivt for at komme radioforstyrrel-
seme i Grønland til livs er den nuvæ-
rende svage sender i Godthåb og den
kommende betydeligt stærkere. Man
hævder — og med rette — at den nye
sender og den langt kraftigere bære-
bølge, denne vil udsende, vil trænge
en del af støjen bort. Derfor vil man
afvente den nye senders start, inden
der sættes ind, idet man anser arbej-
de, der udføres før denne dag for at
være spildt.
Samtidig oplyses det overfor Grøn-
landsposten, at ministeriet har fået
tilsagn om at låne én af de støjinspek-
tører, der til stadighed bekæmper ra-
diostøjen i Danmark. Ca. en halv snes
af disse inspektører rejser rundt i
Danmark — hver mand har sit distrikt
— men man er altså villig til at udlåne
een til denne særlige opgave i Grøn-
land. Meningen var, at arbejdet skulle
påbegyndes næste forår og fortsætte
indtil alle steder er besøgt. Det er jo
væsentligst i byerne, radioforstyrrel-
serne optræder. På udsteder og bo-
pladser kender man kun den støj, der
udsendes af radiofyr og lignende.
En sådan specialist vil lettere og
hurtigere end selv lokale folk kunne
finde frem til støjkilderne, og det må
formodes, at ministeriets radio- eltje-
neste samtidig sørger for midler til at
kvæle disse støjkilder, sådan at roen
og freden kan brede sig i støj inspektø-
rens kølvand. Han vil blive en kær og
velset gæst, hvor han kommer frem.
Som sagt lægges der stor vægt på,
at man ikke vil gå i aktion mod støjen
før den nye sender er startet — og
det er forståeligt. Den nye radio-
foni er jo nu ret langt fremme. Elværk
og senderstation på Kukøerne ventes
fuldt færdigt i løbet af efteråret, mens
studiebygningen i Godthåb ikke kan
tages i brug før næste forår. Man reg-
ner stadig med, at den officielle ind-
vielse vil finde sted 1. april 1958.
Det vil altså sige, at man med den
kraftigere sender allerede fra begyn-
delsen af vinteren skulle få et middel
i hænde til at trænge noget af støjen
væk rundt omkring i modtagerne. Af
denne og af mange andre grunde må
det meget stærkt anbefales, at den nye
sender tages i brug, selv om studie-
bygningen ikke er færdig. Der er tek-
nisk ikke noget i vejen for, at den nye
sender kan benyttes i forbindelse med
det gamle studie, der ganske vist ikke
giver plads for større, komplicerede
udsendelser, men som stadig kan be-
nyttes til udsendelse af radioavis, fo-
redrag, oplæsninger, musik o. s. v. Nu
har man i så mange år tryglet og bedt
om en kraftigere radiofoni, at det vil
være indlysende forkert at køre end-
nu en vinter med den svage sender,
når man har den langt stærkere og
bedre stående klar. En og anden vil
sikkert foretrække at starte det hele
på „R-dagen“ ved at trykke på den
bekendte røde knap — men hensyn
af den art må vige for det store behov
der er for at få hele landet i tale.
pissorpaluit radiokut nålaorniarner-
mut akornutaussut Atuagagdliutine
erKartortarérsimavavut aj ornerssaisa-
lo iluarsiniarneKarnigssåt tikuartorta-
rérsimavdlugo.
ukioK upernårdlo Kalåtdlit-nunånit
tamarmit kåpialårutit tikiutarsimåput
— akornutit tassaunerusimavdlutik
maskinet nipiliornere Smålo radiofyrit
radioKarfitdlo akornusersuinere. ra-
dioavise, Atuagagdliutit kulturudval-
gitdlo kåpialautinik taima itunik tigu-
ssaKartarsimåput — ilåt Påmiune kul-
turudvalgimut Kåumatit mardluk su-
jomatigut nagshineKarsimassoK iméi-
Pok:
„pissorpalungnit akornusersugauneK
pivdlugo agdlagaK igpagssaK radio-
avisimipoK, påsinarpordlo aperKut ta-
måna pingårtoK ama porssuarmut iki-
neKarnialersoK tåkuterKingnavisav-
dlune. kulturudvalge Kinuvigerusug-
para sågfigssaK erKortoK navsiauter-
Kuvdlugo åsit erKoriagagssaK Kulåu-
neKarsimangmat (tagpavanitut silatu-
vatdlåKaut angnikitsut pivdlugit er-
KarsarneK sapinguatsiardlutik). pissor-
palugtuliortut tagpavanisorpiaK (Dan-
markimisorpiaK) iput, téssa motorit,
radioKarfik åssigissaitdlo. ima sianit-
sigingilagut isumaKardluta silåinarme
akornutit nunanilo avdlane autdlakå-
titsissarfit akornutaunerat tamåt pér-
sinaugåt, kisiåne silåinarme akornutit
ilait pérneKarsinaugaluarpata tåssane
angussaK angnikitsusångikaluarpoK.
ikingutmersumik intivdluancussivdlu-
nga — pissorpalungnit akornusersu-
gaK“.
aperKutip porssuarmut ikineicarso-
rissaunera erKungilaK. ministeriep
„aperKut puiungilå", sårdlo taima o-
KautigineKartoK, kisiåne København-
ime ajornakusortinguatsiarpåt påsi-
savdlugo radiokut nålaorniarnermut
akornutit tamåko KanoK måne isuma-
Kartut. tamånalo agssuarininagagssau-
gunångilaK nangmineK radiomingne
statsradiofonip autdlakåtitsissarfé
mardluk tamaisa pissorpalungnit a-
kornusersugåunguarnatik tusarnårsi-
naungmatigik amalo nunat avdlat ar-
dlagdlit autdlakåtitsissarfé pissorpa-
lugtorsiungingaj agdlutik nålaorsi-
napvdlugit. taimailivdlune aperKut —
Kalåtdlit-nunane ajornartorsiutitut
avdlarpagssuartutdle — pissorpalup
KerKane igsiassutut påsivdluartigineK
ajornarsimavoK.
ministerierne radiokontorip Kalåt-
dlit-nunåne radiomut akornutaussut
angnertumik nalunaerssorsimavai. pi-
ssorpalugtuliutit ingmikortortanut å-
ssigingitsunut arfinilingnut agdlang-
neKarsimåput Kanordlo akiorniame-
Karsinaussut erKartorneKarsimavdlu-
ne, tamånalume ilisimåsavdlugo soru-
name ajungeKaoK. kisiåne erKortumik
isumaKarneK ajornarunångilaK inuit
pissorpalungnik akiuiniartugssat pi-
ssorpalutinut pissutaussut akiomiar-
dlugitdlo atortugssat ilisimarérsinau-
gait — pitsaunerutisagaluardlugulo pi-
ssorpalugtuliutit normulersugauvdlu-
tik sarKumiuneKåinaratik nungusar-
niameKarpata.
Kalåtdlit-nunane radiokut nålaor-
niarnermut akornutit sule måna tikit—
dlugo iluamik nungusarniarneKarsi-
månginerånut ministeriep pissutigi-
niagaisa pingårnerssarait Nångme må-
na autdlakåtitsissutip såkukinera ra-
diortågssavdlo såkortunerujugssussug-
ssaunera. OKautigineKarpoK — erKor-
pordlume — autdlakåtitsissutitågssap
nakuneroKissup pissorpaluit ilarpå-
lugssue akornutaujungnaersikumårai.
taimåitumik autdlartinigsså utaraer-
KårniarneKarpoK, tungånut suliniar-
nigssaK asulinåusangati'kamiko.
Atuagagdliutit ilisimatineKariputaoK
ministerie neriorssomeKarsimassoK
Danmarkime pissorpalungnik akiuiu-
artutitat ilåt åtartorumårå. støjinspek-
tørit tamåko Kulit migssåiniput Dan-
markimilo angalassardlutik — tamar-
mik ingmikut aulajangersimassunik
ornigtagaKardlutik — kisiåne téssa
■ ilarssuat imalunit ilånguat Kalåtdlit-
nunånut atugkiukumaneKarpoK. piler-
ssårutit maligdlugit åipågo upemakut
taimatut sulinigssaK autdlarnisaoK
najugkatdlo tamaisa tikineKarérser-
dlugit ingerdlåneKåsavdlune. igdlo-
Karfit tåssåuput radiokut nålaorniar-
nermingne akornuteKarnerpåt. niu-
vertoruseKarfingne asimioKarfingnilo
radiofyrit åssigissaisalo akornusersui-
nerat kisimiuvoK.
pissorpalugtorsiortoK iliniarsima-
ssok avdlanit ajornåinerussumik pi-
lertornerussumigdlo akornutinik nav-
ssårsinauvoK, nautsorssutigissariaKar-
pordlo ministeriep radio-eltjenestea
aningaussanik pigssarsisassoK akornu-
tit tamåkua ipitinigssånut, pissorpa-
lugtorsiortup navssåve eminaK akor-
nutaujungnaersineKarsinaussarKuv-
dlugit. tikisamine nuånarineKardluar-
tarumårtoK nalunångilaK.
sordlo taineKarérsoK radiortågssaK
atulersinago pissorpalugtut akiornia-
lernigssåt sapingisamik pinavérsåme-
KarpoK — tamånalo tupingnångivig-
poK. radiortågssaK ineriartordlualersi-
mavoK. Kitsigsune ingnåtdlagissiorfig-
ssaK maskineKarfigssardlo ukiamut
inisangatineKarput Nungmilo studieg-
ssaK upernåmut atulersinåusavdlune.
nautsorssutigineKartuarpoK 1958-ime
aprilip 1-iåne atorKårtineKarumårtoK.
tåssa imåipoK maskine autdlartitsi-
ssutitåK atordlugo ukiaro ukiulerpat
pissorpalutit ilait pémiameKarsinau-
lerérumårtut. tamåna avdlarpagssuit-
dlo tungavigalugit ilungersortumik
kajumigsårissutigissariaKarpoK maski-
ne nutåK atomeKalerérumårtoK stu-
diertågssaK iningikaluarpatdlunit. ma-
skinertågssaK studietorKamut atusav-
dlugo akornutigssaKångilaK. studieto-
KaK autdlakåtitanut angnertunut inig-
ssaKangångikaluardlune radioavisi-
mut, oKalugiautinut, atuvfåssinernut,
nipilerssornermut il. il. atorsinaujuar-
poK. taima ukiune amerdlatigissune
radiofoni såkortunerussoK Kinutigi-
ssarérsimavdlugo erKusångilaK aut-
dlakåtitsissut såkukitsoK sule ukiåne-
ra atauseK atorKisavdlugo massalo så-
kortunerssuaK atoriåinångorérsoK. uv-
dlorme atorKårtitsivigssame såt ta-
marmik atautsikut autdlartinigssåt
ilaisa piumanerusagunaraluarpåt —
kisiåne nuname tamarme atorfigssa-
KartitsineK taima angnertutigingmat
tamanik atautsikortitsinigssaK sag-
dliutisavdlugo pingårnerungilaK.
aussaKciOK-åstt!
issiguk — Kinerit avatingnut
umerutsialåriaruk:
tamavingme nipåipoK Kanigtut
— siutitdle manitsiaruk:
ungatingnit nipagtåmeK
tusalernerpat månåkut:
korussårneK — siorpalulårneK
— aussaK serrassoK umatinut!
tauva umatit sågfigigugko
KanoK itorme påsiviuk?
naussut, KåKåluitdlume måko
åssingat takulingiliuk?
ungatåne ama avdla
erssiumersoringiliuk?
aussap tåssauna naussuarartå
— asanerpaussap kinångua!
* -nguaK.