Atuagagdliutit - 05.12.1957, Side 19

Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK..
ima ateJcarpoK:
Carl Husmer
Tapetserer og Dekoratør-
Møbler og Tæpper
ungalitsersuissartOK pmcrsaissartordlo -
peKutil nalerssuitdlo.
Frederiksborgvej 75 København NV
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. m.
orplt mångertut umiarssualiorner-
rne atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdla 11110“
Julen og
dens skikke
Når man i vore dage fejrer jul, er
det fordi, det er Kristi fødselsfest, men
således har det ikke altid været. Hvis
vi går tilbage til før år 1700, var ju-
len tillige en fest for årets begyndelse,
idet man regnede nytår fra første jule-
dag.
Dette hang dels sammen med en kri-
sten opfattelse, der lod hele tidsreg-
ningen rette sig efter Kristi fødsel, og
dels med den oprindelige hedenske
solfest. Denne var tidligere blevet fej-
ret langt ind i januar, når hvermand
kunne se, at dagen tog til.
Kristendommen tilintegjorde ikke
denne hedenske fest, men omdøbte og
omdannede lempeligt det bestående. —
Julen henlagdes nu til den 25. decem-
ber og sloges sammen med Kristi fød-
selsfest. — Men bagved lå stadig en
anden grund til at holde højtid, den
samme, der i sin tid havde fremkaldt
Asadyrkernes jul, nemlig glæden over
det tilbagevendende sollys.
Lysets genkomst har kaldt til fest,
da vore forfædre i den grå oldtid lær-
te at savne og skatte det sollys, der
stundom havde været for stærkt i de-
res tidligere hjemland. Lysets fødsel
i vintermørket blev senere for Asadyr-
kerne den årstid, hvor det faldt natur-
ligt af sig selv at fejre Thors, Frejrs
og Odins sejr over jætterne. Og lysets
kommen til verden blev endelig for de
kristne det dybeste udtryk for Kristi
menneskevorden.
Derfor frembyder julen historisk set
det særsyn, at en fest igennem årtu-
sinder er blevet fejret på samme års-
tid, men af vidt forskellige grunde, og
stadig uden anstød er blevet taget i
arv af en senere tid.
Således er — og navnlig var — julen
fuld af skikke og overleveringer af
tredobbelt udspring. Dels af kristelig
oprindelse, dels stammede fra Asa-
dyrkelsen og dels fra tiden forud for
denne.
Udveksling af gaver, antændelse af
lys, samt tjeneres og herres ligestilling
var fælles for de hedenske nordboere
og de gamle romeres julefester og sa-
turnalier.
Derimod er skikke som juletræet,
gåsesteg som festspise juleaften, og ju-
lenissen først opstået og indført i Dan-
mark i det 18. århundrede, skikke der
står i lidet eller intet forhold til kri-
stendommen.
Dette tyder på, at trangen til fest-
skikke er uforandret, men det er heller
ikke usandsynligt, at disse tilsynela-
dende nye skikke i virkeligheden er
gamle, forlængst glemte, der atter i
lidt ændret form skyder op af folkets
erindring.
Af oprindelige gamle skikke lever
stadig på landet brygningen af jule-
øllet, der tillaves med særlig omhu og
er af en stærkere sort end det daglige.
At dyrene får ekstra foder, hundene
kødben og fuglene et neg eller fo rejst
på en stang står stadig ved magt over-
alt, og man skal ikke ret langt tilbage
i tiden, før man træffer grødfadet med
smørhullet midt i sat ud til nissen. —
Det gjaldt jo om at holde sig gode ven-
ner med ham, ellers kunne han blive
slem til at drille i det nye år. Denne
skik er dog forsvundet — til stor sorg
for kattene.
„Renlighed er en god ting, sagde
kællingen, hun vendte sin særk jule-
aften" — at man går renvasket ind til
julen er nu en selvfølge, men det var
det langt fra i gamle dage. For mange
var julebadet i badstuen den eneste
gang om året, hvor man fik vand på
hele kroppen, og ret tit i årets løb fik
man heller ikke skiftet linned.
Hvem kan i vore dage sige jul, uden
der stiger en mindelse af liflig kage-
duft frem i eens indre. Men selv i
denne tilsyneladende harmløse skik at
bage julekager stikker hedenskaben
hovedet frem og nikker genkendende
til de uskyldige kagemænd og sukker-
grise. Disse er nemlig en mindelse om
Thor, hans bukke og Frejrs galt. For-
bindelsen mellem disse og julen er nu
glemt — men skikkelserne lever.
Ved betragtning af hele skikken med
julekager får man et levende indtryk
af, hvor lidet et spand af tusind år har
at sige i forhold som disse. For de nor-
diske vikinger, der drog i leding til
England, var skikken gammel og vel-
kendt, og benævnelsen yule-cake hol-
der sig den dag i dag i folkemunde i
de egne, som de erobrede, skønt jul på
engelsk ellers hedder christmas.
Det traditionelle julemåltid „risen-
grød og gåsesteg" har vundet indpas
næsten overalt i Danmark på bekost-
ning af den gamle skik med at spise
enten tørret fisk og sødgrød eller skin-
ke med grønlangkål og grød. Grøden
er altså bibeholdt, og ligeledes den
gamle skik med at putte en mandel i
den og uddele mandelgave.
Julelysene spillede i gamle dage en
langt større rolle end nu. Ved jule-
lys forstod man de lye, der var anbragt
på bordet, mindst to men ofte flere.
Almindeligvis var det at betragte to
bestemte lys som.de egentlige julelys
og til dem at knytte særegen overtro.
HEBM. KRUGER - ETABL. 1SS2
sukulUgssaK 1805-imitdle tusåmane-
KarivigsoK
Nå, det galde, sikke,heden... ““
VØLUND DIESEL
Vølund diesel er en langsomtgående 4-takts enkeltvlr-
kende motor, som fremstilles I alle størrelser Ira 150-
1000 hk med og uden turbo-charge. - Motoren leveres
bide som hovedmotor og hjælpemotor. Som marine-
hovcdmotor fremstilles den I 3 forskellige typer:
Type DM med regulerbare skrueblade
Type D R med fast skrue og reversgear
Type DO med last skrue og direkte omstyrbar motor
„VØLUND DIESEL —
ingerdlavdluåsagpat"
AKTIESELSKABET „V O L U N D“
22