Atuagagdliutit - 24.12.1957, Síða 2

OKalugfiup pårdliane
jutdlime OKalugtnaK
jutdleralugtualerpoK, oKalugtuaK taima autdlar-
nerpoK. imalunit jutdlilerneranik oKalugtuat taima
autdlartikajugtarput.
inuit igdloKarfingme angatdlåput tamarmik tua-
viuteKarpalugput, ilaitdlo orpiliagssanik Danmark-
imit tikitunik nagsaKartarput. issigkame nunalo ta-
marme apisimavdlune anordlerdlunilo tujorminara-
luarpoK, inuitdle Kimassut malugisimångitsutut i-
påt.
taima igdloKarfingmiut peKuertitdlugit igdlungua-
me mardlungnik igalånartume angut inusugtoK ki-
serdlioKissoK isersimavoK sordlulo ilamisut sumik
pissugssamik ilimasuteKarpalungivigdlune. aitså-
ngungmat nerisimagunarame atortue kissarssutåta
saniane nerriviussångup Kåniput. téssa inusugtoK
Juånse måna 23-nik ukioKartoK. Kitornatuauvdlune
peroriartorsimavoK aitsåtdle 20 ukiuminik angugai
angajorKåve nåpåussuaKartitdlugo toKusimåput. —
Juånse taimanernit kiserdliulerpoK. nangmineK pu-
jortulérånguaKarpoK. tassanilunit kiserdliordlune a-
ngalassarpoK. inutigssaminik amigauteKångitdlui-
narpoK, ilame kisimikame sivnilingnik peKarpoK.
måna tårsilernerane igdlumine kiserdluinarmipoK,
KaKutiguinarme isertoKartarame Kanigissarpiaminik
erKardleKånginame, inusugtuarångorsimagaluarpoK
KimassoK timerssornermik soKutigissalik. sulile a-
ngajorKåne ajungitsut avdlauvdluinartungorpoK. so-
KutigigtaitsungorpoK nålagiésaerdluinardlune inu-
sugtunutdlo peKatigingnut ilauvférutdluinardlune.
sungivfingmine igdlumine isersimarussångikune
avKusnerme angalaortarpoK. åjunale nunaKatime
akornåne xanoK ilioriarneK ajornartua, inusugtuga-
me imigagssartomiartungitdluinartoK, „aserorsåru-
titdlo igdlutéinut" (imerniarfingnut) isingisåinartoK.
taimailivdlune inulerpoK nunaKatime akornåne i-
nugtut siléinaussutut itoK ajoKusersuiniéngilaK ig-
dluatigutdle KanoK atorfigssaKardlune naluvdlugo.
angajorKaisa ingangmik arnåta „erninguane" o-
KaorKigsårniartaraluarpå, Kavsérpagssuamigdlo Kt-
nuvigissaraluardlugo nålagiartarKuvdlugo. akinar-
tarpordle: „nålagiartaraluarama mingnerpåmigdlu-
nit iluaKutigssarsisimånginama susångilanga nåla-
giaruma". OKausé tåuko arnåta aneringåramigit o-
Karnerdlunit sapilerdlune Kuvdlé uluaisigut kugina-
lerput erneranutdle méngertumik umatilingmut i-
merterutaunatik matup matorulornermånik kingu-
neKarput. anånap Kitornatuaminik asangåraluagka-
minik Kimagtilernermine OKausé Kardluine nukig-
dlaertune isuvssungnerinartut nipeKartut ukuput:
„erningua, GuteKarmat puiungisåinaruk". arne ili-
ssaulermat umatå aKilissutut iligaluarpoK, tåsså-
ngåinardle ånilårnermit umitsautigissaminik tikine-
KarpoK. arnåta igdlerfiata KånipoK naussortånguaK
inuvdluarKussutitut tunissutå. tauva nivautaK tigu-
vå naussortångua siorKanik matugasuarumavdlugo.
måna sagdloKitautitut issigilerpå sordlulunit avdlat
tamarmik issigigåne sagdloKitausimassutut. nivau-
tardle nakåvå nukeKångitdluinarame. misigaoK ni-
korfanerdlunit sapingajagdlune ingminutdlo akitsu-
galerujugssuartut issigalune. avdlanit tamanit ki-
ngugdlerpåvdlune iliveKarfik Kimagpå. Kuvdlilingi-
laK inuninile imaKångitsutut sorpajuvinaussutut-
dlo misigisimavdlugo. inuneratale avdlångutigingilå.
téssa taimanile igdlumine kiserdliorneK autdlarti-
på. sordlule maKaissinerdlunit umatåne inigssarsi-
sinåungitsoK. angajoKåme ilissainerisa kingorna o-
KalugfeKarmat erKainerdlunit ajulerpå, sianerpalug-
toK tusartarpå nipitutdle soKutéungitsutut nipeKar-
titarpå. taimåituardlune ukiut ardlagdlit inuvoK “ti-
miusséinaK" isumaliutigssarpå. radione angmartar-
på pisimassutdlo tusarnårtardlugit. kisiåne oKalu-
giautit autdlartitutdlo Kingune euitarå matuvdlugu-
lo. ingminut nåmaginera avdlanitdlo isumagssarsisi-
taorusunginera ajugauvfigineKarsinåungitsutut ipoK.
autdlarsimatitdlune tikikångame igdlune torer-
sarsimassoK narKalo assagsimassoK siumortuåinar-
på. siunersiuingisåinarpoK kia ikiortarsimaneråne.
KungujuinartarpoK, piumassamingnik pisangmata.
erKarsautiminilunit ingminut ikiuissoK Kujaniar-
figineK ajorpå. Eva kisiat erKaissaraluarpå, igdlumi-
nut Kaningnerussume igdloKartut Pitékut paniat.
sorme taimailiortåsava? Evame peKatigingnianut ar-
nanut ilaussussoK nalungilå, Kavsitigutdlo tåuko i-
kiorteKångitsunik ikiuissarput. sok ikiortarsimaner-
på, nagdlingnångilaK nagdligineKarnigssanilo piu-
massaringilå. tåssa Juånse taimaiginarpoK.
oKalugtuavdlo autdlarterKårneratut igdluine kisi-
mipoK. sila tarrajugsilerérpoK uvdlukitdleKingmat.
uvdlunit avdlanit erKarsåumigut erKigsisimångit-
dluinardlune misigilerpoK. nikuikune igalåt såne Ke-
KaleraraoK kingumutdlo ingerKigtardlune. måna nu-
naKatine tamarmik jutdligssamut piarérsardlutigdlo
nuånårtut nalungilai aitsåt kiserdliornermik toncig-
sisimanångitsumik misigissaKalerpoK. tauva igalåt
såne igsialerpoK, takordlulerdlugitdlo angajorKåne
ilagalugit mérautitdlune jutdlisiortarnine. takordlu-
lerpå orpiliånguaK nerriviup KånitoK nangminerdlo
angajorKåne ilagalugit kåvitdlugo „KåumarpoK nu-
na“ tugsiutigalugo. versitdlo åipå siutaine nipeKaler-
sordlusoK: „avKUt Kilangmut — nalunaerungnaer-
poK -— mérKåtaoK nalungilåt11. tåssame taimane, er-
KarsalerpoK. taimane inardlune „atåtarpoK" atuar-
taratdlaramiuk. ila Kangalime tauva Kinusimava. tå-
ssaKame Gutip soKutigisavå igdluminutdlunit ise-
rumångitsoK. mana jutdlilersoK nalussutitdlunit ipå
sumininguamigdlo piarérsauteKångitdluinardlune.
erKarsautine soKutigiungnaerniaraluarpai kisiåne
sordlo iluane nipe tutsiutartoK: jutdlilerpoK. tåssa
erKigsisimajungnaivigpoK. nikuikamilo anåname a-
mussariauta sanianut ingipoK sordlulunit igdlersor-
tigssarsiornialersoK.
taimailissordlo Kerårpaluk tutsiupoK iserterpalu-
lerdlunilo. matua
magperpoK Evalo i-
serdlune. „kutå Ju-
ånse“, Eva Kungu-
julavdlune oKarpoK,
„tåuna ilimagina-
go.“
„Eva“? Juånse u-
ivssumivdlune OKåi-
narpoK aperiumar-
palugdlugulo issiga-
lugo.
„jutdlilermat su-
liagssaKåsagavit or-
nigpavkit uvavtine
ineriarama," Eva o-
KarpoK, ingerKuneKånginamilunit ingingilaK. —
„ila uvanga. arrå inginiaratdlait", Juånse OKarpoK,
„Eva ivdlinuna agssåussutaringma?“
„åp,“ Eva igtukulugtutut akivoK.
„sok taimailiortarpinga?" Juånse aperivoK.
„nagdligigavkit kiserdlioKigavit igdlulo tujormi-
nartoK inuvfigisavdlugo nuåningingmat,“ Eva ilu-
ngersorpalugtumik oKalugpoK.
Juånse akingilaK. Evavdle oKausia, nagdligigavkit
ånernartungordlune umatånut tugpoK.
„Juånse ajuatdlagtiniångilavkit, ingangmik måna
jutdlilermat perKugungma ikiutsiarsinauvagit," Eva
perKusileKerpalugdlune OKalugpoK.
„Eva, sornguna nagdligigingma?" Juånse naka-
ngavdlune aperivoK.
„kiserdliordluinaravit, avdlatdlo tamarmik nuå-
nårneréne nuånånginguatsiaKigavit", Eva akivoK,
„åma, åma .....“ OKarKingilaK.
„Eva, suna åma?“ Juånse nipikitsumik aperivoK.
„ila, imåito... Eva nipangerpoK, eminardle sa-
pitdlissutut nangitdlune: „oKalugfingmut tåkutingi-
såinaravit. isumaliutigilersimavaralo imaKa åma
jutdlimilunit tåkutisångitsutit. Juånse erKaimania-
ruk „timiussåinaK inup inutigssaringilå."
OKartoKångimersorput. tauva Juånse oKalulerpoK:
„isingitsiartutit Kanga jutdlisiortarnera erKarsauti-
gilerpara.“ nipangerpoK, nipikitsumgdlo nangitdlu-
ne: „kisiånime taima sivisutigissumik OKalugfingmut
isersimånginama kångusugpunga inuit KanoK isu-
maliusåpat?“
„inuit pinagit Gutile pivdlugo!" Eva OKarpoK,
„Gutip utarKissarpåtigut igdluminut isernigssavtine
Kitornarigamisigut."
„Eva KujanaK, åp, taimailiusaunga.“ Juånse na-
ngåjungnaersutut OKarpoK nikuitdlunilo. „mana jut-
dlimut piarérsautigssamininguavnik pisiniåsaunga,
tåssame nanerutinguaKångilangalunit."
aningmat Evap nuånårdlune igdlo suliarå, inera-
milo sule isingitsoK anivoK. sila tårserérpoK, atdla-
lersimagamilo uvdloriarpagssuaKarpoK sordlo sule
angnerussumik jutdlilerpalålivigdlune.
(Kup. 31-me nangisaoK)
1-------------------------------
For.side.billedH er et
træsnit af
JOHANNES LARSEN
IfERTEMINDE
Digtet er skrevet af
PAVIA PEDERSEN
Ki'ipernerup sujug-
dliup åssiliartå
Johannes Larsenip
Kissungmut Kipe-
rugarå
Pavia Petersenip
taigdliå
_______________i
Der var en gang en ko-
mité, der skulle arrangere
en fest for en berømt
mand, som man gerne vil-
le hædre. Der var et væld
af forskellige ting at ord-
ne, og der blev sørget for
selv de mindste detaljer.
Kun een — ret væsentig
— ting havde man glemt.
På festaftenen var man
lidt forundret, da der var
gået nogle minutter, og
hædersgæsten ikke var
kommet — men berømte
mænd måtte jo have lov
at være lidt upræcise. —
Forundringen steg som
minutterne gik, indtil man
blev klar over, at der var
forekommet et af de til-
fælde, hvor alle mener, at
en af de andre har taget
sig af det, der skulle gø-
res. Man havde husket alt
indtil de mindste detajler,
kun een mangel var der:
Man havde ikke fået invi-
teret hædersgæsten.
Utroligt, tænker De. —
Jeg ved heller ikke, om
historien virkelig er pas-
seret, eller om den er dig-
tet. Men jeg fortæller den
igen her i AG som en må-
ske noget uortodoks jule-
historie for at minde om
noget andet, der er lige så
utroligt: at det også sker
for os, at vi glemmer hæ-
dersgæsten, eller at han i
alt fald bliver skudt i
baggrunden. Det sker og-
så hos os, at man holder
fødselsdag — Jesu fød-
selsdag — uden at lade
ham, vi holder fødselsda-
gen for, komme til at
præge hele festen.Det kan
ske også for os, at vi hu-
sker alt indtil de mindste
detaljer i juleforberedel-
serne, at vi huskede nød-
der og mandler og stål-
tråd og ler og glanspapir
og lyseholdere, men at vi
glemte at invitere hæ-
dersgæsten, at vi glemte
ham, vi holder denne fød-
selsdagsfest for.
Må jeg nu sige Dem een
ting til — den vigtigste.
Det kan være, De glemte
ham, vi holder fødsels-
dagsfest for, glemte at in-
vitere hædersgæsten. Men
det er sikkert, at han har
ikke glemt Dem. Det er
julens hemmelighed, at
han holdt sådan af os, at
han forlod al sin herlig-
hed hos Gud og blev en
af os, at han virkelig kom
til os og levede iblandt os,
som er glemsomme, os
som ofte kan udrette så
meget og dog glemme det
væsentlige.
Han har ikke glemt
Dem, og der er endnu
mulighed for at invitere
hædersgæsten, at finde
stilhed til at sige det med
sine kejtede og ubehjælp-
somme ord — og hvad
bryder han sig om, at de
er ubehjælpsomme, han
hører ikke ordene, men
det, som De i Deres hjerte
vil ham med de ord —
eller sige det med „Fader-
vors gammelkendte ord,
som pludselig kan blive
nye og fyldt af liv, eller
sige det med salmens
enkle og indholdstunge
ord:
Kom Jesus — vær vor
hyttegæst
hold selv i os din jule-
fest.
H. BALLE
Julens hædersgæst
2