Atuagagdliutit - 24.12.1957, Blaðsíða 15

rfSgsgMSfC
supS#
HUMrutigisigo!
nuånåmermlk Elmissfimermlgdlo avatanger-
aeKarslmassarpoK I nangmlnca stiputaussar-
talemiarlt —ajornångllaal stiputausaa* imå-
□galassumik nipigigsoa plslarlniaruk — pl-
nigsså ajornakusAruteiiångilaK! nanoK itunig-
dlunlt peitarpugut, miklssnt angisdtdlo, nu-
tåt atomikutdlo. katalogerput akesångltsu-
tnik pisinaussat agdlagflgaluta plnlamlarukl
MUSIKHUSET

Frederiksborggade 7,
København K.
Model 1957
MINERVA 572 K
- kvaliteten ligger
langt over prisen
#__________, MINERVA 572 er
en ægte LL. Trods
sin populære pris
har den bl. a. 7
rørfunktioner, ind-
bygget FM-anten-
ne, 5 bølgeomrader,
2 ferritantenner og
10.000 gauss højtta-
ler. — Det er kort
sagt en modtager,
De kan være stolt
• af at ejel
- en smukkere form
en skønnere tone ..!
— iluseringneK
nipigingneK - -!
Minerva 572 radiot LL pitsauvdluartut
llagåt. nauk akisorujugssuångikaluar-
d I une arfineK-mardlungnik røreaarpoK,
karsertame iluatigut FM-antenneKardlune.
tatdlimanik avdlångortantilingmik n&-
laorfigssartaKardlune mårdlungnigdlo
ferritantenneaardliine kisalo pitsagsauar-
tnik højttaiereKardlune. aitsåme tåasa
radiotslalakJ
— sdrdlume akisuneråsagaluaK
A/S LINNET & LAURSEN,
KØBENHAVN
Det store varehus er næsten ikke
til at kende igen. Man har digtet et
eventyr midt i den ikke alt for poe-
tiske storstad. Den gamle legende om
slaraffenland er blevet levendegjort i
lys og farver. Hvem kan gå forbi den
gransmykkede facade, hvor nisser og
andre hyggelige sagnfigurer rider ran-
ke på de lange guirlander og har så
travlt med at fortælle om julens snar-
lige komme. Man må standse og kigge
på dette dejlige trylleri, skønt man
faktisk slet ikke har tid til det. Sving-
dørene snurrer rundt og rundt som
små karruseller, der også vil være
med i legen. „Kom inden for, kom dog
inden for!“ synger de med deres blan-
ke metalhængsler. „Kom ind og glæd
dig over stadsen"!
Og inde i varehusets kæmpehal lig-
ger slaraffenland udbredt, paradisag-
tigt skønt og gavmildt, så langt øjet
rækker. Et storslået panorama, der
nok kan sætte barnefantasien i bevæ-
gelse og få de voksne iagttagere til at
huske på, at det i grunden ikke er så
forskrækkelig længe siden, de selv var
børn. Stegte duer flyver gennem luf-
een i den farvestrålende papmache-
verden akkurat som i det rigtige sla-
raffenland. Julemanden kaster med
passende mellemrum en håndfuld
gulddukater ud mellem børnene, og
hver dukat er en lækker chokoladebid,
når blot man fjerner det gyldne sta-
niolsvøb. Det hænder også, at jule-
manden spiller et par muntre melodi-
er på sin harmoniko. Han må jo hele
tiden foretage sig noget, som hans små
gæster kan samles om og falde i beun-
dring over ... det hører nu engang med
til hans bestilling.
Julemanden er den ukronede konge
i slaraffenland. Han bærer sit ansvar
med majestætisk rejsning, for han
ved, at det gælder om at gøre en god
figur og ikke lade sig mærke med
træthed og private grublerier. Han er
regent i en fantasistat, der ligger så
uendelig langt borte fra virkeligheden,
overflodens rige, et vidunderligt land,
hvor man ødsler med smil og legende
let kan komme i besiddelse af alt det,
man ønsker sig. Han smiler til børne-
skaren, der flokkes om ham, og han
læser i deres øjne en tro og en tillid,
som ikke må skuffes. Tålmodigt prø-
ver han at besvare hvert eneste
spørgsmål, der stilles ham af alle disse
videbegærlige børn. Slaraffenlands
konge træller for sine små undersåt-
ter, så sveden driver af ham.
Det store varehus har kun grund til
at være tilfreds med julemanden. Han
er en pålidelig gammel gubbe, der
røgter sit hverv med legendarisk nid-
kærhed. Børnene er glade for ham, de
hager sig fast i hans røde kappe og be-
tror ham deres lønligste ønsker. Jo, ju-
lemandens gæstespil er årets festligste
begivenhed, der lokker børnene til og
får forældrene til at følge med.
Som en smilende og favnende bør-
neven traver julemanden rundt i sla-
raffenland og peger på alt, hvad der
er værd at lægge mærke til. Han ejer
jo hele dette eventyrrige, og desuden
har han en dagløn på tredive kroner,
men den taler han aldrig om i ar-
bejdstiden. Han kunne godt fortælle
børnene en mærkelig historie om en
lidt havareret fyr, som bare een må-
ned om året kan få lov til at være ju-
lemand og ellers ikke har stort andet
at leve af end et sommerjob som bil-
letsælger ved en luftgynge med højt-
flyvende tendenser. Men den historie
er der altfor megen hverdag i, så den
ligger gemt på bunden af hans gave-
sæk.
Julemanden kunne også fortælle de
eventyrglade børn i slaraffenland, at
han selv har en lille pige. Hun hedder
Anne Marie og er lige fyldt fire år.
Der er det sære ved Anne Marie, at
hun slet ikke kender sin rigtige far,
for han rejste fra hende, skønt han
sommetider kan længes så ubarm-
hjertigt efter hende. Nu har Anne Ma-
rie en anden far, en af den mere støtte
og solide slags, og ham er hun sikkert
bedre tjent med. Men julemanden vil
ikke delagtiggøre børnene i denne grå
historie. I stedet for digter han et
eventyr til dem. Det handler om den
yndige prinsesse Anne Marie. Hver
dag leger hun sammen med sin far,
kongen, i slottets park, der er så stor,
at ingen med bestemthed han sige,
hvor den egentlig begynder, og hvor
den holder op. Midt i parken står en
luftgynge af det pureste guld, som
kongen har ladet bygge til den lille
prinsesse.
I slaraffenland kan alting ske, selv
det mest eventyrlige. Nogle få dage
Julenovelle af Henry Dahl
Kongen

af Slaraffenland
før jul blinker svingdøren polisk med
sine ruder til julemanden og lukker
Gudrun og et lille lyslokket pigebarn
ind til ham. Gudrun er den kvinde,
som han har været gift med, og barnet
ved hendes hånd — uvilkårligt træk-
ker han sig et par skridt tilbage og sø-
ger at gemme sig bag en af de brede
piller — ja, barnet må være Anne Ma-
rie. Folk larmer og ler omkring ham.
Man spøger og morer sig storartet i
dette gavmilde eventyrrige, som er i
stand til at opfylde alle ønsker. Kun
han alene ved, at der er eet ønske, som
trylleringen aldrig vil kunne omslutte
og virkeliggøre, julemandens eget,
private ønske -— så langt rækker hans
magt ikke.
Det nytter ikke, at julemanden prø-
ver at gemme sig for Anne Marie. Hun
har allerede opdaget ham. Nu går den
lille prinsesse lige hen til kongen af
slaraffenland. Julens søde forventning
og uskyldige glæde står afspejlet i
hendes ansigt. — Se mor, der er jule-
manden! jubler hun og trækker utål-
modigt i moderens hånd. — Nej, hvor
er han pæn! Det passer slet ikke, hvad
far siger, at han ligner den store Ba-
stian!
— Ja, der har vi julemanden, nikker
hendes mor. Den gode, kære julemand,
som mor har fortalt dig så ofte om. Du
må vist gerne sige rigtig goddag til
ham.
Julemanden tager handsken af og
rækker barnet sin hånd. Han behøver
ikke at være bange for, at Gudrun
skal kende ham. Den røde kappe, pa-
rykken og det lange patriarkskæg vil
ikke et sekund få hende til at tænke
på den mand, som hun husker fra sit
første ægteskab. — Hvad hedder du,
min lille ven? spørger han med en
stemme, der er lidt famlende og ru-
sten, men det skal en julemands røst
måske netop være.
— Jeg hedder Anne Marie, svarer
hun smilende. Men min far kalder mig
altid Misse.
— Jeg vil hellere sige Anne Marie —
det lyder meget kønnere, erklærer ju-
lemanden, for det navn har han jo selv
givet hende. — Kom, min ven, nu skal
vi to se på julegaver! Hvis der er no-
noget her i slaraffenland, som du bli-
ver rigtig begejstret for, så sig det
bare til mig. Jeg vil gerne give dig en
gave, for jeg tror, at du er en god og
sød lille pige.
— Ih, den dukke der, den er vel nok
dejlig! udbryder Anne Marie og pe-
ger på en stor og temmelig kostbar
dukke, der hænger i et højrødt silke-
bånd lige foran dem med udbredte
arme.
— Så skal du sandelg også have den!
siger julemanden, løser båndet og ræk-
ker hende dukken. Værs’go, lille Anne
Marie, det er min julegave til dig!
— Na-ej, må jeg virkelig beholde
den, siger hun og knuger henrykt duk-
ken ind til sig. Må jeg tage den med
hjem og lege med den?
— Nej, det kan da ikke være Deres
mening, indvender Anne Maries mor,
sådan en dukke må jo koste en skræk-
kelig mængde penge.
— Jeg har fuldmagt til på forretnin-
gens vegne at give et af børnene her-
inde en gave hver dag, forklarede ju-
lemanden hende. Og i dag har Deres
lille pige altså været den heldige.
Han vender sig skyndsomt om til ek-
(Fortsættes side 30).
16