Atuagagdliutit - 09.10.1958, Side 1

ukiut 98-iat
oktoberip 9-at 1958
nr. 21
Grønlands østkyst i søgelyset
Kalåtdlit-nunåtatunua sangmineKarnerulerpoK
LANDSHØVDINGEN:
ukiut piarérsarfit
sivisunerussut
aussaK nagguveKativta Canadamit
tikerårnerat Kalåtdlit-nunåta kitåne
tamarme soKutigineKartorujugssuvoK,
kigsautigineKartordlo tåssa Davids-
strædip igdlua’tungåmiut atåssuteKar-
nerulernigssåt. sorunalume nunaita-
tivta Thulemiut Tunumiutdlo atåssu-
teKarfiginerulernigssait sule såkortu-
nerulersimavoK, landshøvdingivdlo,
landsrådimut ilaussortap Peter Niel-
senip angalaKataussutdlo avdlat Tu-
numut angalanerat naggaserneitarKå-
mersoK Kalåtdlit-nunåne tamarme
plsångatigineicardlune maligtarineKar-
simavoK.
silardlungnera pissutigalugo anga-
lanigssap åricigssuneKarsimanera ma-
ligdlugo angalaneK ingerdlåneKarsi-
mångikaluarpoK, angalanerdle mau-
ngåinångitdluinarsimavoK. angussat
sarKumeralerumårput takusimassat
kingorna erKarsautigineKartalerpata
atåssuteKalersimanerdlo agdlineKå-
(Kup. king. nangisaoK).
LANDSLÆGEN:
Østkysten er ikke
blevet glemt
Det indtryk man under et 8 dages
ophold kan få af sundhedstilstanden
blandt beboerne i Angmagssalik di-
strikt må nødvendigvis blive noget
overfladisk. Sammenholdt med indbe-
retninger fra sundhedsvæsenets med-
arbejdere på stedet, er der dog visse
træk, som skiller sig ud.
For det første lungetuberkulosens
udbredelse. På grundlag af tidligere
iagttagelser og sammenligning med
forholdene på vestkysten havde man
skønnet over, hvor mange behand-
lingskrævende tilfælde, der måtte
forventes i Angmagssalik distrikt. Da
det ikke var muligt at lade „Misig-
ssut“ besejle distriktet, sendte man i
denne sommer Dronning Ingrids Sa-
natormm’s tidligere medarbejder, dr.
med. Peder Helms dertil for at gøre
status. Til almindelig forundring viste
det sig, at der var betydeligt mindre
tuberkulose, end man havde ventet og
mindre end svarende til forholdene på
(Fortsættes side 23).
GTO-MANDEN:
Boligforholdene
i Angmagssalik
distrikt
Gennem flere år er det fra forskellig
side blevet fremhævet, at boligforhol-
dene for den indfødte del af befolk-
ningen på Grønlands østkyst var rin-
gere end vestkystens, og at en gen-
nemgribende sanering tiltrængtes.
Klart og grundigt er denne tingenes
tilstand belyst i en rapport udarbej-
det i 1957 af daværende distriktslæge
(Fortsættes side 11)
LANDSHØVDINGEN:
Sommerens eskimobesøg fra Cana-
da vakte stor interesse overalt på
Grønlands vestkyst og ønsket om en
nær kontakt med folkene på den an-
den side af Davisstrædet er udtalt.
Men naturligvis er spørgsmålet om
øget forbindelse med landsmænd i
Thule og på Grønlands østkyst et end-
Vågne folk!
I forbindelse med tanken om en
nærmere tilknytning mellem Øst-
og Vestkysten,
udtaler lands-
rådsmedlem
Peter Nielsen:
— Jeg tror,
at folk på øst-
kysten, der er
så vågne og
fremadstræ-
bende, må an-
ses for at være
modne nok til
drages ind i det
politiske liv
på vestkysten.
Men der skal
selvfølgelig gå nogle år, hvor man
skal samle erfaringer på dette om-
råde, før en hel tilknytning kan
finde sted.
tunumiut ajukunå-
ngitdlat!
Tunup Kitåtalo nålagkersuinikut
ataKatigingnerussariaKameranik
encarsåumut tungatitdlugo, lands-
rådimut ilausortaK Peter Nielsen,
Tunumérérdlune tikinermigut o-
KauseKarpoK:
— isumaKarpunga inuit taimå-
nak eKérsimårtigissut ajukunångit-
dluinartut Kitåne nålagkersuine-
rup tungåtigut pissutsinut iserti-
savdlugit. kisiåne soruname tama-
tuma påsivdluarnigssånut ukiunik
ardlalialunguanik imaKa piarér-
sarfigssaKartariaKåsaput.
nu stærkere ønske, og den rejse til
østkysten som landshøvdingen, lands-
rådsmedlem Peter Nielsen og andre
netop har afsluttet, har derfor været
fulgt med spænding i Grønland.
Vejret forhindrede, at turen forløb
efter de forud lagte planer, men rej-
(Fortsættes på bagsiden).
Tillempningsperiode mest praktisk
Hvor langt skal vi ned i skidtet?
Kommentar til spiritassituationen
Man har bedt mig om
endnu engang at udtale_
min mening om spiritus-
problemet i Grønland.
Det har jeg gjort flere
gange i den senere tid,
så det har for de fleste
vel ikke længere nyhe-
dens interesse.
Efter at rationeringen
blev ophævet i Vest-
grønland, steg forbruget
de fleste steder kolos-
salt. Man regnede med,
at det hurtigt ville falde
igen, når „frihedsfestlig-
hederne“ var overstået.
Det er ikke sket, i hvert
fald ikke i tilstrækkelig
grad. — Jeg har derfor
tilladt mig at foreslå, at
man genindfører ratio-
neringen, idet forudsæt-
ningerne for dens ophæ-
velse synes bristede.
Blot for en ordens skyld
Al PREBEN SMITH |
skal det bemærkes, at
en ny rationering natur-
ligvis måtte være gan-
ske ens for alle.
Mine udtalelser har
tsom ventet fremkaldt
protester fra dem, som i
sin tid var med til at slå
tappen af tønden. Det
hævdes, at der ikke
drikkes mere i Grønland
end i Danmark. Dertil
er vel kun at sige, at det
slet ikke er det, det
drejer sig om. Det drej-
er sig nemlig simpelt
hen om virkningerne af
spiritusforbruget. Og in-
gen, der kender noget til
det, tør vel benægte, at
disse virkninger nu har
antaget et sådant om-
fang her i landet, at det
er på tide, at der bliver
gjort noget ved det.
Justitsmyndighederne
udtaler, at kriminalite-
ten er stigende. Pressen
beretter daglig om for-
brydelser — ofte af den
mest modbydelige og
frastødende art — der er
begået af berusede per-
soner. Grov vold, mord
og livsfarlige overfald
på sagesløse personer og
ægtefæller, hører snart
til dagens orden. Sek-
suelt misbrug af børn
forekommer efterhån-
den så hyppigt, at det
ikke mere synes at gøre
det indtryk, det burde
gøre. Tallene for go-
norrhoetilfælde ligger
flere hundrede gange
højere end i Danmark,
og har visse steder nået
så astronomiske højder,
at problemet er ved at
tage magten fra os. An-
tallet af uægteskabelige
børn ligger 4—5 gange
højere end i Danmark
og skaber uoverskuelige
sociale problemer. — En
væsentlig del af læger-
nes tid går med at lappe
sammen på havarerede
spritkandidater. Døde-
ligt forløbende ulykkes-
tilfælde er ca. 6 gange
Fortsættes side 11