Atuagagdliutit - 09.10.1958, Side 3

I næste måned regner man med, at
Godthåbs nye smukke forsamlings-
hus vil blive taget i brug. Vi vil ger-
ne udtrykke håbet om, at talerstolen i
husets forsamlingssal vil blive brugt
effektivt og også ønske, at alle andre
talerstole i dette land, — lokalblade-
ne, radioen og A/G inklusive vil blive
brugt nu og i den kommende tid i end-
nu højere grad, end det hidtil har væ-
ret tilfældet, til at viderebringe væ-
sentlige synspunkter, til at tale ud,
som forsøgt i det følgende:
☆
Mange, der i Grønland følger udvik-
lingen her har i det sidste halve år
haft fornemmelsen af, at der er en
tendens til en vis øgelse af misfor-
ståelserne, til en vis irritation, bitter-
hed og træthed.
En tendens til at lade kritikken og
kværulanterierne skygge for erken-
delsen af fremskridt og positive resul-
tater. En tendens til at glemme op-
nåede fordele, arbejdsindsats, investe-
ringer etc. og alt for ensidigt hæfte
sig ved ting, som man med rette eller
urette er utilfreds med.
Man bør i Grønland være varsom
med at lade en sådan udvikling kom-
me i skred.
☆
Vi har gang på gang i dette blad un-
derstreget, at landsdelen Grønland
som del i riget har ret til og krav på
ydelser af økonomisk og arbejdsmæs-
sig art i disse genopbygningsår og på
tålmodighed. Vi har sagt, at grønland-
ske landsmænd ikke ved at få hjælp
fra resten af riget i opbygningstiden
samler en taknemlighedsgæld sam-
men, så sandt som det er et samfunds
pligt at bidrage til, at velstand frem-
mes overalt inden for rigets grænser.
Ingen spørger, om Nørrejylland og
Vestjylland har grund til speciel tak-
nemlighed, hvis disse erhvervsmæssigt
„tilbagestående" landsdele i de kom-
mende år får en håndsrækning på den
ene eller anden måde. Ingen har hel-
ler ret til at kræve speciel taknemlig-
hed af Grønlands befolkning for op-
bygningsindsatsen i disse år!
☆
Men alle parter bør kunne forvente
samarbejdsvilje, åbenhed og positivitet
i disse års dansk-grønlandske arbejde.
Den nye grundlov gjorde Grønland til
en forpligtelse for det danske rige og
lagde opbygningsopgaven i Grønland
hen til grønlændere og danskere i fæl-
lesskab. Fællesskabsfølelsen er en for-
udsætning for, at opgaven kan blive
løst. En dansk svigten i Grønland ville
være en falliterklæring for Danmark
—Grønland, — en grønlandsk kokke-
teren med tanken om at undvære god
og helhjertet dansk indsats i Grøn-
land vil stride imod det helt ud afgø-
rende dansk-grønlandske fællesskab.
Og den vil være ødelæggende og tåbe-
lig. Ødelæggende, fordi de bedste af
danskerne i Grønland vil miste troen
på deres arbejdes værdi, og tåbelig
fordi tanken om et Grønland uden
danske læger, danske lærere, danske
teknikere o.s.v. er tåbelig. Grønland er
som enhver anden landsdel interesse-
ret i, at landets udvikling fremmes ved
indsats af de bedst kvalificerede.
Grønland har i de sidste år på mange
poster fået sat yngre danskere, der
møder med en indstilling, som ingen
kan sige noget på! Det er ikke i Grøn-
lands, ikke i befolkningens, ikke i
samarbejdets interesse, hvis sådanne
mennesker vender tilbage fra deres
arbejde i Grønland med følelsen af, at
deres arbejde blev forkastet, ikke på
grund af arbejdets kvalitet, men på
grund af, at de tilfældigvis var født et
andet sted inden for rigets grænser
end i Grønland.
Noget sådant ville ikke være vær-
digt. Racefordom er en skamplet, lige-
gyldig i hvilken forklædning, den op-
træder og ligegyldig fra hvilken side
den kommer til orde!
Vi har gerne villet sige dette, — for
at det skulle være sagt. Også et lille
blad som dette har forpligtelser, der
ikke kan tilsidesættes. Og A/G føler
sig, som Grønlands eget blad, forplig-
tet til at sige det, der er i Grønlands
og dets befolknings interesse!
☆
Det dansk grønlandske samarbejde
har ført vidt allerede. Tænk på med
hvilken stolthed, man i Grønland er-
farede, hvor langt dette samarbejde
har ført i forhold f. eks. til forholdene
hos stammefrænderne i Canada! Det
er Danmark—Grønland, der kan lære
Canada!
Men samarbejdet støder fortsat på
(Fortsættes side 17)
To kSGppC ^ kigailaKutaussut
I HJULET
*
mardluk
nautsorssutigineKarpoK Kåumåme
tugdlerme Nungme katerssortarfigtåg-
ssaK kussanartOK atulersugssaussoK.
neriutigisavarput katerssortarfingme
onalugtarfigssaK atordluarneKarumår-
toK, kigsautigisavarputdlo nuname
måne isumanik OKautsinigdlo sarKu-
mersitserivfiussut, atuagagssiat åssi-
glngitsut, radio A/G-lume, uvdlune ag-
gersune sujornatigornit angnerussu-
mik atorneKarumårtut isumanik sar-
Kumersiterivfiusavdlutik, sordlume ki-
nguline tamåna misilingneKartoK.
ukiup agfåne kingugdlerme Kalåt-
dlit-nunåne ineriartornermik maligta-
ringnigsimassut ikingeidssut maluger-
najarsimavåt påsinerdluinerit amer-
dli artuinarunartut, namagigtaitdlior-
ijeK nékoringninginerdlo Kasunerdlo
angnertusiartuinarunardlune. sordluna
malungnarsisimassoK suj uariautinik
angussanigdlo malungnautilingnik på-
singningnigssaugaluaK issornartorsiui-
nermik pissutigssaKarpiaranilo må-
kulorussårtuarnermik Kerdlerneica-
riartulersimassoK, iluaiuitigssat angu-
neKarsimassut taimatutdlume suli-
niarneK, aningaussat piorsainermut a-
tugagssångortitarpagssuit puigorne-
Kardlutik, måkule pissutigssaKartumik
pissutigssaKångitsumigdlunit nåma-
gigtaitdliutigissat, igdluinarsiortumik
kisimik sangmineicalersimavdlutik.
taimatut pissuseKaleriartornigssaK
Kalåtdlit-nunåne mianerssutigissaria-
KarpoK.
atuagagssiame måne atausiarata er-
ssericigsartarsimavarput, Kalåtdlit-
nunåt, Danmarkip ilåtut pissugssauti-
tcussoK pisinautitaussordlo, ukiune
måkunane piorsaivfiussune, aningau-
ssat sulineruvdlo tungåtigut ikiute-
KarfigineKarnigssamut. OKartarsima-
vugut kalåtdlit nunaricataussut ukiu-
ne piorsaivfiussune nélagauvfiup ilå-
nit ikiorneKarnermikut angnertumik
KujåssutigssaKalersimassutut misigi-
ssariaKångitsut, inuKatigit pissug-
ssauvfigingmåssuk nålagauvfiup ilua-
nltut kikussutdlunit atugarigsårnerup
tungåtigut sujuarsaivfigisavdlugit. a-
perKUtigineKångisåinarporme Jyllan-
dip avangnåmiut kitåmiutdlo ingmi—
kut Kujåssutigssalerumårnersut, nu-
nat ilait tåuko inutigssarsiornerup tu-
ngåtigut kinguarsimanerussut, ukiune
tugdligssane sukut ardlåtigut ikior-
serneKåsagpata. taimaingmat kialunit
piumassarisinåungilå, kalåtdlit ukiune
måkunane piorsaivfigineKarnerming-
nut tungatitdlugo ingmikut Kujaniu-
tigssaKåsassut!
ukiunile måkunane Kavdlunåt kalåt-
dlitdlo suliniarneråne kikutdlunit sar-
Kumissumik pissuseicardlutigdlo sule-
Katigigkusungnermut iluamérsumigdlo
angussaKarusungnermut kajumissuse-
KartariaKarput. inatsisit tungaviussut
nutåt atulerneratigut, Danmarke pi-
ssugssångorsimavoK Kalåtdlit-nunåne
suliniarnigssamut piorsainermilo i-
ngerdlåniagkat tamatumunåkutaoK,
Kavdlunåt kalåtdlitdlo peKatigingne-
ratigut nåmagsiniagssångortitausimav-
dlutik. atautsimut suleKatigigtariaKar-
nermik misigisimaneK aperKutauvoK
suliagssat isumangnaerneKarsinaunig-
ssånut tamatumane Kavdlunåt isu-
måkérisagaluarpata, suliariniagaK ta-
ména ingerdlåneKarKigsinaujungnaer-
dlune taimaitinarneKartutut isuma-
KarfiginarsisagaluarpoK - taimatutdlo,
Kavdlunåt Kalåtdlit-nunåne suliarne-
rånik, kalåtdlit akuerssånginerat, Kav-
dlunåt kalåtdlitdlo peKatigigtariaKar-
nerånik misigisimanermut akerdliu-
sagaluardlune. tamånalume sianitsor-
patdlangneruvdluinardlunilo aserorte-
rissusagaluarpoK. aserorterissusaga-
luarpoK tamatumunåkut, Kavdlunåt,
Kalåtdlit-nunåne nangminigssarsiora-
tik kalåtdlit iluaKutigssåt tamanit
sagdliutdlugo, suliniartut suliamik pi-
ngåruteKarnera Kularilisagaluarmå-
ssuk, sianitsorpatdlangnerusagaluar-
pordlo, Kavdlunåt nakorsat, iliniartit-
sissut Kavdlunåt, teknikeritdlo Kav-
dlunåt il. il. Kalåtdlit-nunåne pingit-
sorneKarsinaunigssånik erKarsaut sia-
nxtsorpatdlangnerungmat. Danmarkip
ilainisut avdlatut pingårtineKarpoK,
Kalåtdlit-nunåne sulissugssat piginau-
ssuseKarnerpåt peKatauneratigut, nu-
namik ineriartortitsinigssaK. ukiune
kingugdlerne Kalåtdlit-nunåne atorfe-
Karfit ardlaKaKissut Kavdlunånik u-
torKåungitsunik inugtalerneKarsimé-
put, tamanut ajungitsugssausorissaK
pivdlugo KanoK itumik isumaKamer-
mikut uparuartariaKångitsunik åmut-
dlo issiginiartariaKångitsunik! Kalåt-
dlit-nunanut inuinutdlume taimatut-
dlume suleKatigingnigssap tungåtigut
angussaKautaunaviångilaK, inuit ta-
måko Kalåtdlit-nunåne suliartik Ki-
magtåsagpåssuk, misigisimavdlutik su-
liartik narrugineKarsimassoK, piuma-
ssarissanut nåpertutumik sulisinaussu-
seKånginertik pingikaluardlugo, unale
pissutigalugo: ajoraluartumik nåla-
gauvfiup iluane Kalåtdlit-nunåniu-
ngitsordle inungorsimanertik. taimai-
liornigssaK anguniagkamut nåpertutu-
tut issigineKarsinåungilaK. åmip Kali-
pautåtigut åssigingissuteKarneK piv-
dlugo akåriningitarneK kéngunaKaoK,
Kanordlunit ilivdlune sarKiimersine-
Kartarångame, kikutdlunit timgånit
erssersineKartarångame!
tamåna OKautiginiarsimavarput, —
nipingiusimaneKåinarsinåungingmå-
me. atuagagssiånguartaoK måna pi-
ssugssåussuseKarpoK susupagineKåi-
narsinåungitsumik. A/G-lo Kalåtdlit-
nunåta nangmineK atuagagssiåtut mi-
sigisimavoK pissugssauvdlune, Kalåt-
dlit-nunåta inuisalo pingårtitåinik
sarKiimersitsinigssamut.
☆
kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKatiging-
nerat angnertumik ingerdléneKarérsi-
mavoK. erKaiginarsiuk Kalåtdlit-nunå-
ne KanoK tugdlusimårneKartigisima-
(Kup. 20-me nangisaon)
3