Atuagagdliutit - 09.10.1958, Page 27

Grønlands østkyst i søgelyset
Kalåtdlit-nunåta tunua sangmineKarnerulerpox
LANDS LÆGEN:
Tuno puigorneKar-
simångilaK.
Angmagssagdlup erKåne uvdlut ar-
fineK pingasut isimavdlune pencing-
nigssap tungågut påsissat Karssupi-
nagkatut isåput; tagpavanile penting-
nigssap tungågut sulissut nalunaeruti-
gissartagåinut påsissat ilångutdlugit
ingmikut påsissagssaKarnardlune.
sujugdlermik puagtigut tuberkulo-
seKarnerup siaruarsimanera. sujoma-
gut påsisimassat najorKutaralugit Ki-
tånilo pissutsinut nalenciussivdlune
nautsorssorneKarsimavoK nakorsarta-
riaKartut Angmagssagdlup erKåmiut
KanoK amerdlatiginersut missiliune-
Karsinaulersimavdlutik. „Misigs,sut-‘
Angmagssagdlup erKånut autdlartineK
ajornarsimangmat aussaK måna Dron-
ning Ingridip sanatoriåne sujomagut
nakorsausimassoK, dr. med. Peder
Helms TunuliartineKarpoK påsiniaiar-
tortitdlugo. tupåtdlautaussumik påsi-
neKarpoK ilimagissamit tuberkulose-
Kartut ikingneralårssussut Kitånilo pi-
ssutsinut nalerKiutdlugit ikingneruv-
dlutik. tupigusutigineKarsimanera pi-
ssuteKarneruvoK Angmagssalik nunap
ilånut pitsunerussumut nautsorssune-
Kartarmat, igdloKarnerdlo europomiut
erKarsartarnerat maligdlugo ajordlu-
inartutut sujornagutdle issigineKarmat
tikerårnivtinilo ilumut taimainera ug-
pernarsivdluinarneKardlune.
inutigssarsiornermut tungassut.
sakiagdluteKartut amerdlåssusisa å-
ssigingissutåt nåmagtumik navsuiar-
neK ajornaKaoK, tamatumungale tu-
ngatitdlugo tåingitsortariaKångilaK
pui,ssiniarneK neKitornerunerdlo Tu-
nume Kitåningarnit sule angneroKing-
mata Kitånilo niuvertarfingmiortor-
neK atugauneruvdlune. imåisinauvoK
tamåna pissutigineruvdlugo Tunume
sakiagdlut Kitåningarnit siaruarsimå-
nginerussoK. tamåna ilumorsimagpat
nerissarigsårneK igdlugigsårnermit sa-
kiagdluteKarnermut suniuteKarneru-
ssartoK, tamånalo .silarssuarme avdla-
ne misigssuinertigut ugpernarsineKar-
simagunarpoK.
igdlut perKingnigssamutdlo tu-
ngassut.
tamatumale inuit ugpilersinginiåsa-
galuarpai Tunumiut igdlue soKutigi-
neKarpiartariaKångitsut, igdlume Ka-
noK issikoKarnere encarsautigisångi-
kåine KularutigissariaKångingmat ig-
dlutaoK sakiagdluteKarnermut suniu-
teKartartut. igdlutaoK pitsåussusiat
perKingnigssap tungaisigut ardlaligti-
gut sordlo mérKat toKussomerisigut
pingårtumigdlo torKussåtigut inalug-
katigutdlo tunitdlagtitarnerit tåsså-
ngåinartartut tamåna Kularnarung-
naersivigpåt.
Tunumiut neKitornerunerisa er,ssi-
utaisa ilagåt kigutigigsåmerssuat.
Angmagssalingmiume inugsiamersor-
ssuvdlutigdlo Kungujulårtorssungmata
tamåna arajutsisimaneK ajornaKaoK.
kigutit nakorsåt Ole Grønlund Jør-
gensen, ukiune ardlalingne Ausiangne
sulisimassoK, aussaK måna Angmag-
ssalingme sulivoK OKardlunilo Tunu-
miut Kitåmiuningarnit kigutigigsår-
nerujugssussut ki,salo niuvertoruse-
Karfingmiut asimioKarfingmiutdlo
Angmagssaligpiarmiunit sule kiguti-
gingnerussut.
Angmagssalingme nåparsimavik.
nåpautit avdlat erKåisagåine Kalåt-
dlit-nunåta Kitånisut Inarunarput. to-
Kussartut inussartutdlo amerdlåssusiat
avguaKatigigsitsinerme Kitånisut ina-
runarpoK, Angmagssaligpiarmile inu-
ssut amerdlanerunerat — kalåtdline —
erssencingneruvdlune. Tunumile nå-
pautitigut avdlatigutdlo nautsorssui-
ssarnerit perKigsårutdluinartariaKar-
put tåssa inuit ikingnermit avguaKati-
gigsitsinerme nikinganeKalerujugssu-
artinago aitsåt • Kularutigissariaeru-
tarmat ukiumit nikigtarnerit piarit-
sortumik nikitarnerunginersut.
naggatågut taineKåsaoK Angmag-
ssalingme nåparsimavigtåK nutåliau-
ssok kussanardlunilo atortorigsåKi-
ssok. ajoraluartumigdle igdlutå Ka-
j angnangaj agtuvoK anorerssuaru jug-
ssuartarnera sananeKarnerane erKar-
sautigineKardluarsimångikaluarmat.
tamånale måna årKingniarneKarpoK.
Kungmiune Kalåtdlit-nunåne niuver-
toruseKarfit angnerpåp tugdliane éi-
pågo nåparsimassunik pårssissoKaler-
nigsså erKarsautigineKarpoK — tamå-
na atorfigssaKartitdluameKartugssau-
vok aulisarneK ingerdlåneKartoK i-
ngerdlåneKåinåsagpat — sordlume ta-
måna neriutigineKartoK.
sut tamaisa erKarsautigigåine oKar-
.sinausorinarpoK perKingnigssap tu-
ngågut Tuno puiorneKarsimångitsoK.
GTOme ATORFIL1K:
Angmagssagdlip
erKåne igdloKarneK
ukiune ardlalingne ardlagdlit tu-
ngånit ersserKigsarneKartarpoK Ka-
låtdlit-nunåta tunuane kalåtdlit ig-
dlue kitåmiut igdluinit sunginerussut,
angnertOKissumigdlo nutangorsainig-
ssaK pissariaKartoK.
pissutsit taimåitut ersserKigsumik
sukumissumigdlo sarKumersineKarput
nalunaerume 1957-ime pilersitame
taimanikut Angmagssalingme nakor-
saussumit Rigmor Rørdam Holmimit
agdlagaussumit. tåssunåkut påsine-
KarpoK Angmagssagdlup erKåne nang-
minerssortut igdluisa amerdlanerssait
tåssaussut „kalåtdlit igdlue“ silåina-
rigsarfeKångitsut, kivfiuteKaratik, nu-
tåungeKalutik ilarpagssuilo avdlamik
kiagsauteKaratik Kutdlermik kalåtdli-
sumik primusimigdlunit kisiat.
pissutsit nikatdlornaraluartut neriu-
nartortaKarput. —
igdlotorKat Kitåne igdlunit inoKar-
nerungåtsiaKaut tåssa igdlut tamar-
mik 20 pct. migssilordlugo inugtune-
rungmata nauk mingnerugajugkaluar-
dlutik.
landsrådip angalatitainut ilaorér-
dlunga pissutsit nikatdlornartut ilu-
morneråinarsinauvåka.
sutdie tamaisa erKarsautigigåine ne-
riunartoKarportaoK. igdlut nutåt Ki-
ssussut 20 pct. migssigissaisa nakor-
sap nalunaerumine OKautigissaisa Ika-
tip tingmissartunut mitarfeKarfianit
distriktsrådip KinuteKamera malig-
dlugo Kissugtalersugaussut saniatigut
aussap 1957-ip ingerdlanerane niuver-
toruseKarfit Lsortup TiniteKilåvdlo di-
striktsrådit boligstøttevdlo aningau-
ssauteKarfinit igdlue tamåkiussavig-
dlutik nutångortiterivfigin»Karput.
1958-ime Isortume igdlut nutångorti-
ternere namagsineKarput Skjoldunge-
milo autdlarnerdlutik.
igdlunik nutangortiterineK.
tunumiut avdlatdlo tunganit igdlut
nutångortitigkat ivssunik KarmaKar-
nigssait, Kissungnigdlo iluleKuteKåi-
nartunik kigsauteKarsimavoK. angala-
nivtinit påsissat taima isumaKarneK i-
lalingilåt. ilerKutorKat soraeruneKarsi-
måput aningaussaKarniarneruvdlo tu-
ngågut pissutsit avdlångorsimavdlu-
tik. inuit amerdliartuinartut napatitu-
åsagunik nutånik inutigssarsiorfigssa-
KartariaKarput, handelivdlo tungånit
tamatumunåkut suliniarneK kingunig-
ssaKångitsumik suliniarnermik kingu-
a'rsarneKartariaKångilaK.
igdlut nutåt Kissussut pitsauvigsu-
mik suliarineKarput.
ukiut tatdlimat ingerdlanerine bo-
ligstøtte ikiorsiutdlugo igdlut nutå-
ngortiterniamerisa autdlarterérsup
nangineKarnigsså neriutigissariaKå-
saoK.
Preben Saggau.
LANDSHØVDINGEN:
ukiut piarérsarfit
sivisunerussut
(Kup. 1-mit nangitaK).
savdlune. sujugdlermik icilanårine-
KarpoK åipågumut landsrådip atautsi-
mlnigssåne. Scoresbysundimit Ang-
magssalingmitdlo autdlartitaKarumår-
toK påsissagssarsiortugssanik.
A/G landshøvdinge Kinuvigisimavå
takussane naitsumik oKauseKarfiger-
Kuvdlugit:
Kungmiune aulisarneK.
landshøvdingip taivå — Scoresby-
sundimut pisinausimånginertik aju-
ssårutiginerarérdlugo nauk ardlaleri-
ardlutik meriartaraluardlutik ajornar-
torsiuteKartuarsimagamik — Scores-
bysund nåmaginakånersumik piniar-
tutut inutigssarsiornerup eKitigaune-
rata nangineKarneragut napatisinau-
juartitdlugo Angmagssagdlip erKåne
ajornartorsiorfigssaKarnamerusima-
vok. ilånime ima ajornartorsiorneK a-
ngitigissarsimavoK navianartorsiome-
Kartutut OKartariaKartarsimavdiune.
Angmagssalik inutigssarsiornerup tu-
ngågut inilugtumlpoK, Kungmiunile
Angmagssagdlip avangnåne aulisar-
neK ingerdlavdluarneKaleKissoK isu-
mavdluartitsilersimavoK. distriktsrå-
de handelilo aulisarnerup tamatuma
sujuarsarneKarnigsså ikiorserneKar-
nigssålo pivdlugit sulivdluarsimåput.
atuartitsineK erKartussissarnerdlo.
inuit inutigssarsiornerup tungågut
ingerdlanermingne avdlångulernerata
Tunume Kitånilo pissutsinut åssersu-
ssinigssaK tungavigssaKalersisimavå.
tamånalume pissutsit atausiussut atu-
lersineKarnigssånut autdlarKautau-
ssugsséusavdlune.
atuartitsineK erKarsautigalugo Ang-
magssagdlup erKå angnertoKissoK a-
jornartorsiorfigssaKarpoK. tamatuma
ikiorserneKarnigsså neriutigineKarpoK
Angmagssalingme atuarfigssap mér-
Kanit nerissaKarfigalugulo ineKartiu-
ssugssap erKarsautigineKartup sana-
neKarneragut, ilimagineKarpordlo a-
tuartitsinerup pitsaunerussup inuit i-
nunerat tamåt sunerumårå.
inatsisit erKartussinermut tunga-
ssut Kitånit ardlaligtigut avdlaune-
neruput, Kitånile inatsisaussut ajor-
nartorsiutigivatdlårnagit erKuneKarsi-
naugunarput. tamåna puiorsimaniar-
neKångilaK taimailiornigssardlo Ka-
låtdlit-nunåta ministeriaKarfianit a-
nguniarneKarpoK. distriktsrådimit kig-
sautigineKarsimagaluarpoK erKartu-
ssissarnenxp atortiniarnerata agdliner-
neKarnera unerdlussissoKarnerup ag-
dlilerneKarneragut polititdlo atortu-
nerulersinerisigut perKuvdlugo. tama-
tumuna ineriartornerup åmåtaoK Ki-
tåta Tunuvdlo åssiglngissutait ikilisi-
sagaluarpai.
nålagkersuinikut ingerdlatsineK Ki-
tåne Tunumilo angnertujårssuarnik é-
ssiglngissuteKarpoK. inspektørit di-
striktrådine sujuligtaissujutigissut
angnertoKissumik, pingårtumik Ang-
magssalingme, sule suliaKartorujug-
ssuput. sujunigssame taima ingerdlat-
sinermik årKigssussisimaneK atorti-
narneK ajornåsagunarpoK. Angmag-
ssalingme intigssar,siutit agdlilerne-
Karnerisa suliagssat nutåt pilersipai,
distriktsrådivdlo Tunumut tamarmut
tungassunik igdlOKarfingnutdlo tu-
ngassunik suliniarnerat suliaKarnar-
torujugssuvdlune.
piarérsardluarnigssaK
tamåko tamaisa erKarsautigalugit,
landshøvdingip OKautsine naggaser-
pai, ersserKigsartariaKarpoK Kitåta
Tunuvdlo atausiulernigssåt piarérsar-
dluartariaKåsassoK ilimagissariaKåsa-
gunarpordlo pissutigssaKardlune Ang-
magssagdlup Thulivdlo sujugdliuv-
dlutik Kitånut ilångusinaunigssåt pit-
saunerusassoK Sccoresbysundilo sivi-
sunerussumik piarérsarfeKåsassoic.
LANDSHØVDINGEN:
Tillempnings-
periode mest
praktisk
(Fortsat fra forsiden).
sen har langtfra været forgæves, og
resultaterne vil vise sig efterhånden
som indtrykkene bundfældes og etab-
lerede kontakter udbygges. I første
omgang ser man nu frem til, at der
muligvis næste sommer kommer ob-
servatører til landsrådet fra Scoresby-
sund og Angmagssalik distrikter.
A/G har bedt landshøvdingen kort
fremsætte nogle bemærkninger om si-
ne indtryk.
Fiskeriet ved Kungmiut
Landshøvdingen nævner — efter at
have beklaget, at besøg i Scoresby-
sund trods gentagne forsøg ikke viste
sig muligt —, at mens Scoresbysund
på nogenlunde tilfredsstillende måde
har kunnet klare sig ved fortsat kon-
centration om fangererhvervet, har
forholdene de fleste steder i Angmag-
ssalik distrikt været vanskeligere. I
perioder har der været tale om så sto-
re vanskeligheder, at man kunne tale
om nødtilstand. Angmagssalik by er
dårligt placeret m. h. t. naturlige er-
hvervsforhold, mens der ved Kung-
miut nord for Angmagssalik by er
blomstret et energisk og løfterigt fi-
skeri op. Distriktsråd og KGH har sat
effektivt ind for at fremme og op-
hjælpe dette fiskeri.
Den begyndende ændring af sam-
fundets erhvervsmæssige karakter gi-
ver begyndende sammenlignings-
grundlag mellem øst og vestkyst og er
et af udgangspunkterne for en kom-
mende sammensmeltning.
Undervisning og retsvæsen
Undervisningsmæssigt har det uhy-
re langstrakte Angmagssalik distrikt
været mindre godt stillet. Man håber
på en afhjælpning her gennem opfø-
relse af den planlagte kostskole i Ang-
magssalik, og man regner med, at bed-
ret skoleundervisning vil „smitte af“
på hele samfundslivet.
Retsreglerne adskiller sig på en
række områder fra dem, man kender
på vestkysten, men vestkystens regler
vil antagelig uden større vanskelighed
kunne indføres. Dette er man op-
mærksom på, og man tilstræber en så-
dan udvikling i Ministeriet for Grøn-
land. I distriktsrådet har man været
inde på en effektivisering af retsvæ-
senet gennem en styrkelse af anklage-
instansen og større politimæssig ind-
sats. En udvikling i denne retning vil
også bidrage til at skabe færre for-
skelle mellem øst og vest.
Administrativt er der betydelige
forskelligheder mellem Vestgrønland
og Østkysten. Inspektørerne, der også
er formænd for distriktsrådene, har
en meget stor og navnlig i Angmag-
ssalik stadig øget arbejdsbyrde. På
længere sigt vil den nuværende admi-
nistrationsmæssige ordning næppe
være forsvarlig. Erhvervsudbygningen
i Angmagssalik skaber nye byrder, og
distriktsrådets pligt til at beskæftige
sig med både de principielle og de rent
lokaltpraktiske problemer stiller store
krav.
Grundig forberedelse
Alt dette taget i beragtning, slutter
landshøvdingen, må man gøre sig
klart, at en sammensmeltning mellem
øst og vest vil kræve forberedelse, og
man kan ikke se bort fra den mulig-
hed, at det af praktiske grunde kunne
tænkes rigtigst først at knytte Ang-
magssalik og Thule til Vestkystens ad-
ministrations- og samfundsform, mens
Scoresbysund distrikt får en længere
tillempningsperiode.