Atuagagdliutit - 09.10.1958, Qupperneq 9

I
tamaisa inuvdluarKuvåka kigsautdlu-
gitdlo iluanårnigssamik.“
nangmineK misigissat taima pencig-
SiminartoKartigissut avKutigalugit
mianerssorKUSsut tusardliuneKartoK
nipangiutinåsanerparput? pissugs,såu-
nginerpugut Tuep oKausé Kalåtdlit-
nunåne atuagagssiat angnerssåtigut,
nunaKarfingnilo åssigingitsune atua-
gagssiatigut, uvdlune ilungersuanartu-
lingne ajungitsumik ingerdlåssiniar-
tutigut sarKumiutisavdlugo. agdlåme
Kavdlunåt avisinut — uvdlune måku-
nane imigagssap atornerdlugaunera
Kalåtdlit-nunane suliagssanit ajorna-
kusorutinitdlo angnerpångorsimang-
mat — ugperingnigkumångitsunut
ångutugssångordlugo.
nukit asulinartitat
inoicatigit pitsaunerussumik pior-
saivfigineKarnigssånut, pencingneru-
lernigssamut atugarigsårnerulernig-
ssanutdlo aningaussat millioniligpag-
ssuit atornekarsimåput. silarssup ilai-
nut avdlanut Kanigdliartornigssamut,
kalåtdlit kigsautigissatut anguniagka-
mingnut, angmåuneKarsimåput. tai-
måitumik kamåumernéngitsungilaK
erkailerdlugo aningaussat KanoK a-
merdlatigissut pivfigssardlo akisoK
KanoK angnertutigissoK imigagssap
måne kigdlérutitauneratigut asulinar-
simassoK, pingårtumik ukiune måku-
nane kalåtdlit inuiait iluaKutigssamik
nukigssamigdlo atorfigssaKartitsile-
rugtorfine.
uvanga imigagssaK akerartungilara,
tåussumingale atornerdluineK ajunår-
neritdlo nåkinarssuserdlo, kigdlekå-
ngitsumik imigagssamik atuinerup
nagsatarissartagai, akerKiusimavåka.
ukiut 30 sivnerdlugit Kalåtdlit-nunå-
ne inugtausimassutut — taimanemit
éssigingitsumik angissusilingmik imi-
gagssarsissaratdlarnermit — ineriar-
torneK maligtarisimavara, tåssa tai-
mane imigagssarsisinautitauneK aju-
ngisårfigineKarnertut issigineKarta-
ratdlarmat, Kavdlunåt ilait ilamingnit
angnerussumik imigagssarsisinauti-
tauvdlutik taimatutdlo kalåtdlit ilait
nunarKatimingnit angnerussumik i-
migagssarsislnautitauvdlutik. taima-
tut årKigssussineK kukunertut isuma-
Karfigissåinarsimavara, taimåitordle
igdlersomeKarsinaussutut issigissarsi-
mavdlugo nåmåinartumik, inugtut
issigineKameK akomusingikaluardlu-
go, imertarneK akornutausoringinav-
ko. uvanga pisiarisinaussåka tamåker-
dlugit pisiarisimångisåinarpåka, Kav-
dlunåmigdlume taimailiorsimassumik
ilisimassaKångilanga. taimåitumik ta-
matumuna åssigigsumik pineKarnig-
ssaK landsrådip kigsautigilermago, er-
Kortumik iliornertut dsumaKarfigisi-
mavara sulilume taimatut isumaKar-
dlunga. åssigigsitsineKamialermatdle
imåitariaKarsimésagaluarpoK, Kavdlu-
nåt kalåtdlitdlo angnerussumik imi-
gagssarsisinautitaussut imigagssar-
siagssait migdlilerneKarsimåsagaluar-
dlutik, kikutdlunit åssigingmik na-
måinartumigdlo, tamåna erKortumik
agssuardliutigssartaKångitsumigdlo a-
tortitdlugo, imigagssarsisinautitåusav-
dlutik.
„kångusugpunga . . “
isuma tamåna ilungersutuarsimava-
ra, oKautigislnauvaralo sorssungnerup
nalåne — nålagaK, nakorsauneK prov-
stilo åssigingmik agdlagfigisimagika
nalunaerfigalugit arnat ikiorteKaratik
ernissariaKartarsimassut nåparsima-
ssutdlo nåkutiginigssaerutarsimassut,
jumoK aulakornermit atortugssau-
jungnaersimangmat. åmåtaoK ajoKe
aulakordlune atuartitsiartorsimavoK,
tOKulersordlo nålagiartitugssauga-
luardlugo aulakornermit oKalugfing-
me artulerKasimavdlune.
kångusugpunga tamåna misigssor-
neKarsimångingmat avoncårdliuteKar-
figineKarsimångingmatdlunit, tamåna
pissortat sivnerdlugit kångusutigåra.
kångusugpunga landsrådip kingorna
— massa tamatumuna KanoK itoK ta-
mavta malugingitsorsinåungikaluarig-
put — imigagssaK kigdlérutisimang-
mago. kångusugpunga Kavdlunåt må-
ne niorKuteKarsinautitauleramik, ni-
orKutigerKågaisa ilåt téssaungmat
imigagssaK, ilaitdlume ima akissug-
ssåussuseKångitsigalutik, imerniartar-
fipalåne uvdluvtinutdlo nalerKutingi-
vigsune imigagssagdlertardlutik. kå-
ngusugpunga uvanga kredsdommeriu-
gatdlarama inuit aulakordlutik tigdlig-
simassut, perssugtaisimassut ilame ag-
dlåt inuarsimassut, enrartutarsima-
gavkit, méssa aulakorsiméngitsugunik
taimailiorsimanav'iångikaluit. uvanga-
lume taimailissoKartitdlugo kredsret-
ip erKartussutigissainut tungatitdlugo
tamatigut sivisunerussumik sivikine-
russumigdlunit imigagssartorKujung-
naertarsimavåka — erKartuneKartut-
dlume ardlaKartut nuånårutigissarsi-
mavåt tamatumunåkut nangmingneK
sångissutsimingnut inoKatimigdlo au-
lakortitsiumanerånut igdlersorneKar-
sinaussarsimagamik. kångusugpunga
atorfigdlit angnerit pingåruteKartut
imigagssap perdlorKussutå sule påsi-
simagunångingmåssuk, måssa takusi-
naugaluardlugo Kalåtdlit-nunane a-
kigssarsiap ilå KanoK agtigissoK imi-
gagssamut atorneKartartoK, åmalo na-
lungikaluardlugo pinerdlugtuliornerit,
ajunårnerit åssigissaitdlo KanoK a-
merdlatigissut aulakomermik pissute-
Kartartut. agdlåme ministerit sujumut
erKarsarsinåunginermit inuitdlo naKi-
simaneKångitsumik pisinautitaunerå-
nik påsinerdluinermit imigagssarsisi-
nautitsilersimåput, nunaKarfingne su-
jornatigut imigagssartorfiussångitsu-
ne, imigagssaK pingikaluaruniko so-
Kutiginago inulingnik.
kångusugpunga sulilume kéngu-
svmgnerulersugssauvdlunga nipangi-
narsimagaluaruma, Tue Aronsenivdlo
nunarKatiminut mianerssorKussutå
tapersersimångikaluaruvko.
ussiniartut ajungitsumik piniå-
ngilatit
kalåleK inusugtoK matuminga atu-
artutit, isumaKaKinak imerneK sutut
angisutut pingåkujungniutigssatutdlo
issigissariaKartoK. tamåna tåssauvoK
Kavdlunånik nunarKatinigdlo utor-
Kaunerussunik åssigingningniarneK
pisinaussoK ajornerpåK. ilerKupalå-
mut silarssuarmik ivdlitdlume nuna-
mik inungorfingnik taima ajunårtit-
sisimatigissumut ikutinamiaKinak.
ilingnik ussiniartut, ajungitsumik pi-
niångitdluinarpåtit, ugperissariaKar-
patdlo ilingnik mianerssorKussissut,
imiartorfingmik kuisserérdlutik iling-
nut Kungujulassunlngarnit ajungine-
rujugssuarmik piniaratit. ilingnut ser-
niginiarit peKatauniaritdlo inuiaKatitit
ajunårnermit ukiut ingerdlaneråne
inuiaKatigigpagssuit nåkautigissarsi-
massånit ånåussiniamigssamut. silar-
ssuaK ivdlit inuiaKativitdlo ikårsåler-
figissarse kussanartoKaKaoK, nuånå-
rutigssavsinik pigssarsivigissariaKa-
garse. Kinuvigåvkit isumåkérfiger-
Kuvdlunga inuiaKatima ilaisa tasitsi-
ssuteKaratik akigssarsiutigisimang-
mase, ilivsinut imigagssamik niorKU-
teKamermikut. uvanga tåuko kångu-
sutigåka, ivdlitdle kiserdluinarpit
tåuko akiorniarsinauvatit. ivdlit inuia-
Katititdlo tåssauvuse nunavse suju-
nigssai, ilivsilo nangmineK aulajangi-
ssugssauvuse isumavdluarnartumik
ajungitsumigdlo sujunigssaKarnig-
ssavsinut.
ilivsinut igdlersorniaritse
nalungilara OKautsika ardlaligpag-
ssuarnit isumaKatigineKésångitsut
sordlutaoK taimatut pissoKartarsima-
ssok, ajunårnerit nikanarsagaunerdlo
imigagssamik atomerdluinerup nagsa-
tarissai OKaluseralugitdlo agdlautigi-
ssarångavkit. kalåtdlit akornåne iki-
ngutiginerpaussama agdlåt ilåne o-
Karfigisimavånga: „nunavtine imigag-
ssaK OKaluserivatdlårnago, ugperfig-
tårpununa.“ alianåssusia encarsauti-
gilerdlugo angut taima oKartoK tå-
ssaussoK Samuelip atåtå. nagdligåra
erneralo Tuelo avdlarpagssuitdlo
kredsdommeritut suliarissarsimasséka
inoKataussututdlo ilisarilersimassåka.
isumaKamiaKinase ajoKersuiartorti-
taussunga imalunit imingernavérsår-
niarnermik ingassåussiniartussunga
inunermutdlunit akerartortunga. uva-
nga tåssauginarpunga imigagssamik
ingassåussinermik nuånarissaKångit-
sok, tåssaluna kalåtdlit ukiune ima
amerdlatigissune inoKatigisimassåka
taimailiornigssamik påsitiniarika. ta-
matigutdle imigagssap kigdlilivfigine-
Karnigssånut ilame agdlåt inerterKu-
tigineKarnigssånut akuerssiumavunga,
tamåna ilivsinut inuiaKatima — pisi-
naulemigssarse pivdlugo — tasisser-
suniardlugitdlo igdlersorniagånut,
iluaKutausinéusagpat. KavdlunåK imi-
gagssamik pinane, kigdlilinigssamut-
dlunit akuerssisinaunane akomavsine
suliumångitsoK, tåuna maungnarsi-
mångisåinåsagaluarpoK. taimailiortOK
Kavdlunåt nunånut angerdlartiniar-
siuk, tamåna ilivsinut igdlersornigssa-
mut avKutigssat ilåtut issigiumaguv-
siuk, ilivsisaoK taimailiomigssamut
pisinautitaulersimavuse.
Tue Aronsenip OKausé Karssupinar-
nagit tusarnåmiarsigik, erKarsautigi-
niarsigik — Kanordlo pisimanera ili-
niarfigisiuk.
„Julius Thomsen“ime, Dundasime,
18, september 1958.
Andr. Lund-Drosvad.
Grønlandske kirker
er triste og uskønne
Udsmykning af enten danske eller grønlandske kunstnere
trænger sig på
Med megen interesse læste jeg no-
gen tid, før jeg rejste til Grønland, en
kronik i „Kristeligt Dagblad" af
kæmner Helge Knudsen, Nanortalik,
om, at de grønlandske kirker og ka-
peller for en stor del er så triste og
uskønne, at de vil falde helt igennem,
hvis katolikkerne kommer og bygger
hyggelige kirker med kunstnerisk ud-
smykning. Kæmneren foreslog, at
Den kongelige grønlandske • Handel
giver danske kunstnere gratis rejse
herop, imod, at de udsmykker kirker.
Grønlandske kunstnere
For mange mindre kirkers (og især
skolekapellers) vedkommende er ud-
talelserne sørgeligt sande. Jeg mener
ikke, vi skal begynde på gode refor-
mer afb are skræk for en eventuel
katolsk mission. Men også rent bort-
set derfra har hr. Knudsen ret. Mange
steder har kirker og kapeller alt for
primitivt og uskønt inventar. Til ri-
melige fornyelser af inventar gives
efter min erfaring bevilling uden no-
gen ophævelser. Hvad forslaget om
kunstnerisk udsmykning angår, finder
jeg det udmærket, men — hvorfor
danske kunstnere på „Landsdelen“s
regning? Nogle måske, men hvorfor
ikke også og især grønlandske kunst-
nere? Jeg mener ikke, at ethvert
stykke velment husflid skal anbrin-
ges på kirkens alter, men der er jo
adskillige grønlandske kunstnere, som
vi alle ved kan udføre særdeles smuk-
ke ting i sten, ben eller træ — eller
som kunstmalere?
Kaj Munks mindefond har skænket
10.000 kr. til grønlandske kirkers ud-
smykning. For det beløb kunne gøres
en begyndelse. Og burde begyndelsen
ikke være, at der blev givet bestilling
til anerkendte grønlandske kunst-
nere? Jeg foreslår: grønlandske kir-
ker og kapeller udsmykket med aner-
kendte motiver af grønlandske kunst-
nere og ved benyttelsen af grønland-
ske materialer!
L. Brøndum.
9