Atuagagdliutit - 09.10.1958, Side 5

det lige netop var noget for piger og
drenge.
Gammel dansemusik er ikke til at
tage fejl af, det samme gælder udsen-
delsen for „de unge på 40“. Det er
melodier, man nikker genkendende til
og nynner med på. Det er melodier,
man kan lide at høre.
Udenrigspolitisk kronik er så dejlig
letfattelig, ellers kan jeg godt finde
politik indviklet, men hører man C.
Bornemann, kan vist alle fatte, hvad
sagen drejer sig om. Bare man hører
efter og tænker over tingene.
Alt i alt finder jeg, at der er mest
ros til radioen. Stille alle tilfreds kan
man ikke, det ved jeg godt, gøre det
bedre selv kan jeg heller ikke. Så si-
ger jeg hermed tak for udsendelserne.
Jeg vil stadig være en ivrig lytter, og
glæder mig til alt det forhåbentlig go-
de, der fortsat kommer. Vintersæso-
nen er jo altid den hyggeligste, synes
jeg.
Birgitte Andersen.
LYTTE
posten
radiomut
tungassut
Godthåb har i de sidste dage haft
besøg af redaktør Lasse Budtz fra
dagbladet „B. T.“ i København. Re-
daktør Budtz, der ved siden af sit
bladarbejde har en intim tilknytning
til Danmarks fjernsyn, har under sit
ophold med professionel interesse set
på arbejdet i Grønlands radio og på
nyhedstjenestens arbejde. Han har
bedt „A/G“ om optagelse af følgende
lille hilsen:
For en hvilken som helst journalist
er det af evident betydning at være
orienteret om verdensbegivenhederne,
også selv om han ikke har praktisk
brug for denne orientering i øjeblik-
ket.
For mig har det derfor været en af
mange store oplevelser ved mødet
med Grønland at lytte til Grønlands
relativ nye radioavis og Grønlands ra-
dio i det hele taget. Når man kender
lidt til de muligheder, enhver form
for presse har i en storby som Køben-
havn, er det forbløffende at se de re-
sultater, redaktør Jørgen Felbo opnår
sammen med sin sympatiske stab her
i Godthåb. Vi andre får verdensnyhe-
derne serveret på sølvbakke (pr. brev,
telefon og fjernskriver) — heroppe
må man „lytte“ sig frem til det hele.
Jeg har været her kun alt for kort,
men jeg vil tro, at det også for den
ganske almindelige lytter er af stor
betydning at blive holdt orienteret om
begivenhederne på en objektiv og ved-
varende måde. Når man bor i en gan-
ske vist uendelig smuk men meget af-
sides del af Danmark, har forbindel-
sen til den øvrige verden dobbelt
værdi. Formentlig ikke alene for det
almindelige ønske om at følge med
men også for ens personlige udvik-
ling.
Jeg ved mig i overensstemmelse med
danske kolleger, der tidligere har haft
lejlighed til at lytte til Grønlands ra-
dio, når jeg siger, at det er uomtvi-
steligt, at der her ydes et godt ar-
bejde —■ endda et godt professionelt
arbejde, selv om man undertiden må
tage såkaldte amatørkræfter til
hjælp. Jeg svinger hatten for Frederik
Nielsen, Felbo, Fleischer, Kielmann og
deres grønlandske og danske kolleger,
både indenfor programtjenesten og
den tekniske tjeneste. Og lad mig lidt
ublufærdigt tilføje, at jeg er betaget
af den ånd, der råder i det smukke
nye radiohus.
Lasse Budtz.
☆
Næste uges gæsteanmelder for det
danske stofs vedkommende: teknisk
konsulent Preben Saggau.
Nuk uvdlune kingugdlerne årKigssu-
issumik Lasse Budtzimik avisime „B.
T.“-me Københavnimitume atorfiling-
mik tikerårtoKarpoK. årKigssuissoK
Budtz avisime sulinerme saniatigut
Danmarkip fjernsynianut atåssuteKar-
dluaKissoK månititdlune Kalåtdlit-nu-
nåta radioata nutårsiagssanigdlo su-
livfiup sulinera soKutigeKalugo mi-
sigssugarisimavå, imalo agdlagkami-
nik „A/G“ Kinuvigisimavdlugo ilangu-
.sserKuvdlugo:
avisiliortumut kimutdlunit pingå-
ruteKartorujugssuvoK silarssuarme
pisimassunik tusagaKarsimaniésav-
dlune nauk taima malingnauniarnine
månakorpiaK atorfigssaKartingikalua-
runiugdlunit.
tamåna pivdlugo Kalåtdlit-nunånut
pigama nuånarissarpagssuarma ilagåt
Kalåtdlit-nunåta radioavisia nutau-
jUSsaoKissoK Kalåtdlit-nunåtalo radi-
oa. igdloKarfigssuartut Københavni-
tut itune nutårsiagssat tungaisigut su-
lineK ilisimalårdlugo tupigusutigingit-
sugagssåungilaK åricigssuissup Jørgen
Felbop suleKatimilo ilagkuminaKissut
Nungme måne angussait takuvdlugit.
uvagut silarssuarmut tungassutigut
tusagagssat agdlagkatigut, telefonikut
fjernskriverikutdlo pissarpavut —
månilo sut tamaisa nålaornikut pine-
Kartardlutik.
nauk månmera sivikikaluaKissoK i-
sumaKarpunga nålaortartunut nali-
nginaunerpaussunut pingåruteKaici-
ssok pisimassunik taima ersserKigsu-
liordlune kipisuitsumigdlo tusagagssa-
KatineKartuarnigssaK. Danmarkip Hå-
ne- kussanaraluaKalune aliseicissume
najugaKardlune silarssup avdlap ag-
tavigineKarnera mardloriåumik nale-
KarpoK. malingnaunigssamik kigsau-
teKarneK plnarunarnago åmåtaordle
ingminut inerigkiartortinigs,saK er-
Karsautigalugo.
danskit avisiliortoicativka sujorna-
gut Kalåtdlit-nunåta radioanik nå-
laortarsimassut isumaicatigisaganga
nalungilara OKaruma måne sulivdlu-
arneKaKissoK — agdlåt suliaic inutig-
ssarsiutigissajc pitsaoKissoic ingerdlå-
neKarpoK nauk inutigssarsiutigingisa-
mingnik sulissutut taineicartartut ilå-
nikut ikiortigineicartarsimagaluartut.
Frederik Nielsen, Felbo, Fleischer, Ki-
elmann ki.salo suleKatait kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo autdlakåtitagssanik sulissut
teknikeritdlo nersualårpåka. kéngug-
taingajagdlungalo ilångutdlara radiou
igdluane nutåme anersåK kussagivdlu-
inariga.
Lasse Budtz
☆
tugdlianik autdlakåtitalerssårtug-
ssan: Motzfeldt Hammeken.
KanoK nakar-
tigisaugut?
imigagssamut tungatitdlugo OKauserissat ilungersortut.
Kalåtdlit-nuåne imigagssap atome-
Karnera pivdlugo OKauseKaricuvdlunga
KinuvigineKarKigpunga. tamatumu-
ngame tungassumik ukiune kingug-
dlerne ardlaleriardlunga oicauseKar-
tarsimavunga; tamånalo pivdlugo o-
Kausigssavka imajca amerdlanernut
nutåjujungnaeraluarput.
Kitåne imigagssap kigdligaussumik
pisiarineKar.sinaunera soraersimang-
mat igdloKarfingne amerdlanerpåne i-
migagssaK tunineKartartoK agdlisso-
rujugssuvoK. nautsorssutigineKarsi-
magaluarpoK sukaKissumik migdler-
KigkumårtoK „naKisimaneKarane pi-
neKalernerup nagdliutorsiutiginera“
Kångiugpat. tamånale pisimångilaK,
nåmagtumik pisimångilaK. —- tamåna
pivdlugo .sujunersutigisimavara kig-
dliligkamik pisisinautitauneK atuler-
serKingneKåsassoK, atorungnaersitau-
neranume pissutaussut atortugssau-
ssutut issigineK ajomarsisimånguatsi-
armata. OKautigilaralo nutåmik kig-
dlilivdlune niorKuteKarneK ingerdlå-
neKalerKisagpat soruname tamanut
åssigidluinartitariaKartoK.
KanoK iliorniartariaKalerpoK.
onauserissåka ilimagissaK nåper-
toidlugo inungnit kigdliligkamik pisi-
sinautitaunermik soraersitsiniarsima-
ssunit nåmagigtaitdliutigineKarsimå-
put akerdlilerneKarsimavdlutik. oKau-
tigineKartarpoK Kalåtdlit-nunane
Danmarkimit imemerussoKångitsoK.
tamatumunga OKåinartariaKarpoK ta-
måna aperKutåungitdluinartoK. aper-
Kutaussutuardle téssa imigagssap su-
niutarnera. atausinauvdlunitdlo tama-
tumunga påsingnigsimassup ilumorne-
réngitsorsinåungilå suninerit tamåko
nuname måne ima angnertutigilersi-
massut KanoK iliorfigissariaKalersi-
mavdlutik.
pissutsit mana atutut.
erKartussissarnerup tungågut suli-
ssut OKarput pinerdlungnerit amerdli-
artortut. uvdlut tamardluinaisa radio-
kut avisitigutdlo pinerdlugsimanerit —
amerdlanertigut ajomerpåjussut —
aulakortunit piliarineKarsimassut tut-
siutarput. angutausernipalåt, tOKutsi-
nerit inungnigdlo kisalo éiparissanik
KanoK iliungitsunik navianartumik å-
niartitsissarnerit uvdlut tamangajag-
dluinafsa pissalerput. mérKat ikatigi-
neKartarnerat akulikitdlingårmat pi-
nigssamigsut suniuteKåsaerunarput-
dlunit. nåpautipilugtut amerdlangåra-
mik Danmarkime nåpautipilugtunit
ardlalingnik huntritileriardlutik a-
merdlaneruput, ilame nunaKarfit ilåi-
ne ima ingassagtigilersimavdlutik ag-
dlåt suliniarnivtigut artorssineKa-
ngajalerdluta. mérKat uverssagkat
Danmarkimingarnit sisamat-tatdlima-
riardlutik amerdlaneruput ikiuissarni-
kutdlo ingerdlatsiniarneK nåmagsi-
ssagssåungitsunik ajornartorsiortiler-
dlugo. nakorsat pivfigssaisa ilarujug-
ssuat aulakomermit aserKukut „ilår-
torneKarnerinut" atulerpoK. ajunårne-
rit toKumik kinguneKartut Danmarki-
me taima pissartut arfinileriarnere
migssiliordlugit amerdlaneruput, ug-
pernarsautigssaKarpordlo taima alia-
nartigissumik pissartut ilarparujug-
ssue aulakordlune pissarsimassut. —
uvdlut sulivfigssarpagssuit kisineK
ajornartut angussagssaraluitdlo mau-
ngåinartitat taitsiarneKåinåsåput.
atortiniagagssat avdlat.
inuit akissugssaussut suniuteKarsi-
naussutdlo ussersuatdlåinardlutik o-
Kartarput kigdlilivdlune niorKuteKar-
nigssaK ugperingikigtik. soruname tai-
ma OKarsinautitéuput, akerdlianigdle
taima ajortigissumilersimanivtinit
aniguiniarnigssavtinut avKutigisi-
naussavtinik pitsaunerussunik unersu-
tariaKaraluarpåtigutaoK. ilame pisi-
naussaK nåpertordlugo tamåna inger-
dléniarneKaraluarpoK. inutigssarsiutit
agdlilerniarneKarput suliagssaKartitsi-
niarneKardlunilo. inusugtut sulivfigi-
narneKarput imingernavérsårtutdlo
suliniarnerat ugsagsårutigineKardlune.
— tamåko tamarmik ajungigunaralua-
Kaut tingmioråginangajagtututdle, er-
sserKigdluångitsutut aulajangivigi-
niarneKéngitsututdlo piput. ilå? tai-
ma angussaKarnigssaK ukiorpagssuit
Kångiugpata aitsåt pisinauvoK, sordlu-
lo naluneKångitsoK méraK iperérsima-
titdlugo imiliap nåkarfigineKarsinau-
jungnaerdlugo imernigsså kingusinå-
rértarpoK. ajunårnerit KanoK amerdla-
tigissut pisåpat, aulakordlune piner-
dlugtuliat KanoK amerdlatigissut pi-
såpat? KanoK nåkartigisaugut?
kigdlilissumik nioriiuteKarnerup
imigagssartorneK migdlisisavå.
tarnit nakorsåt ilisimaneKardluartoK
OKarnikuvoK Kalåtdlit-nunane imer-
tarneK pissoKartitdlugo imerneruneru-
ssok. imaKame ilumoraluarpoK — su-
liugatdlartoK. tamatuma kingorna imi-
gagssamik pingitsorsinaiungnaernikut
sukaKissumik kinguleriåsungånguar-
dlutik tåkussulisåput. tauva ajunårneK
perérsimåsaoK. erKaimassariaKarpor-
taoK måna pissutsit atorneKarnerat si-
vitsoriartordlune aj ugauvf iginiagag-
ssat ajornarsiartusåput ilerKUtdlo a-
j ortut péruminaitdliartusavdlutik.
soruname isumaKångilanga kigdli-
lingmik niorKuteKarneK tupingnartu-
liornertut tåssångåinartitsivdlune i-
natsisåinermik kipititsisassoK. kigdli-
lingmik niorKuteKarneK atornerdlung-
rieKarsinauvoK angnertujåmigdlo ator-
nerdlungneKarumårsimavdlune. imior-
tarneK ajornartorsiutit ilagisaguja-
taoK. — åmame taimaerérpoK. — isser-
tordlune imigagssanik erKUSSissarnig-
ssaK ersissutigissariaKarunångilaK. i-
sumaga maligdlugo Kularutigissaria-
KångilaK kigdlilivdlune imigagssamik
niorKUteKarKigtalernerup imigagssar-
torneK angnertujåKissumik migdlisi-
kumårå. — nauk ajornartorsiutigssa-
KåsagaluartoK.
åssiglngitsumik pineKarneruva?
OKartoKartarportaordlo kigdliling-
mik niorKuteKarneK åssiglngitsumik
pineKarnerussoK. tamåna påsisinéu-
ngilara. sordle inuit kigdleKångitsu-
mik morfinitornigsséinut kokainitor-
nigssåinutdlo ajornartitsiviginerat å-
ssigingitsumik pineKarnerungila? —
morfinitumassoK ingminut inoKatimi-
nutdlo aulakortumit ingminut angiso-
rujugssuartut issigissumit Kanordlo
iliornerminik kigdlilisinåungitsumit
na vianångineruj ugssuvoK.
nålagauvfiup inugtaussut igdlersu-
savdlugit pissugssaussoK OKautigine-
KartarpoK. åmåtaoK ingminut tOKunig-
ssåinut, matumunékutdlunit inuiagtut
ingerdlanerup pingitsorneKarsinåu-
ngitsumik avdlångornerata navianar-
tumik suniuteKarnigssånut.
maligagssauniartut-uko kivfåungi-
ssusermik inuit tamarmik åssigingmik
pineKarnigssånik nipåruteKartut ku-
kusimanertik erninaK påsisinaulersi-
nåungineråt. —- pissutsime taima i-
ngerdlajuåinarsinåungitdlat; månå-
miuna ingerdlatsineK tåssaussoK nia-
KulårneK nålagauvfingmit akuerssl-
ssutigineKarsimassoK, inatsisitigut ig-
dlersugaK, akilerårutigssartalik tunit-
dlangnartordlo.
Preben Smith.
5