Atuagagdliutit - 09.10.1958, Qupperneq 7

„Jeg skammer mig .."
Dette standpunkt har jeg forfægtet
alle tider og det skal ingen hemmelig-
hed være, at jeg i enslydende triplikat
under krigen tilsendte såvel landsfog-
den som landslægen og provsten en
beretning om tilstande, hvor kvinder
måtte føde uden hjælp og syge være
uden tilsyn, fordi jordemødre var util-
regnelige af beruselse. Tilsvarende
mødte kateketen fuld i skolen og på et
tidspunkt, hvor han skulle have be-
rettet en døende sov han sin brandert
ud i kirken.
Jeg skammer mig over, at det hver-
ken gav anledning til undersøgelse el-
ler påtale, skammer mig på myndig-
hedernes vegne. Jeg skammer mig
over, at landsrådet siden -— trods de
erfaringer vi alle heroppe ikke har
kunnet undgå at have — gav fri bane
for spiritussalg. Jeg skammer mig
over, at noget af det første danskere
gav sig til at forhandle, da private
kunne få næringsbrev, var spiritus,
nogle endda ansvarsløst både til drik-
ning i hjemmene og serveret på mere
eller mindre uhumske og utidssvaren-
udskænkningssteder. Jeg skammer
mig over, at jeg som kredsdommer har
måttet dømme folk, der kom i ulykke
ved i beruset tilstand at stjæle, begå
overfald, ja endog drab, skønt det ville
have ligget dem fjernt, hvis de havde
været ædrue. Jeg har da også i alle
sådanne tilfælde til de foranstaltnin-
ger, som kredsretten idømte, tilknyt-
tet et afholdspålæg over kortere eller
længere perioder — og flere dømte har
været glade for den beskyttelse, der
herved ydedes dem mod deres egen
svage karakter og deres medmenne-
skers lyst til at drikke dem fulde. Jeg
skammer mig over, at betydende em-
bedsmænd endnu ikke synes at være
blevet overbevist om alkoholens for-
bandelse, selv om de har lejlighed til
at se, hvor stor en del af den grøn-
landske nationalindkomst, der går til
spirituøse drikke og hvor stor en part
af begåede forbrydelser og indtrufne
ulykker og lignende, der skyldes beru-
selse. Ja selv ministre har af mang-
lende indsigt og misforstået demokra-
ti indført spiritusret på steder, hvor
den ikke før fandtes og ejheller sav-
nedes.
Jeg skammer mig — og jeg ville
skamme mig endnu mere, hvis jeg
fremdeles tav og ikke understøttede
Tue Aronsens advarsel til sine lands-
mænd.
„De, som frister dig, vil dig intet
godt"
Du unge grønlænder, som læser det-
te, tro ikke, at det er stort at drikke.
Det er den ringeste måde, du kan ef-
terligne europæerne og dine ældre
landsmænd på. Lad dig ikke nøde eller
drille til at blive en slave af en last,
der har bragt så meget ondt og slet
ind i verden også i dit fødeland. De,
som frister dig, vil dig intet godt, og
du bør tro, at de, som advarer dig, vil
dig det bedre end dem, der smiler til
dig over det fyldte glas. Tag din egen
skæbne i dine egne hænder og vær
med til at redde dit folk fra den onde
skæbne, der har ramt så mange unge
nationer ned gennem tiderne. Der er
så meget smukt i denne verden, som
du og dit folk står på tærskelen til, så
meget I kan have glæde og udbytte af.
Jeg beder dig om forladelse for, at
nogle af mine landsmænd ikke har
undset sig for at berige sig ved at
sælge jer spiritus. Jeg skammer mig
over dem, men du er den eneste, som
kan bekæmpe dem. Du og dine og dit
lands fremtid og er herrer over, om
det bliver en god fremtid.
Beskyt jer selv
Jeg ved, at mine ord vil møde mod-
stand mange steder, som de også før
har mødt det, når jeg har talt og skre-
vet om de ulykker og den uværdighed
spiritusmisbrug har ført med sig. En
af mine bedste venner blandt grøn-
lændere har endog engang sagt til
mig: „Beskæft dig ikke så meget med
spiritussen i vort land, den er vore nye
gud“. Hvor trist, at denne mand just
er Samuels fader. Jeg har ondt af ham
og hans søn og af Tue og af mange af
de, jeg som kredsdommer har måttet
beskæftige mig med og som medmen-
neske har lært at kende.
Tro ikke, at jeg er missionær eller
afholdsfanatiker eller er livsfjendsk.
Jeg er blot mådeholdsmand og vil ger-
ne lære grønlænderne, som jeg har le-
vet så mange år iblandt at være det
samme. Men jeg har altid været villig
til at underkaste mig spiritusrestrik-
tioner ja endog et forbud, hvis det
kunne gavne jer, som mit folk har på-
taget sig at lede og beskytte, til I kan
undvære os og klare jer selv. Den
dansker, der ikke vil virke iblandt jer
eller arbejde heroppe uden spiritus el-
ler under restriktioner, han burde al-
drig have været kommet herop. Ud-
skil ham og send ham hjem. I har fået
retten og midlerne også til det, hvis
det er en af vejene til, at beskytte jer
selv.
Lyt til Tue Aronsens ord, tænk over
dem — og lær af hans skæbne,
p. t. Julius Thomsen, Dundas,
Andr. Lund-Drosvad.
Kårene i fangstdistrikterne
Af fhv. landsfoged for Nordgrønland, kontorchef PH. ROSENDAHL
(Udtog at tidsskiftet »Grønland«s artikler i februar
og marts 1958 om kårene i fangstdistrikterne)
distriktine piniartutut inuvjiussune inuniarneK
agdlagt. Avangnåne landsfogiusimassoK kontorschef PH. ROSENDAHL
puissit amé akitsorneKarsmåuput
- puissit amé akitsorneKarsinduput.
OKatdliserineKarajugpoK sinerissa-
me kitdlerme puissiniarneK silap pi-
ssusiata avdlångorneragut kinguariar-
torsimangårmat inutigssarsiut tamåna
pingåssutsimigut kalåtdlinut malung-
nautaerukiartuinarsimassoK. månale
inungnit ilisimangnigtunit OKautigine-
KartalerpoK piniagagssat kingumut tå-
kusimårnerujartulersut. ukiune ki-
ngugdlerne tatdlimane pissausimassut
ukiune tatdlimane sujuline pissausi-
massunut naleridutdlugit pissat ag-
IV
dlagtaivisigut ministeriame misigssor-
neicarnerata erssersipå puissit pissau-
ssartut måna amerdliartulersut.
agdlauserissatigut matuma sujulisi-
gut takutineKarérpoK distriktine pi-
niarnermik inutigssarsiorfiussune ila-
Kutarigkutårtumik neicinik aningau-
ssanigdlo pigssarsiaussartut påsinarsi-
massordlo neKinik pigssarsiausartut i-
kigtungitsorssussut. aperKutaulerpor-
dlo sok ilaKutarit piniarnermik inu-
niuteKartut amerdlasut pigssardlior-
dlutik inunersut. tamatumunga pissu-
taussut erssersiniardlugit mauna oitå-
tårneKaraluåsaOK.
silarssuarme niuveKatigingnerme u-
kiune kingugdlerne teriangniat akike-
Kingmata puissitdlo amé sujornagornit
akitsorneroKalutik tåukua Kalåtdlit-
nunåne akigissaisa tamatumunga na-
lerKutungorsarneKarnigssåt handelip
puigorsimångilå. silarssuarme måna a-
kiussut nåpertordlugit puissip amia
teriangniap amianit akisunerungåtsia-
itaoK. taimåitumik erKarsautigineicar-
poK teriangniat amé akikitdliminiar-
dlugit. teriangniat amisa akikineruler-
nigssåt angnerussumik malungniu-
kungnångilaK sinerissap kujasingneru-
ssortåne aulisarnerup akigssarsiv-
dluautaussartup saniatigut teriang-
niarniarneK ilapigtutauginarmat, kisa-
lo avangnåne teriangniaKångingajang-
mat teriangniarniarneK pingårutenar-
nane. pissutsitdle puissit aminut tu-
ngassut tamatuma pårdlagtorai, tåssa
piniarneK avangnarpasigsume inutig-
ssarsiutit pingårnerssaringméssuk tai-
måitumigdlo puissit amisa akisuneru-
lernerat piniartunut pingåruteKartoru-
jugssusavdlune. inutigssarsiornikut
sitdlimatigssanik aningaussauteKarfik
puissit amisa nåkartitagåinik pissar-
tagakitdlisagaluarpoK, avdlanigdle i-
nutigssarsiuteKartut tamatuminga u-
paruaisinaugunångitdlat piniartut au-
lisartut aulisartunit, låjanit atorfi-
lingr.itdlo aningaussarsiakinerungma-
ta.
tamatumungalo atassumik åma er-
KaimassariaKarpoK puissit kujatåne
pissarineKartartut (ukimut 10.000 mig-
ssiliuinardlugit) amé pissaKartut
nangmingneK atugagssarxngisatik
(handelimut ukiumut tunineKartartut
700—800-inåuput) mingnerpåmik hap-
delip émit Kalåtdlit-nunane tunigå-
ngamigit akigititagaisut akilersitdlu-
git ajornaKuteKångitsumik tunisfnau-
ssarmatigik, piniartutdle piniarneri-
(Kup. 22-me nangisaoK)
7