Atuagagdliutit - 09.10.1958, Blaðsíða 26

r
CoMright^J^B^Bo*^^openhogen
— nuissane igsiånguatsiåinarpugut!
— sordlule Skægimut pitsauvatdlårane, oKalug-
tuarfigerRuinarta, mikissuarKat ilaginlnaleRinavai!
— Sådan må det være at sidde på en sky!
— Jamen, Skæg tåler det ikke, vi må have ham
til at fortælle os noget, for ellers slår lian følge
med de små!
22' 12-
— nå, taimanimåna Biscayame anorerssuar-
siutdlaravse, Skæg!
— tåssame, igassunguakasik igavifiup ilua-
nut igitaorujugssuarpoK---------
— Fortæl os om dengang, du la’ nede i
Biscayen, Skæg, og vinden kulede op!
— Ja, kokken kom altså farende ind i ka-
byssen med-----------
— nåme KånaR una KåRaviusimångilan —
ukåleRaoK, sule KaReriångikivtine!
— Hovsa, der er noget lumsk ved sådan et
bjerg —. Nu vælter det, førend vi når at
komme op på det!
„Gåtip ndlagauvfia ama taima ernårtarpoK sunguatut nika-
nartututdlo issikoKardlune, uvdlutdle ingerdlanerine silar-
ssuarme siåmariartortarpoK, pissaunermigutdlo sånineicaler-
dlune".
„Således begynder også Guds rige som noget småt og uan-
seligt, men med tiden vokser det ud over den ganske verden,
og det gennemtrænger den med hele sin kraft".
„åmåtaordle Kilangmiup nålagauvfia åssersuneKarsinaugujoK
igfiugagssanut sérnarsautimininguamut, arnap tiguvdlugo na-
Kitagkaminut akuliåtagånut tamåt sérnalersitdlugo. taimatut
Gutip nålagauvfiata silamiut siintvigiartortarpai.
„Derfor kan Himmeriget også sammenlignes med en klat
surdejg, som en kone tog og kom i en stor dejg. Surdejgen
gennemsyrede det hele, og således vil Guds rige også gennem-
syre den ganske verden".
TEGNINGER iTORKILD MØLLER
Jlsusip åssersutai — Jesu lignelser
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
stniipip nautstagssartånik sirnarsåumigdlo (Mat. evang. k. 13 v.31-33).— Om Sennepskornet og Surdejgen (Mat. Evang. kap. 13, v. 31-33).
i •/ mi j Jim,
v »orpingorångaldlo tingmissat avaleKutaine initårsinauler-
sarput".
, „For når sennepskornet virkelig tager til at vokse, kan det
blive til et helt træ, og så kommer fuglene flyvende og byg-
ger rede i dets grene".
— iasilaralugtuaK, taima ingerdlåinaraluaruvta
nåkakåginaralugtuåsaugut. Skæg, pinertusåraluar-
niarit. ila, avKUtå atuarsimåsagaluaravtigo!
— Ak, jeg vidste, den listetur ville ende som
rutschetur. Prøv dog at holde igen, Skreg, næh,
de skulle alligevel have fulgt vejen!
— taima itutigut gerssualiornartarpoR. nagsata-
vut KilertissaiginåsaKaka. Skæg pissarnermi&ut sit-
dlimartånguarpoK l
— Der sker altid voldsomme ting med dem, —
jeg må hen og løse bundtet op. Skæg har som sæd-
vanlig klaret sig bedst!
— avKutå kingumut tikikaluarparput Ktimukå.
iluagtipugume-åsit. ila, nulhnguåka ånerilivigpå-
ka, sdrdluna åma Klump nulidarnjugtoiv!
— Vi følger vejen igen, den går jo opad, og vi
har da tid nok. Jeg er så øm, så øm i min hale,
og Klump har det vist heller ikke så godt bagi!
— ukorsé, uvane ivigaringninguame Kasuerser-
niaratdlarta, Pingolo maugårtunguame aliånaersår-
niaratdlåsaugut 1
— Jeg foreslår, at vi tager det første hvil på
denne dejlige græstot. Pingo og jeg vil i hvert fald
nyde at sidde lidt blødt!
— Pingo, ivdliLt sujugdliussugssångorputit. Rå,
takuteriartigut ingerdlåssisavdlutit ama sapingit-
sukasiussutit! — Klump, erRigsInarit, ingerdla-
titdluarniaraluåsavavse!
— N&, Pingo, så er det dig, der er første mand.
Vis os nu, at du egner dig til at være fører!
— Rolig, Klump, jeg lister så sagte, så sagte!
— arrå, goddag, tikitdluaritsilo nigdleRingmatdlo ntor-
natsivigåvse. månik-kågiliornialeraluarama nigdlorsilågssa-
må raluardlugu 1 o. ånertoKarsimån ginerp usime?
— Næh, se goddag, og velkommen, og undskyld koldbøt-
ten. Jeg var ved at lave mig en æggekage, og ville ligo lufte
lidt ud. I slog jer vel ikke?
27