Atuagagdliutit - 23.04.1959, Blaðsíða 1

kisutdlungnerssuaK
nikatdlornainartOK
Påmiune kigutit nakorsåla Erik Holstip oKauserissai ihimorsårtul
ajornakusorutit månåkut Kalåtdlit-
nunåne OKaluserineKartut erKarsauti-
gineKartutdlo amerdlaKalutigdlo åssi-
gingeKaut. ukiunik ikårsålerfiussunik
atutoKartitdlugo taimåitoKartartoK na-
luneKångilaK, taimatutdlume ajorna-
kusorutit iluarsineKarnigssånik ma-
ligtaringnigneK erssersineKartardlune.
tamånåtaoK erssersineKarpoK imigag-
ssap OKatdlisigineKarnerane, tamåna
ungasingitsunguåkut pisimagaluarpoK
tamatuma kingunerinik malungniuto-
Kalerlnguatsiardlune. taimåitumik a-
junginarunarpoK suliagssamik avdla-
mik iluarsissariaKartumik erKarsau-
tigsslsavdlune.
uvanga ukiup agfåinå igdloKarfing-
mut atautsimut erKånutdlo kigutit na-
korsausimagama, KulamångilaK OKa-
rumassoKåsassoK, påsissavnik isumav-
nigdlo sarKuminiåsaguma piårpatdlå-
luatsiartoK, taimale sivikitsigissumik
månisimagaluardlunga påsissåka tu-
ngavigalugit kalåtdlit kigutdlussusiat
nikatdlornartoKangårmat, pissugssau-
soraunga tamåna erKartulåsavdlugo.
tamåna pissortanut ministereKar-
fingmutdlo avorKårdlernerungilaK, mi-
nistereKarfiup tungånit piårtumik pi-
lertortumigdlo suliagssap iluarsiniar-
neKamigsså sulissutigineKarsimang-
mat kigutilerivfeKalernikut kigutitdlo
nakorsåinik autdlartitsinikut. tamåna
målårutigssåungilaK, isumaKarpungå-
taoK tamatumuna iliortoKarsinauneK
nåpertordlugo sulissuteKartoKarsima-
SSOK.
påsingnmgmeK
taimaingmat pissortat pinatik Ka-
låtdlit-nunåmiutdle nangmingneK ta-
matumuna påsingnerKalåssuseKarput,
imåingilaK piumånginamik, pisinéu-
nginamigdle, kigutit pårissariaKarne-
rata pingassusia ilisimanagulo nåmag-
tumik iliniarsimånginamiko.
naluneKangilaK kigutit nåpautait
timip ilåta perKissusianut suniuteKar-
tut. kigutit nåpautait angnertuneru-
ssut nåpautinut avdlanut ulorianartu-
nut autdlarKautaussarput, kigutit nå-
pautaisa angnertunerussut sulisinåu-
ssuseK migdlisitarpåt, kigutitdlo nå-
pautait ulorianarnerussut sivikineru-
ssumik sivisunerussumigdlunit sulisi-
naujungnaersitsissardlutik.
tamåko ilumut taimåitut naluneKå-
ngitdlat.
aulisartut tapissutisiagssait
520.000 kr. tuniuneKaiersut
fak. Kup. 5
520.000 bonus-kroner klar fil ud-
betaling fil grønlandske fiskere
se side 4
inoKatigingnermut pingåruteita-
ngårtoK
nalunago Kalåtdlit-nunåne kigutit
nåpautait angnertut sarKumilåKissut,
nalunago mérKat tamardluinangajang-
mik 3-nit 6-inut ukioKalinardlutik ki-
gutait ikilerérsaKissut, nalunago mér-
Kat atuartut 40—50 pct-isa kigutait
nagdleringitsunik inigssititersimassut,
kigutit nåpautåinut angnertunut aut-
dlarKautausinaussunik, nalunago atau-
siardlune niuvertoruseKarfingmukar-
nerme inersimassut 20 pct-é omigu-
(Kup. 23-me nangisaoK)
»Dybt fortvivlende tandsygdoms-
status i Grønland«
Alvorlig udtalelse af tandlæge Erik Holst, Frederikshåb
Adskillige og mangeartede er de
problemer, som beskæftiger og opta-
ger sind og tanke og er samtale mand
og mand imellem i nutidens Grønland;
således er det i udvikling og brydning,
og således bekræftes medleven og in-
teresse for problemernes løsning. Dette
viste også den opsigt og positive ind-
stilling spiritusproblemet og diskus-
sionen herom vakte, de talrige reaktio-
ner og de gode resultater, der, trods
den korte observationstid, vel må si-
ges opnået. Det må derfor være beret-
tiget at fremdrage et nyt problem til
eftertanke og løsning; ikke for at
drukne det i de mange, men for at ud-
nytte tidens optimistiske energi i pro-
blemnivellering.
Dybt fortvivlende
Når man, som jeg, kun et halvt år
har virket som tandlæge i Grønland
og kun i et enkelt distrikt, vil man
kunne sige, det er kun kort tid at dra-
ge erfaringer og slutninger i, endsige
udtale sig om disse, men når det bille-
de, som sammenfattet gennem denne
periode er dannet, i intensitet og styr-
ke er så grelt og tragisk, at den grøn-
landske befolknings tandsygdomssta-
tus må betegnes som dybt fortvivlen-
de, mener jeg mig forpligtiget til på
dette sted at fremdrage dette forhold
af så alvorlig og menneskelig natur.
Dette er ikke en bebrejdelse mod
myndighed og ministerium, da man fra
(Fortsættes på bagsiden)
Canadame eskimunik ukioK
måna perdlertOKarsimångitsoK
Canadap issigtortaine perdlertoKångmigssånut sitdlimaniardlu-
ne årKigssussinerit suniutcKardluarsimassut. — sujorna ukiukut
eskimut 16 perdlersimassut.
Ingen canadiske eskimoer
omkommet af sult i vinter
Forebyggende foranstaltninger i arktisk Canada har vist sig virknings-
fulde. — Forrige vinter sultede 16 eskimoer ihjel
Canadame pissortat tugdlusimår-
dlutik nalunaerutigåt Canadap avang-
nåne pissutsit agdlagtordlugit nalu-
naerssorneKartalermatale pernåumik
tamåne eskimut 10.000-ussut akornåne
perdlertOKarsimångitsoK.
perKumausivit pilersuinermilo
avKutit
Canadame nålagkersuissut issigtu-
nut tungatitdlugo pissortaKarfiåne
(Kup. kingugdlerme nangisaoK)
De canadiske myndigheder har med
stolthed meddelt, at der i denne vinter
for første gang i den tid, der har væ-
ret foretaget optegnelser om forhol-
dene, ikke har været tilfælde af hun-
gersdødsfald i arktisk Canada blandt
de 10,000 eskimoer, som bor i området.
Ledere om „Fiskerigrænse-
spørgsmål" og „Foran sommer-
mands-sæsonen"
aulisartunut kigdligerKussat —
aussamut maungnartugssat
Depoter og forbindelseslinjer
Mr. C. Phillips fra den canadiske
regerings departement for nordlige
anliggender oplyser, at de bedrede for-
hold for eskimoerne skyldes foran-
staltninger, der blev taget sidste som-
mer i arktisk Canada. Mr. Phillips,
der ledede eskimodelegationen til
Grønland sidste år, fortæller, at der
sidste sommer blev udlagt depoter
rundt om i de arktiske områder og at
man sørgede for at opretholde forbin-
delseslinjer til fjerntliggende eskimo-
bopladser.
Hjemmeindustri og husflid
Det hedder videre, at de canadiske
(Fortsættes side 23)
mr. Phillips landshøvdingilo canadamiut Nungme likerårneråne
Mr. Phillips sammen med landshøvdingen under canadierbesøget i Godthåb