Atuagagdliutit - 23.04.1959, Blaðsíða 6

r................ .....................
Naar præsidenten og
dronningen mødes —
vil Amerika faa en ny kyst og 2,5 million hestekræfter
---------- —---------------------------
Det vældige canadisk-amerikanske
projekt — søvejen ad St. Lawrence-
floden 3700 kilometer ind i Nordame-
rikas hjerte til „De store søer“ — nær-
mer sig nu stærkt fuldendelsen. Når
præsident Eisenhower og dronning
Elisabeth den 26. juni mødes på en ny-
opført dæmning på det sted, hvor USA
og Canada støder sammen, vil man
ikke mere kun tale om Amerikas tre
kyster — Atlantkysten, Stillehavsky-
sten og Golf-kysten, — men også en
„St. Lawrence-kyst“, der ovenikøbet
vil være længere end en af de tre na-
turlige!
Med bygningen af denne nye søvej
fra Montreal til Erie-søen kan selv de
helt store oceandampere let og natur-
ligt sejle helt ind og indtage laster af
Nordamerikas uudtømmelige rigdom-
me, som herefter lettere og billigere
vil kunne føres ud på verdenshavene,
end hvis de først som nu skulle trans-
porteres med tog ud til Atlant-hav-
nene.
Gennem „St. Lawrence Seaway“,
som projektet hedder på originalspro-
get, kommer store industricentrer som
Toronto, Detroit og Chicago med eet
til at ligge nærmere Nordeuropa end
f. eks. det meste af USAs kyst mod
Atlanterhavet, og det må antages, at
denne nye fjerde kyst i løbet af de
kommende år vil blive USAs og Cana-
das vigtigste.
Canadiernes initiativ satte sving i
amerikanerne
Gammel er tanken om at skabe en
kunstig søvej videre, hvor St. Lawren-
ce-floden holder op — men let har det
imidlertid ikke været at nå så langt,
som man er i dag. I 1832 omgik man
ganske vist Niagara-vandfaldet og
skabte en sejlbar forbindelse mellem
Ontario- og Eriesøerne ved anlæggelse
af den såkaldte Welland-kanal, og en-
kelte kanalanlæg kom til i de næste
årtier, men først i 1951 kom der skred
i de hyldegemte planer, da Canada for
egen regning besluttede at gennem-
føre ideen. Dette satte skub i amerika-
nerne, der havde været de mest træge
under de mange års forhandlinger
frem og tilbage, og et par år senere fik
præsident Eisenhower gennemtruffet
Wiley-Dondero-loven, der skabte mu-
lighed for fuld amerikansk medvirken.
Og så blev der sat sving i foreta-
gendet. Da der var konstateret store
forekomster af jernmalm i Ungava
Bay i Labrador, var det faktisk ame-
rikanerne, der var mest med på ideen..
1,5 milliard dollars — hjemme
inden 50 år
Hvor meget det hele vil komme til
at koste, er ikke let at anslå. Man reg-
ner imidlertid med 1,5 milliard dol-
lars, hvoraf Canada bidrager med de
to trediedele.
Ikke desto mindre tillægger man ka-
nalen så stor betydning, at man be-
stemt mener, investeringerne er hjem-
me igen inden 50 år
Det store arbejde —
I første række gjaldt det om at ska-
be en kanalvej for fartøjer med et
dybtgående på op til otte meter på de
210 kilometer fra Montreal til Onta-
rio-søen, der imidlertid ligger 73 me-
ter over havet. Det krævede anlæggel-
sen af to sluser. Derefter måtte man
uddybe og udvide 27 kilometer alle-
rede bestående kanal — også med to
sluser — gennem en genstridig flod-
strækning overfor en stor kraftsta-
tion. Endvidere måtte der etableres
en dyb sejlrende gennem „søerne" St.
Louis og St. Francis.
Da dette var gennemført stod det
værste imidlertid tilbage — det styk-
Alle læsere vil nok vide, at den grøn-
landske redaktør trådte tilbage, efter
at Felbo var blevet redaktør, fordi han
blot var en hjælper, og at man har di-
skuteret emnet frem og tilbage uden
at opnå noget. Man kan forresten ikke
lade være med at undre sig over, at
små elever, der endnu er børn, kan
tillade sig at skrive under på en liste,
der er til fordel for den danske redak-
tør. Små elever, det være sig drenge
eller piger, bør regnes for børn, så-
længe de ikke er udlærte.
Hans Lynges digt er ikke en hån
hverken rettet mod danskere eller
grønlændere efter min mening. Han
ville blot have påpeget, at grønlænde-
re, efter deres uddannelse både i deres
eget land og i Danmark, efterhånden
må påtage sig de ansvar, de kan kom-
me til, at de får de ansvar i vort æld-
gamle land, hvor vores forfædre blev
til efter at have været underbetalte —
i en tid, der undertiden efterlod sulte-
ke, der kaldes International Rapids
Section, stedet hvor de to statsover-
hoveder iøvrigt mødes den 26. juni.
Her ■— ved bortsprængning af klipper,
tværs gennem vandfald og hidsige
strømhvirvler — opførtes tværs over
floden to vældige spærredæmninger,
der ledte hovedstrømmen dels ind i en
ny dyb kanal og dels mod et enormt
kraftanlæg. Ialt regner man nemlig
med, at projektet fra den dag, det åb-
nes, også vil give de 32 turbiner, der
er anlagt langs hele strækningen, en
samlet antal hestekræfter på 2,5 mil-
lion.
Med udbygningen af International
Rapids Section, der stod færdig for et
år siden, var over 3/i af søvejen fær-
dig — og i løbet af det sidste år har
titusinder af arbejdere slidt næsten i
døgndrift for at få den kunstige kyst
færdig til tiden. Nu mangler kun „af-
pudsningsarbejdet" — og når festta-
lerne er holdt, er knap en milliard
tons nordamerikanske produkter klar
til årligt at blive transporteret gennem
den nye søvej.
død, i et land, der nu er blevet en del
af det danske rige. Hvordan opnår
man dette?
Der er een ting, jeg ønsker redaktø-
ren og læserne skal passe på:
En overgang var der tale om „jakke-
mænd“, og dengang hånede redaktøren
landshøvdingen og hans lige ved at
tage dem som eksempler. Jeg vil ikke
gøre det samme, da jeg agter dem, for-
di vi endnu ikke kan besætte sådanne
stillinger. De er jo blot ikke lokal-
redaktører.
Jeg er dog enig med dem, der siger,
at en så lille avis i forhold til de dan-
ske aviser ikke bør have to redaktører.
Ifølge vores syn på aviser bliver en
avis i Danmark kun trykt på dansk,
og vi ved, at en sådan avis plejer at
have een redaktør. Men A/G bliver
trykt i to sprog.
Skal man ikke prøve dette:
Man jager simpelthen den kasserede
grønlandske redaktør bort fra bog-
trykkeriet, og redaktør J. Felbo bliver
alene tilbage. Det strømmer ind med
indlæg til A/G. Nogle af dem er på
grønlandsk, der skal oversættes til
dansk og andre på dansk, der skal
oversættes til grønlandsk. Hvad vil
der så ske?
Den danske redaktør vil måske be-
gynde at løbe frem og tilbage på bog-
trykkeriets gulv, råbende således:
„Hjælp, hjælp"!
(Fortsættes side 20)
Elias købte gummistøvler for
pengene
Kære redaktør J. Felbo.
Mange tak for Deres brev og
det nummer af A/G, som jeg
blev meget glad for. Jeg er lige-
frem flov over at blive rost så
meget, jeg har slet ikke regnet
med, at der ville blive gjort så
meget ud af mit brev. Men på
den anden side er jeg stolt over
at modtage Deres brev. Det har
opmuntret mig meget, og mange
tak for honoraret. Det er for
meget. Jeg fik købt gummistøv-
ler for pengene. Dem har man
meget brug for i fiskeriet. Og så
har jeg tænkt på at købe en
fiskeline for nogle af pengene.
Forresten har min broder og jeg
købt solarolie, så vi ikke behø-
vede at hæve penge fra spare-
kassen.
Således takker jeg Dem gan-
ske kort på min broders og min
vegne.
Med agtelse.
fisker Elias Jakobsen.
Her mødes præsident Eisenhower og dronning Elisabeth den 26. juni, lige på grænsen mellem USA og
Canada. Den store spærredæmning leder St. Lawrence-flodens vand ind gennem en kanal, der kan
tage de største oceandampere.
uvane USAp Canadavdlo kigdleKarfidne præsident Eisenhower kungilo Elisabeth junip 26-ane nåpitug-
ssduput. — sapusiarujugssup St. Lawrencep kuata ervnga ikerasaliamut kugtipå. umiarssuit imarpi-
kortautit angnerpdnut agdlåt ikerasalidkorsinduput.
ps.
Hjælp, hjælp, skreg den ulykkelige!
6