Atuagagdliutit - 23.04.1959, Blaðsíða 23

SPORTEN i GRØNLAND
Kalåtdlit-nunåne sporte
Danmarkime mesteriu-
vigdlugit Ejvind Christoffersenip mar-
dloriarnitik tamaisa ajugauvfigai ku-
larutigssåungivigsumik soKunisimå-
ngeKalune. atautsimut katinerane 40,7
sekunterpoK, Lars Chemnitz 43,4 se-
kuntertoK. Samo Kleinschmidt nr. 3-
uvok 48,3 sekunterdlunc. nukagpiarna-
ne Kristian Peter Sethsen ajugauvon
36,4 sekunterdlune.
angutit tingatdlagtårneråne sujor-
natigutut Hans Holm ajugauvoK ti-
ngatdlangnerpaugame 20 metererdlu-
ne, iluseringnerpaugamilo ajugaunera
agssortutigssaunane. Lars Pavia Poul-
sen tupåtdlagtitsikulugdlune nr. 2-
uvok, Ejvind Christoffersenilo nr. 3-
uvdlune. tåuko tamarmik pikorissu-
sertik takutlpåt, Kularnangitsumigdlo
sivitsorpatdlångitsoK Hans Holm nr.
1-iuneranit navianartorsiortilerumår-
dlugo.
simassoK nr. 4-ngorpoK
Ejvind Christoffersen slalomime ajugaussoK
(Kup. 9-mit nangitaK)
martsip 29-åne 30-anilo timerssoKa-
tigit „Nuk“ ilaussortaminut sisorauti-
nik mesteringorniutitsivoK. ilaussunit
soKutigineKarnerpaussoK tåssa Dan-
markime mesteriusimassoK Lars
Chemnitz. ajoraluartumigdle nåparsi-
masimanine pissutigalugo sungiusar-
dluarsimångingmat angussai avdlanut
åssersutisavdlugit mianerssutigissa-
riaKasaoK.
langrendime 10 km-imut Lars Chem-
nitz sujugdliuvdlune autdlarpoK. i-
ngerdlavigdle sujugdlermik kaujat-
dlagdlugule Anda Lyngemit angune-
KarpoK. tåuna ajugaussugssatut er-
KarsautigineKarnialerdlune John Peter
Petersenimit, minutit mardluk kingu-
singneruvdlune autdlarsimassumit a~
jugauvfigineKarpoK sekuntit Kulit
migssåinik sujugdliussumit. Thomas
PoulsenisaoK ingerdlavdluaKaoK. nr. 3-
uvok, ajugaussumit 46 sekuntinik ki-
ngugdliuvdlune. KångerniuneK pisa-
nganaKaoK. ilaussut ikigpatdlårnerat
kisime uggutiginaraluarpoK. angussat
pitsaunerit sisamat ukuput: 1: John
Peter Petersen, 47 min. 49,4 sek. 2.
Anda Lynge 48 min. 3. Thomas Poul-
sen 48 min. 35,4 sek. 4. Lars Chemnitz
50 min. 58,8 sek.
nukagpiarKat langrendernerine 5
km-ime Abel Egede ajugauvoK 29 min.
7 sek. Niels Petersenilo nr. 2-uvok aju-
gaussumit 19 sekuntinik kingugdliuv-
dlune .arnat niviarsiarKatdlo åma 5
km-erput. Ane Sofie Joelsen ajugau-
voK 33 min. 19,4 sekunterdlune. nr. 2-
uvok Kristine Olsvig minutinik mar-
dlungnik ajugaussumit kingugdliuv-
dlune.
slalomime angutit 13 ilåuput. Lars
Chemnitz Ejvind Christoffersenilo u-
nangmerujugssuaKaut. unangmissame
utornaunerunera, ajugaussarsimanere
sungiussisimaneruneralo soKutigingi-
aitsåt taima
ajutoKartigaoK
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo unang-
misitsinerit ingerdlavdlualerput
normume kingugdlerme Kalåtdlit-
nunåt tamåkerdlugo 1959—GO-ime ar-
ssamik unangmissugssat agdlagsimav-
fiat ilånguparput. manåkut unangmi-
nerne sujugdlerne angussaussut ilå-
ngusinauvavut: „Iliarssuk", K’eKertar-
ssuatsiait — „Nagtoralik“, Påmiut 7—1.
„Kågssagssuk“, ManitsoK — „K’åsuk“,
Kangåmiut 12—3. „SiuteroK", Nanor-
talik — „EKaluk", TasiussaK 20—5.
„TusilartoK“, KangeK — „KigtoraK“,
Narssau 12—0. „Malamuk", tJmånaK
— „EKaluk“, Ikerasak 5—0. „Nuk“,
Nuk — „TusilartoK", KangeK 11—0.
„TusilartoK“ unangminerme sujug-
dlerme „KigtoraK“mut ajugaorujug-
ssuartoK åipagssånik „Nuk“ unangmi-
gamiuk ajugaugame ajunermisut a-
merdlatiginga j agtunik a jorssartitau-
vok. OKautigineKarsinauvoK unangmi-
neK kingugdleK sujugdlermernit nali-
ginerujugssuarmik ingerdlåneKartutut
GRØN TUBORG - kalåtdlit nunåta tamarme imiårå
ob°r
Mt
GULD-TUBORG - silarssuarme tamarme imerneKartartox
GIJIjD KARAMEL
kungikunut niomuteKartartoK
— sukulåmik igdlingnartumik KagdligaK
— med lækkert chokoladeovertræk
OKautigineKarsxnaussoK. „TusilartoK“
ilåtigut ingerdlatsivdluartaKaoK amer-
dlanerussunigdlo ajusinaugaluardlune.
„Nup“ ajunerisa ilait iluagtitsineru-
ssarput. kangermiut soKUtiginavigsu-
put.
unangminerit avdlat KanoK inger-
dlasimanersut iluamik nalunaerutigi-
neKångitdlat. ajunerit Kavsiussuså ki-
simik nalunaerutigineKarput. ajugau-
ssutdle ajorssartunit pikoringnerusi-
magunaKaut. Nanortalingme unangmi-
neK tamåt ajutoKartuartutut ingerdla-
siménguatsiarpoK. arssåunerme ataut-
sime 25-riardlune ajuneK Kalåtdlit-
nunåne agdlåt pisimagaluardlune Ka-
KutigorssuaK pissartutut OKautigine-
KarsinauvoK.
Hård kamp om Godthåb-
ski-mesterskaberne 1959
(Fortsat fra side 9)
I slalom, der havde samlet 13 del-
tagere i herrerækken, blev man vidne
til en spændende kamp mellem Lars
■ Chemnitz og Ejvind Christoffersen,
men Ejvind lod hånt om al respekt for
sin ældre modstanders rutine og man-
ge sejre og vandt begge omgange efter
sikkert og dristigt løb.
Hop for herrer havde som ofte før
Hans Holm som vinder. Hans længste
hop var 20 meter, og da han tillige
havde bedste stilkarakter, var sejren
ret sikker. Noget overraskende besatte
Lars Pavia Poulsen 2. pladsen og Ej-
vind Christoffersen 3. pladsen. De vi-
ste begge evner for denne disciplin og
vil sikkert inden længe for alvor true
Hans Holm i hans favoritøvelse.
Atuagagdliutinut
naidtemtine naggat
amigautaugame ?
maKaississaraliå angnikikaluaKaoK:
naggat.
Kavdlunåt avisisa KuleKutåine nag-
gat atorneKajuipoK. A/G-me ama tai-
måipoK. kalåtdlisut iliniartitaunerput
nåpertordlugo iliniartitauvugut atua-
gagssiorångavta KuleKutaK naggaser-
neKartåsassoK oKauseKatigingnut ki-
nguliminut atångikångame. ajoKit ili-
niartitsissutdlo kalåtdlisut iliniarsima-
ssut tamåna nalungikunarpåt, Kular-
nangitsumigdlo iliniartitsinermingne
atuartitamingnut iliniartitsissutigi-
ssardlugo. tamatumale akerdlianik a-
tuagagssiat suliput KuleKutane naggat
atusanago, nauk aperssut tordlutdlo a-
tortaraluardlugit. mérKanut Atuagag-
dliutinik atuartartunut nalomissoma-
runaKaoK sordleK ugperisavdlugo ajo-
Ke (iliniartitsissoK) atuagagssiatdlunit.
KuleKutat naggateKångikångamik i-
låtigut OKauseKatigingnut kinguli-
mingnut tugdluarungnaertarput, o-
Kautiginiagardlo (oKalugtuariniagar-
dlunit) erKortumik oKautigineKarsi-
naujungnaertitdlugo.
atauseK åssersutitut tailara: jutdlip
normuane agdlauserineKartoK nunav-
tinut ministeriussup Kai Lindbergip
OKaloKatigineKamerane KuleKutar-
ssuarmut tugdliutdlugo KuleKutsiune-
KarsimavoK: „pingortitarssuaK". tå-
ssane oKalugtuariniameKaraluarpoK
„pingortitarssuaK OKalugtuagssaungi-
ngajagtoK” ministerip tingmissartu-
mingånit Kimerdlugå. KuleKutardle
naggateKånginame oKauseKatiging-
nutdlo kinguliminut atåinardlune OKa-
lugtuarniartugaluaK nangmineK pi-
ngortitarssuångortipå OKauseKatigit
imaingmata:
„pingortitarssuaK kalåtdlit nunånut
ministere, Kai Lindberg, aussaK per-
nardlune kalåtdlit nunånut tikerårsi-
massoK sujuline taissanut kingugdler-
nut ilauvoK". ilumume „pingortitar-
ssuaK“, kalåtdlit OKalugtuamingne
„pingortitår“tugånit angnerssugunar-
POK.
Frederik Lennert
24