Atuagagdliutit - 23.04.1959, Blaðsíða 3

Genialt ved første blik
absurd-naivt ved andet
Afvisning af fanken om diskussioner mellem marinere og unge grønlændere
I lederartiklen den 26/2 d. a. fore-
kom der en ide, som ved første øje-
kast synes at være en ganske genial
ide og sikkert også er velment fra
vedkommendes side, der havde skrevet
lederen, men en ide, som ved nærmere
eftertanke må anses for at være en af
de mest absurde ideer, som har set
dagens lys i de senere år, hvor der
gøres alt for at finde en løsning på
problemer af kulturel art.
Uden at komme nærmere ind på,
hvad marinen i almindelighed har til
opgave i og ved Grønland, kan man
med sikkerhed fastslå følgende: det
kan ikke være marinens opgave at
virke som kulturspreder i Grønland.
For det første fordi, militæret nor-
malt ikke må betragtes som noget
kulturcenter, der har kompetence til
at virke som kulturfaktor, og for det
andet fordi, militæret dermed også
marinen i et samfund bør anses som
et nødvendigt onde og bør heller ikke
anses for spor andet.
Vedkommende, der skrev lederen
slog til lyd for om, der ikke skulle
være mulighed for, at sende et kon-
tingent marinere (med „hornmusik")
ind i de byer, der har en fordelagtig
beliggenhed for Grønnedal — og lade
soldaterne (efter disse havde vist, hvad
de duer til som soldater, og derved
skabt sig øget „respekt" hos grønlæn-
derne) møde den lokale jævnaldrende
ungdom til drøftelse af værnepligten,
økonomiske, uddannelsesmæssige og
På ledersiden i A/G nr. 7 indeholdtes
en artikel, der gik ud på, at en forbed-
ring på Østerbro i Godthåb burde
droppes med den begrundelse, at
Østerbrohusene beboes af danske, og
man ikke skulle skabe irritationsmo-
menter hos grønlænderne.
For det første finder jeg, at dette
spørgsmål ikke er et emne for en le-
derartikel i et landsblad. Er der ikke
større problemer at tage op i dagens
Grønland, så synes det, som om man
er nået til vejs ende.
For det andet synes artiklen kun
skrevet for netop at skabe irritation.
Det er ihvertfald blevet resultatet.
Hvad kan den så meget roste og kri-
tiserede redaktør dog have imod, at
husene på Østerbro får leveret så me-
get vand, at man er i stand til både at
vaske og bade. Hidtil har vandforsy-
ningen på Østerbro været sådan, at
man skal jonglere meget for at få van-
det til at slå til, og hvis ikke det ligger
i blodet på een at spare, så går det
galt.
Vi er fuldstændig klare over, at
praktisk talt alle grønlændere må
nøjes med mindre vand end dansker-
ne. Og vi er klare over, at det må være
en af de største opgaver at skabe til-
fredsstillende vandforsyning for grøn-
lænderne. Men tror De man når det
ved at forringe danskernes kår i så
henseende? Mon ikke de grønlandske
arbejdere netop har kunnet hæve de-
res løn ganske betydeligt ved at sam-
menligne med de danske arbejdsløn-
ninger?
Vi kan være enige om, at man bør
tilstræbe ens vilkår for danske og
grønlændere, ens vilkår i realiteten,
men det bør ske ved, at grønlænder-
nes levestandard forhøjes, og ikke på
den unægtelig lettere måde: at for-
ringe danskernes levestandard.
Jeg går ud fra, at den ærede redak-
tør ikke sagde nejtak til sit sidste dyr-
tidstillæg — for ikke at skabe irrita-
beskæftigelsesmæssige spørgsmål. „To
grupper unge fra hver sin del af det
danske rige og begge tilhørende „de
store årgange" ville ved sådanne ar-
rangementer kunne lære hinanden
bedre at kende", skrev vedkommende
og sluttede afsnittet med disse håbe-
fulde og naive ord: „Mange skævheder
i bedømmelsen fra begge sider ville
kunne rettes".
En sådan ide vil sikkert hos de fleste
mennesker på Grønland møde velvilje,
fordi, de ikke tænker på den rent prin-
cipielle side af emnet. Ved hjælp af
isumaKatigineKångitsoK
normorume feb. 26-åne sarKumersu-
me agdlautigissat pingåmerssåne er-
KartorneKarpoK ericarsaut Kiviåinar-
dlugo kåkagingitsugagssåungitsoK, i-
maKalo ama ajungitsumik isumaKar-
dlune agdlagaussoK, misigssordlualer-
dlugule, ukiune Kåumarsainermut tu-
tionsmomenter hos andre. Vel? Det er
ganske det samme.
Viggo S. Larsen.
I den pågældende leder nævntes de
landsomfattende bestræbelser for at
bedre vandforsyningen i Grønland, og
som et eksempel på hvordan man efter
vor mening ikke bør disponere, mens
disse landsomfattende bestræbelser
står på, fremdrog „landsbladet" et
eksempel fra Godthåb, i det håb, at
det kunne virke skræmmende andre
steder i landet. Sådan omtale må være
naturlig netop for et landsblad.
Hvad angår antydningen af, at det
er avisomtalen og ikke den til grund
liggende „sag", der har skabt irrita-
tione, ja da kender enhver, der har
med aviser at gøre denne problemstil-
ling. Hvis Viggo Larsen spurgte den
tidligere redaktør af det udmærkede
blad „Kamikken", ville denne sige, at
han gang på gang havde gjort den
samme erfaring. Vi føler os overbevist
om, at irritationen var til stede blandt
„konerne ved vandposten", før A/G
havde påtalt spørgsmålet.
Det er fortsat vor mening, at der er
handlet uden større visdom i denne
sag fra myndighedernes side, og at
man snarere end at forbedre vandleve-
rencerne på enkelte strøg, der i for-
vejen —, alt taget i betragtning må
anses for priviligerede — hellere skulle
have anvendt den ledige vandvogns-
kapacitet til forbedring af vandmæs-
, sigt ringere stillede borgeres forhold.
Måske kunne omtalen føre til, at hele
spørgsmålet om Godthåbs vandforsy-
ning, herunder vandvognskørsel, stik-
ledninger etc. blev taget op til kule-
gravning. Mens den stod på, kunne
„Østerbrofolkene" passende „jonglere"
videre og lade sparebestræbelserne
„ligge sig i blodet", sådan som de må
næsten alle andre steder i Grønland
på dette felt.
red.
forespørgsler etc. har jeg efterhånden
dannet mig en egen forestilling om
soldaten og i det hele taget militæret,
og derved en stillingtagen med hensyn
til den rent principielle side af sagen.
Tror vedkommende, der skrev lede-
ren, virkelig, at et kontingent mari-
nere er istand til at kunne drøfte sag-
ligt om de ting vedkommende foreslog
— og at det derved ville være mulig-
hed for at udjævne misforståelser?.
Jeg tror bestemt, selvom der natur-
ligvis er muligt, at der blandt solda-
terne skulle findes enkelte menige,
som har lyst og evne til at drøfte sag-
ligt om problemer af kulturel art, at
et sådant arrangement som den ved-
ngassut autdluneKardlualerfine isu-
manit sancumiuneKarsimassunit isu-
maicangmerpaussutut påsissarialik.
såkutut Kalåtdlit-nunane suliagssåt
angnerussumik encartomiångikaluar-
dlugo, iluamérsumik måko aulajangi-
uneKarslnåuput: Kåumarsainlkut suli-
niarnigssaK Kalåtdlit-nunane såkutut
isumagissagssarinaviångilåt. sujug-
dlermik, såkutut KåumarsainiartoKar-
figtut isumagineKarsinåungingmata,
tamatuminga sulissuteKåsavdlutik pi-
ginautitaussutut, éipagssånigdlo så-
kutut ajoraluartumik inoKatigingne a-
torfigssaKartineKartutut issigissaria-
Karmata, avdlatut pinagit.
agdlautigissamik agdlagtup ersser-
Kigsarpå igdloKarfingnut Grønnedalip
erKånltunut såkutut Kardlortausissar-
titdlugit autdlartmeKamigssåta pi-
ngåruteKarsinaunera, såkutut Kanon
pisinautiginertik takutiniåsangmåssuk
tamatumunåkut pingårtineKameruler-
sugssauvdlutik. oKautigineKarportaoK
såkutut kalåtdlit ilutigissatik peKati-
galugit oKatdlitalernigssåt, aningau-
ssarsiomermut, iliniartitaunermut su-
liagssaKartitsinermutdlo tungassut
pivdlugit. oKautigineKarpoK inusugtut
tåuko mardluk tamarmik danskit nå-
lagauvfiata ilåninganérsut, tamarmik
inusugtorpagssuarnut suliagssaKartini-
arneKalersugssanut ilaussut taima år-
Kigssussissarnertigut ingmingnut ilisa-
reKatigingnerulisagaluartut, agdlauti-
gissardlo neriugdluarpatdlåluatsiartu-
mik ima naggaserneKardlune: „tåuko
OKautigineKartameråne eKungåssu-
taussorpagssuit iluarsineKarsinåusaga-
luarput."
ericarsaut taimåitoK KularnångilaK
Kalåtdlit-nunane inungnit amerdla-
nernit akuerssåmeicåsångilaK, tama-
tuma pingårtortavia encarsautigine-
Kangårunångingmat. aperssuteicarm-
kut såkutunut tungassut påsissaicarfi-
gisinausimavåka, ericarsautivdlo ta-
matuma pingårtitagssartå KanoK isu-
maKarfigisinångorsimavdlugo.
agdlautigingnigtoK isumaicarnerdlu-
ne, såkutut agdlagkame sujunersuti-
tut taineicartunik oKatdliseicardluarsi-
naunersut tamatumunåkutdlo påsiner-
dluinerit piarneicarsmaunersut? såku-
tut akornåne atausiåkånik apericutinik
Kåumarsainermut tungassunik igdlui-
narsiungitsumik OKatdlinigssamut ka-
jumigtoKåsagaluarpat pisinaussoKåsa-
galuarpatdlunit, isumaKardluinarpu-
nga sujunersutigineKartutut oKatdli-
tarnigssåkut asule påsinerdluinerit a-
merdlmartugssaussut imanalo kalåt-
kommende har påtænkt, vil kunne
skabe flere misforståelser og måske
være direkte skade for den grønland-
ske ungdom.
Jeg tillader mig at drage soldatens
evne til i almindelighed at kunne
drøfte sagligt om et hvilketsomhelst
emne, stærk i tvivl. Hvormeget ken-
der en menig soldat til den grønland-
ske mentalitet, hvormeget kender han
til sine egne ungdomsproblemer hjem-
me i Danmark og er han inde på de
problemer, som den grønlandske ung-
dom kæmper med? — næppe! og det
interesserer ham heller ikke!
Hvis marinerne (sikkert omkring
80 °/o) ikke har kunnet udfolde sig un-
der den „saglige" diskussion om øko-
nomiske, uddannelsesmæssige og be-
skæftigelsesmæssige spørgsmål, så vil
de sikkert til gengæld klare sig strå-
lende under den afsluttende ceremoni
— dansemik’ken —, som jeg går ud
fra bliver den endelige afslutning på
arrangementet, og da vil målet for
denne aften for de fleste almindelige
soldater være nået!
Selvom man hører nok så ofte, at
„man har godt af at være soldat", så
må man ikke tro, at man derved er
(Fortsættes side 23)
dlinut inusugtunut ajoKutauginartug-
ssåusagaluardlutik.
sunalunit igdluinarsiiingitsumik o-
Katdlisigisavdlugo sékutup pisinåu-
ssuseKarnera Kularivdluinarpara. så-
lcutuinaK kinalunit KanoK agtigissumik
kalåtdlit encarsartausiénik påsisima-
ssaxarpa, Danmarkime inusugtut ajor-
nartorsiutait KanoK agtigissumik ilisi-
massaKarfigai, åmalo kalåtdlit inusug-
(kup. kingugdlerme nangisaoK)
landsråde åridg-
ssuissuvdlo atorfia
A/G nr. 3-me 17. februar 1959 sar-
Kumersume Lars Svendsenip sangmi-
simavai oKauserissat åssigingitsut „pe-
Katigit Kalåtdlit" atautsimineråne,
landsrådimut ilaussortaK Peter Niel-
sen autdlarKausissoralugo, sancumiu-
neKarsimassut. agdlautigissaK Kule-
KutserneKarsimavoK „nanitagssat må-
ne nékutigineKarpat?" Lars Svend-
senilo ilåtigut agdlagpoK: „OKatdliner-
me penataussut ilåta, åle kalåtdlip
angnerussumik iliniarsimassup suju-
nersutigisinaungmago, åncigssuissug-
ssamik toncaisinaujumavdlune lands-
rådip atuagagssiamik tigusinigsså, ta-
måna encarsautigivdluagåungitsorå-
ra sianitsuliorneruvdluinarnerusoralu-
gulo".
L. S. mardlungnik påsinerdluisima-
vok. sujugdlermik taimatut sujuner-
suteKarsimångilanga, tamånale encar-
sautauvdlune oKatdlinerme isumalior-
Kutigissagsséngordlugo sancumiune-
KarsimavoK. åipagssånik OKarsimångi-
langa landsrådip atuagagssiaK tigu-
ssariaKarå, kalåtdlimik åncigssuissu-
lemiåsagamiuk. OKauserissaK taimåi-
toK Kamuna aulajangiussavnut aker-
dliuvdluinåsagaluarpoK. tamatumuna
neriutigmarsimavara åncigssuissup
suliåta iménarssuaK issiginiarneKa-
rungnaemigsså, åncigssuissussoK pi-
ssutigssanångitsumik sassuneKartar-
patdlårKunago. åncigssuissugssap tor-
KarneKarnigssåne landsråde aulaja-
ngissussaraluarpat aula j angénatau-
ssaraluarpatdlunit, KularnångilaK ta-
matumunåkut åncigssuissumut såssu-
ssinigssaugaluit pingitsomeKarsinåu-
sagaluartut.
SmåtaoK ajungisagaluaKaoK L. S.-p
OKauserissane såkortut ingmånguar-
dlunit navsuiauteKarfigisimagaluar-
pagit.
Københavnime, den 6. april 1959.
Knud HertUng.
Irriterende vandforsynings-skriveri
Kiviåinardlugo pitsaugaluaK
- sunauvfale taimåingitsoK!
kalåtdlit inusugtut såkututdlo oKatdligtalernigssånik ericarsaut
3