Atuagagdliutit - 23.04.1959, Blaðsíða 13

' junuMUMDiioin
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årtcigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-'redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet li), Virum
tlf. 845894
Annonccekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbcstyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastionsen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassi-
stent Jørgen Fischer. Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb:
Jørgen Petersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik
Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent
Ib Tøpfner.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarnert uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre.
NCmgme sinerissap kujatdliup naniteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Fiskerigrænsespørgsmål
I „Aktuelt Kvarter" har kontorchef Claus Bornemman givet en kort rede-
gørelse for, hvor man er henne i det grønlandske fiskerigrænsespørgsmål.
Det var på tide, at man modtog en orientering, — men på den anden side
finder vi, at man nu med denne orientering i erindring bør vise tillid og tål-
modighed. Tillid til, at der vil blive arbejdet bedst muligt for opnåelse af et
acceptabelt resultat, og tålmodighed indtil et resultat kan foreligge.
Det må jo huskes, at fiskerigrænserne ved Grønland ikke bare er et grøn-
landsk spørgsmål eller bare et grønlandsk-dansk spørgsmål, — det er et spørgs-
mål af interesse og betydning for en lang række nationer.
Hvordan det kan gå, hvis man søger at løse sådanne spørgsmål eensidigt •—
det vil sige uden hensyntagen til alle de implicerede parter — det kan man se
i islandske farvande i øjeblikket.
Island har uden videre udvidet sin fiskerigrænse til 12 sømil, uagtet Stor-
britannien end ikke har anerkendt en udvidelse fra 3 til 4 sømil. Resultatet
er, at Storbritannien på den ene side tilbyder særaftaler eller afgørelse ved
Haag-domstolen, men på den anden side sætter krigsskibe ind for at varetage
sine interesser indtil aftaler på rimeligt grundlag er opnået mellem London
og Reykjavik. Særaftaler skulle gælde indtil en endelig løsning måske var
opnået ved næste års internationale søretskonference. Island har ikke ønsket
at forhandle med Storbritannien, men har krævet overholdelse af sin nye 12-
milegrænse. Storbritannien siger, at sådan kan man ikke lege med andres
velerhvervede rettigheder, og derfor fortsætter de tragikomiske episoder i is-
landske farvande mellem islandske inspektionsbåde på den ene side og bri-
tiske trawlere og krigsskibe på den anden side.
Vi kan i Grønland ikke være interesseret i lignende farceforestillinger. Vi
vil gerne have besøg af fremmede krigsskibe, herunder også „Bermuda" fra
den britiske flåde, men vi har ingen trang til at se allierede fartøjer løbe
rundt efter hinanden og lege røvere og soldater. Altså kan vi heller ikke være
interesserede i at forsøge at gennemtrumfe ensidige aftaler, som ingen kan
ventes umiddelbart at ville anerkende.
Hvad man i Grønland må ønske, og hvad regeringen allerede har tilkende-
givet, at den er i gang med, er, at man fra dansk side i eventuelle forberedende
drøftelser fastholder det tidligere fremførte synspunkt, nemlig at særlig hen-
syntagen og særlige indrømmelser er naturlige over for befolkningsgrupper,
der i overvejende grad er afhængig af fiskeriet. Dette har regeringen frem-
hævet og dette vil den fortsat fremhæve.
Dette vil også være de danske forhandleres udgangspunkt, når de næste år
sætter sig til forhandlingsbordet ved en ny søretkonference.
En sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med almindelig internatio-
nal sømmelighed og rimelighed. Og ud over grænsen for sådan sømmelighed
og rimelighed kan man heller ikke i det grønlandske fiskerigrænsespørgsmål
ønske at gå.
aulisartunut kigdligeriaissat
„uvdlune kingugdlerne taissariaKarnerussut“ne kontorchef Claus Borne-
mann naitsumik navsuiauteKarpoK Kalåtdlit-nunåne aulisartunut kigdliger-
Kussamut tungassut pivdlugit.
taimatut tusardlerneKarnigssaK pissariaicalersimavoK, taimåikaluartordle
isumaKarpugut tamatumunåkut erKaimassariaKartOK tatigingningnermik nå-
magigtarnermigdlo takutitsinigssaK. akuerineKarsinaussumik angussaicarnig-
ssamut ajunginerpåmik suliniartoKarnera tatigalugo, anguneKartugssatdlo
sarKumernigssanut nåmagigtardlune.
emaimassariaKarporme Kalåtdlit-nunåne aulisarnermut kigdligerKUSsanut
tungassut kalåtdlinut imalunit kalåtdlinut danskinutdlo apei-Kutåinåunging-
mata inuiaKatigingnutdle åssiglngitsorpagssuarnut ama soKutiginauteKardlutik
pingåruteKardlutigdlo.
taméko igdluinarsiortumik nåmagsiniarneKarneratigut KanoK pissoKartar-
tOK, tamåna månåkut Islandip imartaine pissutigut takuneKarsinauvoK.
Islandip aulisartunut kigdligerKUSsaK 12 sømilinut avasigdlisisimavå, méssa
Islandip erKåne aulisartunut kigdligentussamik 3 sømilinit 4 sømilinut avasig-
dlisitsineK tuluit akuerisimangikåtdlunit. taimaingmat tuluit ingmikut isuma-
KatiglssuteKarnigssamik norKåissuteKalersimåput, tamånalunit Haagime nunat
tamalåt ernartussiviane aulajangivfigineKaricuvdlugo, åmale sorssutinik Is-
landip erKånut autdlartitsisimavdlutik, nåpertutumik isumaKatiglssuteKarsi-
naunigssap tungånut soKutigissatik nåkutigisinaujumavdlugit. tuluit isuma-
liorKUtigisimagaluarpåt ingmikut isumaKatiglssuteKartoKåsagpat tamåna ator-
tmeKåsassoK, imaKa åipågo nunat tamalåt imåkut kigdleicarfit tungaisigut
isumaKatigissuteKarsinaunigssåta tungånut. tuluit atautsiméKatigineKarnig-
ssåt islandimiut kigsautigisimångilåt, kigdligerKUssavdle nutåp 12 sømilinik
avasissuseKartup erKortineKarnigsså piumassaralugo. tuluit OKautigåt avdlat
pisinautitauvfigilersimassait taimatut ikatigineKarsinåungitsut, taimaingmat-
dlo månamut avångunardlunilo Kuianartumik islandimiut aulisartunut nåku-
tigdlissutait tuluitdlo kilisautait sorssutaitdlo isumaKatigmgitarsimavdlutik.
Kalåtdlit-nunåne taimailiortoKarnigsså soKutigislnåungilarput. takornartat
sorssutåinit tikerårneicartarnigssarput akuerssorparput, åmåtaoK tuluit sor-
ssutåta „Bermuda“p tikerårdlune maungnarnigsså, kigsautigingilarputdle iligit
sorssutaisa pinguartutut ingmingnut malerssunigssåt. taimaingmatdlo kigsau-
tigisinéungilarput, tassångåinaK akueriumaneKarsinåungitsumik igdluinar-
siortumik isumaKatigissuteKarnigssaK.
Kalåtdlit-nunåne kigsautigissariaKartoK, nålagkersuissutdlume sulissutigi-
ssamigtut OKautigissåt, tåssa piarérsautaussumik OKaloKatigingniarnigssane
danskit tungånit isuma sujornatigut sarKumiuneKartarérsimassoK aulajangiu-
neKartoK måna: ingmikut akuerssissuteKarnigssaK, nunanut angnerussumik
aulisarnermik inutigssarsiuteKartunut pingårtitariaKartoK. tamåna nålagker-
suissut erssendgsarsimavåt, tamånalume sule nortcdissutiginiardlugo.
isuma tamåna åmåtaoK danskit atautsimlkiat tungavigissugssauvåt åipågo
imåkut kigdligernussat pivdlugit atautsimlnigssame.
periauseK tamåna nunat tamalåt akornåne ernortumik ingassåussiniångit-
sumigdlo påsingnigtarnermut nåpertutuvoK, taimatutdlo påsingnigtarneK aki-
mordlugo Kalåtdlit-nunåne aulisartunut kigdligerKussap tungåtigut iliorto-
KarnigssaK kigsautigineKarunångilaK.
aussamut maungnartugssat
aussarniartorssuångortoK seKinerssuaK pavfa, suna tamarme imagtordlune
tingmiarpalåK sume tamåne tusarssaulerdlune, tåssåsit ama erininarsingitsoK
aussap nalunaeKutaisa ilait aussinardlutik maungnartartut tikeralisåput.
ausslnardlutik maungnartut ministerimit rujorilerissumut, ukioK tamåker-
dlugo månltartunit angnerussumik erKarsautigineKartarunångitdlat. ataguåsit
tuavinaK angalaorunik nåmagsissaKangåmatigdlo uterumårtut, OKartoKarta-
raoK. månititdlutik inugsiarnisåraluaKissut uterdlutigdlo eminaK puigortar-
påtigut. månåkut taimatut oicatdlitoKarpoK-åsit, tamånalume nuåningilaK.
nålagkersuinermik suliaKartut, nålagauvfiup aorfiligtai ingmikutdlo påsisi-
massaKartut maungnarångata inuit pivfigssaKardluartarput isumanik sancu-
miussisavdlutik, isumatdlume tamåko silatumik tungavigssaKardluartumigdlo
OKautigineKarsimagångata KularissariaKartångilaK tamåko kingoma Køben-
havnime isumaliorKutigineKarsinaussåsassut.
anguniagaK unaussariaKai-poK ausslnardlutik maungnartut kalåtdlit isumåi-
nik silatunik, imaKa agdlagåinartigut tusartikuminaitsunik, Københavnimut
apussissugssatut issiginiåsavdlugit.
taimailissoKåsagpat uko mardluk isumangnaerneKarKårtariaKarput: tåssa
ausslnardlutik maungnartut pissutsinik erKortumik isumaliorKutigivdluagka-
migdlo påsissaKartiniåsavdlugit, nunaKarfit ilåine nåmagigtaitdliutaussartut
pingitsortineKarsinaorKuvdlugit, pingårnerussutdle ersserKigsarneKarsinaor-
Kuvdlugit. åmale ausslnardlutik angalaortut ingerdlavigssåt ima årKigssune-
KarsimassariaKarpoK, ilerKussutut nerisitsissarneK takornariartitsissarnerdlo
kisisa pinagit, åmåtaordle aperKutinik akissinigssamut isumanigdlo sarKumiu-
ssinigssamut tikeråt pivfigssaKartitdlugit.
radio avisip tusancajarsimavå aussamut ama nunavtinut ministeriussoK
Kaj Lindberg tikerårtugssaussoK. neriutigårput minitere tamatumunåkut tiki-
samine suliagssanik pingåruteKartunik OKatdliseKarnigssamut pivfigssaKar-
dluarumårtoK, måne uvdluvtine suliagssanut tungassunik ministerip ilisima-
ssai angnertunerulersinaorKuvdlugit. imaxale åma Kalåtdlit-nunåta radioata
ministere tamanut angmassumik aperKUtinik akissitisinåusagaluarnerå, ima-
Kalo åma igdloKarfingne ministerip tikitagssaine tamanut angmassumik ataut-
simititsissoKarsinaugaluångitsoK pingåruteKartunik ministere aperKuteKarfi-
galugo, soruname tamatumunga nunaKarfit ilåine mavssuautaussartut iléngu-
tariaKångitdlat.
aussamut kingumut Kalåtdlit-nunåt ministereKarfingnit avdlanit nunavti-
nutdlo ministereKarfingmit atorfilingnit angnernit tikerårtoKarumårsimavoK.
inuit tåuko suleKatauvdlutigdlo ikingutåuput, taimaingmatdlo pivfigssaK téu-
kununga tungatitdlugo ajunginerpåmik atortariaKardlune, tåssa måne pissu-
siviussunik tåuko ilisimassaKalersiniarneKåsavdlutik. tamatumunåkut ilentu-
liutinardlugo Københavnime pissortat akornåne erKarsartarneK atorungnaer-
sineKarsinåusagaluarpoK påsinerdluineritdlo nungutineKarsinåusagaluardlutik.
åmåtaordle Kalåtdlit-nunåt påsisimangnigtunit sulissartunitdlo ornigarne-
KartugssauvoK. inuit tåuko Kalåtdlit-nunånik sujumut ilisimarigait åssiginge-
Kaut, tåukule suliagssanut soKutigingnilersineKarsinauvdlutigdlo soKutiging-
ningnerat angnertusisineKarsinauvoK, tikerågkamingnit erKortumik pineKar-
pata. Kalåtdlit-nunånut tungatitdlugo pingårpoK ausslnardlutik maungnartug-
ssat tåuko sujunigssamik kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKatigingnerunigssånik
norKåissuteKarnigssamut kagdluarneKåsagpata. ausslnardlutik maungnartut
avKutigalugit Danmarkime inuit titusintiligpgssuit måne pissutsinik soKuti-
gingnigtungortineKarsinéuput, tamatumuna måne sulineK iluaKUsemeKarsi-
nauvdlune.
ausslnardlutik maungnartartut mångånit ajungitsumik iliorfigineKarunik
måne sulinermut ikiortauvdlualersinåuput, aussinardlutigdlo maungnartartut
suleicatauvdluarérsut, sule suleKatauvdluarnerulerdlutik angerdlarsinauv-
dlutik.
Foran sommermands-sæsonen
Sol og sjap og snespurvepip og postkort fra venner på ferie i Spanien og
Italien bevæger i den kommende tid følsomme hjerter i Grønland. Til de søde
sommertegns gruppe hører også sommermændenes fænomen.
Det er ikke ualmindeligt blandt grønlandske helårsfolk at møde skuldertræk
overfor sommermændenes hær fra ministre til rørlæggere. De flyver igennem
landet, siger man, og de udretter ikke stort. Det bedste, man kan sige om dem,
er, at de ofte er hyggelige mennesker, der liver lidt op, mens de er her, men
de glemmer nok os hurtigere, end vi glemmer dem. Sådan kan man i disse
uger høre snakken gå. Og det er ilde!
Sagen er jo den, at man i Grønland får en overordentlig chance i de kom-
mende måneder, når politikere, embedsmænd, specialister o.s.v. berejser lan-
det, en chance for at fremlægge fornuftige synspunkter på en fornuftig måde
med udsigt til, at disse synspunkter bæres videre af fornuftige mennesker og
lægges til grund ved evt. overvejelser af de pågældende spørgsmål i Køben-
havn.
Målet må kort sagt være, at skabe sommermændene om til Københavns-
ambassadører for de fornuftige grønlandske synspunkter, som det måske af
og til kan være svært at vinde gehør for pr. korrespondance.
For at dette kan ske, må bl. a. to krav opfyldes: Det ene er, at den infor-
mering, der gives sommermændene heroppe, er reel og velovervejet, sådan at
små lokale kværulanterier undgåes, mens betydende hovedlinjer understreges.
Det andet er, at eventuelle sommermandsrundrejser tilrettelægges således, at
der bliver tid til andet og mere end officielle spisninger og fremvisning af
lokale seværdigheder.
Radioavisen har villet vide, at grønlandsminister Kai Lindberg er blandt
(Fortsættes side 23)
13