Atuagagdliutit - 23.04.1959, Blaðsíða 17

... mild
American fiavor
MILITÆRSTØVLER
pr. par
25kr.
fra amerikanske og engelske overskuds-
lagre. Stærke solide fedtlæderstøvler med
tykke såler — brugte, men i bedste stand
— sælges til denne fantastisk billige
pris. Send omgående bestilling ind med
opgivelse af størrelses-nummer.
såkutut kamigpait
igdlugit 25 krOnigdlit
amerikamiut tuluitdlo sivnerdtitait. ka-
migpait amertait ivssusCit ningusdt iv-
ssusfinik alugdlit — atorsimassut pit-
sauvdluinartutdle taimatuminérarssuaK
akilersitdlugit niorKutigineKarput. ernl-
naK agdlangniarit pisiariniagkavit angi-
ssusisa normue nalunaerutigalugit.
KORSØR SKOTØJSFABRIK
KORSØR
i et moderne køkken
Kosangas er køkkenets
billigste varmekilde — og
den mest praktiske, (or
Kosangas er nem, hurtig
og renlig I Tal med os om
moderniseringen af Deres
køkken.
Kosangas
igavfingme moderniussu-
me atorneKartarpoK
Kosangas igavfingme
ikumatigssat akikiner.
ssaråt atoruminarner-
ssaralugulo. Kosangas
suliaKamångeKaoK,
Kalatitsipatdlagtardlu-
ne ipangnaranilo. igav-
fit nutångorsåsagalua-
rugko OKaluniarisigut.
Godthåb Foto- Radioservice
AB-skolen og et 8. skoleår
7/HANS ebbesen
Danskundervisningen i den grøn-
landske børneskole i dag er ikke mere
noget stridsspørgsmål. Det var den for
25 år siden. I dag er kravet om ud-
videt danskundervisning rejst gennem
befolkningens repræsentanter i Det
grønlandske Landsråd, idet landets le-
dende mænd sammen med en stor del
af befolkningen har indset, at denne
vej er den eneste ud af den åndelige
isolation, som gennem årtier har præ-
get livet heroppe. Ingen ønsker at ud-
rydde det grønlandske sprog, — det
skal bevares, men anvendelsen af det
grønlandske sprog eeensidigt medfører
isolationen. Der må et sprog mere til,
om vi skal i forbindelse med den øv-
rige verden. En af de mænd, som så
dette klarest, var afdøde folketings-
mand Augo Lynge, som kort før sin
sidste rejse til Danmark med „Hans
Hedtoft" havde en artikel i „Grøn-
landsposten", som er blevet kaldt hans
testamente til det folk, som han gen-
nem hele sit liv har viet hele sin kær-
lighed og arbejdsindsats. De fleste har
sikkert læst denne artikel, og selv om
måske ikke alle har kunnet give den
deres fulde tilslutning, er dette også
kun naturligt. Augo Lynge var en
mand, som så klart ud i fremtiden, og
nye ideer — der ofte brydes med gam-
le fordomme — er ikke altid aner-
kendte i første omgang. Tiden skal nok
vise, at Augo Lynge havde ret. Han
siger bl. a. i den nævnte artikel, at
„forbindelsen med stammefrænderne i
Canada kan være udmærket på for-
skellig måde, men eskimoisk fælles-
skab på grundlag af sproget, er der
vist ikke meget fremtid i. Sagen er, at
vore stammefrænder i Alaska allerede
er gået over til „rigssproget" engelsk",
og Augo Lynge er overbevist om, at
canadierne er ved at gøre det samme.
Augo Lynge fortsætter: „Vi må se i
øjnene, at enhver dybere forbindelse
med disse stammefrænder må ske
gennem det engelske sprog. Det er min
opfattelse og overbevisning, at vi må
følge stammefrændernes eksempel.
Grønlænderne må lære rigssproget,
det danske sprog, på langt mere effek-
tiv måde end i dag. Hvis vi fortsæt-
ter som i dag, sakker vi snart bagud.
Det er ikke nok, at dansk tales i sko-
lerne. Det må også tales udenfor sko-
lerne, således at de grønlandske børn
og unge mennesker kan vokse op ved
at høre det danske sprog. Vi bør der-
for have mange flere dansktalende i
hver by, på hver beboet plads". Og
Augo Lynge slutter sin artikel: „For
nu må det være forbi med isolations-
politikken. Den har mistet sin beret-
tigelse. Nu er den kun en hemsko med
hensyn til udviklingen. Sprogskille-
muren mellem rigsfæller må nedbry-
des. Jo tidligere det sker, desbedre for
os grønlændere". —
Det er stærke ord, — det er radikale
fremskridt, der skal til efter A. L.s
mening. Men hans tid som folketings-
mand har vist, at hans fremsyn på
mange områder har vist sig at være
rigtigt. Vi har altid gennem A. L., som
ved sin altfor tidlige bortgang er ble-
vet kaldt „Grønlands største Søn", hørt
fremtid og synspunkter, som tiden gi-
ver realitet, men at man endnu en tid
fremover vil høre reaktionære røster
blandt både befolkningen og landets
valgte og fremmeste mænd, det kan vi
sikkert også regne med som en given
ting. Det er ikke længere siden end
sidste sommer, at der i en forsamling
af lærere rejste sig røster, der gav ud-
tryk for den opfattelse, at man havde
bemærket tilbagegang i det grønland-
ske talesprog hos elever, der havde
lært „for meget" dansk. Denne opfat-
telse blev dog kraftigt tilbagevist, bl.
a. af en så fremtrædende kapacitet
som seminarielærer Nikolaj Rosing,
der slog fast, at det er meget vigtigt,
at den bredest mulige del af befolk-
ningen lærer så meget dansk som mu-
ligt.
Og denne store opgave at give bør-
—-----------------------—J
nene et grundlag i sproget dansk at
bygge videre på er overdraget skolen,
som i lov nr. 274 om skolevæsenet i
Grønland af maj 1950 har fået de ret-
ningslinier, hvorefter man med lands-
rådets og ministeriets velsignelse skal
føre dette ud i livet, bl. a. gennem op-
rettelse af nogle store ab-skoler, der
kraftigt skulle intensivere tidligere års
danskundervisning.
Hvad er da en ab-skole? — Det er
en børneskole, hvor der senest fra 3.
skoleår findes parallelklasser, hvilket
altså allerede betinger en vis størrelse
eller et vist antal børn for at berettige.
I disse skoler deler man efter 2 års
skolegang børnene i en a-klasse og en
b-klasse. I a-rækken er undervis-
ningssproget dansk opad i klasserne.
I grønlandsk og religion er undervis-
ningssproget dog altid grønlandsk.
Som hovedregel for denne deling
ved afslutningen af andet skoleår
nævnes i nævnte lov, at skolen fore-
tager denne deling med størst muligt
hensyntagen til forældrenes ønsker.
Denne praksis er blevet fulgt hidtil
ved de 4 skoler, som siden 1953 har
haft denne ordning, og der meldes ikke
om vanskeligheder ved denne deling.
Og har der enkelte gange været så-
danne, har det som regel været mang-
lende forståelse, der har været årsa-
gen, og efter samtale og forklaring er
misforståelserne fjernet.
Problemet med deling i sådanne
klasserækker, der hver for sig har for-
skellige mål, er jo ikke nyt i sig selv,
blot kan navnene være forskellige, når
man har skullet dele børn i en mere
boglig og en mere praktisk række. De
kender sikkert alle eventyret om krop-
pens forskellige organer, der forsøgte
at lave strejke og lade de andre orga-
ner overtage arbejdet. Det gik som
bekendt ikke, fordi det ene organs vel-
færd og funktion er afhængigt af de
andres, ligesom den hele organismes
velfærd er afhængig af, at hver lille
del deraf udfører det arbejde, som er
blevet det pålagt. Organismen er sam-
fundet, hvor vi hver især er de mindre
organer, og uden vi hver især gør vort
arbejde, som i sagens natur må være
forskelligt og mangeartet, kan dette
samfund ikke trives. Ingen vil med
ret kunne hævde, at hovedet er mere
værd end hænderne. Uden hoved er
hænderne ikke meget værd — og vice
versa, uden hænder kan hovedet ikke
få meget udrettet. Der skal bruges folk
i ethvert arbejde, og dette arbejdes
værdi er det samme i samfundet,
hvadenten det udføres på et kontor,
på en fiskerbåd, i et klasseværelse el-
ler i en hvilken som helst anden plads
i vprt samfundsliv.
Og når man altså foretager denne
deling efter andet skoleår i en a-række
og en b-række, så har det en årsag,
som ikke må misforstås. For lige så
vel som der trænges til folk i de prak-
tiske erhverv — som jeg egentlig altid
vil kalde det fundament, hvorpå det
andet hviler, — lige så vel trænges
der i dag i Grønland til en stab af
unge, som har en boglig uddannelse,
der ligger over det, der kræves i andre
erhverv og stillinger. Og det er bl. a.
denne stab, man prøver at forberede
gennem b-klasserne, som gerne skulle
kunne levere materiale til vore efter-
skoler, realskole, seminarium og en
evt. supplerende uddannelse i Dan-
mark.
(Fortsættes i næste nummer).
URE - BRILLER
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — scliweitzer-værk.
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut.
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — KØGE
Reparation af ure omgående
nalunaeiiutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
imlalåt mindtimut Kalagtartut
igfiat
ivit Kernertut
navgutéraat
Kapflsslårnat
måna sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 37 - København Valby
åssilinermut atortut sutdlunit
filmit niorKutaunerussut, tai-
matutdlo åssilissutit atortug-
ssaitdlo sårdlo måko: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlatdlo.
åssilissanut Kalipautilingnut Kali-
pauteKångitsunutdlo erssersaive-
Karpugut nutåliaussumik. ersser-
sartiniagkat ernlnaK suliarineKar-
tarput. — piumassoKarångat ag-
dlagtitagssat nalunaerssutånik nag-
sitsissarpugut.
ALT I
FOTO
Førende mærker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m. fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Omg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter ønske.
18