Atuagagdliutit - 23.04.1959, Blaðsíða 27

»Dybt fortvivlende tand-
sygdoms-status i Grønland«
(Fortsat fra forsiden)
denne side så hurtigt og betids, det
har været gørligt, har gjort adskilligt
for problemets løsning gennem opret-
telse af tandklinikker og udsendelse
af tandlæger, og altid med positivitet
og velvilje i menneskelig forståelse og
klingende mønt har udvist den største
interesse for sagen. Dette er således
upåklageligt, og jeg mener da også,
•OARMER
Ride- og
scooterstøvler
Amerikansk
PILOT
STØVLE
'Forhandles af
Oles Varehus, Godthåb
Kantinen, Grannedal
at man ad denne vej for tilfældet har
gjort, hvad gøres kan.
Manglende forståelse
Således er det ikke myndighed, men
Grønlands befolkning, som mangler
forståelse i denne sag; ikke fordi den
ikke vil, men fordi den ikke kan, da
den ikke ved og ikke har lært til-
strækkeligt om problemets betydning,
perspektiver og forebyggelse.
Det er en kendt sag, at tandsygdom-
me har indflydelse på de øvrige orga-
ners sundhedstilstand. Alvorligere
tandsygdomme er indgangsveje for al-
vorligste organsygdomme, alvorligere
tandsygdomme nedsætter arbejdsevne
og alvorligste tandsygdomme gør pa-
tienter arbejdsudygtige for kortere
eller længere tid.
Dette er kendsgerninger.
Stor samfundsmæssig betydning
Når man ved, at alvorligere tand-
sygdomme er særdeles talrige i dette
land, når man ved, at man hos prak-
tisk taget alle børn i 3—6 årsalderen
finder en voldsom destruktion af
tandsystemet, når man ved, at tand-
stillingsuregelmæssigheder, der kan
bane vej for alvorligere tandsygdom-
me, kan diagnosticeres hos 40—50 °/o
af skolebørnene, når man ved, at man
ved et enkelt udstedsbesøg kan blive
konsulteret af helt op til 20 %> af den
voksne befolkning, alle med tandpine
manifesteret gennem længere tid, vil
man forstå, at der her er tale om et
perspektiv, som sikkert vil overraske
mange, og om et problem, som ikke
umiddelbart kan negligeres, et pro-
blem af også stor samfundsmæssig be-
tydning.
Så meget sørgeligere er dette billede,
da årsagen antagelig er såre umiddel-
bar og let erkendelig, nemlig en for-
tvivlende slet mundhygiejne og et ab-
normt sukkervareforbrug, ikke mindst
en uhyrlig slikkonsumering. Når man
tillige må erkende, at den grønlandske
befolknings tandmateriale i kvalitet er
af allerbedste art, synes situationen så
meget mere tragisk.
Jeg mener alt dette er facta, erkendt
af såvel læger som tandlæger med pro-
blemet inde på livet. Men også mener
jeg, det er en tilstand, som må kunne
ændres, i hvert fald betydeligt for-
bedres.
Vi lever i en tid, hvor presse og ra-
dio i Grønland nyder en popularitet
og . interesse, som vel næppe andet-
steds, og derfor tror jeg, at man ad
denne vej i sjælden grad har mulig-
hed og håb for skabelsen af forståelse
og forstandig løsning af problemet
hos den enkelte. Radio og presse har
ofte og på rosværdigste måde vist sig
sit ansvar bevidst i en tid, hvor netop
disse organer, mere end nogen andre,
har den største betydning for at skabe
oplysning og danne opfattelse og me-
ninger.
Måtte dette også blive tilfældet i
denne sag.
Erik Holst.
Tandlægen i Frederikshab.
i
Kodak Retinette I, 24x36 mm
pingasunik linselingmik issilik f : 3,5/45
mm — ungaslssutsinut 1 m-imit sumor-
ssuaK. åssilivdluartartuliaK 1—1/500 se-
kuntinut kisalo B. ingminérdlune åssi-
lissutitalik, filmllo tugdligssaK piaré-
réraraoK.
RETINETTE I angnertfLnik takung-
nissutausinaussumik ujardliuteKar-
poK åssilissat pingasunik teKerKu-
lingnik Kaumassunik kigdlilerne-
Kartardlutlk.
erssarigsunik åssiliumaguvit KODAK
filmisiniarit.
Kodak
Kodak Retinette I, 24x36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f: 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synchroniseret Compur-Rapid-lukker
m. indstillinger fra 1 til 1/500 sek. samt
B. Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Retinette I har storbilledsøger med
lysende billedfeltramme.
Få klare, skarpe billeder. — — Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
Fra oceantankanlæget i Færingehavn forsyner
Det grønlandske olieaktieselskab kolonierne og
fiskerflåden i de grønlandske farvande
med olieprodukter
Kalåtdlit-nunane oliamik pigingneKatigit
Kangerdluarssorutsime oliausivingmit
niuvertoKarfit Kalåtdlit-nunatalo imaine
aulisartut olianik pilersugarait
Det grønlandske olieaktieselskab
Kalatdlit-nunane oliamik pigingneKatigit
Canadame eskimunik
ukioK måna perdlerto-
KarsimångitsoK
(kup. sujugdlermit nangitan)
KutdlersaussoK mr. C. Phillips OKause-
KarpoK, pissutsit pitsaunerulersima-
nerånut pissutaussut årKigssussinerit,
sujorna Canadap issigtortåne sulissu-
tigineKarsimassut. sujorna aussåkut
eskimut tikeråmerane sujulerssortau-
simassoK mr. Pillips OKalugpalårpoK,
sujorna aussåkut Canadap issigtortå-
ne perKumausiviliortoKarsimassoK, å-
malo eskimut nunancarfinut ungasing-
nerussumltunut pilersuinigssamik av-
Kutigssanik iluarsartussissoKarsima-
SSOK.
sanålugkat
ilångutdlugo OKautigineKarpoK Ca-
nadame eskimut ukiune 20-ne kingug-
dlerne piniagagssailatsiartuinarsima-
ssut, inussutigssaKamiarnikut ajor-
nakusortorsiutigssaKalersimavdlutik,
piniagkanik erKigsisimatitsinigssamik
årKigssussinerugaluit iluagtisimå-
ngingmata.
kisalo mr. Phillipsip oKautigå eski-
mut ajorssalersimassut pilertortumik
tingmissartumit ikiorserneicartalersi-
massut, eskimut omigkuminamerussu-
nut katerssortiniarneKarsimassut åma-
lo sanålugkanik niorKutigssiorneK
autdluneicalersimassoK.
OKautigineKarpoK månåkut misig-
ssomeKartoK KanoK ilivdlune ajungi-
nerussumik akilersitdluameruvdlugit-
dlo sanålugkat tamåko Canadame nu-
nanilo avdlanilo tunineKarsinaunersut.
sujorna ukiukut eskimut 16 perdler-
simåput, perdlimortoKarnera kingusig-
sorérdlutik Ottawame nålagkersuissut
tusarsimangmåssuk.
Kiviåinardlugo pitsauga-
luaK — sunauvfale tai-
måingitsoK!
(Kup. 3-mit nangitan)
tut ajornartorsiutait påsisimassaKarfi-
ginerdlugit? — tåssaKa! tamåname å-
ma soKutigigunångilå!
såkutut (Kularnångitsumik 80 pct.)
aningaussarsiomermut, iliniartitau-
nermut suliagssaKartitsiniamermutdlo
tungassunik igdluinarsiungitsumik o-
Katdlinigssame tåkordlisinåungikunik,
KUlamångilaK naggatårdlune Kitang-
nigssame akusinauvdluåsagaluartut,
KUlarnångilardlo såkutuinait amerdla-
nerit sujunertarissåt tamatumunékut
anguneKarsimasagaluartoK!
måssa OKartoKartåinaraluartoK så-
kutujussarneK iluaKutaussoK, taimåi-
toK isumaKartoKartariaKångilaK tama-
tumunåkut anersåkut pisungortoKar-
tartoK, såkutoKarnerdlo nuånarigalua-
réine påsineK ajomarunangilaK, Kåu-
marsainikut suliniarneK såkutuinarnut
kikunutdlunit taimailiornigssamut pi-
sinautitåungitsunut tuniutinarniarta-
riaKangitsoK..
Niels Lynge, (Angunguan.)
Skørping sanatoriame.
sumigdlunit igdluinarsiungitsumik
sékutup oKatdliseKarsinaunigsså, Niels
Lyngep Kularivdluinarpå. tamåna piv-
dlugo OKautiginariauvoK, Kavdlunåt
såkutue Kavdlunåt inusugtortåinit ta-
manit pissåssut, sorme åma Kavdlunåt
kalåtdlitdlo inusugtait ingmingnut ili-
niarteKatigigdlutigdlo iliniarfigeKati-
gigsinåusångitdlat? såkutut ajoraluar-
tumik atorfigssaKartineKamerånik o-
KauserissaussoK, Kularnångitsumik ki-
kut tamarmik — Kavdlunåt sorssuté-
rånguisa såkutunik inugdlit, kingug-
dlermik Kap Farvelip erKåne navia-
naKissumik énåussiniaKatausimanerå-
nik tusarsimassut, isumaKatigisångi-
kåt. piumassaringilarputaoK erKarsaut
tamåna aitsåt sarKumiuneKartutut pit-
sauvdluinartututdlo isumaKarfigine-
KésassoK, tikuamiåinarparput tamåna
silarssup ilaine inuit ilisareKatigingne-
rulemigssånik norKåissutaussut ilagi-
naråt.
årKigss.