Atuagagdliutit - 25.06.1959, Qupperneq 13

Torskelever-indhandling
før anlæggene er færdige
Kun oliefilvirkningsanlæg i Frederikshåb og Holsteinsborg i år — men forske-
leverindhandling med det samme også på Østkysten
Handelens olie-produktion er som bekendt under omlægning. Finansudvalget
har bevilget de fornødne midler til etablering af de fem olietilvirkningsanlæg
i Narssan, Frederikshåb, Godthåb, Holsteinsborg og Egedesminde, der skal tjene
som en forhåbentlig bedre erstatning for den nedlagte underskuds-fabrik i Kø-
benhavn — men på grund af det fremrykkede tidspunkt vil man imidlertid i år
kun kunne nå at få to anlæg færdig-installeret og driftsklare, nemlig i Frede-
rikshåb og Holsteinsborg.

uvdlut sisamat Kångiupata nunavtine landsrådimut kommunal-
bestyrelsemutdlo KinersineKartugssauvoK. nunavtine nålagkersui-
nerup tungåtigut aitsåt eKériartorneKalersimagaluartOK, Kinersinerit
soKutigineKaKalutik peicatauvfigineKartarput, påsineuariartuinarsi-
mangmat nunavta sujunigsså nålagkersuinlkut ingerdlatsissut, inuit
nangmingneu kinigaisa, angisumik OKartugssaussuseicarfigigåt
kimitdlunit miserratigineKarsinåungilaK uvdlune nutånut ikårså-
lerfiussune måne suliagssarpagssuit manisimangmata, ajungitsumik
piårtumigdlo isumangnaertariaKalersimassut, ineriartorneic — ta-
mavta kigsautigissarput nåpertordlugo — ingerdlåsagpat. Kinigau-
ssugssat kikutdlunit ungatå issigalugo erKarsarsinaunigssamik, ta-
manutdlo iluaKUtaussugssamik sagdliutitsinigssamik, angisumik
piumavfiginenarput, isumamik, amerdlanerussut akuerisinåungisa-
nik — nangminen KagfangnigssaK isumagineruvdlugo uterisiute-
KarnigssaK angnerutiniartariaKarane.
nunavtine sule partenaUngingmat kinersissarnerme xangånitdle
ilerKussoK måna sordluna sule malungnarpatdlårtOK: una nunar-
Katigigavko, imalunit ilisarisimaKigavko Kinisavara. taimatut er-
KarsartarneK nalivta piumassarissånut nalerKutingilaK, tamatuma-
ne pingårnerpåK unaungmat: kinåussusersiorneic pinago, kinigag-
ssångortitaussuvdle pingårtitainik ilungersutigissainigdlo isumaKa-
tigingningnermik Kinersinikut erssersitsinigssaK.
Julut.
*- -----------------------------------------------------------------------------
Resten må vente til næste år, der
der i tilknytning til Holsteinsborg-an-
lægget etableres et oparbejdningsan-
læg for sæl-, hvidfiske- og hvalros-
spæk, ligesom der etableres et torske-
leveranlæg på østkysten.
Atter indhandling
Imidlertid behøver fiskerne ikke
vente på, at de to første anlæg bliver
færdige. Med øjeblikkelig virkning
modtager KGH atter torskelever til
indhandling — også fra Østgrønland.
Den behandles på sædvanlig måde,
hvorefter den, når de to anlæg i Fre-
derikshåb og Holsteinsborg bliver fær-
dige, bliver transporteret videre her-
til til oparbejdning.
Masser af læsestof til
de grønlandske udsteder
Der udsendes i år tyve bogkasser
Befolkningen på de grønlandske ud-
steder vil ikke komme til at savne
læsestof til vinter. Der har i år været
muligt for Landsbiblioteket at mon-
tere ikke færre end tyve udsteds-bog-
kasser, der til efteråret kan udsendes
til de udsteder, der måtte være inter-
esseret i et sådant transportabelt bib-
liotek.
Kasserne er forholdsvis fyldige —
mellem 30 og 50 bind i hver bogkasse
— så der er vist ingen fare for, at der
(Fortsættes på bagsiden)
Skal transporteres i tanke
Når alle anlæggene til sin tid — det
vil sandsynligvis sige til næste som-
mer — bliver færdige, er det menin-
gen, at torskeleveren skal indtranspor-
teres ugentlig fra produktionsstederne
til anlæggene. Dette skal ske for at be-
grænse den naturlige fedtsyredannel-
se, så det færdige produkt kan anven-
des til veterinært brug. På længere
sigt agter man at opbevare leveren i
tankanlæg, og transporterne skal fo-
regå i aftagelige tanke, der skal mon-
teres på de forskellige fartøjer. Fær-
digproduktet skal så føres fra Grøn-
land til Danmark i store skibstanke.
—ps.
danskit åma
landsrådimut
KasunarsivoK naligigsitauneK silåi-
narme erKartugauvatdlålermat, nålag-
kersuissut igsiavine pinane. tdssa i-
måipoK: uvdluvtine pissariaKalerpoK
kommunalbestyrelsit landsrådilo Kav-
dlunånik UaKartariaKalerdlutik kalå-
linauvatdlårungnaerdlutik.
ukiume 1953-ime kalåtdlit danskit-
dlo inuianatigingorsimavugut atautsit;
påsisinångilarale kigdlordliåsit atau-
singortitaunivta kingornagut navdlu-
nånik landsrådime kommunalbesty-
relsimilunit sulenataussuerusimang-
mat, uvfale nunasiåinaugatdlaravta
tamåko takugssaunerusimagaluartut.
imatut angussaKartigisimanerpugut
nålagkersueriautsip tungågut ikiorta-
riaerutdluta? miserratigisinåungilar-
put teknikikut sujumukarneKarmat
nunavtine. tamånale sukanerusimåsa-
galuarpoK isumanatigigdluta påsena-
tigigdlutalo sulenatigigtartuguvta; tå-
ssa ajortua kisiat uparuartorumavat-
dlårnago ajungitsugssartaon ujartar-
dlugo.
tupigusutigissagssåungitsumik nu-
navta ingmingnut ungasingnerssue pi-
ssuvdlutik ingmivtinut kalåtdlit nav-
dlunåtdlo paitsunganatigigtorujugssu-
vugut sule. tamåna iluarsiniåsaguvtigo
avdlamik avnutigssanångilagut kalåt-
dlit nangmineK Kinigaisa akornåne
danskinitaOK penartarianarpugut; må-
nime nunavtine piukunartonarmat ka-
låtdlinut suleKataussugssanik. tåuko
suleKataulerunik påsisisavåtigut Dan-
markime pissutsit imåitussut, kisalo
kalåtdlit sulenataussut påsisisavait
Kalåtdlit-nunåne sut pissarianartu-
ssut.
isumaKarpunga pissarianardluinar-
toK asule ingmivtinut nigsimitdlagtå-
ginarata suleKatigigtariaKalisassugut
nunarnatigigkavtamigon. sonutåungi-
lau atautsimivfivsine ornataussaralua-
ruvse, tamåna OKalorussåginarnermit
ajunginerusaoK. suliniartut kikutdlu-
nit Kungujulajuåinarsinåungitdlat.
Peter Eliassen, Sisimiut.
Danske i landsrådet,
siger grønlænder
I de senere år har der været mange
røster fremme om ligestilling og sam-
arbejde mellem danske og grønlæn-
dere. Man forstår ikke, hvorfor der
ikke mere findes danske medlemmer
i landsrådet og kommunalbestyrelser-
ne. Dette var tilfældet, før Grønland
blev en ligeberettiget del af Danmark.
Der er sikkert ingen, der vil benægte,
at udviklingen vil gå mere gnidnings-
løst, hvis også danskerne tager aktivt
i det politiske liv heroppe. Derved kan
misforståelser glattes ud, de misfor-
ståelser, som måske kan være und-
gået, hvis dette var tilfældet.
Derfor synes jeg, at tanken om lige-
stilling og samarbejde også må føres
ud i livet, hvad angår det politiske
samarbejde.
Peter Eliassen,
Holsteinsborg.
inusugtut ilorrånut
uparuartuniartigik
—----------------------
syfilisimut misigssuinenar-
neratigut påsinarsivoK-åsit nu-
navtine tavangneK KanoK sua-
lugtigissoK. nunarput nalingi-
narfigssuartut tusåmanenaré-
raluarpoK, taimale ingassagti-
gissoKarnera KularnångilaK
ilimaginenångikaluarton. pisi-
massut kingugdlit erssernig-
sarpåt ilerKorigsårnerup tu-
ngåtigut Kalåtdlit-nunane Ka-
non: nåkåutornenarsimatigi-
SSOK.
politit perKingnigssamigdlo
isumagingnigtutitat arajutsi-
simångilåt umiarssualiviup ar-
nai ajornartorsiutaulersima-
ssut, månåkutdlume tamavta
påsivarput ilumut taimåitoK.
nakorsaunerup taortåta Ren-
dalip radiokut onauserissami-
ne taivå igdlOKarfingne ang-
nerussune tamane umiarssua-
livit arnåinik sujumugagssa-
KartoK, tamåkulo taima amer-
dlatiginerat inonatigingnut kå-
ngunarsautaulersimassoK.
åmåtaordle umiartortut nu-
navtine pissuserissartagait
KarssupinarneKarsimångitdlat.
naluneKångilaK umiarssuanar-
simariartoK tamatigut gonor-
rersut atamårdluinalersartut.
nakorsan Rendalip OKautigå
Kavdlunåt umiartortut ardla-
_______________________
ligpagssuit isumanartarunar-
tut Kalåtdlit-nunane nuåner-
sumik unugsiuårniaråine pi-
ssusigssan unaussoK, ilåinå
piungnaerdlugo aulakordlune
tauvalo arnan ilisarisimånger-
Kingnågan umiarssuarmut ikå-
rutdlugo. umiartortut pingit-
sorsinåungilavut, niornutig-
ssat tamarmik niorKUsiavutdlo
umiarssuarnit agssartornenar-
tarmata. umiartortuvdle syfili-
simik tunitdlagtisimassup ili-
ornera umiartortut måne nuå-
narinenalernigssånut ilaleri-
ssungitdluinarpoK.
umiartortup tåussuma na-
noK iliorsimanerminik onause-
Karumångineratigut nakorsat
misigssuinerat kinguartortine-
narsimavoK. nakorsan Rendal
onalugpalårpon tamatumuna-
kut nakorsat sapåtip akunera
asiutisimagåt, sapåtip akune-
rane tåssane nivissat tunit-
dlagtisimasinaussut unigtitau-
simasinaugaluardlutik, taimalo
tåukua avdlanik ilanarning-
nigssåt pingitsortinenarsimasi-
naugaluardlune, tåssa umiar-
tortup tåussuma måne nuna-
narfingne sune ilanarsimaner-
minik ångiussisimanera pissu-
tigalugo. nakorsardlo nangi-
pon: nakorsat kikutdlunit si-
visumik måne sulisimassut na-
lungilåt, månåkutut nalauser-
dlungnartumik pissonartitdlu-
go, kalåtdlit nakorsiartut påsi-
ssanarfigisinauvdlugit. måna-
mit nakorsaussugut ilisima-
ssarianalerparput måne kiap
kina tunitdlagsimagå, nakor-
sanarfigdlo avnutigalugo ta-
måna påsisinåungikuvtigo po-
litit aperissalerniarpavut sut-
dlunitdlo iluanutausinaussut
tamaisa ikiortiginialerdlugit.
nalunenångilan tunitdlang-
nartonartut påsiniarnenarå-
ngata tamatigut kalåtdlit pi-
ssutinenartartut sonutigissa-
nånginerarnenartardlutik. tai-
måitumik nularnångilan na-
korsap Rendalip onauserissai
ardlalingnit tupåtdlautigine-
narsimassut. issertuångivig-
dlunime tåuna onarpon: —
månamit avångunartunik pi-
ssonartarnera pingitsortiniar-
tarianalerpon, pingårtuming-
me navdlunåt onarajugtarma-
ta, aulakungårsimagamik er-
naimanago unuk taimane kina
ilagisimavdlugo, nanordlunit
issikonarnerson ernaimanago.
ila inuit tamåko nanon isuma-
nartarnersut uvanga påsingi-
lara, imanaliuna taima onar-
tartut utornatsissutiginiåinar-
dlugo, angnerussumik nakor-
sanit aperssornenarnigssan a-
nigorniåinardlugo. kingumut
erssernigsarniarpara, pingår-
tumik måne Nungme, kalåtdli-
nit nakorsianit ajornartorsior-
tinenarata. tåssauna navdlu-
nåt umiartortut, månilo naju-
ganartut sulissartut, taukui-
nåungitsutdle, kisiåne navdlu-
nåt kikugaluartutdlunit ajor-
nartorsiortitaråtigut kikut tu-
nitdlaisimassut påsiniarnena-
rångata. månamit taimailior-
nen ajornarsivon. månamit nå-
maginarsinaujungnaerpavut o-
nartut, kimit tunitdlagtisima-
nertik ernaimanago.
ukiune kingugdlerne umiar-
ssualivit pårssissonalernigssåt
onaluserinenartainarsimavon,
umiarssualivit arnait isuma-
kulugtitsiartuinarsimangmata.
ungasingitsukut Nup avisérå-
ne „Sermitsian“me agdlautigi-
ssanarpon kalålenatauvdlune
kångusungnarnerardlugo, u-
miarssuarnik tikitonartitdlugo
takulerdlugit arnartariniagkat
umiarssualiakåssut, ilanuta-
mingnik ukiorpagssuit takusi-
mångisamingnik tikisitsissutut
itdlutik. umiarssualivitdle ar-
nait pinaratik åma inusugtua-
rånguanut agdlåt umiarssuar-
nut ungugssåungenaut, tama-
tumunåkutdlume ulorianarton
mingnerulingilan.
Nungme kommunalbestyrel-
semut forsorgsudvalgimutdlo
ilaussortan fru Hansigne Holm
A/G-me normorume kingug-
dlerme aperssornenardlune o-
nausenarpon isumanardlune
månåkut nalinginarpatdlåler-
nermut pissutausson angajor-
nåt nangatut inusugtamingnik
unukut kigdlilisaernerat. uv-
dlumikut akungnagsissut, a-
perssortinariartut isumåkérne-
nartarput, angajornåmingnit
upissunenåsanatik igtorinena-
lersutut itardlutik. taimatut
angajornåt nångiaiginarpat-
dlårnerat nanon kingunenarsi-
nausson kiavdlunit takordlor-
sinauvå.
sordluna åma månåkut piv-
figssångorsimasson atuartut a-
ngajugdlit kinguågssiutinut
tungassunik taimatutdlo åipa-
rigtut inonatigingnermik påsi-
tinenartalernigssånut. una pi-
ssutiginardlugo, tamåko mér-
nat nuiagssuautigisangmatigik,
taninartarnen aporfiginagag-
ssaujungnaerpon. tamåkunu-
nga tungassumik atuagautena-
rérpugut. tåuna atuartitsiner-
me atornenarniardle. mérnå-
taon påsissarianalerpåt tamå-
kununga tungassut igdlarsau-
tigssåinåungitsut! atuarfit av-
nutigalugit mérnat tamåkuni-
nga påsitiniarnenarnigssåt pi-
ngårdluinartoruna, angajor-
nårpagssungmata, tamåkuni-
nga nitornamingnik onalusena-
rusugkaluardlutik nusassartu-
nik.
månåkut nunavtine kikut
tamarmik kåtutdlutik nalingi-
narnerssuan ajugauvfiginiar-
tarianalerpåt, tamåname aju-
nårnerssuarmik sujumut ta-
kordlornenarsinåungitsumik
kingunenarsinaungmat. per-
ningnigssamik isumagingnig-
tutitat politit, ilagit angajor-
nåtdlo tamarmik, inusugtut
ilernorigsårnikut nåkéutorsi-
manerånit ilorråta tungånut
såtiniartarianalerpait. nunav-
ta tusåmanenarnera inuisalo
perningnigssåt ingminiginarsi-
nåungilavut, tåukume susupa-
ginenåinarsinåungitdlat.
Jørgen Fleischer.