Atuagagdliutit - 25.06.1959, Qupperneq 28

Ruinby i Arabien magen til
nordboernes grønlandsbyer
Greven, arkæologen, billedhuggeren og forfatteren Eigil Knufh forladt ud-
gravninger i Bahrein for at fortsætte ved Julianehåb og Godthåb
Engang i løbet af sommeren vil
Grønland atter få besøg af arkæolo-
gen, billedhuggeren og forfatteren,
grev Eigil Knuth. Der skal foretages
yderligere udgravningsarbejde i re-
sterne af Erik den Røde og hans fræn-
ders boliger i Øster- og Vesterbygd
ved henholdsvis Julianehåb og Godt-
håb.
Selvom det er et godt stykke tid si-
den, Eigil Knuth sidst har puslet med
„sine“ grønlandske ruiner, har den al-
sidige greve imidlertid ikke ligget på
den lade side. Han er for kort tid si-
den vendt hjem fra Saudi Arabien,
hvor han i tre-fire måneder har bi-
stået professor Glob med dennes op-
sigtvækkende udgravningsfund ved
Bahreinkysten — og hvor mærkeligt
det end kan lyde, fik grev Knuth her
genopfrisket den viden, han har hen-
tet sig i Grønland.
Under det omfattende afdæknings-
arbejde i sheikdømmet, halvøen Qatar
stødte man nemlig pludselig på en
ruinby, som indtil forveksling lignede
nordboernes gamle Grønlandsbyer!
Havde solen ikke bagt og sandet ikke
kradset i sandalerne, ville arkæolo-
gerne have kunnet forestille sig, at de
stod på Brattahlid!
— Vi troede oprindelig, at fundet
MASSER AF LÆSESTOF
TIL DE GRØNLANDSKE
UDSTEDER
(Fortsat fra side 13)
skal blive bognød, inden kasserne skal
tilbage til Godthåb i løbet af foråret
og sommeren 1960. Bøgerne er hoved-
sagelig grønlandske bøger, dog findes
der også enkelte danske imellem, ho-
vedsagelig billedværker.
De udstedskateketer eller lærere,
der måtte være interesseret i at på-
tage sig tilsynet med disse bogkasser,
der — omdannet til de fineste reoler
— tænkes opstillet i skolerne, kan
henvende sig til landsbiblioteket inden
den 15. august.
Her er det imidlertid et spørgsmål
om at komme først til mølle — for
selvom tyve kasser er en del, er der
jo i Grønland langt flere udsteder.
—s.
var et par tusinde år gammelt, for-
tæller Eigil Knuth. Så fandt vi imid-
lertid en kobbermønt med arabisk in-
skription, hvoraf vi kunne slutte, at
den arabiske „nordboby“ stammede
fra ca. år 700.
—ps.
Tunume augtitagssamut
100 miil. atortugssat
(kup. sujugdl. nangitax)
ningarnit angnertunerussoK, nunane
avdlane molybdæneKarfit måna nu-
ngungajalersimangmata.
avdlane piligssugaluarpat Kularnå-
ngilan Kalåtdlit-nunåne molybdæne-
Karfit soKutigineKarsimåsångfkaluar-
tut, manåkutdle taimåitugssaileKineK
pissutigalugo molybdæn kilumut 20
kr-Kalersimangmat påsisimassagdlit i-
sumaKalersimåput, måssa piainigssaK
agssartuinigssardlo ajornakususaga-
luairissut, taimåitOK tamåna ingminut
akilersinåusassoK — tåssa autdlantåu-
mut aningaussalissutigssat 100 miil.
kr. pineKarsinaugpata.
aningaussagssakaraluaråinilunitdle
piaineK erninaK autdlarnerneKarsi-
nåungilaK, tåssa Mestersvigime KåKa-
ne molybdæneKarfit sule iluamik mi-
sigssorneKarsimångingmata — taima-
tutdlume misigssuinigssaK pissaria-
KarpoK ingminut akilersinaunerussu-
me piainigssaK autdlarnerneKarsinåu-
sagpat.
taimatutdle misigssuinerit soruna-
me akeKartugssåuput. sujorna Tunu-
me misigssuinerme 882.000 kr. atorne-
Karsimåput, piainigssardlo isumagalu-
go misigssuerKisagåine 2,5 miil. kr. a-
torneKartugssauvdlutik.
aningaussat taimatut misigssuinig-
ssamut atortugssat månåkut pinenar-
simåput, danskit svenskitdlo peKatigi-
ngorsimangmata, danskit peKatigit u-
kuvdlutik: orssugiagsioKatigit „Øre-
sund", umiarssuautileKatigit „ØK“, u-
miarssuautilik Knud Lauritzen, åma
danskit amerikamiunik mane sulissu-
sseKatigit kisalo svenskit penatigit
mardluk „Bolingen" ama „St Koppers-
berg." svenskit tamarmik ingmikut
50.000 kr-nik aningaussalissugssåuput,
danskitdie tamarmik ingmikut 100.000
kr-nik.
aningaussalissutigssat tåuko katit-
dlutik milliunit agfait migssiliortug-
ssauvait nålagauvfigdlo namarKusi-
ssugssauvdlune, taimailiornigssamut a-
tugagssat nålagauvfiup aningaussanik
akuerssissartuinit akuerssissutigineKa-
rérdlutik.
tauva tugdlingutisaoK aningaussat
piainerme atornenartugssat 100 miil.
kr. sumit pineKarnigssåt, OKautigine-
Karpordlo måssa molybdæn amigauti-
gineKaraluaKissoK aningaussat tåuko
piniarnigssat ajornakusortugssaussoK.
-ps.
silami'kut amigartut
najugartåsagunartut
(kup. sujugdl. nangitax)
ssaniput åma kalåtdlit ardlaKar-
tut.
avangnamut — kujåmutdlo
nakorsat tåuko mardluk ungasingit-
sukut Ausiangnut pisiméput, tåsså-
ngånitdlo Frederiksen avangnamut
autdlardlune néparsimavingne pissut-
sit misigssoriartordlugit nakorsauner-
dle Bredmose kujåmukardlune.
imaKa K’aKortume
ilimanarsinauvoK K’aKortoK nåpar-
simavigtårpat — tåssame Ausiangne
nåparsimavigtåK inemeKariarpat K’a-
Kortume nåparsimavigssaK tugdlingu-
tugssaungmat — néparsimavitoKaK i-
luarsåuneKåsassoK Kalåtdlit-nunåne
silamikut amigartut najugagssåtut su-
jugdlertut. sulile aulajangemeKavi-
ngilaK silamikut amigartut najugag-
ssåt sumikumårnersoK, tåuna silami-
kut amigartunut Danmarkime isuma-
gingnigniarfingmit ikiuteKartitsini-
kutdlunit ministereKarfingmit inger-
dlåneKåsagunardlune. KularineKångi-
lardle ukiut ardlaKångitsut Kångiune-
råne silamikut amigartut igdloKaleru-
mårtut.
-ps.

De vil få nye indtryk,
morsom afveksling og mange
hyggelige timer i selskab
med disse tre ugeblade
Hjemmet
— et væld af spændende romaner
og noveller, fængslende rejseartikler,
billedsider og muntre tegneserier.
Underholdning til HELE familien
— meget at læse, meget at more
sig over og meget at få gavn af.
avisérKat sapåtip akunere tamaisa sarKumertartut »Hjemmet«, »Alt for damerne«
ama »Anders And & Co«. Kimerdlortarugkit nalunaeKutap akunerpagssuine nutånik,
Kuianartunik nuånersunigdlo alikutagssaKartarumårputit.