Atuagagdliutit - 22.10.1959, Síða 6

1959-ime Ilulissane, Vajgatime K’eKer-
tarssuarmilo sanaortugkat
1959-ime sanaortugaussunik chefin-
geniør G. P. Rosendahlip agdlautigisi-
massai nangitdlugit mauna oKalugpa-
lårineKåsåput ukioK måna Ilulissane,
Vajgatime K’eKertarssuarmilo sanaor-
tugkat pingåmersiordlugit. suliat ilai-
sa angnertussusinut påsissutigssatut
ungalume ilånguneKarput 1959-ime su-
liaussut aké sanaortugagssatdlo tamå-
kerdlutik aké. sanaortugkat sujorna
autdlarnemeKartut 1959-imilo inårsar-
neKåinartut ilånguneKångitdlat.
Dulissane
umiarssualiviliagssamut fabrikiliag-
ssamutdlo tungatitdlugo 'sanaortugkat
sujugdlit 1958-ime autdlamerneKar-
put. suliat tåuko ukion måna nangine-
Karput ukiunilo tugdlerne nangine-
Kartugssauvdlutik, tamatumane ator-
neKåsavdlutik Ilulissane inutigssarsiu-
tinik piorsainerme 1963-ime ineme-
Kartugssanut 12 miil. kr.-nik akeitar-
tugssanut akuerssissutaussut.
Ilulissane aKerdlorteriviliortoKar-
tugssauvoK KerititsiviliortoKartug-
ssauvdlunilo. fabrikigssame ukioK
kauj atdlagdlugo sulissoKartugssaung-
mat imertortugssaoKingmatdlo, pissa-
riaKåsaoK ukioK tamåt atorsinaussu-
mik imeKarfiliornigssaK åmalo sanaor-
tugkat inerpata sarfamik atuineru-
lernigssaK pissutigalugo ingnåtdlagia-
liorfik angnertumik ilassariaKåsavdlu-
ne. aKerdlorterivigssap erKåne umiar-
ssuamut imarpikortautinut talitarfili-
ortoKåsaoK, Ilulissatdlo umiarssuali-
viåne pissutsit ingmikut itungmata ar-
dlaringnik malingnut akingmigarfili-
ortoKåsavdlune. tåuko ardlåt 1958-ime
suliarineKarérpoK aulisagkanik niftrai-
ssarfigssamut atatitdlugo. manåkut a-
mutsiviup inåtigut imarpikortautinut
talitarfiliortoKartugssaungmat, pissa-
riaKåsaoK nutåmik amutsiviliornig-
ssaK pujortulérKanutdlo aulisariutinut
umiarssualiviliomigssaK. kisalo ardla-
lingnik igdluliortOKåsaoK fabrikime
ingmikut atorfeKartugssat inigssåinik.
fabrike råjanut aKerdlorterivigta-
KartugssauvoK åmale KerititsivigtaKå-
savdlune Kaleralingnut Kerititagssanut
sutdlivigtalingmik. råjalerivfigssaK
pilerssårusiorneKarsimavoK mardlung-
nik ingmikortoKartugssångordlugo ag-
ssangnik maskinamigdlo Kalipaiaiv-
fingnik. fabrikime ukiumut Kivdler-
tåssat 2,5 miil. suliarineKartartugssåu-
put. åssersutigalugo taineKåsaoK ma-
nåkut K’asigiånguane råjalerivfingme
ukiumut 1 mili. suliarineicartartut. Ke-
rititsivigssame uvdlup unuavdlo i-
ngerdlaneråne nikitåutunik sulisso-
Kardlune Kaleragdlit 10 tons nioncu-
tigssiarineKartartugssåuput. aussau-
nerane KaleralingniameK autdlune-
Karpiarungnaersitdlugo sårugdlit ner-
piliarineKartarsinåusåput taimatutdlu-
me sulugpågkat KérKatdlo. aussaune-
rane åma Kerititsivik atomeKartåsaoK
råjanut aKerdlortigkanut torxorsiviga-
lugo. aKerdlorterivigssaK inigssineKå-
saoK 1958-ime aulisagkanut niorKaivi-
liap tununguatigut. igdlutagsså pinga-
sunik KuleriusaoK cementiusavdlune
saviminemik KeråtarKutilik, sarKåle
gasbetoniusavdlune Kissusavdlunilo.
ingmikut igdluliame pingårtumik gas-
betonimik Karmalingme kiagsausivili-
ortoKåsaoK igartalingmik. 1959-ime
fabrikip torKavigsså cementerneKå-
saoK, sananenarneralo 1960-ime na-
nginexåsavdlune fabrike 1961-ime au-
ssåkut atorneKalersinaorKUvdlugo. fa-
brikigssaK inerpat manåkut aulisagke-
riviussut piarneKåsåput inaisigut
imarpikortautinut talitarfiliagssamut
tungatitdlugo KuerssualiortoKarsina-
orKUvdlugo. (kr. 400.000/4.200.000).
orssiviup avatå’tungåtigut imarpi-
kårtautinut talitarfiliortOKåsaoK, tali-
tarfiliagssamut tungatitdlugo tamåna
fmerneicåsavdlune talitarfigssaK 40
meterinik takissuseKåsaoK, 8,5 meteri-
nik itissuseKardlune. avåmut sangmer-
nga sisangnik Kajangnaitsunik suka-
KåsaoK, imap nancanut cementerussa-
agdl. civiling. Hans Ølgaard
nik. timå Kårtiterivdlune ujarKanik i-
merneKåsaoK. orssiviup kitå’tungå
KårtitserivfiussugssaK kingorna auma-
rutigssausiviliorfigssatut erKarsautigi-
neKarpoK. talitarfigssaK. inerneKåsaoK
1959-ime ukiåkut. suliagssardle ang-
nertoKingmat nautsorssutigineKarpoK
sukartagssaisa imap narKane torKavi-
liomigssåt ajomakusoruteKésagaluar-
pat kinguåutorneKarumårtoK sukar-
tagssaisa torKaviliornigssåt 1959-ime
taimågdlåt inersimassugssåusavdlune,
tåssa sikut pissutigalugit timå l'meme-
Karérsinago sukartagssaisa ikunigssåt
ånilånganartoKartineKarmat. orssiviup
kangerdlunguata kitåne Kårtiterinig-
ssaK pissutigalugo manåkut handelip
igdlutai mardluk pémeKartugssåuput.
tåuko ardlåt sanarKingneKartugssau-
vok manåkut saliviussup kitåtigut..
(kr. 1.500.000/12.800.000).
ukioK kaujatdlagdlugo imeKarnig-
ssaK Ilulissane autdlartineKarpoK
1958-ime suliardlo ukioK måna nangi-
neKardlune. manåkut aussaunerar.e
kuk imertarfiussartoK sapusiordlugo
imeKarfiliortoKåsaoK, sapusiagssaK 135
meterinik takissuseKåsavdlune 6 a-
nguvdlugo portussuseKardlune. sapu-
siap timå imisiviussugssaK ivssortai-
ameKåsaoK, ivssoK 20.000 m:! pérneKå-
savdlune. sapusiamingånit imeK OKor-
sagkamik ingnåtdlagissamik kissang-
neKartumik avKuserdlugo ikerasångu-
aK Karssutdlugo nivingassumik 135
meterisut takitigissumik avKuserneKå-
saoK. tåussuma kujatinguatigut pum-
perfiliortoKåsaoK, téssångånitdlo imeK
OKorsagkamik avKuserdlugo imilior-
figssamut mérKanut sanatoriap kitåne
40 meter ungasigtigissume inigssine-
Kartugssamut atåssuteKåsavdlune. i-
miliorfigssap igdlutagsså 1958-ime sa-
naneKarpoK, sapusiagssardlo ukioK
måna autdlartineKardlune. 1960-ime
imeKarfiliaK nåmagsineKartugssauvoK
imiliorfingmit fabrikertågssamut imeK
avKusernetcardlune. (kr. 1.300.000/
1.900.000).
Ilulissane sanaortugkanut ujarårKa-
nik pigssarsiniarnigssaK ukiut ardla-
Kalersut angnertumik ajomakusoruti-
gineKarsimavoK. taimåitumik igdlo-
Karfiup kujatå’tungåne ujarKanik Kår-
tierivfiliortoKartugssauvoK ujarKanut
seKugterutitalerdlugo. ujaragtarfigssa-
mut tungatitdlugo ujarKat seKugtigkat
angissutsimikut åssigingitsut inigssa-
liorneKåsåput, tåssångånitdlo 1958-ime
Igdlumiunut avKUsiniap ilå 80 meteri-
tut takitigissumik atåssusemeKåsav-
dlune.
KårtiterutigssaK angnertoKissoK
GTO-ime atorneKartarmat, uvdlumi-
kutdlo taméko amerdlanertigut isu-
mangnaitsumik inigssaKartineKå-
ngingmata ukiune tugdligssane igdlo-
Karfingne Kårtiterutigssanut inigssia-
Karingitsune Kårtiterutigssausivilior-
toKartugssauvoK. tåuko titartagkat å-
ssigit najorKutaralugit sananeKartug-
ssåuput igdloKarfingmit alimasiartu-
ngordlugit inigssineKåsavdlutik. tamå-
ko sordlo silatånit Korortumik igssu-
neKarnigssånut isumangnaitdlisaivfi-
gineKartugssåuput, åmalo angnertu-
mik Kårtérnigssamut isumangnaitdli-
saineKartugssauvdlune Kårtiterutigssat
Kårtartortait pémeKartåsavdlutik.
Kårtiterutigssausivik ukiormåna Ilu-
lissane sananeKartoK mardlungnik ig-
dlutaKarpoK tamarmik ingmikut 15 m2
nik initussusilingnik. igdlup åipåni-
tugssåuput Kårtiterutigssat 5000 kg,
åipånitugssauvdlutigdlo Kårtartortag-
ssat kukugtautigssatdlo. igdlut silatait
gasbetonimik KarmaKartugssåuput, i-
lue saviminernik igkersorneKåsavdlu-
tik silatimikutdlo ungaloKåsavdlutik.
Ilulissat kommuniåne åma Augtar-
tume igdlumik piniariartarfigssalior-
toKartugssauvoK, Igdlumiunutdlo av-
KusiaK sujorna autdlarnerneKartoK
nangineKartugssauvdlune.
Vajgatime
Vajgatip kommuniåne ukioK måna
SarKame nutåmik atuarfiliortoKåsaoK
OKalugfiup avangnåne inigssineKar-
tugssamik. atuarfik cementimik torKa-
veKåsaoK silatai Kissungnik igaKar-
dlutik Kissungmigdlo KaliaKardlune.
mardlungnik klasseKåsaoK, iliniartit-
sissunut isersimaortarfeKardlune, a-
tortugssausiveKardlune perusuersar-
tarfeKardlunilo il. il, atuarfigssardlo
1960-ime upernakut inertugssauvoK.
(kr. 155.000/175.000).
K’utdligssane aumarutigssarsiorfing-
mut maskinat åssigingitsut pigssarsia-
rineKartugssåuput, åmalo aumarutig-
ssanut piagkanut iliorKaivit angnertu-
sisineKåsavdlutik. tåuko saniatigut el-
værke dieselaggaregatitåsaoK, benzi-
namut niorKutigssamut tankeKalerdlu-
(Kup. 21-me nanglsaoK).
IT I 1
H
i:........
! —■ i i ,
I I I
Anlægsarbejder i 1959 i Jakobshavn,
Vajgat og Godhavn
af civilingeniør Hans Ølgaard
I fortsættelse af chefingeniør G. P.
Rosendahls tidligere artikler vedrø-
rende anlægsarbejderne i 1959 skal
her fortælles om dette års arbejder i
Jakobshavn, Vajgat og Godhavn, idet
dog kun væsentlige arbejder omtales.
For nogle af arbejdernes vedkommen-
de er der til belysning af deres om-
fang i parentes anført anlægssummen
i 1959 og totalsummen. Arbejder, der
er påbegyndt i de forløbne år, og som
blot færdiggøres i 1959, er ikke om-
talt.
Jakobshavn
I 1958 blev de første arbejder i for-
bindelse med havne- og industrian-
læggene i Jakobshavn påbegyndt. Ar-
bejderne ved disse anlæg fortsættes i
år og i de følgende år for de midler,
der er bevilget ved industriprogram-
met, der for Jakobshavns vedkommen-
de vil omfatte anlæg for 12 miil. kr.,
når arbejderne i 1963 er afsluttede.
Programmet omfatter i Jakobshavn
opførelse af en hermetikfabrik med
fryseri. Da fabrikken skal arbejde
året rundt og er meget vandforbru-
gende, vil det være nødvendigt at ud-
føre et helårsvandforsyningsanlæg, li-
gesom den stærke forøgelse af strøm-
forbruget, som det nye anlæg vil be-
tyde, nødvendiggør en større elværks-
udvidelse. I nærheden af hermetikfa-
brikken skal etableres en atlantkaj, og
på grund af de særlige forhold i hav-
nen i Jakobshavn udføres et par dæk-
moler, af hvilke den ene allerede er
udført i 1958 i forbindelse med den
nye fiskeribro. Da atlantkajen place-
res ud for den nuværende bedding, vil
det være nødvendigt at udføre en ny
bedding, og for fiskekutterne skal eta-
bleres en bådehavn. Endelig skal op-
føres et antal boliger for specialfunk-
tionærer ved fabrikken.
Hermetikfabrikken kommer til at
indeholde dels en afdeling for frem-
stilling af rejehermetik, dels et fryseri
med dertil knyttede arbejdslokaler til
forbehandling af hellefisk til frysning-
Rejehermetikfabrikken er projekteret
med en afdeling for tilvirkning af
rejehermetik af håndpillede rejer og
desuden med en afdeling for rejeher-
metik af maskinpillede rejer. Fabrik-
ken får en kapacitet på ca. 2,5 mili.
enheder (dåser eller glas) pr. år; til
sammenligning nævnes, at den nuvæ-
(Fortsættes side 28)
6