Atuagagdliutit - 22.10.1959, Qupperneq 8

suliumajungnaerneKångilaK
K’aKortume iliniartitsissut rådianit aricigssuissoKarfik imåitumik
tigussaKarsimavoK
K’aKortume iliniartitsissut rådiata
tatdlimångornerme oktoberip 9-åne
1959 atautsiminerane isumaKatigissu-
tigineKarpoK aftenskolime atuartitsi-
nerup autdlartineKångikatdlamigsså-
nik iliniartitsissut penatigigfiata tu-
ngånit kåmagtutigissaussup radioavi-
sime erKartomeKarneranut tungatit-
dlugo imåitumik OKauserissaKamig-
ssaK:
K’aKortume iliniartitsissut rådia i-
sumaKatauvdluinarpoK Nungme ilini-
artitsissut oktoberip 7-åne radiome o-
Kauserissånut, téssa OKauseK „suliu-
majungnaerneK" aftenskolime atuar-
titsinermut atusavdlugo nalencutingit-
sok, tamatumane pineKåinarmat ilini-
artitsissut saniatigut kajumissutsi-
mingnik iliniartitsissutut pissugssauv-
fingmik saniatigut suliarissartagka-
mingnik ingerdlatsiumajungnaerat-
dlarnerat.
landshøvdingip tamatuminga oKau-
serisså radioavisime oktoberip 6-ane
tutsiutoK isumaKatigingilarput. tama-
tumunga tungatitdlugo erssencigsar-
tariaKarparput iliniartitsissut sujulig-
taissuata iliorneranik landshøvdingip
påsingneKalårnera. iliniartitsissut pe-
Katigigfiata isumaKatigissutigå aften-
skolime atuartitsilingikatdlamigssaK
månåkutut åncigssussineKaratdlartit-
dlugo, iliniartitsissutdlo peKatigigfia-
ninganit ukiut mardluk matuma su-
jornatigutdle pissortanut sågfigingni-
ssutaussume avdlatigutdlo iliniartitsi-
ssut tungånit isumamik tamatuminga
avdlångortitsisimånginermik OKause-
rineKartartutigut, KularineKarungnae-
riartorsimavoK aulajangerneK tamåna
erKortussoK. iliniartitsissut rådiata tu-
ngånit OKautigineKésaoK Chistian
Stærmose skoleinspektøritut atorfine
nåpertordlugo K’aKortume aftenskoli-
me atauartitsinermik autdlartitsiniar-
simagaluartoK, tamånale iluagtingit-
sormat, igdloKarfingnilo avdlane ma-
lungnarsisimangmat iliniartitsissut pe-
Katigigfianit tamatumunåkut iliuse-
KamigssaK utarKineKartoK, Stærmose
sujuligtaissutut avdlatut iliorsinausi-
mangilaK, tåssa iliniartitsissunut såg-
figingnissuteKartariaKarsimavdlune u-
kiut mardluk Kångiututdle aulajanger-
nertik piviussungorterKuvdlugo. tamå-
na peKatigalugo angnertunerussumik
Redaktionen har fra lærerrådet i
Julianehåb modtaget følgende:
Ved et lærerrådsmøde afholdt i Ju-
lianehåb fredag den 9. oktober 1959,
vedtoges enstemmigt, i forbindelse
med pressens behandling af lærerfor-
eningens henstilling til lærerne om fo-
reløbige undeladelse af aftenskoleun-
dervisningen, at tilstille offentligheden
følgende udtalelse.
Lærerrådet i Julianehåb giver fuld
tilslutning til Godthåblærernes udta-
lelse i radioen den 7. oktober omhand-
nalunaeruteKamigssaK isumagalugo a-
tuarfigtigut KutdlersaKarfik tamatu-
minga kalerrineKartariaKarsimavoK
tingmissartukortitanik agdlagkatigut,
ajoraluartumigdle agdlagkat tåuko å-
ngusimångitdlat iliniartitsissunut såg-
figingnissut peKatigalugo, sujunertari-
neKarsimagaluarporme iliniartitsissu-
nut sågfigingnissumilc atuartitsinikut
KutdlersaKarfik tusardlerneKåsassoK.
iliniartitsissut rådiata erKornerusorisi-
mésagaluarpå peKatigigfiup sujulig-
taissuata landshøvdingip såssussinera-
nut sukumissumik radiokut akissute-
Karsimassugpat.
sinerissamile avKutit ajoraluartumik
pitsauvdluinartungitdlat, tamånalo
påsivdlugo Nup avatånit oKauseriniag-
kat sumiginarneKånginerusimåsagalu-
arput, radioicarfingminanime pilertor-
tumik tamanut tusagagssinigssaK ajor-
nartarmat.
iliniartitsissut rådia sivnerdlugo
Torben Lauridsen.
lende det misvisende i anvendelse af
ordet „strejke" i forbindelse med af-
tenskoleundervisningen, idet sagen
kun drejer sig om, at man ikke ønsker
at påtage sig dette frivillige ekstraar-
bejde, der strækker sig ud over læ-
rernes tjenestepligter .
Vi må tage afstand fra landshøvdin-
gens hele behandling af problemet,
som det blev fremstillet i radioavisen
den 6. oktober. I den forbindelse må vi
fremhæve landshøvdingens manglende
forståelse af lærerforeningsforman-
dens handelmåde. Det herværende læ-
rerkollegium stod enigt i beslutningen
om ikke at genoptage aftenskolearbej-
det under de nuværende vilkår, og re-
degørelsen for lærerforeningens hen-
vendelse til myndighederne for alle-
rede to år siden, samt de modtagne til-
kendegivelser fra andre lærere om de-
res uændrede holdning til problemet,
bestyrkede de herværende læreres ind-
tryk af deres afgørelses rigtighed. Læ-
rerrådet kan oplyse, at Christian Stær-
mose i sin egenskab af skoleinspektør
loyalt forsøgte at få aftenskolen startet
i Julianehåb, men da dette mislykke-
des, og der samtidig forelå beviser for,
at man andre steder så hen til et ini-
tiativ fra lærerforeningen, havde Stær-
mose som formand intet andet at gøre
end at udsende en almindelig henven-
delse til lærerforsamlingerne om at ef-
fektuere deres egen to år gamle be-
slutning. Skoledirektionen skulle sam-
tidig, af hensyn til en mere udførlig
redegørelse, underrettes pr. flybrev om
denne foreløbige foreningshandling,
men desværre nåede brevet ikke frem
samtidig med henvendelsen til lærerne.
Det havde været hensigten hele tiden
også at underrette skoledirektionen om
resultatet af lærerforeningens henven-
delse til lærerne.
Lærerrådet ville have fundet det me-
re rigtigt om foreningens formand
havde fået lejlighed til i radioen ud-
førligt at svare på landshøvdingens
angreb.
Kommunikationsforholdene langs
kysten er jo desværre ikke helt ideelle,
og i forståelse heraf burde der nok
have været udvist større hensyntagen
til indlæg fra provinsen, hvorfra man
jo ikke har umiddelbar adgang til ra-
dioens mikrofon.
For lærerrådet
Torben Lauridsen.
Ikke strejke, siger
Julianehåb-lærerne
tunumiut— Kitånut
kåtu n iångi katd lartut
Klip. 3-mit nangiiax
toKartameK sukut Kanordlo iluaKU-
tausinaunersoK.
Simon Jørgensen OKauseKarpoK A-
tuagagdliutine ardlåne erKartomeKar-
simassut sigssuertussup Nungme sut
suliagssarigai. taineKarsimavoK kom-
munalbestyrelsip suliai pingårtumik
påsiniaivfigissugssaugai, Gabale Kita-
ningmat taimailiortoKarsimångilaK.
sujuligtaissoK taimåikaluartoK isu-
maKarpoK sigssuertOKartameK iluaKU-
taussoK, iluaKutaungmat avdlat KanoK
årKigssussisimanerat takusavdlugo.
Akvillas Larsen isumaKarpoK taima-
tut årKigssussineK sigssuertussumut
taimågdlåt iluaKutaussugssaussoK, ta-
månale Angmagssalingmut pigissai-
nutdlo tamanut iluaKutaussariaKara-
luartoK.
palase isumaKatåungilaK oKautigi-
neKarmat sigssuertOKartameK sigssu-
ertuinarmut iluaKutaussugssaussoK,
manåkut pemåumik sigssuertugssa-
mik autdlartitsissoKarsimavoK, sutdlo
tamarmik atautsikut nåmagsineKar-
nigssåt ilimagineKarsinåungilaK, ku-
larnångilardle Gabap misigissane ag-
dlautigiumårai imalunit OKalugpalå-
riumårai. påsisimavå ukiut ingerdla-
neråne måne kommunalbestyrelseKa-
lerumårtoK, taimanikugssamut inug-
pagssujumårput kommunalbestyrelsip
sulineranik KautussaKarsimassut. tå-
ssaluna tamåna månangåK encarsauti-
ginKartariaKalersimassoK.
Gaba Matikalåt nalunaerpoK lands-
rådime sigssuertussoK OKauserineKar-
tunik tusarnårtussoK nangminerdle o-
KauseKarsinaungitsoK. isumaKarpordle
sigssuertussup najunera landsrådimit
susupagineKångitsoK. iluarsoringilåle
sigssuertussoK måssa OKauseKarusug-
sinaugaluardlune OKauseKarsinåu-
ngingmat.
Akvillas Larsen isumaKångilaK sig-
ssuertussoK kommunalbestyrelsip suli-
neranik påsissagssarsiorsinaussoK,
landsrådip atautsiminerine tamane
peKatåusagune, kommunalbestyrelse
landsråditutdle uvdlunerinåne atautsi-
mitarmat. iluaKutåusasorå sigssuertfl-
ssup misigissaminik takussaminigdlo
inuit OKalugtusmåusagpagit åma Ki-
tåne inuniarnermut tungassunik sor-
dlo radiokut avdlåkutdlunit.
Simon Jørgensen sigssuertussoK
kommunalbestyrelsip atautsiminerane
ilaussariaKarsorå.
utarKigatdlarnigssaK
sujuligtaissoK isumaKarpoK åipågu-
mut sigssuertugssamik autdlartitaKar-
KUSsinigssaK ilimagissariaKarunartoK,
tamatuma årKigssuneKamigsså tugdli-
ane atautsimlnigssame aulajanglvfigi-
néKarsinåusavdlune. atautsimlnerme
OKauserissaussut nåpertordlugit påsi-
sorå Kitånut kåtunigssaK utarKigat-
dlartariaKartoK.
iliniartitsissup aperKutigå erKEU’tu-
ssissutigut nutåmik årKigssussinikut
KanoK pisoKåsanersoK.
sujuligtaissoK isumaKatauvoK er-
Kartussissutigut nutåmik årKigssussi-
ssoKartariaKameratigut, Kanganisar-
palugpatdlåKingmat politip erKartu-
ssissuvdlo atautsimik inugtaKartine-
Karnerat. politeKalivisagpat politimik
atorfinigtitsissoKartariaKåsaOK Kular-
narpordlo aningaussanik tamatumu-
nga akuerssissutaussoKarnigsså, kreds-
dommerile tunumiut akomånit tor-
KarnéKartugssauvoK. Tunume erKar-
tussissutigut åncigssussinigssaK ku-
ngip perKiissutåtigut suliarineKarsi-
nauvoK, tåssa folketingime inatsimik
avdlångortitsinigssaK pissariaKåsana-
ne. aperKutigå atautsiméKataussut ta-
marmik isumaKatåunginersut erKartu-
ssissutigut nutåmik åncigssussinigssaK
iluaKutaussugssaungmat, tåssa åma
kalåtdlit danskitdlo erKartuneKartug-
ssat tungåtigut åssigingisitsineKångi-
nerulisangmat. manåkut danskeK Tu-
nume pinerdluteKarsimassoK Køben-
havnime erKartuneKartugssauvoK, ta-
månalo pissarioKalune. tamatumfina
isumaKatiglngneKarpoK.
Færingebåde bygget i Angmagssalik til salg. De købes af østgrønlandske fiskere
bl. a. i Kungmiut.
umiatsiaruat savalingmiormiutut Angmagssalingme sanåt tuniniagkal. tunu-
miunit — sordlo kungmiormiunit pisiarineuartarput.
8