Atuagagdliutit - 22.10.1959, Blaðsíða 14

Læserbreve
__ 00 KLIP
Vi kvinder og spiritussen
Se, vi kvinder overdriver efterhån-
den nydelsen af spiritus. Jeg tror, jeg
har ret til at sige dette. I den senere
tid, når jeg om aftenen går ud, møder
jeg hver gang en beruset kvinde. Det
er selvfølgelig ikke således, at alle
kvinder beruser sig, men der er en
del, der gør det, bl. a. jeg selv. Når
man kommer ind i en af restauratio-
nerne, særlig om fredagen, møder man
mange stærkt berusede kvinder.
Hvor er det dejligt at være med til
sådanne glade aftener. Og når mæn-
dene — både danske og grønlændere
— kun venter på at spendere, er det
under sådanne forhold lettere at sige
ja tak end nej tak, man må jo være
med i sådan en høj stemning. — Hvad
kommer der så bagefter? Der kommer
det, at det viser sig, at man har fået
for meget — når vi rejser os op fra
stolen for at gå, dingler vi. Når vi er
nået så vidt, synes vi næsten ikke, det
„AvangnåmioK"
Der er blandt de grønlandske læsere
enighed om, at „AvangnåmioK" er et
af de bedste blade, man har i Grøn-
land. Bladet er velredigeret. Der er
gode indlæg i bladet. Formatet er
praktisk, og sprogbruget er så smukt,
at det grønlandske sprog derved kom-
mer til sin ret.
Nu vil man imidlertid nedlægge et
af de bedste blade i Grønland. Dette
er jeg ked af, ja det gør mig ligefrem
ondt at erfare det.
Derfor vil jeg foreslå: Lad os —
især i Nordgrønland — arbejde for at
genoplive „AvangnåmioK". Man kan
jo ikke forvente, at A/G alene vil kun-
ne dække behovet for bladmæssig be-
tjening i det lange løb. Nedlæggelsen
af „AvangnåmioK" synes ikke at være
godt gennemtænkt. Det skyldes sik-
kert i første række økonomiske
spørgsmål.
For det andet vil jeg foreslå, at
gamle numre af bladet gennem årene
burde genoptrykkes, så de kunne kø-
bes hæftet.
Disse forslag burde landsrådet tage
sig af til næste samling.
Man må endelig ikke misforstå mig
og tro, at jeg går ind for adskillelse af
Syd- og Nordgrønland. Jeg mener
bare, at bladet er så godt, at det ikke
burde gå ind.
K. Abeisen.
Spirituosa igen på tapetet
Da man forleden hørte radioavisen,
lagde man tydeligt mærke til, at der
har været optræk til en større spiri-
tusdiskussion i landsrådet. Det blev
nævnt, at et medlem blandt andet har
foreslået, at man standsede salget de
første syv dage i måneden samt hver
fredag, lørdag og søndag.
Hvorvidt disse forslag er gode kan
diskuteres. Det første lider af den
mangel, at det kun rammer den lille
procentdel af befolkningen, som får
løn omkring den første og som drik-
ker umådeholdent, men hvad så med
resten?
Og lukning på visse ugedage synes
— efter de erfaringer, man har høstet
— heller ikke at være nogen løsning af
problemet, da det har vist sig, at visse
folk så drikker umådeholdent den før-
ste dag, hvor salget er frit. Eksempel-
vis generes gudstjenesten og søndags-
freden ofte de steder, hvor der er spi-
ritusforbud fredage og lørdage. Så det
ses, man skal være meget varsom med
den slags forbud.
Vi grønlændere er hverken værre el-
hele kan være morsommere, selv om
vi ved, at andre kvinder, der ikke bar
drukket, morer sig over os. Selv om
vi har fået så meget, at vi går meget
usikkert, drikker vi endnu mere, og
af og til taber vi fuldstændig bevidst-
heden — og så er glæden spoleret.
Hvad får vi ud af sådan en aften?
Vi ved alle, at vi intet godt har ud af
at drikke så meget, snarere tværtimod.
Derfor mine veninder: lad os samles
til bekæmpelse af drikkeriet. Jeg tæn-
ker ikke på at diktere dette men fore-
slår, at vi frivilligt samlet for at be-
kæmpe spiritussen inden den helt re-
gerer os og gør os til trælle.
Kvinder, i korthed sender jeg jer
dette brev, hvor jeg selvfølgelig ikke
har kunnet nævne alle spiritussens
ulemper — tænk over det — og lad os
håbe, at det kan hjælpe både dig og
mig.
Sussi.
ler bedre end folk andre steder på
kloden, og det har overalt i verden
vist sig, at man ikke kommer nogen
vegne ved blot at udstede forbud og
atter forbud.
Lad folk selv bestemme, om de vil
drikke umådeholdent eller ej, eller
hvis dette skulle vise sig helt umuligt,
lad da folk selv være med til at be-
stemme, hvilke begrænsninger, der
skal indføres.
Et så ømtåleligt spørgsmål bør af-
gøres af flertallet i hele samfundet.
Julianehåb avis.
Blå Kors
Jeg føler mig foranlediget til at
komme med et par bemærkninger til
kateket Lars Hansens indlæg i A/G nr.
17.
Jeg er sømand og har rejst rundt
langs kysten i en årrække. Som sø-
mænd har for vane var jeg ikke måde-
holdende med spiritus. Men da det gik
op for mig, hvilke farer, der er for-
bunden med overdreven nydelse af
spiritus, blev jeg medlem af Blå Kors.
Arbejdet i Blå Kors er ikke let, og
man ser gang på gang, at medlemmer
får tilbagefald. At blive medlem af
Blå Kors er ikke ensbetydende med,
at man for alvor har vundet over sin
last.
Lars Hansen nævnte, at Blå Kors-
medlemmerne også er skyld i uægte
børn og kønssygdomme. Dette giver
noget at tænke på for medlemmer af
Blå Kors, idet Blå Kors arbejder på
grundlag af kristendommen. Vi, der er
med i Blå Kors-arbejdet, ønsker gerne
at se kateketer og lærere blandt vore
medlemmer.
Johan Brandt,
Egedesminde.
(Forkortet af red.)
Dyrplageri - under
drenges værdighed
Søndag eftermiddag den 30. august
observeredes ved 17,30 tiden bag Du-
plexen i Godthåb en flok drenge i
færd med at mishandle en kattekilling.
De slæbte yderst hårdhændet rundt
med den i nakkeskindet, kastede den
i jorden, forsøgte at give den en trille-
tur i en tom tønde, dyppede den, og
slæbte den tre—fire gange gennem en
stor vandpyt.
En kraftig henstilling om at holde
op, fik dem til at fortrække, slæbende
det ynkeligt gennemblødte kræ med —
formentlig for at fortsætte dyrplage-
riet et mere ugenert sted.
Da jeg var dreng, var dyrplageri
noget, som ordentlige drenge ikke gav
sig af med. Dyrplageri burde ligge un-
der såvel grønlandske som danske
drenges værdighed — hvilket deres
forældre burde forklare dem, om nød-
vendigt.
Dette bør ikke opfattes som et ind-
læg i den standende diskussion for og
imod katte. Kun som et indlæg mod
dyrplageri.
Med venlig hilsen
vagthavende telegrafist.
Sælskindsbehandling
Jeg føler mig foranlediget til at
komme med et par bemærkninger
med hensyn til de nye regler for sæl-
skindsbehandling.
Jeg er fanger, og jeg har gode erfa-
ringer, hvad angår transport af fan-
gede sæler.
Man kan behandle et sælskind, som
de nye regler kræver det, hvis man
kommer hjem med det fangede dyr
samme dag, som det er skudt. Kvali-
teten af skindet bliver aldrig så god,
hvis sælen har været under transport
i flere dage.
Det er ikke altid, man kan komme
hjem med den fangede sæl samme
dag. Det er meget svært at behandle
skind, som det forlanges, idet man of-
test kommer hjem med sælen, efter at
skindets kvalitet er blevet forringet.
Det gør mig ondt at se, at folk får
returneret skind, som de skulle sælge,
fordi de ikke var behandlet, som det
forlanges. Man bruger en masse tid til
ekstrabehandling. Derfor tror jeg, at
kravene i de nye regler er for strenge.
Otto Ottosen, Igdlorssuit.
Udstedernes
vareforsyning
Det går tilbage med udstedernes
vareforsyning, til trods for, at man
behandler dette spørgsmål og opret-
telsen af forbrugsudvalg i landsrådet.
Dette skyldes sikkert Handelens po-
litik med hensyn til forsyninger til
udstederne.
Handelscheferne har fået ordi'e om
ikke at sende bestemte varer til udste-
der og depotsteder. De varer, som er
tilladt at sende til udsteder, er forsy-
net med et X ud for varens betegnelse
i generaltaksten.
Lad os som et eksempel nævne, hvor
mangelfuld vareforsyningen er på et
lille udsted som Skansen. Af meter-
varer kunne man få følgende efter
taksten:
30-001/5 bomuldstøj, mønstret,
- 031 flonnel, mønstret,
- 046 nanken, blåt,
- 201 blelærred,
- 323 lagenlærred.
Det var alt, hvad vi kan få af meter-
varer, og udover disse kan man slet
ikke få færdigsyet tøj.
Derved kommer en udstedsbestyrer
ofte i en vanskelig situation. Udsteds-
befolkningen vil hellere end gerne
have færdigsyet tøj, men når man som
udstedsbestyrer kommer til byen og
fremlægger befolkningens ønsker, så
får man afslag af handelschefen.
Den eneste mulighed, udstedsbebo-
erne har til fremskaffelse af færdig-
syet tøj, er gennem rekvisition til stor-
magasiner i Danmark.
Man kan forstå, at man ved udste-
dernes vareforsyning, tager hensyn til
disses placering til byen. Men man
skulle tro, at de mest afsidesliggende
udsteder bør have en forsyning af fær-
digsyet tøj i et beskedent omfang.
Dette bør snarest muligt rettes. For-
skelsbehandling må ikke komme til'
udtryk også på dette område.
G. Fr. A. Olrik.
Benyt Cheeri-0 til læskedrikke og cocktails
Cheeri-0 imerusuersautinut imigagssanutdlo
akdgkanut atortaruk
R. & H. MEYER
Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering i Grønland
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
Velafbalanceret
VIRGINIA
ROSE
aitsåt tåssa
pujortagagssaK
Virginia-tobak ineritdluarsimassoK
taimaitordle orKamut xasilissor-
nångitsoK
En moden Virginia-tobak
men alligevel mild.
EN HERLIG SHAGTOBAK
14