Atuagagdliutit - 22.10.1959, Side 27

Anlægsarbejder i 1959
rende fabrik i Christianshåb har en
kapacitet på 1,0 miil. enheder pr. år.
Fryseriet er dimensioneret for be-
handling af 10 tons hellefisk pr. døgn
i 2 skift. I sommertiden, hvor tilførs-
lerne af hellefisk erfaringsmæssigt er
mindst, kan fabrikken oparbejde torsk
til frossen filet, ligesom den kan be-
handle rødfisk og havkat. I sommer-
tiden kan fryselageret endvidere an-
vendes til opbevaring af rejeherme-
tik. Hermetikfabrikken placeres umid-
delbart bag den i 1958 udførte fiskeri-
bro. Bygningen bliver en 3 etagers
jembetonskeletbygning med facade-
udfyldning, dels af gasbetonmurværk,
dels af træbindingsværk beklædt med
eternit. I en separat bygning, opført
hovedsagelig af gasbeton, indrettes
kedelcentral m. v. I 1959 støbes fun-
damenter for fabrikken, og arbejdet
med opførelsen fortsættes i 1960, så-
ledes at fabrikken kan tages i brug i
sommeren 1961. Når anlægget er fær-
digt, kan det nuværende primitive fi-
skerianlæg nedrives, hvorved skaffes
plads for pakhuse i forbindelse med
den fremtidige atiantkaj. (Kr. 400.000/
4.200.000).
Fiks
pendelbelysning:
P. 51
Fabrikeret:
A/S Nordisk Solar Co., København
Designer:
Herr. Sven Middelboe
Farver:
rød — gul — sort
Diameter:
420 mm
Højde:
220 mm
Vejledende bruttopris:
Kr. 37,00
(Fortsat fra side 6)
Atiantkaj en udføres ud for Lever-
bugten, som opfyldes for at skaffe de
nødvendige havnearealer i forbindelse
med kajen. Denne får en længde på
ca. 40 meter med en vanddybde på 8,5
meter ved daglig vande. Kajfronten
udføres som en indfatningsvæg af
svære stålsøjler indstøbt i havbunden.
Bag indfatningsvæggen fyldes op med
stenfyld, og de nødvendige fyldmæng-
der hertil udsprænges i den vestlige
side af Leverbugten. På den herved
fremkomne plads tænkes senere op-
ført en kulgård. Atiantkaj en forsøges
færdiggjort til efteråret 1959; men
man har på forhånd klargjort sig, at
dette arbejde er af en sådan størrelse,
at blot en ringe forsinkelse, f. eks. på
grund af uforudsete vanskeligheder i
bunden, vil betyde, at kun de indle-
dende udgravnings- og støbearbejder
under vandet bliver udført i 1959, idet
det på grund af isforholdene ikke vil
være forsvarligt at lade kajvæggen stå
ufærdig vinteren over. Af hensyn til
udsprængningsarbejdet i vestsiden af
Leverbugten må 2 af KGHs nuværen-
de bygninger nedrives. Den ene af dis-
se genopføres vest for nuværende ren-
seperron. (Kr. 1.500.000/12.800.000)
Helårsvandforsyningsanlægget i Ja-
kobshavn blev påbegyndt i 1958, og ar-
bejdet fortsættes i år Vandforsynin-
gen baseres på et reservoir, der dan-
nes ved opdæmning af den elv, der i
øjeblikket benyttes til fremskaffelse
af sommervand. Opdæmningen sker
ved anlæg af en 135 meter lang og
indtil 6 meter høj betonstøbt dæm-
ning. Bag dæmningen skal terrænet,
der bliver bund i det fremtidige re-
servoir, afrømmes for vegetation, hvil-
ket indebærer fjernelse af ca. 20.000
m3 jord. Fra dæmningen føres vandet
i en isoleret og elopvarmet ledning til
kanelen og føres herfra over kanelen
ssr m
i en ledning ophængt i en hængebro
med 35 meters spændvidde. Umiddel-
bart syd for hængebroen placeres et
pumpehus, og via dette trykkes van-
det gennem en ligeledes isoleret og el-
opvarmet ledning til vandværket, der
er placeret 40 meter vest for børnesa-
natoriet. Vandværksbygningen blev
opført i 1958, ligesom de indledende
arbejder i forbindelse med opførelse
af dæmningen udførtes dette år. I år
udføres resten af de ovenfor beskrev-
ne arbejder. I 1960 bringes anlægget
til sin foreløbige afslutning ved læg-
ning af vandledningen fra vandvær-
ket til den nye hermetikfabrik. (Kr.
1.300.000/1.900.000).
Det har i adskillige år voldt store
vanskeligheder at skaffe de nødven-
dige mængder singels til anlægsarbej-
der m. v. i Jakobshavn. For fremtidig
at være uafhængig af singelsforsynin-
gen indrettes i år et stenbrud med det
nødvendige maskineri for skærve-
fremstilling i den sydlige del af byen.
I forbindelse med etablering af sten-
bruddet indrettes den nødvendige la-
gerplads for de forskellige skærvesor-
teringer, og der udføres en ca. 80 me-
ter lang forbindelsesvej fra den i 1958
udførte del af Igdlumiutvejen.
GTO, der er storforbruger af
sprængstof, må i dag opbevare dette
under forhold, der ikke frembyder til-
strækkelig sikkerhed, hvorfor der i de
kommende år skal opføres egentlige
sprængstofmagasiner i de byer, hvor
dette ikke allerede er gjort. Disse op-
føres efter standardtegninger og pla-
ceres i passende afstand fra bebyggel-
se. Bygningerne sikres mod farlig
vold udefra, f. eks. fra riffelskud, lige-
som man ved at skille sprængstof og
sprængkapsler ad, sikrer sig imod en
større eksplosion. Sprængstofmagasi-
net, der i år opføres i Jakobshavn, be-
står af 2 bygninger hver med et areal
på ca. 15 m2. I den ene bygning ind-
rettes rum for 5000 kg sikkerheds-
sprængstof, medens den anden byg-
ning indrettes til opbevaring af
sprængkapsler og tændsnor. Bygnin-
gerne opføres med ydervægge af gas-
beton, alle døre beklædes med jern-
plade og magasinet indhegnes.
For Jakobshavn kommune skal bl.
a. opføres et fangsthus ved Agtarto,
ligesom arbejdet med den sidste år
påbegyndte vej mod Igdlumiut fort-
sættes,
Vajgat
I Vajgat kommune opføres i år en
ny skole i SarKaK placeret i området
nord for udstedets kirke. Skolen bli-
ver opført på betonfundament med
ydervægge af træelementer og tag af
træ. Den kommer til at indeholde 2
klasseværelser, lærerværelse, materi-
alerum, toiletter m. v. og vil være
færdig i foråret 1960. (Kr. 155.000/
175.000).
Til kulbruddet i K’utdligssat an-
skaffes forskelligt maskinelt udstyr,
ligesom der foretages udvidelser af la-
gerpladserne for råkul og stokerkul.
Herudover anskaffes et nyt dieselag-
gregat til elværket, og der opstilles et
benzinsalgstankanlæg og en ny tele-
foncentral.
Til erstatning for en formandsbolig,
der nedbrændte i vinteren 1958-59, op-
føres i K’utdligssat en ny formands-
bolig. Boligen bliver af type som de i
1957 i K’utdligssat opførte dobbeltbo-
liger og sammenbygges med KGHs
medhjælperbolig B 119. For kommu-
nen udføres hovedreparation af de
kommunale veje i Kitdlerpait.
Godhavn
I 1958 blev der udført grundstøb-
ning for et rækkehus med 5 lejlighe-
der i Godhavn. I år skal huset rejses
og lukkes, således at lejlighederne kan
være klar til indflytning i foråret 1960.
— Rækkehuset opføres med murede
tværvægge og med ydervægge af træ-
bindingsværk. Etageadskillelser og
tagværk udføres ligeledes af træ. Lej-
lighederne forsynes med hvert sit cen-
tralkomfuranlæg. (Kr. 450.000/565.000).
I 1958 påbegyndte GTO etablering
af en egentlig entreprenørplads i God-
havn. Dette arbejde fortsættes i inde-
værende år og samtidig opføres en
værksteds- og lagerbygning. Bygnin-
gen, der får et areal på ca. 165 m2,
opføres efter standardtegninger i lig-
hed med, hvad der har været tilfældet
for alle øvrige værksteds- og lager-
bygninger, der er blevet opført i de
senere år. Bygningen kommer til at
indeholde bl. a. ellager og elværksted,
tømrer- og snedkerværksted og fyr-
og brændselsrum. Indtil den nye
brandstation er opført vil tømrer- og
snedkerværkstedet blive benyttet til
opbevaring af brandmateriellet.
For kommunen udføres bl. a. en op-
halingsplads for motorbåde i K’uvner-
miut, et fangsthus ved Igdlutsialc og
en brønd på Kronprinsens Ejlande.
konsul Ditlev Lauritzen
(Kup. 12-mit nangitaK).
mile umiarssuauteKarnermut kåtute-
rérsimavdlutik.
1896/97-imile konsul Lauritzenip u-
miarssualiorfeKalernigssaK pilerssåru-
tigileraluarpå Esbjergime autdlamer-
niardlugo. isumanile tamåna taimaitl-
nardlugo, Køgeme peKataugaluarsinar-
dlune kingoma, 1/4 — 1937 Ålborgime
umiarssualiorfeKalerpoK agdliartui-
nartumik nutauliauvdluinartumigdlo.
nigdlatartitsivigssuaK ATLAS
1938 umiarssuautileKatigit peKati-
gigfik ATLAS tiguvåt, pitsångorsar-
dluardlugo agdlisitdlugulo, pingårtu-
mik sulivfigssuaK nigdlatårtitsivigssu-
aK LundtoftimitoK.
sorssungnerssup kingugdliup nalåne,
umiarssuautileKatigit umiartornermik
iliniarfitik umiarssuit, ingerdlatmå-
savdlugit isumakulungnartikamikik
igdloKarfingme Svendborgime iliniar-
tineKartitalerpait, igdlumik atuarfig-
tut atugagssarsivdlutik.
aussame 1943 igdlorssuaK Kogtvedi-
mitoK pisiaråt iliniarfingortitdlugo u-
miartortugssatut, maskinmesterigssa-
tut piligtagssatutdlo. iliniarfigdlo tåu-
na mikingeKaoK.
umiarssuautileKatigit måna Kulingi-
luanik nigdlatårtitsiviuteKarput —
Reeferbådenik taineKartartunik. tåu-
kulo umiarssuakulorssugajugput.
ulianut agssai'tussuamik peKarpu-
taoK.
umiarssuit sikusiusiat
nutaunerussumigdle umiarssuauti-
ligssuit autdlutdlualigaisa ilagait umi-
arssuit sikusiusiat, imane sikussartune
atortugssiat. tamåko „Kista Dan“ su-
jugdlersaråt, 1952 sananeKartoK. ma-
nalo sikusiutautai 11-uput. ilait ming-
nerussutut angissusigdlit. tamåkulo si-
kuiuitsunut, avunga Kavungalo ator-
dluartaleKaut.
umiarssuautigdlit inusungnerssaråt
Knud Lauritzenip emera, Ole Laurit-
zen, tåuna umiarssuauteKarfingmine
taiguteKartitsivoK A/S Olav Line. u-
miarssuautailo tassane pingasungorér-
simåput.
23. november angut encainiarneKar-
tugssaK 100-lissulut — kinguåvilo ma-
na umiarssuautiligssuit Lauritzenikut
— Danmarkime ilagsivdluarneKartug-
ssauput pingåruteKaKissumik inger-
dlåssaKaramik umiarssuauteKtarnikut
dlåssaKaramik umiarssuauteKarnermi-
kut. uvdlormilo tåssane Kalåtdlit-nu-
nåtaoK inoKarumårunarpoK, Kujaniar-
tumik isumaKardlutik angumut kingu-
åvinutdlo erKåinigtunik ilame nunav-
tinut sulissusseKingmatåtaoK pilersu-
gaunivta tungåtigut.
p nugt. A. Kr.
28