Atuagagdliutit - 04.02.1960, Blaðsíða 1

G RØN LAN DS POSTEN
ukiut 100-at
sisamdngorneK fipruårip 4-at 1960
nr. 2.
Een gang
GRØNLAND
Skoledirektør
Mikael Gam
om tiden
1925—1940
altid GRØNLAND
Titlen på de tre foredrag, eller ret-
tere causerier, som jeg i den kommen-
de månedstid skal holde i Grønlands
radio, er måske nok ikke videre origi-
nal, men forholdet mellem den korte
tid, jeg skulle have været heroppe, og
den lange tid, det blev, kan vist alli-
gevel berettige den valgte titel — i
hvert fald i nogen grad undskylde, at
jeg anvender den.
I grove træk kan min grønlandstid
inddeles således: en 15-års periode fra
metilstanden om, at det altid måtte
være den gamle koloniånd, der her-
skede. Årtiet, 40’erne, sluttede med
indledningen til det nye, der skulle
komme, med grønlandskommissionen.
— 1950—60 omfatter nytiden med an-
lægsvirksomhed i den store stil, ud-
bygning på alle områder.
I den første periode — 1925—40 —-
herskede stadig det gamle patriarkal-
ske system med en alfaderlig almæg-
tig direktør siddende i toppen. Det var
kolonitiden, der havde nået sin højeste
udvikling, og set med koloniøjne var
det vist et ret tilfredsstillende resultat,
man var nået til — eller var det måske
lige det modsatte: en afblomstring af
en lang udvikling? Var det ikke sna-
rere kolonitiden i afviklings- og ned-
gangsperiode?
Tre hovedperioder
Man kunne måske også anvende
følgende karakteristik: 1925—40 var
den romantiske periode — „de gode,
gamle dage“ — 1940—50 opvågningens
og sammensvejsningens eller realis-
mens tidsalder, 1950—60 er teknikkens
tidsalder, aktivitetsperioden, sam-
arbejdets igangsætning, grønlændernes
begyndende modningsperiode, opvåg-
nen til forståelse af eget værd og for
så vidt også mangelfuldhed, hvorfor
nærmere tilknytning til Danmark og
det danske rige begynder at blive for-
stået som en nødvendighed.
Den almægtige direktør
Samme år, som jeg kom til Grøn-
land, kom den nye styrelseslov, loven
om Grønlands styrelse. Det var fol-
den tid en særdeles betydningsfuld
lov, som ganske vist bevarede koloni-
statusen uberørt, men som også på
flere områder virkelig betød en mu-
lighed for store fremskridt. Og da ikke
mindst på skolens område. Men over-
alt gik det igennem loven, at det auto-
ritære princip var bevaret. Direktø-
(Fortsættes side 5).
Kalåtdlit-nunåt atausiardlune
— Kalåtdlit-nunåt tamatigut
skoledirektør M. Gam OKalugpalårtoK 1925-mit 1940-muf pissutsinik
1925 til 1940, en 10-års fra 1940 til 1950,
og sluttelig endnu en 10-års periode
fra 1950 til 1960. Disse perioder står
meget klart adskilte for mit vedkom-
mende. De er meget forskellige, og jeg
skal i det følgende forsøge at karakte-
risere disse tidsafsnit vedrørende
Grønland, som jeg har oplevet dem
heroppe, og som de står for mig, når
jeg skal se tilbage, vurdere eller se
fremad.
Alfadervældets tidsalder
1925—40 var Grønlands Styrelses
blomstringstid, alfadervældets tids-
alder, „det oplyste enevælde" kaldte
vi ofte dette styre. Det var samtidig
kolonitidens afblomstringstid — alt
imens monopolet begyndte at mærke
småangreb. 1940—50 var krigens og af-
spærringens tid, opvågnen fra drøm-
Kåumåme tugdligssame Kalåtdlit-
nunåta radioatigut OKalugiautigssåka
pingasut taima KuleKutseravkit imaKa
avångugineKarsinauvoK, kisiåne sivi-
kitsuinarmik månigssamåraluardlunga
taima sivisutigissumik uningasimane-
ra erKaivdlugo taima KuleKutsinera
imaKa påsineKarsinauvoK.
ukiut Kalåtdlit-nunånivfigisimasså-
ka imånangajak ingmikortineKarsi-
nåuput: 1925-mit 1940-mut ukiut 15-it
1940-mit 50-imut ukiut Kulit, nagga-
tåmigdlo åma ukiut Kulit 1950-mit 60-
imut. pivfit tåuko uvavnut taima er-
sserKigtigissumik ingmikoruteKarput,
åssiglngeKaut, kingulinilo pivfit tåuko
Kalåtdlit-nunånut tungassumik sukut
åssigingissuteKartut ersserKigsarnié-
savara misigissåka nåpertordlugit, tå-
ssa kingumut Kiviaruma, sanitdliussi-
saguma sujumutdlunit Kiviåsaguma.
lamanuf afåtaussup pissauneKarfia
1925-mit 40-mut pivfiuvoK Grøn-
lands Styrelsip sujumukariartorfia,
tamanut atåtaussup pissauneKarfia u-
kiunile tåukunane koloneKarnerup
naussortai sivkersut nåkåvdlutik nu-
ngulerput — monopolimigdlo nuåna-
rissaerutilerneK malungnarsigaluar-
talerdlune. 1940-mit 50-mut sorssung-
nerup avigsårtitauneruvdlo naligåt,
uvdlut singnagtumit itilerfit — sing-
nagtutume takordlugaK unausimavoK:
koloneKarnerup anersåva itsarnisaK
nålagaujuåinåsassoK. ukiutdlo Kulit
40-Karnera nutåt nagdliutilersut aut-
dlarKautanik naggateicarput, tåssa
Grønlandskommissionip atautsimine-
ranik naggaserneKaramik. — 1950-mit
60-mut pivfik nutauvoK nutånik ang-
nertoKissumik suliorfiussoK, iluarsaiv-
fiussoK, KåpiorfiulersoK, Kanordle ile-
rumårnigsså nalunaratdlartoK.
pivfingme sujugdlerme ingerdlatit-
sinerme periauseK atåtaunerpånarneK
atorpoK nålagarssuarmik direktørimik
tamatigordluinaK nålagaussumik ta-
manutdlo atåtaussumik KutdlersaKar-
toK. tåssa nunasiaKarnerup pissusisa
sukangnernerpåmik atuvfiat, nuna-
siavdlo inuisa issåinik issigalugo OKar-
toKarsinaugaluarpoK ajorpatdlångit-
sumik angussaKarfiusimassoK, — ima-
lunit pårdlagtuanik: ineriartornerup
sivisumik ingerdlasimassup asiulerfia?
imalunit erKornerusasimavoK oKåsav-
dlune nunasiaKarnikut sujulerssuine-
rup isassulerfianik nåkåukiartulerfia-
nigdlo?
ingmikortut angnerit pingasut
imaKalunit imåitumik pissuseK tåu-
na navsuiarneKarsinauvoK: 1925-mit
40-mut pivfiuvoK isumakuluteKarna-
ne aliånaersårfiussoK, „taimane nuå-
nåtaratdlaravta," 1940-mitdlo 50-imut
inunerup aliånaersårfinåungissusianik
påsingnilerfiussoK inuiait kåtutilerfiat
imalunit tåssauvdlune pivfik inunerup
ilungersornartuinik påsingnilerfik,
1950-imitdlo 60-imut tåssa atortorissat
nutangorsarneKarfiat, pivfik eKérsi-
mårtumik sulivfiussoK, suleKatiging-
nerup autdlarnerneKarfia, kalåtdlit i-
nerikiartulerfiat, nangmineK sapissut-
simik ilissarsilerfik, tamånalo pivdlu-
go Danmarkimut angnertunerussumik
kåtutitaunigssap pissariaKåssusianik
påsingnilerfik.
direktøre pissauniligssuaK
ukioK Kalåtdlit-nunånut pivfiga
Styrelsip inatsisai nutåt, Styrelse piv-
dlugo inatsisitåt pilersitåuput. ukiut
tåuko pivfiat erKaivdlugo OKariaKar-
poK inatsisit tåuko pingårtorujugssu-
ssut, måssa kolonitut pissuseK avdlå-
ngortinago atatinarniaraluaråt, icavsi-
tigutdle sujuåtdlangnerujugssuarmut
kåmagtutausimåput. taimåipordlo
mingnerungitsumik atuartitsinerup
tungåtigut. inatsisinile tåukunane sar-
KumivoK atausinaup nålagaunerpau-
nerata atatituarneKarnera. sule sua-
lungnerussumik direktøre pissauneKa-
lersitauvoK. tamatigordluinarme pi-
ngitsomane aulajangissugssautitau-
vok. tamavtinume atautsikut atåtar-
ssuartut, ilame agdlåt gutérKatut ipoK,
måssa ungasingniångikaluaKissoK piu-
massune orninariaungmat Køben-
havnime umiarssuarmilo Diskome tai-
mane pingajugssånérnerane naussor-
talersugkame erfalassulersorujugssu-
agkame såimåussingårdlune aussat ta-
måkiavdlugit tikerårfigissarmatigut.
(Klip. 3-me nangisaok).
pujorlulérKanik nåkutigdlineK GTO-p isumagilerpå. takuk
KuperneK 7-me agdlagaK.
GTO har overtagef tilsynet med motorbådene. — Se artiklen
på side 7.