Atuagagdliutit - 04.02.1960, Blaðsíða 23

Een gang Grønland...
(Fortsat fra side 5).
Knud Balle var fremskridtsvenlig,
men det var ikke alle kirkens folk,
der var det. I hvert fald holdt flertal-
let af præstér på, at kirke og skole
ikke måtte skilles. Knud Balle var
ikke provst på det tidspunkt, jeg lærte
ham at kende. Det blev han igen i
1927, men døde beklageligvis allerede
i 1928 her i Godthåb. Han blev provst
igen, fordi han fra 1913 til 1918 havde
været det for hele Grønland, boende
i Egedesminde, men gik af i protest,
da man ville dele landet i to provstier.
I 1927 fik han sin krig igennem og
blev provst for hele Grønland.
Der var i styrelsesloven indsat en
skoleinspektør, som skulle have bopæl
i Egedesminde, hvorfra han skulle
have tilsynet med skolevæsenet i hele
Grønland. Det lykkedes imidlertid fra
anden side at kvæle denne ledende
skolemand, før han blev født. Der
skulle gå 25 år, inden han endelig
kom — nemlig i 1950 med navnefor-
andring til skoledirektør. Det kan jo
siges, at der var brug for en god por-
tion tålmodighed i den årrække. Men
tænk nu blot, om denne leder af skole-
væsenet var blevet til virkelighed ca.
1930, og man så havde udnyttet det
dag? — Nu fik man skolekonsulenter
som rådgivere. Jeg var selv den før-
ste af dem og var konsulent længst
af alle, i 19 år. De var ikke skoleledere
for andre skoler end deres egen —
som regel en efterskole — og altså kun
rådgivere for præsterne andre steder,
som var de egentlige skoleledere ved
alle børneskoler.
Dansk indførtes som fag overalf
Skete der således kun lidt af betyd-
ning inden for børneskolen — det skal
dog nævnes, at dansk som fag nu ind-
førtes overalt — så var der fremgang
på andre områder. Således kom efter-
skolerne til, og deres betydning har
været særdeles stor, og de kan endnu
ikke undværes. Det meget betydnings-
fulde skete, at kvinden blev taget med
i den højere undervisning i 1932. Se-
minariet blev forbedret, og højskolen
var også en nyskabelse. Derfra kunne
man gå ud uden at skulle gennem
seminariet.
30’erne var vel nok for os privat de
bedste år (i Egedesminde), vi har haft
i Grønland. Arbejdet gik sin jævnt
travle gang, og det var på ingen måde
en stillestående tid. Pigeskolen blev
opført, og pigerne kom med. Det vok-
Trofastheden mod Danmark var
usvækket i perioden. Det skal aldrig
glemmes af os, der oplevede det, med
hvilken glæde grønlænderne den 5.
april 1933 efter Haag-dommen, der
gjorde Grønland helt dansk, ønskede
os til lykke og råbte: Vi har vundet!
Der skulle senere komme en lig-
nende lejlighed til at vise glæde og
give udtryk for trofasthed, men det
var først 12 år efter, og det hører
næste periode til.
Kalåfdlit-nunåt afausiardlune
— Kalåtdlit-nunåt tamatiguf
(Kup. 20-mit nangitan).
OKausé atuarfingne tamane iliniagag-
ssdngortineKarmata — avdlatigut su-
juariåtdlangneKaKaoK. tåssa eftersko-
lit atulersitåuput, tåukualo suniutåt
angnertoKaoK, sulilo plngitsorneKarsi-
nåungitdlat. pingåKissumigdlo pisso-
KarpoK arnat iliniarfingnut angnernut
pisinångortitaungmata 1932-me. ilini-
arfigssuaK seminaria pitsångorsarne-
KarpoK, højskolilo pingortut nutåt ila-
gigujåt. tåssånga anissoKarsinauvoK
atuarfingnut angnernut seminaria av-
Kutigisimångikaluardlugo.
uvagut nangmineK 30-Karnerane u-
kiut ernaissarpavut nuånemerpåtut.
suliaK pissarnermisut ingerdlassarpoK
OKautigineKarsinaunane uvdlut tåuko
untngåinarfiussut. niviarsiamat atu-
arfiat autdlarnerpoK, niviarsiarieatdlo
ornigalerpåt. tamarmik inerikiartor-
put. pingårutigålo uvaguvtinut Kitor-
navut tamarmik sule najungmata må-
ssa sujoragissaraluarigput nalunginav-
tigo Danmarkimut atuariartorfigssåt
ungasigungnaertoK. atuarfinguaK ing-
mikut privatimik ingerdlataussoK aut-
dlarnerneKarpoK, mérieatdlo avalagti-
taunigssaugaluat, anånaussut tamar-
mik sujoranartitagåt kinguaratdlar-
dlune. atåtaussuvdlume aningaussivi-
ata taima kinguartitsineK iluareKå Ki-
tomanik Danmarkimititsineic akiso-
Kingmat.
„ajugauvugut"
ukiutdle 30-Karfiussut taima alia-
naitsumik inuvfigissavta kingugdler-
sarait, ukiut Kanganisarpalårtut ki-
ngugdlit. Kavdlunåt taimanikut inut-
simik tåussuminga angumeringnigsi-
massut uvdlut tåuko ukiutut erdling-
nartutut isumaKarfigait. — taimåitu-
åinarsinåungilardle. suj unertarissaK
sukåssuserdlo avdlångortariaKaleru-
mårtut ilimatsausimajuarparput.------
pivfingne tåukunane Danmarkimut
ilumordlune ataniameK sångltdlinane
sarKumiuarsimavoK. uvagut taimane
pissune najusimassugut puigorsinåu-
ngilarput aprilip tatdlimåne 1933-me
Haagime erKartussinerup inerfiane
kalåtdlit nuånåmerat Kalåtdlit-nunåt
Danmarkip pigisagå tusardlugo, piv-
dluarKUvdluta suaortarmatigut: aju-
gauvugut!
kingornåtaoK taima nuånårnerup
tåussuma åssinganik takunigssamut
pivfigssaKarsimavugut, påsisitsissumik
ilumorfigineKarnivtinik, kisiåne tåuna
ukiut arKaneK mardluk Kångiuneråne
aitsåt pivoK, tåssa pivfingmut tugdler-
mut.
store overskud, der var af lærere i
Danmark dengang, ved at få en del af
dem herop. Hvor langt kunne vi da
eventuelt ikke have været i dansk i
HESS
Nånup
kissarssutå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A'S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
naleKångilaK
MANNE
cerutten
i cigartypen
cerOti sikåtut itOK
Kangerup atuarfia 25-nik
ukioKalerpoK
sede alt sammen. Fremfor alt var alle
børnene hjemme hos os endnu, men
en truende skolegang i Danmark ane-
des forude. En lille privat skole star-
tedes, og dermed blev hjemsendelsen
af børnene, alle mødres og børns tru-
ende kommende dag udskudt — og
fars pengepung havde ikke noget imod
en udsættelse. Uddannelsestilskuddet
var nemlig dengang kun på 600 kr.
årlig.
„Vi har vundet"
Men de gode år i 30’erne skulle blive
de sidste år, det gamle Grønland op-
levede. For de danske, der ikke kan
glemme denne rigtige kolonitid, var
det måske den bedste tid. Men det
kunne ikke fortsætte på den måde.
Der måtte før eller senere ændres
kurs og fart.
-OARMERi
Ride- og
; scooterstøvler
Amerikansk
PILOT
STØVLE
Forhandles af
Oles Varehus, Godthåb
Kantinen, Grønnedal i
Kangarssuardle uvagut kalåtdlit su-
julivta oKalugtuatoKåinitdle ilisima-
rérparput „KangeroK piniagagssalig-
ssuaK akungnagsiveKångitsoK.“ tai-
manerssuarmit uvdlumimut sule Ka-
ngatut nunaKarfik Kangeic inussutig-
ssat tungaisigut akungnagsivigsséu-
ngilaK. imå aulisagaicardluardlunilo
tingmiarpagssuaKartarpoK, pingårtu-
mik miternik agparpagssuamigdlo.
måssa åma nunanarfigtut avdlatutdle
puissinit KimåneKarsimagaluardlune
taimåitOK nunaKarfiuvoK sujunigssa-
KartoK.
ukioK 1934 KangeK atuarfigtårsima-
vok angingikaluardlune nunaKarfiup
inuinut taimanikut takuvdlugo Kular-
nångitsumik igdlorssuaussoK angisoK
kussanartordlo. asulume inigssineKar-
fia Katsiartumikivdlune nunaKarfiup
Kularnångitsumik taimanikut KerKa-
ne, månale igdluliortiternikut kujat-
dlernut ilaulersimavdlune;
ukiune sujugdleme — ilame ukior-
pålugssuarne — Kangerme atuarfik a-
migautigineKardluinarsimavoK. ukior-
pålugssuit ingerdlaneråne oKalugfiup
Kaliane inérånguaK atuarfigtut ator-
neKarsimavoK. tupingnångilardlo uki-
ut 25 matuma sujornagut atuarfigtå-
rarriik nunarKatigit tugdlutdlutigdlo
nuånårsimaKissut.
ukiut tåuko ingerdlanere KanoK o-
KalugtugssartaKarnerput. Kuj anarner-
pauvordle atuarfingme tåssane atuar-
tussut arnat angutitdlo måna inersi-
malersut ineriartortutdlo uvdlumikut
nunaKarfingmingne sulinialersimang-
mata nunamingnut nunarKatiming-
nutdlo sun'iuteKardlutik, inuneK nutå-
ngorsarfigssaKartitdlugo peKatigit av-
Kutigalugit. taimåitumik pissutigssa-
Kardluarpugut ukiut tåuko ingerdla-
nerine ajoKit sulissusimassut Kamånga
pissumik Kutsavigisavdlugit; tåukuna-
tigume inugtut perorsarsimassutut i-
nuneK pigssarsiarineKarsimavoK.
Kangermut tikinivnit Kéumatit mar-
dlugsuit Kångiutut aperineKarpunga
KanoK isumaKarnersunga atuarfik no-
vemberip 18-iåne ukiut 25-ngordlugit
nagdliutorsiusagpat. soruname isuma-
Katauvunga. sujugdlermik atuarfing-
me pissortarissavut nagdl'iutorsiornig-
ssamik nalunaerfigå'ka, uvdlormilo tå-
ssane peKataunigssåt kigsautigisimav-
dlugo. sunauvfale malungniutoKangå-
sångitsoK.
nagdliutorsiornigssaK sujorKutingåt-
siaKalugo nunarKatigit aningaussami-
ninguanik 'katerssitineKarput; mér-
Katdlume Kilanårnerpårtavut perKar-
nerungitdlat. Kilanarnerénut pissutau-
nerussoK tåssa uvdlorme tåssane atu-
arfigtik erfalassumik erfalassulerfig-
talerdlugo tuniniaramiko. taima suju-
nertaKardlutik sujornagutdle aningau-
ssanik katerssaKatsialers'imåput, uv-
dlordlo Kanigdliartortitdlugo nåkåtit-
sivinguamingnut iliorainerat nikagi-
ssagssaunane.
atuarfik åma nangmineK piarérsa-
KatauvordlusoK, ilua Kalipautaiartit-
silersimaKissoK KalipangneKarpoK,
narKalo oliameKardlune. igalåt ase-
rortarsimassut taorsersiterneKarput. i-
serdlugo KussanaKalune najoruminar-
seKalunilo.
uvdloK nagdliutorsiorfigssaK KauvoK
silageicalune. mérKat angnerit pissar-
nertut Kul'itngiluanut atuariartortinagit
igdloKarfiup erfalassua amuneKarpoK,
aulaj angern eKarsimassututdlo atuar-
tut atuarfingmut tunissutiginiagartik
erfalassoK nalunaeKutaK Kulinut amu-
våt angajorKåt ingmikordlutik issi-
gingnårtut „erfalassorput“ erinarsso-
rigtik tusarnårtitdlugit.
mérKat uvdloKerKanut atuarung-
naertinatik sutortineKarput. unukut
arfineK-pingasunut inersimassut atu-
arfingme katerssuneråne kavfisoKati-
gingneKarpoK ardlalingnik OKalugto-
Kardlune erinarssortoKartardlunilo
kisalo mérKat sisamat unuk tåuna all-
kusersuissugssatut sungiusarneKarsi-
massut alikusersu'ivdlutik.
David Gabrielsen.
(nailisagauvoK, årK.).
Grundet forretningsophor sælges billigt
1 sæf snedkerimaskiner. Ny Bernard dieselmotor kan eventuelt medfølge.
Endvidere sælges blandemaskiner, trillebøre, håndværktøj m. m.
Henvendelse: N. J. SALLING, tømrermester,
Julianehåb.
------------------------------:____________________________i