Atuagagdliutit - 04.02.1960, Blaðsíða 6

mardloriardlune asuléraluar-
poK, kisidnile...
agdl. dr. med. Henning Schmidt
1959-ime aussaunerane mardloriar-
dlune ånilårnartunik pissortanit nalu-
naeruteKartarpoK taimane ånilårutigi-
ssartagarput téssauvoK syfilis maunga
erKuneKarsimasoralugo årdlerineKa-
lersimassoK, Kujanartumigdle tamati-
gut Kuarsårujugssuåinartarpugut. tai-
ma sujoranerinaussaraluartoK taimåi-
tOK nåpaut tunitdlangnartoK taimåitoK
sukutdlunit tåkuteratåinauvoK, ukiu-
nilo måkunane nåpautip téussuma år-
dlerinaKutaisa ilagåt Europame KaKu-
tigulersimangårmat nakorsat inusung-
nerussut atuagkat iliniutit- åssiliartåi-
naisigut iliniarsinaulersimavdlugo
taima Kalåtdlit-nunanit ånilårnar-
torsiorneK sujugdleK plssuteKarpoK u-
miartortoK kalåtdlinik amanik ardla-
lingnik atuissarsimavdlune angerdla-
mut apukame Rudolf Berghip nåparsi-
mavianut nakorsaliarsimangmat nutå-
migdlo syfiliseKartOK pasineKalerdlu-
ne. umiartortup tåussuma Kalåtdlit-
nunåne nunalivfigisimassaine ernlnaK
misigssuineKalerpoK, angutivdlo uma
tamalikåtorssup pilikatigisimassaisa i-
lait amat mardluk ingmikårtineKar-
put, misigssuinermile sujugdlerme ar-
nat tåuko syfiliseKarnerånik pasinar-
toKångilaK.
tugdlianik KuarsårtineKarpugut Ku-
jatåne inuit mardlugsuit syfiliseKar-
nerånik pasinartut nalunaerutigine-
Karmata sapåtip akunere mardlugsuit
Kångiutlnartut. misigssuivdluamikul-
dle påsineKarpoK bakteriat avdlat sy-
filisip bakteriainut åssingussupiloru-
jugsspit nåpautilingnit ukunånga pigi-
neKartut, bakteriatdle tåuko navia-
nauteKångitdlat. pasissaussut auisa
misigssorneKamerisigut ugpernarsine-
KarpoK syfiliseKångitsut.
sjrfiliseKarunångitsoK nalunaerutigi-
Nu fås VITAMON
også i let opløselig pul-
verform. Giver en god,
opkvikkende bouillon.
Forbedrer og strækker
enhver kød- eller urte-
suppe. - Velegnet som
kraft til sauce og sky.
Indhold: 150 gr.
neKarmat kalålinåungitsut avdlåtaor-
dle enrigsiatdlaKaut, nuånårnerpau-
gunarputdle perningnigssame sulissu-
ssut, tåssame tamåko Kalåtdlit-nunå-
ne syfilisertoKaleraluarpat namagtor-
ssuamik ilame imaKa Danmarkime
nakorsanik ikingeKissunik ingmikut-
dlo illniarsimassunik ikiorteKarnatik
namagsisinåungisamingnik suliagssa-
icalersugssåusagaluaramik.
taima sujugdlermik ånilårtitauneK
måna KångiupoK ajornerussumik ki-
nguneKarane. taimale encigsiatdlang-
neK sujorasårumik ilaKarportaoK: ili-
simalerparput manåkut Kalåtdlit-nu-
nåta sujornagornit avåmut atåssute-
Karnerulernerujugssuata nagsataisa i-
lagigåt nåpautit Europamit ajomå-
ngitsoralånguamit maunga erKuneKar-
sinaulersut, nåpautit navianartorujug-
ssusinaussut plssutigalugo månimiut
akiussutigssamik nåmagtumik sule pi-
gissaKalersimångingmata.
sordlo 1951-ime takuvarput mæs-
lingit uvaguvtine mérKanut nåpau-
taussoK navianauteKångitsoK K’aKor-
tup erKåta inuisa 99,9 procentisa Kåu-
matit pingasut ingerdlaneråne atorsi-
magåt. tåuna kalåtdlit sujornagut nå-
pautigisimångisåt tåssångåinartumik
tunitdlåussulersimangmat pissuteKa-
runarpoK nalivtine Kalåtdlit-nunåli-
artarneK pilertornerulersimaKingmat,
taimailivdlune nåpautit sujornagut
avKutåne malungniutaraluartut sule
malungniuteriångitsut maunga tikiu-
neKartalerdlutik tunitdlagtisimassut-
dlo månimiunut akuliuterérdlutik tu-
nitdlaorérsut aitsåt påsineKarsinauler-
dlutik.
taima avdlanik sangmissaKatsiarér-
dluta Kalåtdlit-nunane syfiliseKalersi-
naunera uterfigeriartigo, tåssame uko
atuameKartitdlugit imaKa pingajug-
ssånik syfilise navianartorsiortitsile-
rérsinauvoK, imaKa tamatumuna mau-
ngåinångitsumik. taimåitumik imaKa
inuinait aperKUtigssaKarumassarsi-
nåuput, aperKutitdlo sarKumersinau-
ssutut isumaKarfiginartut ilait akini-
ameKåsåput. syfilisip Kalåtdlit-nunå-
nut pissuneKamigsså pingitsorneKar-
sinåungivingnerdlune? tamåna ajor-
nåsagunarpoK. nalivtine umiarssuit
avdlamiut pigissait inue nåpautitigut
taima nåkutigineKardluångitsigissut
nunalitartut amerdliartuinartitdlugit
syfilis ajornaKuteKångitdluinartumik
tikiuneKarsinauvoK. sule syfilis igdlo-
Karfingne umiarssualiviussune nåpau-
tigineKaKaoK pingårtumik Europap
kujatåne, umiarssuitdlo Kalåtdlit-nu-
nånut nunalitartut ilarpagssue tarKa-
vånganérsussarput. aussaK syfiliseKa-
lemigsså årdlerigineKalerugtormat
mianerssornigssaK pivdlugo ardlaling-
nik aulajangersagaKarpoK, sordlo u-
miarssuit kisarsimassut inue ikårKu-
ssaujungnaerdlutik. Nungme portuga-
limiut umiarssuåta inue ikårKuneKar-
simångitdlat umiarssuardlo sigssiug-
kamit ungasiardlune kisarsimavoK. i-
nuitdle ingmingnut kajungeKatiging-
nerat pissortat inerterKutåinit nukig-
tunerussarpoK. portugalimiut auata
kissartup imap nigdlemera ajugauvfi-
gå — niviarsissat nuname utarKissut
nalugdlutik ikårfigait. umiarssuarme
inunertik avangunartoK Kimalåruma-
nermik masangnigssartik soKutigiung-
naerdlugo niviarsianut ikårput. tåssu-
nga ilånguteriaraine amat angutitdlo
atoKatigigtarnerånut kalåtdlit tamati-
karnerssuat påsineK ajomångilaK uki-
orpagssuit ingerdlaneråne aitsåt tå-
ssunåkut avdlångorneKarsinaussoK.
taimåitumik ilumut ilimagissariaKar-
POK syfilisip erKuneKarnigsså ilima-
navigsutut isumaKarfigissariaKartoK.
(Kup. 17-ime nangisaoK).
Blind alarm to gange, men...
w t
Af dr. med. Henning Schmidt
To gange i sommeren 1959 kom der
alarmerende meddelelser fra Grøn-
land. Begge gange var det frygten for,
at syfilis var blevet indført i landet,
der skræmte sindene, men det viste
sig heldigvis begge gange at være
blind alarm. Selv om det således i
denne omgang blev ved truslen, blev
problemet med en så alvorlig infek-
tionssygdom pludseligt aktuelt, og det
endog på et tidspunkt, hvor syfilis i
Europa er blevet en så sjælden lidelse,
at mange yngre læger næppe har haft
lejlighed til at studere den uden for
lærebøgernes illustrationer.
Den første skræmmende meddelelse
fra Grønland var forårsaget af, at en
sømand, som havde besøgt Grønland
og der haft flere kontakter med grøn-
landske kvinder, efter sin hjemkomst
mødte frem på Rudolph Betgh’s ho-
spital med tegn på frisk syfilis. En
undersøgelse blev straks sat i gang i
de distrikter, som sømanden havde
besøgt under sit ophold i Grønland,
og det lykkedes at isolere et par kvin-
der, som denne farende svend havde
haft interesse for i land, men ingen
af disse kvinder frembød symptomer
på syfilis på tidspunktet for den først
stedfundne undersøgelse.
Næste alarm indtraf et par uger se-
nere, idet et par personer i Sydgrøn-
land frembød kliniske tegn på syfilis.
En nærmere undersøgelse viste imid-
lertid i disse tilfælde, at bakterier, der
indtil forveksling ligner de mikroor-
ganismer, der forårsager syfilis, kun-
ne påvises hos disse patienter, men i
modsætning til syfilisbakterierne er
denne dens beslægtede bakterie, uska-
delig. Undersøgelse af de mistænktes
blod afslørede yderligere, at der ikke
kunne være tale om syfilis.
En stor lettelse greb ikke blot den
grønlandske befolkning ved meddelel-
sen om at syfilis ikke var påvist, og
derfor formentlig endnu ikke indført
i landet, og glæden herover blev i al-
lerhøjeste grad delt af det medicinal-
personale, som i tilfælde af at syfilis
optrådte i Grønland ville få fuldt op
at gøre og formentlig ikke ville kunne
klare behandlingsopgaverne uden spe-
cialkyndig og talstærk hjælp fra mo-
derlandets side.
Første runde er nu overstået med
det glædelige resultat, at alarmen i
denne omgang var blind. Men også
den umiddelbare lettelse herover bæ-
rer i sig et memento: erkendelsen af,
at den nære kontakt, som Grønland
efterhånden er kommet i med omver-
denen, i sig selv indebærer en risiko
for, at sygdomme i Europa yderst let
kan importeres og i Grønland være af
større alvorlighed, fordi sygdommene
møder en befolkning, som ingen na-
turlig modstandskraft har mod lidel-
serne eller som ikke igennem genera-
tioner har oparbejdet en blot nogen-
lunde resistens mod mere gængse in-
fektionssygdomme.
Man så således i 1951, hvorledes
mæslinger, som på vore breddegrader
er en yderst banal børnesygdom, fik
indpas i den grønlandske befolkning
og i løbet af tre måneder angreb 99,9
% af Julianehåb distriktets indbygge-
re. At denne infektionssygdom plud-
selig kunne optræde i den tidligere al-
drig med denne lidelse angrebne
grønlandske befolkning kunne givet-
vis tilskrives, at rejsetiden til Grøn-
land i vore dage er blevet kraftigt re-
duceret, således at sygdomme, hvis in-
kubationstid er af en sådan længde, at
de inficerede personer tidligere blev
syge under rejsen til Grønland, i dag
først får symptomer og dermed mu-
lighed for at viderebringe smitte på
et tidspunkt, hvor de forlængst har
taget ophold iblandt den indfødte be-
folkning.
Efter denne digression må det være
rimeligt atter at betragte problemet
syfilis i det grønlandske landområde,
thi medens disse linier læses, har
alarmen om syfilis på Grønland mu-
ligvis lydt for tredie gang, og denne
gang er alarmen måske ikke blind.
For lægmand vil det derfor være na-
turligt at stille en række spørgsmål i
denne forbindelse, og visse af de
spørgsmål, der kan dukke frem, skal
man forsøge at besvare. Kan det ikke
undgås, at syfilis på et eller andet
tidspunkt importeres til Grønland?
Formentlig ikke. I vore dage, hvor så
mange skibe af forskellig nationalitet
med i medicinsk henseende relativt
ukontrollerede besætninger får indpas
i landet, vil syfilis uhyre nemt kunne
blive medbragt. Syfilis florerer jo sta-
dig i havnebyer og ganske særligt i
byerne i Sydeuropa, hvorfra mange af
de Grønland besøgende skibe udgår.
Under denne sommers frygt for syfilis
havde man foretaget visse karantæ-
neforanstaltninger, bl. a. omfattende
landgangsforbud for opankrede ski-
bes besætninger. Et portugisisk skib
var som følge af de karantænemæs-
sige foranstaltninger nægtet landlov
for sin besætning i Godthåb, og skibet
var ankret op et stykke fra havne-
kajen. Men de menneskelige drifter
var her stærkere end de lovgivende
myndigheders forbud, og de portugisi-
ske søfolks varme blod overvandt det
kolde vands afspærring — de svøm-
mede i land til pigerne, der ventede
på kajen. Hellere en pige og en våd
trøje end sømandens triste ensomhed.
Når man hertil føjer den grønlandske
befolknings syn på seksuelt samliv,
kan man forstå, at mange år skal for-
løbe, før den seksuelle moral ændres.
Man må derfor se i øjenene, at risi-
koen for import af syfilis er nærlig-
gende.
Hvorfor frygter man syfilis mere
end andre infektionssygdomme? For-
di denne sygdom er af kronisk karak-
ter, banal i sine tidlige stadier, men
yderst alvorlig, hvis den ubehandlet
får lov til at gennemløbe sin naturlige
vej og ende i det såkaldte tredie sta-
dium, der kan være både invalideren-
de og livstruende og optræde på et
tidspunkt i den inficeredes tilværelse,
hvor vedkommende langtfra burde
være affældig og færdig med sin den-
nesidige livsopgave. Men de alvorlig-
ste følger er vel nok overførelsen til
afkommet, hvis moderen lider af ube-
handlet syfilis. Disse uskyldige børns
lidelser i form af legemlige og psyki-
ske defekter er et så deprimerende
syn, at alt må gøres for i tide at be-
handle moderen i svangerskabet for i
nogen grad at kunne råde bod på de
triste følger, som den medfødte syfi-
lis kan have.
Det er alfa og omega, at de perso-
ner, der frygter at være inficerede er
sig deres ansvar bevidst og snarest
muligt søger lægebehandling, der i
fald den sætter tidligt ind medfører
store chancer for en helbredelse, som
man formentlig kan anse for at være
100 «/o sikker.
Vi har nu set, at livsformen på
Grønland er af en sådan art, at et-
hvert kultursamfunds svøbe også må
finde indpas i den grønlandske be-
folkning. Og vi aner ikke i dag, hvor-
dan denne befolknings modstands-
kraft vil være over for syfilis. Een
ting har historien imidlertid fortalt os
på dette specielle område. I middel-
alderen hærgede syfilis i Europa, og i
sygdommens kølvand fulgte invalidi-
tet og dødsfald. Da syfilis foer hårdest
frem i den gamle verden, havde man
ingen behandlingsmetoder, som man
kunne fæste tillid til. Og derfor var
billedet så dystert. I dag besidder vi
penicillinet, som til denne dato er
anerkendt som yderst effektivt i be-
handlingen, og dette renommé hævder
penicillin 15 år efter dets indførelse i
syfilisbehandlingen. Penicillin er der-
for det behandlingsmiddel, man må
fortrøste sig på, når syfilis en skønne
dag er en kendsgerning i vor nordlig-
ste landsdel. Det kan være tilfældet i
morgen og det kan i' heldigste fald
vare nogen tid, men undgå syfilis i
Grønland er en utopi.
Det gælder om, når denne situation
indtræder, da at holde hovedet klart
og træffe de rigtige forholdsregler, så-
ledes at også civilisationens svøber
kan blive modtaget på rette måde og
bekæmpet effektivt fra starten.
6