Atuagagdliutit - 04.02.1960, Blaðsíða 8

tugtut aminit atissat inerig-
kat niorKutigssat
Kulitsat Kardligtagdlit, kamigtagdlit årnatitagdlitdlo mana
Upernavingme Umånamilo pisiarineKarsmaulerérsut
Den klippede renskindsdragt
merKue sålisagkat
I Upernavik og UmanaK vil man nu
kunne købe færdigsyede dragter af
grønlandske renskind, garvet og for-
arbejdet i Danmark.
Det kan måske lyde lidt mærkeligt,
at denne ældgamle eskimoiske klæde-
dragt nu dukker op i handelen, men
det har flere årsager.
Fangere og jægere i hvert fald ved,
hvad en renskindsdragt er værd ude i
kulden, og alene dette ville være til-
strækkelig motivering for, at sådanne
dragter kommer i handelen. Imidlertid
er renskindsdragter ikke noget nyt i
Grønland eller i andre arktiske om-
råder, de har endog været meget al-
mindelige engang, men det nye er,
at dragterne nu kan leveres færdig-
syede og fremstillet af de bedste gar-
vede skind i to former, en langhåret
og en klippet.
Grønlænderne har selv kunnet og
kan naturligvis stadig fremstille drag-
ter af renskind, men det ugarvede
skind savner en række af de egenska-
ber, der gør dragten værdifuld og be-
hagelig at bære.
Når man er kommet ind på at frem-
stille beklædning af renskind, bereg-
net for mennesker, der absolut må
færdes ude i den kolde vinter, skyldes
det, at man gerne ville finde frem til
en anvendelse af skindene, så disse
direkte kom den grønlandske befolk-
ning til gode.
Naturligvis kan man som hidtil be-
nytte sælskind til beklædning, men
renskind er varmere og ikke dyrere
at anvende til beklædning end sæl-
skind, når man tager størrelserne i be-
tragtning.
Til fiskeri og fangst
Man kom under en drøftelse af for-
men for hjemsendelse af rensdyrkød
fra renavlen i Godthåbsfjorden ind på
mulighederne for anvendelse af skin-
dene, også for at gøre rensdyravlen
så rentabel som mulig, og desuden
Upernavingme Umånamilo månåkut
pisiarineKarsinaulersugssåuput atissat
Kalåtdlit-nunånit tugtut aminit mer-
ssugkat, Danmarkime suliarineKarsi-
massut.
imaKa erKumigineKarsinauvoK Ka-
låtdlit-nunåne ukiorsiutitorKat måné-
kut niuvertarfingne pisiagssaulersine-
Karmata, tamånale åssigingitsunik pi-
ssuteKarpoK.
piniartut aulisartutdlo ukiume i-
ssisiortartut nalungilåt oKortugssa-
KarnigssaK KanoK pingårtigissoK, ta-
månåinardlume pissutauvdluarsinau-
vok månåkut ukiorsiutigssanik nior-
KutigssaKalerneranut. tugtut aminit
atissat ukiorsiutitut Kalåtdlit-nunåne
issigtunilo avdlane takornartåunge-
Kaut, månåkutdle nutåt avdlåussutåt
téssa inerigauvdlutik pisiagssaugamik,
åminit Kitulisardluagaussunit mer-
ssugkat, åssigingitsut mardluk, mer-
Kue torssusut sålisagkatdlo.
soruname kalåtdlit nangmingneK
tugtut aminik ukiorsiutigssanik mer-
ssorsinaugaluarput, åmitdle iluamik
påssuneKarsimångitsut Keratavdlutig-
dlo merKue katarKajåssarput.
ukiume issisiortartut atissagssåinik
tugtut aminik inerigkanik niorKutig-
ssaKalernigssaK sulissutigineKarsi-
mangmat pissutauvoK tugtut amisa
kalåtdlinut iluaKutigineKarnigssånik
norKainiarneK.
soruname puissit amé sule ama u-
kiorsiutausinaugaluarput, tugtutdle a-
mé OKorneruput åmalo puissit aminit
akisunerunatik.
havde man forespørgsler fra forskel-
lige i Grønland om muligheden for at
fremskaffe bukser af renskind — dels
beregnet for fiskeri om vinteren, dels
til at benytte på fangst- og slæde-
rejser.
Sådanne ønsker og udtryk for savn
kan man ikke sidde overhørig, men
på den anden side har det ikke været
så lige til at påbegynde en større frem-
stilling uden at kende ret meget til
salgsmulighederne. Derfor gør man nu
et forsøg med nogle dragter og
timiak’er, der er sendt til udhandling
ved Upernavik og UmanaK.
Med de færdigsyede dragter håber
Handelen at kunne skabe interesse for
renskindene til beklædningsbrug, sær-
ligt i de nordligste distrikter, og det er
ikke tanken, at dygtige grønlandske
husmødre ikke fremover skulle kunne
få mulighed for at sy familiens tøj. De
pågældende distrikters butikker vil
derfor også blive forsynet med færdig-
garvede skind, og hvis det foretræk-
kes, vil der endvidere blive udsendt
nylontråd og eventuelt symaskiner,
egnede til skindsyning. Til fremstilling
af prøvedragterne har Handelen ladet
en specialist blandt de københavnske
buntmagere tage sig af opgaverne.
Denne fortæller beredvilligt om sit
arbejde, som tilsyneladende har in-
teresseret ham meget, og mange af
hans oplysninger bør kendes i Grøn-
land, for at man virkelig kan vurdere
de nye dragter efter fortjeneste.
Fremstillingen
Dragterne er syet med nylongarn,
fordi bomuldstråd ikke vil kunne tåle
fugt og kulde i samme grad. Skindene,
der er benyttet til dragterne, er spe-
cialgarvede og udsøgte, og buntmage-
ren har med glæde konstateret, at de
garvede grønlandske renskind fælder
påfaldende lidt, og det gælder i sær-
deleshed de klippede skind. De er syet
efter model for at opnå en god pas-
piniartunut aulisartunutdlo
Nup kangerdluane tugtuteKarfing-
mit åmit avalagtineKartarnigssånik o-
KatdliseKarnerme åmit iluaKutiginiar-
neKarnigssåt encartorneKarsimavoK,
tugtuteKarnerup sapingisamik ingmi-
nut akilersinaunigsså isumagalugo, a-
male Kalåtdlit-nunånit åssigingitsunit
aperKutigineKartarsimangmat tugtut
aminit atissaliortoKarsinåunginersoK,
pingårtumik piniartut aulisartutdlo u-
kiorsiutigssåinik.
taimatut kigsautigissat tusarnågi-
narneKarsinåungitdlat, amerdlasunig-
dle tugtut aminik atissaliortitilernig-
ssaK autdlarKåumut ajornaitsuinausi-
mångilaK, KanoK amerdlatigissut tuni-
neKartamigssåt taKamoriarsinaunago.
taimaingmat misiligutitut atissanik
tugtut aminik Upernavingmut Omå-
namutdlo nagsiussaKartoKarsimavoK
niorKutigssanik.
handelip tungånit neriutigineKarpoK
tugtut aminik atissat inerigkat pisiag-
ssauleriarpata tamåkuninga oKortug-
ssarsinigssaK soKutigineKalerumårtoK,
pingårtumik avangnarpasingnerussu-
mltune, tamatumanile isumagineKå-
ngilaK kalåtdlit amat pikorigsut uki-
orsiutigssanik merssortarungnaernig-
ssåt. taimaingmat nunaKarfit avang-
narpasingnerussumitut tugtut aminik
påssuterigkanik nioncutigssaKartug-
put, merssorfingmigdo merssornigssaK
pissarinerutineKåsagpat åma merssor-
fingnik amemut atortartunik ujalug-
ssianigdlo nyloninik nagsitsissoKag-
ssamårdlune. atissat misiligutigssat
handelip Københavnime merKulingnik
Kåtiguliortartut ilånut suliaritisima-
vai.
suliarineKarnerat
merssortoK tåuna OKalugpalårpoK
nylonimik ujaloKarsimavdlune ujalug-
ssiåinait siligtut avdlat issimut isugu-
tangmutdlo nylonitut atasinautigi-
ngingmata. åmit ingmikut suliaralugit
Kitulisagåuput, merssortordlo OKarpoK
tugtut Kalåtdlit-nunåningånérsut amé
katånginerardlugit, pingårtumik mer-
Kue sålisagkat. atissat inungmut ug-
tortardlugit iligsigåuput, iluseKardlu-
amigssåt isumagalugo, amale atiniar-
tamerat pérniartarneratdlo pissarit-
dlisarniardlugo. Kardligtai péruminar-
dlutigdlo atiuminarput, ataitdlo nylo-
ninik tasisuårtulingnik pulékarnavér-
KuteKardlutik. kamigtait savårKanik
alerseKarput, atungait kamigpangnut
form, og for at gøre det hurtigt at
skifte til hverdagsdragt, Timiak’en
trækkes op over hovedet. Bukserne er
udstyrede med elastiske stropper, så
man hurtigt kan få dem af, og i bukse-
benene er der forneden nylonvindgang
med elastik, så de slutter tæt om be-
nene. Kamikkerne er foret med
lammeskind, sålerne er af læder, men
ovenpå er der et lag renskind og der-
efter et lag lammeskind med den uld-
ne side vendt mod foden. Lufferne er
af renskind foret med lammeskind.
Hætten er ligeledes foret med lamme-
skind og desuden forsynet med hunde-
skindskant.
Buntmageren, der naturligvis selv
har prøvet dragterne, udtaler, at man
ved at sy efter model har opnået en
renskindsdragt med fuld bevægelses-
frihed, både arme og ben kan bøjes
og bruges uden besvær.
Priserne
Den kongelige grønlandske Handel
oplyser om priserne, at en dragt syet
af klippede skind vil koste 420 kr. og
af langhårede skind 350 kr., timiak’en
fra 175 kr. til 185 kr. Der tjenes intet
på disse dragter.
alugssiauvdlutik pineKardlutigdlo
tugtoraminernik savåncatdlo aminik.
årKatitait åma tugtut amiuput savår-
Kanik ilupaKuteKardlutik. Kulitsap
nasausså åma savårKamik ilupaKute-
KarpoK Kingmivdlo amianik ilupåru-
seKardlune.
merssortoK oKauseKarpoK atissat a-
toruminarnerardlugit ugtortardlugit
merssugaungmata, eKarnånginerar-
dlugit.
aké
handelimit OKautigineKarpoK atissat
merKue sålisagkat 420 kr-Kartugssau-
ssut, merKuile torssusut 350 kr-nik.

Den langhårede renskindsdragt
merKue torssusut
Et renset og garvet renskind koster,
når klipning, transport og spild med-
regnes, 55 kr. Garvningen er en både
indviklet og kostbar proces, hvis
skindet skal blive stærkt og bøjeligt.
Der sælges en del renskind på de
amerikanske baser i Grønland som
souvenirs, og også i Danmark og i
udlandet er der interesse for skindene
som tæppeskind, men hvis man i ste-
det for anvender skindene til dragter i
Grønland, vil de grønlandske fanger-
familier kunne afsætte et større kvan-
tum sælskind, samtidig med at de op-
når en mere hensigtsmæssig beklæd-
ning.
Givet er det, at fangere, jægere, folk
i radio- og eltjeneste, vejrtjeneste
o. s. v. vil ikke kunne få en varmere
og mere solid klædedragt.
Man er i Den kongelige grønlandske
Handel naturligvis interesseret i at
høre, hvad grønlandske specialister
har at bemærke til syningen og også
interesseret i at høre, om der måtte
være damer, der måtte være interes-
seret i selv at fremstille dragter, buk-
ser og timiak’er til salg i Handelens
butikker.
sic.
Dragter af grønlandske
renskind til folk, der
skal færdes i kulden
Allerede nu vil man i Upernavik og UmanaK kunne købe de nye
renskindsdragter
8