Atuagagdliutit - 04.02.1960, Blaðsíða 13

„Regnmageren". Mange mennesker
tror på mirakler, og nogle tror, at de
ikke tror på mirakler. Det handler
denne film om. Burt Lancaster i rol-
len som landevejsridder, eventyrer,
charmør og drømmer dukker op på
en gård i en tørkeramt egn.
Datteren på gården er ved at gå i
frø, hun er regnmagerens direkte mod-
sætning, men „miraklet" sker, der
kommer regn og så videre. En inter-
essant film uden for stort udstyr men
med godt spil.
„Regnmageren" inugpagssuit erKU-
mitsuliat ugperissarpait, inuitdlo ilar-
pagssue OKartarput ugperinagit. filme
tåuna erKumitsulianik imaKarpoK, i-
nugtauvoK Burd Laucaster, asule av-
Kusinerme angalaortoK, pinersårtoK
singnagtortordlo; uvdlut ardlåne a-
ngalaoruj ordluniåsit naussorigsaissup
igdlua tikipå, tåssane nunanarfingua-
me panernerssuaKarsimavoK.
naussorigsaissup paniata uvining-
nigssane Kularilersimavå; ei'Kumitsu-
migdle pissoKarpoK siagdlilerpoK av-
dlarpagssuarnigdlo pissoKardlune, fil-
me soKutiginartuvoK pinersagauvat-
dlårnane, inugtailo issigingnårtitsiv-
dluaKaut.
☆
„Forfølgeren". John Ford borger for
kvaliteten — det er en western af de
bedste, John Wayne har hovedrollen,
og om ikke andet sidder han godt på
en hest.
„Forfølgeren." John Ford ilitsersu-
SSiSSUVOK.
cowboy — filmiuvoK pitsaunerit ilåt,
inugtaisa pingårnerssaråt John Way-
ne; tåssunga tungassumut avdlamik
OKausigssaKångikåine hestitdlarKigsu-
tut OKautigissariaKarpoK.
☆
En tysk film om den anden ver-
denskrig hører til sjældenhederne, det
kisime hestit patdligsinausimavai.
tåussuma hestit nuånarissorujugssu-
vai, tåukulo åma nukagpiaraK sungi-
upåt agdlåtdlo nukagpiaraK maligdlu-
go, uvdlut ardlane nunamut nalugdlu-
ne ikårnialermat; nukagpiarKavdle. u-
massut asaKigamigit hestit pitugtorne-
Karnigssåt inerterKutigå.
☆
Fra Italien kommer to neorealistiske
film, „Rispigen" og „Leve i fred". Der
vil på et senere tidspunkt være grund
til at præsentere disse to film særskilt.
„Der var engang" er en film, hvor
alle roller spilles af dyr. Det er, som
titlen sikkert røber, et eventyr om et
lille samfund, der lever under den go-
de fe’s beskyttelse, og deres kamp mod
den onde ånd.
italiamiut filmiliait mardluk ukiune
måkunane Italiame uvdluinarne inu-
nermik takutitsissut atigdlit „Ris-
pigen" åma „Leve i fred" issigingnår-
neKarsinaujumårput. kingoma tåuko
filmit ingmikortitdlugit oKauseKarfigi-
ssariaKarumårput.
filme avdla sujuliminut tungaveKå-
ngitsoK atilik „Der var engang"; filmi-
me tåssane umassut issigingnårtitsi-
ssuput. sordlo atianit pasitsåuneKarér-
simåsassoK tåssaussoK OKalugtualiaK.
tåssame inuiaKatigiarånguit anersåpi-
luk akiorniarpåt.
☆
sujorKutsissumik — KinersineKåsanerpa! Ocup. 11-m.it nangitaK).
folketingimut KinersinigssaK Kalåtdlit-nunane månangåK piarérsartariaxa-
lerpoK. ersserKigsartariaKarpoK Kalåtdlit-nunåta sujunigssånut tungatitdlu-
go KanoK kigsautigissaKartoKarnersoK, taimatutdlo åma folketingimut ilau-
ssortat KanoK kigsauteKarfigineKarnersut. tamatumuna isumaliorKutaussunik
ersserKigsaissusinauvoK, anguniagaussunik, radiome avisinilo oKatdlinigssaK.
tamatumunale ersserKivigsumik angussaKartoKarnaviéngilaK, anguniagau-
ssunik, Københavnime atautsiminigssat nalorninartoKaKalutigdlo erssencari-
ngeKingmata, aperKuterujugssuartut itdlutik, ima akissuteKarfigineKarKårta-
riaKartunik; Kalåtdlit-nunåne såriarfigssat taimåiput! Kalåtdlit-nunane
uvdlume aKagulo pissariaKartineKartut taimåiput! anguniagaviussut taimåi-
put, inuniarnerme atugkat nunap pissusianik sunerneKartut nautsorssutigine-
Kåsagpata!
taimaingmat folketingimut ilaussortat norKainiarnerat erKarsautaitdlo ili-
simassariaKarput. åmåtaordle KularutigiungnaerdluinartariaKarpoK, igdlui-
narsioratik, ingassåussiniaratik Kanilårdlutigdlo pilerssårusiomerme pexatau-
sinaunigssåt, KinersineK Kångiugpat, aperKutitdlo pimorutdlugit isumang-
naerniarneKalisagpata.
autdlarKautigalugo taivarput kingugdlermik Kinersinerme taississut ikissu-
siat. folketingimut KinersinigssaK månamit piarérsarneKartariaKarpoK, Kiner-
sissoKardluancuvdlugo, åmalo erKarsautigivdluagkamik taississoKarKuvdlugo.
uvdloK Kinersivik Kåumatitdlo tamåna sujorKutdlugo piarérsarfit pissug-
ssauvfingmik misiligauvfiussarput nunane inuit Kinigåinik nålagkersuissu-
lingne.
Kalåtdlit-nunåta sujunigssånut sulinerme malungniutugssauvoK, Kalåtdlit-
nunåne Kinersissut misiligauvfik tamåna, tugdlianik folketingimut Kinersinig-
ssamut tungassoK, imaKa isumaliorKutigissamit KaningnerussoK, iluamik ani-
gorsinåusagpåssuk.
er derfor med interesse vi imødeser
„Hajer og småfisk" om den tyske
ubådskrig.
☆
sorssungnerssup åipåne pisimassut
pivdlugit tyskit filmiliåt KaKutigortu-
vok taimåitumik filmip „Hajer og
småfisk" tékunigsså KilanårnaKaoic,
arKartartumik sorssutut issigingnår-
neKarsinaujumårput.
„Same Jakki". Den unge norske film-
mand Per Høst har under en rejse
med de norske samer optaget denne
storslåede film fra livet i same-sam-
fundet.
„Sami Jakki." ilitsersussissartup (fil-
miliortartup) norgemiup Per Høstip
samit Norgeme angalaoKatigalugit fil-
miliå inuiaKatigit såmit inunerat sar-
Kumersiniardlugo, kussanaKaoK.
Gam går
(Fortsat fra side 11).
kael Garns organisatoriske talent, hans flid og arbejdsomhed, hans irrite-
rende jyske stædighed og hans fantastiske forhandlersmidighed ville hun-
dreder af lærere i Grønland før og nu ikke have haft de arbejdsmuligheder,
som de har haft og har.
Det kan ikke nægtes, at det er skik og brug at sætte hurramændene i funk-
tion, når en person trækker sig tilbage — også selv om den pågældende egent-
lig stort set ikke har gjort andet end at holde stolen varm i den årrække,
han har haft embedet. Men det er alt andet end sådan refleksmæssigt bi-
fald, der ydes Gam her, og som vil blive ydet ham i den kommende tid. Han
får hyldest i hældende skåler, fordi han har været Grønland en tro tjener,
fordi han har været med til at forme et par slægtled i Grønland, og fordi
han dermed har gjort sit til at forberede det nye Grønland.
Han har krav på Grønlands taknemlighed. Men han vil næppe gøre det krav
gældende! Han vil være mere end tilfreds med at se arbejdet godt fortsat.
Og skulle Grønlands ungdom fortælle ham om sin taknemlighed, vil han
svare: — Den viser I bedst ved at bestille noget og ved senere hen at blive
flittige, dygtige og loyale borgere i Grønland og i det danske rige.
Med den replik vil Mikael Gam trække thevarmeren ned over ørerne — og
tage fat på et arbejde for Grønland på en ny facon.
pujortulerKanik nakutigdlineK GTO-p isumagilcrpå
(Kup. 7-imit nangitaK.).
matdlo pujortulérKat Ausiangnukåu-
neKartésavdlutik misigssorneKartiki-
artordlugit. åmåtaordle Kangåtsåp
kommunianit pujortulérKat Ausiang-
nukåuneKartartugssåuput.
OKautigineKarérsutut pujortulérKat
igdloKarfingne misigssorneKartartug-
ssåuput, tamåna pivdlugo niuvertoru-
seKarfingne asimioKarfingnilo pujor-
tulérKat misigssorneKåsagångata ig-
dloKarfiliåuneKartåsavdlutik, taimai-
liortOKarsinauvordlo avdlanik pissag-
ssaKardlune igdloKarfiliarnigssaK ilu-
agtitdlugo.
pujortuléragdlit OKilisaivfiginiardlu-
git GTO-p erKarsautigisimavå niuver-
toruseKarfingne angnerussune åma
misigssuissarnigssaK, taimåisagpatdle
sujorKutdlugo, pujortulérKat niuver-
toruseKarfingmut katerssusimassug-
ssåuput.
pujortuléragdlit utarKinigssåt pi-
ngitsortiniardlugo ajungineruvoK, pu-
jortuléragdlit sujorKutdlugo GTO isu-
maKatiglssuteKarfigerértaruniko Ka-
Kugo misigssortitsiniarnermingnik, ta-
måna åma GTO-mut oKilisautaussug-
ssaungmat. niuvertoruseKarfingmiu-
nut asimioKarfingmiunutdlo taimaili-
ornigssaK ajornakusorsinaugaluarpoK,
tåukule sapingisamik sujorKutsivdlu-
tik agdlagkatigut GTO-p agdlagfianut
nalunaertarsinåuput, pujortuléraK mi-
sigssortikiartordlugo KaKugo igdloKar-
fingmukalerssårnermingnik.
soruname misigssuineK GTO-p tu-
ngånit sapingisamik pilertortumik isu-
maginiarneKartartugssauvoK.
ajornartinago pujortulérKap misig-
ssorneKarnerane, pujortuléralik sivni-
ssualunit najuniartartugssåuput.
KanoK misigssuineKartåsassoK
1955-ime landsrådip ilerKorerKussa-
liå nåpertordlugo pujortulérKat ta-
marmik peKartugssåuput misigssui-
nermut agdlagtuivfigssanik. taimåitu-
mik peKångikåine GTO-p agdlagfiane
pisiarineKarsinauvoK, imersorneKar-
nigssålo GTO-p isumagisavå.
misigssuinerme ilåtigut påsiniarne-
KartartugssauvoK pujortulérKap kujå-
va pissusigssamisut Kajangnaitsiginer-
sok, amé uvsigsardluarsimanersut,
narKa KuajautaiarneKarsimanersoK, a-
Kutå ajunginersoK, nåparutai, tinger-
dlautai kisailo, kisalo ånangniutai pi-
ssusigssamisornersut. taimatutaoK mi-
sigssorneKartåsåput motoria, ingnåt-
dlagialersornera, gasilernera Kavteru-
tailo. kisalo misigssomeKartåsaoK pu-
jortulérKap aserfatdlagtailineKarnera
evKiluitsutineralo nåmaginartunersoK.
landsrådip ilerKorerKussaliåne ma-
ligtarissagssat nåpertordlugit misig-
ssuineK ingerdlåneKartugssauvoK isu-
mangnaitdlisaivfigineKarneranutdlo
tungassut pingårtineKartugssauvdlu-
tik, sordlo umiatsiåraKarnersoK, ti-
ngerdlautilingmik iputilingmigdlo, å-
malo pujortuléraK nangmineK angat-
dlatåusavdlune isumangnaltsutut o-
KautigineKarsinaunersoK.
igdloKarfingne amutsiveKångitsune
imalunit pujortulérKanik angnerussu-
nik KaKitsiviusinåungitsune, imalunit
GTO tåssane påsisimangnigtunik na-
magtunik sulissoKångigpat, ajornaku-
sorutigssaKalersinauvoK puj ortulérKat
sukumissumik misigssorneKarnigssåt,
sordlo amé, aKutå, sarpisa kanårta-
lerfia sarpilo misigssomeKåsatitdlugit.
taimailissoKartitdlugo pujortuléragdlit
inersuneKarsinåuput igdloKarfingmut
angnerussumut KaningnermukarKUv-
dlugit.
pujortuléraK misigssorneKarérpat
agdlagtuivfingmik imersorsimassumik
tunineKåsaoK, kigsautigissane nåper-
tordlugo kalåtdlisut Kavdlunåtutdlu-
nit OKausertalingmik. tåssane agdlag-
simassugssåuput årKigtagssat amigau-
taussutdlo pujortuléragdlip nangmi-
nérdlune isumagissagssai.
amigautaussut akornutaussutdlo
GTO-mit, atuagkamut nåkutigdliner-
mut tungatitamut agdlagtorneKartug-
ssåuput, tåukulo iluarsineKarérpata,
pigingnigtup agdlagtuivfikut ugper-
narsausertisavai.
misigssuinikut påsineKarpat, pujor-
tuléraK amigauteKartoK nalinganik
migdlisitsissumik isumangnåissusia-
nutdlo akornutaussumik, GTO pissug-
ssautitauvoK erninardluinaK kæmnere
tamatuminga kalerrisavdlugo, isu-
mangnåissusianigdlo akomutigssaviu-
ssumik amigautéKarpat, politit kaler-
rineKartugsséuput. taimatut pissoKar-
titdlugo politit tungånit pujortuléraK
angatdlatigerKussaujungnaersinauvoK,
akornutaussut iluarsineKarérserdlugi t.
KanoK nalinga migssiliuneKartå-
sassoK
pujortulérKat nalingisa migssiliune-
Kartarnigssåt kigsautigineKarpoK taor-
sigagssarsiniartarfingmit taimatutdlo
sitdlimasissarfingmit „Den gensidige
motorbådsforsikring“imit, tåssa tåuko
ilisimassugssaungmåssuk pujortulér-
Kap nalinga akitsugkanut sule taor-
serneKångitsunut nåpertunersoK tai-
matutdlo sitdlimaserneKarneranut.
(Kup. 16-ime nangisaoK).
14