Atuagagdliutit - 04.02.1960, Blaðsíða 7

GTO har overtaget til-
synet med motorbådene
En gang om åref skal alle motorbåde i Grønland synes
Hvorfor er tilsynsordningen indført
Som det ganske sikkert vil være de
fleste bådejere bekendt, besluttede
landsrådet i 1958, at der een gang år-
ligt skulle foretages syn på erhvervs-
bådene i Grønland. Baggrunden for
denne beslutning var, at man efter-
hånden havde erfaret, at vedligehol-
delsestilstanden for de grønlandske
motorbåde i mange tilfælde var alt for
dårlig] og bådene var derfor tit min-
dre værd end det lån, der stod tilbage
i dem. Man fandt, at det var uheldigt
for det grønlandske samfunds økono-
mi, at de værdifulde både, man havde
erhvervet, gik til grunde, fordi de blev
misrøgtet. Endelig kunne sådanne bå-
des slette tilstand medføre, at de var
for usikre at sejle med, og dette kun-
ne i værste fald afstedkomme tab af
båd og menneskeliv.
Skibsinspektørerne fra Statens
Skibstilsyn har tidligere ført tilsyn
med motorbådene, men den stærke
stigning i antal af motorbåde har med-
ført, at skibsinspektørerne ikke læn-
gere kan overkomme arbejdet. Det er
derfor blevet pålagt GTO at foretage
tilsynet, og denne tilsynsordning er
blevet startet i efteråret 1959.
Tilsynet omfatter sikkerheds- og
vedligeholdelsestilsyn på alle erhverv-
både under 20 bruttoregistertons, hvor-
til der er ydet lån fra Erhvervsstøtte-
udvalget, eller som er forsikret i „Den
gensidige motorbådsforsikring". End-
videre skal der af GTO foretages ved-
ligeholdelsestilsyn af erhvervsbåde
over 20 bruttoregistertons, mens sik-
kerhedstilsynet for disse store både
fortsat skal foretages af skibsinspektø-
rerne.
Samtidig med det første tilsyn skal
GTO tillige foretage en grundig be-
dømmelse af motorbådenes værdi. I
de følgende år vil man derefter sam-
men med tilsynet foretage en omvur-
dering af bådene under hensyntagen
til deres vedligeholdelsestilstand og
det slid, der er sket.
Hvorledes skal bådejerne forholde sig
Bådejerne skal ikke betale for selve
tilsynet, men de skal naturligvis betale
for de reparationer, som det bliver på-
lagt dem at udføre efter det skete syn.
Det skal her præciseres, at det på-
hviler ejeren selv at møde rettidigt
med båden for at få denne og motoren
synet. Det påhviler altså ikke GTO at
indkalde bådene. Bådejerne skal hen-
vende sig på GTO-kontorerne i byerne
°g anmode om at få foretaget syn på
båd og motor.
Det normale er, at det er byggelede-
ren og værkstedslederen eller deres
folk, der foretager synet. I Holsteins-
borg skal man dog henvende sig til
værftlederen på skibsværftet, og i
K’utdligssat skal man henvende sig til
kulbruddets kontor. For Egedesmindes
vedkommende har man aftalt, at båd-
ejerne skal henvende sig på GTO-kon-
toret, idet det er GTO, der har ansva-
ret for bådtilsynets gennemførelse,
men da GTO ikke selv har de fornød-
ne fagfolk, bliver det praktiske arbej-
de med tilsynet foretaget af Lands-
kassens bådebyggeri. I Godhavn kom-
mune har GTO ikke mulighed for at
or et age tilsynet med de derværende
andvaerkere, og bådene derfra må
tage t;l Egedesminde for at få
fet tilsynet. Ligeledes må både
w , nsatsiuK kommune få tilsynet
foretaget i Egedesminde.
. j allerede nævnt foretages tilsy-
t normalt i byerne, d. v. s. at både,
er er hjemmehørende på udsteder og
,pladser, må rejse til kommunens
.vedby når de skal synes. En sådan
ejse kan erfaringsmæssigt ofte for-
omdes med en rejse ind til byen i an-
den anledning.
Eor at lette forholdene for bådejerne
har GTO tænkt sig, at man i visse til-
fælde vil forsøge at foretage synet di-
rekte ude ved de større udsteder. Dette
Af Gunnar P. Rosendahl
er dog betinget af, at man på forhånd
kan få arrangeret et samlet tilsyn med
alle bådene ved udstedet.
For at bådejerne kan undgå even-
tuelt længere ventetid, og for at GTO
kan tilrettelægge sit arbejde, er det i
alle tilfælde en fordel for begge par-
ter, at bådejerne i god tid før tilsynet
ønskes foretaget træffer aftale med
GTO om, hvornår tilsynet kan finde
sted. For bådejere på udsteder og bo-
pladser kan det måske være svært at
træffe aftale, men disse bør alligevel
prøve i god tid at sende en skriftlig
meddelelse til GTO-kontoret om,
hvornår de regner med at komme ind
til byen for at få foretaget tilsynet.
Der vil naturligvis fra GTO’s side
blive gjort, hvad der kan gøres for at
ophold og ventetid i forbindelse med
tilsynet bliver så kort som muligt.
Når tilsynet foretages, skal båd-
ejeren selv eller en stedfortræder —
såvidt det er muligt — være tilstede.
Hvorledes udføres tilsynet
Ifølge en landsrådsvedtægt fra 1955
skal enhver motorbåd være forsynet
med en såkaldt tilsynsbog. Hvis man
ikke har en sådan tilsynsbog, kan den
købes på GTO-kontoret, og GTO vil
samtidig sørge for, at den bliver ud-
fyldt.
Når vedligeholdelsestilsynet bliver
foretaget, vil man bl. a. undersøge, om
skroget har den fornødne styrke, om
kalfatringen er i forsvarlig stand, om
bunden er renset, om styregrejerne er
i orden, om de til båden hørende ma-
ster, sejl, ankergrejer og redningsmid-
ler er som de skal være. Man vil un-
dersøge motoren, den elektriske in-
stallation, en eventuel gasinstallation
og brandslukningsmateriellet. Endelig
vil det blive undersøgt, om bådens al-
mindelige vedligeholdelses- og renhol-
delsestilstand er tilfredsstillende.
Sikkerhedstilsynet vil blive udført
efter de i landsrådsvedtægtens anførte
retningslinier, og der vil her blive lagt
vægt på, at båden har det fornødne
sikkerhedsudstyr, f. eks. slæbej olie,
sejl, årer og i øvrigt er i en sådan
stand, at det er forsvarligt at sejle med
den.
I nogle byer, hvor der ikke er bed-
ding eller anden mulighed for land-
sætning af især større både, eller hvor
GTO på grund af forholdene ikke har
de fornødne fagfolk, kan der opstå
vanskeligheder med at få foretaget til-
synet tilstrækkeligt grundigt. Det gæl-
der f. eks. syn på udvendig klædning,
ror, stævnrør og skrue. I sådanne til-
(Fortsættes side 16).
pujortulérKanik nåkutigdlineK
GTO-p isumagilerpå
ukiumut atausiardlune Kalåtdlit-nunåne pujortulérKat tamar-
mik misigssorncKartasassut
sordlo pujortuléragdlit amerdlane-
rit nalusångikåt, landsrådip atautsi-
minerane 1958 isumaKatigissutigine-
Karpoii ukiumut atausiardlune Kalåt-
dlit-nunåne pujortulérKat taorsigag-
ssarsiat misigssorneKartåsassut, tai-
matut aulajangernermut plssutaussoK
tåssa, påsineicarsimangmat kalåtdlit
pujortuléraisa amerdlanerit aserfat-
dlagtailiorneKarnerat pitsåungipat-
dlårtoK, tamåna pissutigalugo pujor-
tulérKat nalingisa, akitsugkat taorser-
neKångitsortait, inulersardlugitdlunit.
kalåtdlit inoKatigit aningaussarsior-
nerénut nalerKusorineKångilaK pu-
jortulérKat akisut pigssarsiarineKarsi-
massut pårinerdlugaunermikut sivi-
kitsulnarmik piussåsagpata, åmale pu-
jortulérKat pårinerdlugaussut angat-
dlatiginigssåt ulorianarsislnauvoK, pu-
jortuléraK kisiat pinago amale inuit
inunerånik ånaissaKartoKarsinauvdlu-
ne.
nålagauvfiup umiarssuarnik nåku-
tigdlissoKarfianit skibsinspektøriussut
pujortulérKanik misigssuissarneK su-
jornatigut isumagisimagaluarpåt, pu-
jortulérKatdle amerdliartuinarmata
misigssorneKartarnigssåt tåssanga nå-
kutigineKarsmaujungnaersimavoK,
taimåitumigdlo GTO misigssuissartu-
ngortlneKarsimavdlune, taimatut år-
KigssussineK atulerdlune 1959-ime u-
kiakut.
pujortulérKat nakutigineuartugssat
tåssåuput taorsigagssarsiat, 20 brutto-
registertons inordlugo usitussusigdlit
tamarmik, tamatumane pineKardlune
isumangnaitsunigssåt aserfatdlagtaili-
neKarnigssåtdlo, tåssa pujortulérKat
„Den gensidige motorbådsforsikring"
ime sitdlimasivfigineKarsimassut. å-
måtaordle pujortulérKat taorsigag-
ssarsiat 20 bruttoregistertons sivner-
dlugo usitussusigdlit aserfatdlagtaili-
neKarnigssåt GTO-p nåkutigissug-
ssauvå ’isumangnåissusisale misigssor-
neKartarnigssåt skibsinspektørit isu-
maglnartugssauvdlugo.
pujortulérKat misigssorneKarnerå-
nut tungatitdlugo ama KanoK naleKar-
nerat sukumissumik GTO-p misig-
ssortartugssauvå. ukiune kingugdlig-
ssane pujortulérKanik misigssuiner-
mut atatitdlugo nungutdlarsarneKar-
nermikut nalisa migdliartornerat ama
påsiniarneKartartugssauvoK.
pujortuléragdlit Kanon iliusassut
pujortulérKat misigssorneKarnerat
pujortuléragdlit akilertartugssåungi-
låt, kisiånile soruname misigssuerér-
nikut åncigssortitagssångorsimassut
suliarinerat nangmingneK akilertar-
tugssauvdlugo.
mauna ersserKigsarneKåsaoK pujor-
tulérKamik pigingnigtoK pissugssau-
ssok, pujortuléraK motorialo nangmi-
nérdlune pivfigssaK erKordlugo misig-
ssugagssatut aggiutåsavdlugo. tåssa
GTO pissugssåungilaK pujortulérKa-
nik misigssugagssanik aggencussisså-
savdlune. igdloKarfingne GTO-p ag-
dlagfinut, pujortuléragdlit sågfiging-
nigtartugsséuput KinuteKardlutik pu-
jortulérKamik motoriatalo misigssor-
neKarnigssånik.
byggeledere værkstedslederilo tåu-
kualo sulissue misigssuissartugssåu-
put. Sisimiunile amutsiviup pissortå
sågfigineKartartugssauvoK, K’utdlig-
ssanilo aumarutigssarsiorfiup agdlag-
fianut sågfigingnigtoKartåsavdlune.
Ausiangnut tungatitdlugo isumaKati-
glssutigineKarpoK pujortuléragdlit
GTO-p agdlagfianut sågfigingnigtåsa-
ssut, pujortulérKat misigssornigssånut
GTO akissugssaungmat, GTO-le tamé-
kuninga påsisimangnigtunik Ausiang-
ne sulissoKångingmat, landskassip u-
miatsiåliorfiutåne misigssuineKartar-
tugssauvoK. K’eKertarssup kommunia-
ne GTO månåkut pujortulérKanik mi-
sigssuisinåungikatdlarpoK, taimaing-
(Kup. 14-ime nangisaoK).
Danmarkime
måkarina
niorKutigi
neKarnerpau
ima ateKarpoic:
OMÆ
MARGARINE
7