Atuagagdliutit - 04.02.1960, Blaðsíða 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
Svar på Jairus Lyberts indlæg i A/G nr. 20-1959
Jeg er en af dem, der er skuffet
over Jairus Lyberts indlæg i A/G nr.
20. Derfor har jeg fundet det nødven-
digt at fremkomme med et lille svar,
skønt måske ikke alle vil forstå det.
Lige meget hvor man bor, er man til-
bøjelig til ud fra sine erfaringer at
tage sit hjemsted i forsvar.
De påpeger først, at AupilagtoK er
et sted med stærk blæst og ringe dy-
rebestand. Og det er sikkert sandt.
Men enhver ved dog, at det kan blæse
op allevegne. De skriver, at det plud-
seligt og uden varsel kan blæse op.
Efter mine erfaringer kan der også
andre steder end her blive orkan. Men
De ved sikkert, at det i forårstiden er
lige så nemt at færdes her som andre
steder, både til lands og vands.
De skriver om de herskende natur-
kræfter. Hvem kender ikke dem? Det
er nok sømanden, der bedst kan tale
med om de ting. Som vi ved, er de sø-
farende ude af stand til at kæmpe, når
naturkræfterne råder. De fleste af os
har vel „Hans Hedtoft“s forlis i frisk
erindring. Også i det tilfælde viste det
sig, hvor håbløst det er at sætte men-
neskelig hjælp ind, når de voldsomme
naturkræfter rejser sig. Netop derfor
forstår jeg Dem ikke, når De påstår,
at det kun er ved AupilagtoK natur-
kræfterne råder. Det er tydeligt at se,
at De ikke stiller deres hjemsted sær-
lig højt, De stiller ikke store forvent-
ninger til det.
Endelig det med den lille dyrebe-
stand. Såvidt jeg ved, er Nanortalik
distrikt et af de bedste fangstdistrik-
/
ter. Der er både en mængde ryper og
edderfugle. Nu ved jeg ikke om De
tænker på, at de nævnte dyr ikke fær-
des her til stadighed, det gør de jo
heller ikke andre steder. Vi, der bor
her, kan også finde fødevarer på an-
dre måder, der er måske endda grund
til at sige, at vi fastboende ikke anser
ryper for mad. I nogle år er der rige-
ligt med både alke og sæler. Og jeg
har aldrig hørt om eller set, at alke-
eller sælbestanden har svigtet her ved
stedet. Derfor finder jeg også min
protest berettiget.
Lad mig give Dem et eksempel. Jeg
spurgte engang en fanger, hvor mange
sæler han havde fanget i tiden fra ja-
nuar til oktober; hans svar var 75 sæ-
ler, og der fandtes dygtigere fangere
end han. De har sandsynligvis fået
større udbytte. Der er i AupilagtoK
torsk som andre steder. Og det bør
ikke skjules, at man her ved stedet
har fisket 103 tons i løbet af en må-
ned. Lad mig nævne et andet tal, der
støtter min protest. Af 47 sæler, der
blev fanget her omkring, var de 18
fanget af fangere fra AupilagtoK. Jeg
tror ikke, der er nogle, der efter disse
tal vil støtte Deres påstande.
Jeg vil kort og godt modsige Dem.
Dyrebestanden i AupilagtoK er god
nok, og der er mange fangstmulighe-
der.
De nævnte også den store mangel
på brændsel omkring AupilagtoK. Der
findes ikke noget lige på stedet, hvor
gør der det? De, der ønsker det, kan
tage øst for AupilagtoK i robåd og
samle brænde. Dér findes både pil og
buske. Man kan let samle til et års
forbrug, og der er steder nok at tage
af. Jeg har fra barn af været med til
at samle brænde, og vi har uden be-
svær kunnet fælde det vi havde brug
for. Længere mod øst, end hvor vi
plejer at hente brænde, er der endnu
flere buske. Man bestemmer selv, om
man vil samle brænde til vinteren;
nogle har ikke lyst, de har flere penge
mellem hænderne.
De nævnte bl. a., at tørvelaget ikke
var ret dybt, og at det derfor var uan-
vendeligt som brændsel. Det er svært
at undgå at få lidt muld med, når
man graver tørv. Men der findes her
ikke mindre end 8 tørvehytter, det er
hele tørvehuse, der er tale om, for-
uden de 12 huse, der har tørvemure,
men trægavle. Hvis der, som De siger,
kun var et tyndt lag tørv, hvorfra
kommer så materialerne til disse tør-
vehuse? Jeg finder det overdrevet at
påstå, at der er mangel på brændsel,
så længe der er tørv til at bygge af.
Endvidere gav De stedet skyld for
at være karrig med sine naturgaver.
Har man nogen sinde hørt om et sted,
der har nægtet at give folket af sin
overflod? Når De skriver sådan, er vi
uvidende mennesker lige ved at synes,
at en mand ved sin forstands fulde
brug umuligt kan skrive sådan.
De har i virkeligheden skældt os ud
her på stedet som uduelige og skrevet,
vi er så elendige, at ikke engang vort
land vil lade os nyde af sine goder.
AndalaraK, AupilagtoK.
En lidf respektløs,
men dog kærlig hilsen fil Eva
Alle store og fine aviser, fra
„Pravda“ i øst til „Grønlandsposten"
i vest har særlige feminahjørner, hvor
en Eva skriver for sine med-Eva’er
om Eva-problemer, rubrikker, som
kun fanger Adam’s opmærksomhed i
samme grad, som årets mode bæres
tilsyne af en fordelagtig udgave af
Eva.
Men nu lever vi jo i en tid, hvor
forskellen mere og mere udviskes mel-
lem det, som man fra skabelsens mor-
gen har betragtet som specielt mand-
lige og specielt kvindelige arbejds-
områder. Ikke sandt: en kvinde re-
præsenterer os i landsrådet og be-
handler med stor dygtighed spørgsmål
om saltehuse, hvalrosfredning og mo-
torbådsforsikring —- flere og flere
kvinder besvarer de forhøjede cigaret-
priser med at anskaffe det, vi engang
troede var et mandens klenodie: shag-
piben — yndige ungmøer distancerer
os på skrivemaskinen — repræsentan-
ter for det tidligere såkaldte „svage"
køn varetager med overlegenhed po-
sten som udstedsbestyrer og salter
spæk, vurderer skind og rekvirerer
skråtobak. Vi trænges, vi mænd, vi
bliver de „svage", verden står ikke til
påske!
Når kvinden således maser sig ind
på vore — som vi troede — fredhellige
områder, må det være tilladt en
Adam-repræsentant at gøre et internt
kvindeproblem til genstand for lidt
betragtninger: kosmetik! Vi indsnæv-
rer det kosmetiske problem til kun at
omfatte det af størrelse uanselige, men
i øvrigt effektfulde våben, hvormed
kvinden mener at kunne gøre indtryk
på os eller måske i lige så høj grad
på sine medsøstre: læbestiften! Læbe-
stiften går sin sejrsgang langs den
grønlandske vestkyst, den dukker op
i by og på udsted, ja, den kappes med
ministerens julehilsen om at trænge
helt ind i bunden af de dybeste fjorde
til de ved indlandsisens fod ensomt
boende menneskebørn. Læbestiften!
kirsebærrød, lyserød, carmousinrød,
calypso-rød, lilla, violet! Det i forvejen
farveglade Grønland stråler i skæret
af „Pink from Paris" — varm som en
ild, funklende som champagne. Den
raffinerede, transparente farveglød
lægges, inden sælen flænses, eller
fisken nedsaltes.
Kære Eva! Da jeg vågnede i Paradi-
sets have og så dig ved min side, fandt
jeg dig yndigere end flodhesten og
krokodillen. Læbestiften var ikke, og
dog gav jeg skaberen ret: alt var såre
godt. Nu er læbestiften der, men jeg
bandlyser den ikke, men siger i stedet
skaberen tak, fordi han har givet sine
små piger et våben, der kan tjene til
at understrege deres naturlige, ufor-
lignelige ynde. Men: om det kunne
gøres, uden at du føler dig såret, ville
jeg driste mig til at tilhviske dig et
bønfaldende: spar på krudtet! Alt med
måde, kære Eva! En læbestift skal
ikke — mener jeg — føres med lige
så brede og kraftige strøg, som tilfæl-
det er, når GTO-folk maler bolig-
støttehuse på akkord. Lidt, men godt!
Ikke den bredt tværende, men den
yndefulde hånd bør føre stiften. Ele-
gance frem for mængde! Kirsebær-
røde læber tåler nok at blive lidt
kirsebærrødere, men, henrivende Eva
og ArnånguaK og Navarana og Mali-
ånguaK og ArnaralåK og hvad I nu
hedder allesammen: smør dog ikke alt
for tykt på! Hør min bøn — og alt vil
atter blive såre godt.
Kærligst,
din Adam.
Præmieordning også for
fine bjørneskind
Præmier på 100 kr. for skind af bedste kvalitet og yderligere 50
eller 100 kr. for usædvanlig fine og store skind
Under direktør Hans C. Christian-
sens forhandlinger sidste år med di-
striktsrådet i Angmagssalik blev man
enige om at indføre en præmieordning
for isbjørneskind i lighed med præ-
mieordningen for sælskind.
Det vil fremtidig være sådan, at
Kodak Retinette I, 24x36 mm
pingasunik linselingmik issilik f : 3,5/45
mm — ungasissutsinut 1 m-imit sumor-
ssuaK. åssilivdluartartuliaK 1—1/500 se-
kuntinut kisalo B. ingminérdlune åssi-
llssutitalik, filmilo tugdligssaK piaré-
réraraoK.
RETINETTE I angnertunik takung-
nissutauslnaussumik ujardliuteKar-
POK dssilissat pingasunik teKewu-
lingnik Kaumassunik kigdlilerne-
Kartardlutik.
erssarigsunik éssillumaguvit KODAK
filmisiniarit.
Kodak
Kodak Retinette I, 24x36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f: 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synchroniseret Compur-Rapid-lukker
m. indstillinger fra 1 til 1/500 sek. samt
B. Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Retinette I har storbilledsøger med
lysende billedfeltramme.
Få klare, skarpe billeder. — — Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
særlig store og smukt behandlede is-
bjørneskind vil blive præmieret med
fra 100 op til 200 kr. ud over den ind-
handlingspris, der er anført i general-
taksten.
For et vinterskind med tæt hårlag
og uden bare pletter, fuldstændigt og
smukt aftaget uden snitsår og gule
tranpletter, og som måler mindst 3,5
m (længste længde plus smalleste
bredde) vil der efter besigtigelse i
København blive tilsendt fangeren 100
kr. i præmie.
For usædvanlig fine og hvide skind,
der måler over 4 m (længste længde
plus smalleste bredde) vil der, ligele-
des efter besigtigelse i København,
blive ydet en ekstra præmie ud over
de nævnte 100 kr., som kan være på
50 eller 100 kr., afhængigt af skindets
kvalitet.
Præmieordningen får tilbagevirken-
de kraft fra den 1. januar 1959; der vil
derfor også blive udbetalt præmier for
de skind, der er fundet værdige dertil
blandt de hjemsendte bjørneskind i
1959.
De pågældende dygtige fangere vil
modtage præmiebeløbet gennem di-
striktets handelschef.
10